Især gamle træer og stendiger er biodiversitetsmæssigt interessante på kirkegårde, hvor de i mange tilfælde har fået lov at stå stort set urørt i mange år. Foto af Lilli Gruwier
Skab liv for naturen
Den nedestående artikel er skrevet af Lilli Gruwier. Lilli Gruwier er biolog & naturhaveekspert og arbejder som natur og bæredygtighedsformidler for konsulentfirmaet Vildskab. Denne artikel omhandler hendes forlæg for Kirkerne på Mols og Helgenæs på Syddjurs . Afslutningsvis har hun givet gode råd til hvordan man kan skabe mere (dyre)liv på kirkens arealer.
Der er en øget interesse for at give mere plads til naturen, og det gælder også på kirkens arealer.
Det gælder både de arealer, der er udlagt til kirkegårde, men også de tilstødende og tilhørende arealer. Flere steder er der tanker om insekter, fugle, flagermus og vandhuller og en lyst til at fungere som en oase for mangfoldigheden af arter. Men samtidig danner kirker og kirkegårde ramme om kulturelle og religiøse handlinger med en lang historisk tradition, der skal respekteres – herunder de kirkelige handlinger, der pågår.
Vi får i konsulentfirmaet Vildskab flere og flere henvendelser om, hvordan vi helt konkret kan give plads til biodiversitet på disse arealer, og hvordan vi får taget snakken om, hvad vi kan og hvad vi måske ikke kan gøre. Vildskab arbejder med rådgivning og formidling af denne bynære biodiversitet.
Det er ikke altid nemt at give plads til de insekter, der ikke er de kønneste, eller til de blomster, der traditionelt har udtrykt rod og sjuskethed. Men et af formålene med Grøn Kirke er at tage medansvar overfor de kriser, verden står overfor – herunder biodiversitetskrisen.
Vi i Vildskab synes, at kirker, kirkegårde og menigheder er interessante at arbejde med.
Samtidig med at kirkegårde traditionelt er meget rene i udtrykket, er der lommer, der har fået noget af det, naturen har mest brug for, nemlig plads og tid. Gamle træer og stengærder, der har stået i hundredevis af år, er efterhånden en sjældenhed i det danske landskab, så de bør værnes om. Dertil kan man, ved at indtænke biodiversitetspotentialer i plantevalg, overveje, hvor og hvor meget græsset skal slås, og se om der var mulighed for at give plads til et lille vandhul. Dette er med til at øge mængden af liv og oplevelse på kirkegården.
Kirkerne på Mols og Helgenæs på Syddjurs har inviteret menighederne indenfor til både foredrag og samtalecafé med fokus på natur og biodiversitet, og deres medarbejdere er i fuld gang med at afprøve forskellige tiltag på forskellige kirkegårde. Det er nemlig vigtigt at medarbejdere er klædt på fagligt, at de har opbakning fra både præsten men også fra menigheden, og at der skabes rum til at tage snakken om, hvor og hvor meget biodiversitet skal fylde.
er en øget interesse for at give mere plads til naturen, og det gælder også på kirkens arealer.
Det gælder både de arealer, der er udlagt til kirkegårde, men også de tilstødende og tilhørende arealer. Flere steder er der tanker om insekter, fugle, flagermus og vandhuller og en lyst til at fungere som en oase for mangfoldigheden af arter. Men samtidig danner kirker og kirkegårde ramme om kulturelle og religiøse handlinger med en lang historisk tradition, der skal respekteres – herunder de kirkelige handlinger, der pågår.
Vi får i konsulentfirmaet Vildskab flere og flere henvendelser om, hvordan vi helt konkret kan give plads til biodiversitet på disse arealer, og hvordan vi får taget snakken om, hvad vi kan og hvad vi måske ikke kan gøre. Vildskab arbejder med rådgivning og formidling af denne bynære biodiversitet.
Det er ikke altid nemt at give plads til de insekter, der ikke er de kønneste, eller til de blomster, der traditionelt har udtrykt rod og sjuskethed. Men et af formålene med Grøn Kirke er at tage medansvar overfor de kriser, verden står overfor – herunder biodiversitetskrisen.
Vi i Vildskab synes, at kirker, kirkegårde og menigheder er interessante at arbejde med.
Samtidig med at kirkegårde traditionelt er meget rene i udtrykket, er der lommer, der har fået noget af det, naturen har mest brug for, nemlig plads og tid. Gamle træer og stengærder, der har stået i hundredevis af år, er efterhånden en sjældenhed i det danske landskab, så de bør værnes om. Dertil kan man, ved at indtænke biodiversitetspotentialer i plantevalg, overveje, hvor og hvor meget græsset skal slås, og se om der var mulighed for at give plads til et lille vandhul. Dette er med til at øge mængden af liv og oplevelse på kirkegården.
Kirkerne på Mols og Helgenæs på Syddjurs har inviteret menighederne indenfor til både foredrag og samtalecafé med fokus på natur og biodiversitet, og deres medarbejdere er i fuld gang med at afprøve forskellige tiltag på forskellige kirkegårde. Det er nemlig vigtigt at medarbejdere er klædt på fagligt, at de har opbakning fra både præsten men også fra menigheden, og at der skabes rum til at tage snakken om, hvor og hvor meget biodiversitet skal fylde.
Dødt ved som en gammel træstub er meget værd for insekterne og fuglene. Fotos af Lilli Gruwier
Gode råd til mere liv på kirkens arealer
- Prioriter hjemmehørende arter ved nyplantninger. Man behøver ikke omlægge hele havens beplantning, men der er potentielt set mange flere insekter der har glæde af hjemmehørende buske, træer og urter, end af eksoter.
- Bevar så vidt muligt gamle træer og dødt ved. Gamle træer med hulheder rummer meget liv, og det er her uger, flagermus, biller og svampe kan finde plads.
- Sæt redekasser op til fugle og flagermus.
- Overvej om grene og kviste fra beskæring af buske og træer kan opbevares et sted på grunden, i stedet for at bortskaffes
- Overvej om der kunne anlægges et lille vandhul et sted. Undgå at udsætte fisk i vandhullet, men nyd det myldrer af liv der kan observeres stort set hele året
- Bevar stengærde og stendiger så vidt muligt, men klip gerne ned hvis de er ved at vokse til i græs
- Undersøg om der er nogen af græsplænerne der allerede indeholder potentiale for mange blomster, og varier græsslåningen så de kan blomstre. Mange klassiske ukrudtsarter som tusinfryd, gerne stier, kanter og mønstre
- Brug gerne kontrasten mellem det helt stramme og rene udtryk, og mere vilde hjørner og krog
- Hold øje med et liv der flytter ind, der findes apps og håndbøger der kan hjælpe med at artsbestemme ud fra et billede eller en fuglekvidre
- Brug naturens elementer til at skabe rum. Fx kan kvashegn, store stammer, stengærde, høje hjemmehørende stauder eller klatreplanter kan være med til at skabe små kroge med sol og læ til både besøgende og til insekterne
- Snak med hinanden om, hvad det giver jer, at give plads til naturen. Det kan være at snakke med de besøgende, sætte skilte op der forklarer hvad der sker, man kan arrangere samtalecafeer eller foredrag der fortæller om biodiversitet, eller man kan lave små historie om naturen i kirkebladet eller lokalavisen
Naturen kan bruges som ophold og til fordybelse. Foto af Lilli Gruwier