I foråret  2019 blev menighedsrådet i Timotheuskirken gennem en artikel i Menighedsrådenes Blad opmærksom på Grøn Kirke-initiativet. Da vi er kirke i et område, hvor det grønne engagement i forvejen er højt, mente vi i menighedsrådet at det var naturligt, at gå i gang med en proces, som kunne gøre os til Grøn Kirke. Ikke blot har vi mange engagerede og oplyste borgere i menigheden – vores kirke er også placeret i et område, hvor der er både haver, træer, fuglesang, kaniner og høns. Så hvis ikke vi skulle være grøn kirke – hvem skulle så?

Menighedsrådet nedsatte derfor et Grøn Kirke-udvalg, som bestod af to fra menighedsrådet, én fra sognet som er bæredygtighedsspecialist samt en repræsentant for kirkens ansatte, nemlig kirketjeneren, som i praksis også var den, som udvalget skulle rådføre sig med på de fleste af de delområder, som ville blive berørt, i fald vi skulle blive Grøn Kirke, fx el- og varmeforbrug, indkøb osv. Grøn Kirke-udvalget udvalget tog derefter ganske slavisk udgangspunkt i den tjekliste, som Grøn Kirke har produceret. Vi gennemgik listen meget minutiøst og kunne med hjælp fra kirkens ansatte konstatere, at vi allerede levede op til 35-40 procent af kriterierne. Vi markerede herefter de kriterier, som vi ret nemt ville kunne komme til at leve op til – de såkaldt lavthængende frugter – fx mere bæredygtige indkøb, udskiftning af kirkens elpærer og affaldssortering. Vores kirketjener beskrev herefter i detaljer for det øvrige udvalg, hvad der rent faktisk skulle til af ændret praksis på forskellige områder, for at gennemføre dels de foreslåede ændringer, dels for at vi også kunne leve op til flertallet af de øvrige kriterier. Han beregnede også hvad det ville koste, både i besparelser – og i udgifter. En af de mere besværlige nødder at knække var at få løst problemet med affaldssortering (kildesortering).

Københavns Kommune er langt fremme med at kildesortere borgernes affald, men kirken er som institution juridisk stillet som en erhvervsvirksomhed. Derfor må kommunen gerne hente usorteret restaffald, men ikke kildesorteret affald. Vi søgte forgæves fra kommunen og helt op til Energistyrelsen at få en dispensation, så lastbilerne, der tømmer naboernes beholdere til papir, plast, metal osv. også tømmer kirkens beholdere. Det er meget frustrerende, at vi skal belaste såvel miljø som villakvarteret med flere lastbiler, end nødvendigt, men vi har nu valgt at indgå en aftale med en vognmand i håbet om, at vi løbende kan forbedre ordningen.

Inspireret af tjeklisten fik vi desuden ved de ansattes gode mellemkomst en række procedurer i kirken strammet op og gjort mere grønne, fx brugen af engangsservice, indkøb til forplejning samt informationer til kirkens brugere. På baggrund af dette arbejde gik Grøn Kirke-udvalget nu til menighedsrådet for at få rådets opbakning til at implementere ændringerne. Dette krævede naturligvis også, at kassereren og resten af forretningsudvalget drøftede emnet grundigt, hvorefter menighedsrådet gav sin tilslutning. 

Ved siden af arbejdet med at blive godkendt som Grøn Kirke, har vi også igangsat en række grønne arrangementer. Det første, som allerede har været afholdt, var et såkaldt klimatopmøde, et offentligt møde i kirken med teologen Ole Jensen – forfatter bl.a.til bogen “I vækstens vold” – samt klimapolitisk forsker Theresa Scavenius. Det næste arrangement, som er i støbeskeen, handler om Verdensmålene. Vi mener i Grøn Kirke-udvalget at der både er et overordnet kristent-humanistisk take på emnet bæredygtighed, som kirken kan løfte sin del af, men også en mere specifik både eksistentiel og teologisk indfaldsvinkel til de grønne emner: spørgsmålene om forvalterskabstanken, grådighedens kollaps, modernitetens sammenbrud etc. Derudover har præsterne allerede eksperimenteret med at lade natur og bæredygtighed indgå som temaer i gudstjenesten. I efteråret 2019 afholdt vi en høstgudstjeneste med naturens underfuldhed, mangfoldighed og fordringen om ansvar og forvalterskab som omdrejningspunkt. I forbindelse med indsamlingen til Folkekirkens Nødhjælp vil der blive afholdt en gudstjeneste med temaet klimaflygtninge og klimaforandringer.

Februar 2020 var vi så langt, at vi kunne søge om at blive registreret som Grøn Kirke. Nu er vi rigtig glade for at kunne kalde os – og skilte med at vi er – en Grøn Kirke i Valbys grønne hjørne af København.