I år vil der være gode historier fra de grønne kirker. Der vil være fokusere på, hvordan kirke, klima og unge hænger sammen. Hvordan kan klimaet blive det fælles tredje mellem kirken og unge i dag? Der bliver inspiration til det lokale kirkeliv, og vi løfter blikket og drager internationale perspektiver i spil også.Tilmelding sker ved at skrive til gronkirke@gronkirke.dk. Konferencen koster 300 kr., men husk at Grøn Kirke Partnerskabskirker får to gratis billetter.
PROGRAM
Kl. 11.00 Velkomst v. Sofie Larsen Kure, projektkoordinator for Grøn Kirke
Kl. 11.10 Nyt fra Grøn Kirkes landsdækkende arbejde v. formand Keld Balmer Hansen
Kl. 11.20 Historier fra hverdagen i de grønne kirker
Kl. 11.50 Sparring i grupper
Kl. 12.00 Grøn og Ung. Kan vi som kirker skabe noget sammen med de unge med udgangspunkt i den fælles interesse og bekymring for klima og miljø? Ud af Grøn og Ung-projektet er bl.a. kommet et samarbejde mellem den lokale kirke og gymnasiet. v. Berit Weigand Berg, Kirkefondet
Kl. 12.30 Frokost
Kl. 13.20 Grønne sange og salmer. Hvad gør det ved os, når vi synger sammen om Guds skaberværk? Oplæg og fællessang v. Marianne Søgaard Andersen, Silkeborg Højskole
Kl. 14.00 Hvordan kan madspild og fællesspisninger skabe grønt engagement i kirken? Langbordsfællesspisning, globalt perspektiv med fokus på den lokale forankring v. Casper Just, projektleder Folkekirkens Nødhjælp
Kl. 14.30 Kaffe og kage
Kl. 14.45 Workshops
- Grøn børnekirke. Overvejelser og konkrete ideer fra arbejdet med at gøre Børnekirken grøn og give børnene ejerskab i processen med årlige grønne forløb, “grøn” synlighed året rundt og særlig generationsgudstjeneste i skabelsestiden. Maria B. Aaskov, præst i Odense Metodistkirke.
- Bæredygtighedsstafetten er et materiale, som forsøger at koble hånd og ånd til håb og handling i respekt og omsorg for skaberværket. Den kan bruges i kirken, i gudstjenesten og undervisningssammenhænge eller i lokalsamfundet i samtale med unge fra området. Lise Palstrøm, sognepræst og Grøn Kirke stiftsmedarbejder.
- Pilgrimsvandringer og åndelighed. Hvordan kan vi bruge de omgivelser, som vi har: skov, park, kirkegård, byrum eller have som rum for åndelig fordybelse og pilgrimsvandringer? Hvad gør naturen ved os, og hvad betyder det for os i vores tros- og bønsliv? Kan pilgrimsvandringer være for alle uanset alder? v. Elisabeth Lidell, pilgrimspræst.
Kl. 15.25 GreenHouse, Norges første grønne ungdomsmenighed: Hvordan har ideerne og konceptet spredt sig ud fra egen menighed? Hvilken tilgang er blevet brugt i arbejdet, hvordan ser mulige veje ud for det videre grønne ungdomsarbejde i Norge, og hvordan det kan være til insporation for kirkerne i Danmark?. v. Eivind Kråvik, norsk ungdomspræst.
Kl. 16.00 Tak for i dag
Vester Hassing Kirkegård er ny grøn kirkegård
Vester Hassing kirke er Grøn Kirke og nu er kirkegården også Grøn Kirkegård.
Den ledene graver Leif Christensen fortæller om Vester Hassing kirkegårds rejse til at bliver grøn i nedestående tekst.
“Vester Hassing Kirke har i flere år været Grøn Kirke, derfor er det også en selvfølge, at vi skal være Grøn Kirkegård.
Efter vi har gennemgået tjeklisten for at blive Grøn Kirkegård, viser det sig, at langt de fleste punkter på listen gør vi i forvejen, enten bevidst eller ubevist.
Kirkegården har, siden vi fik lavet udviklingsplan i 2013, været under stor forandring fra de lige rækker med gravsteder, både aktive og tomme, til nu at være en meget mere naturpræget kirkegård.
Om Vester Hassing kirkegård
- Grøn Kirkegård siden 2022
- Har udfyldt 37 punkter på tjeklisten
- Vester Hassing ligger i Nordjylland
Der er nu masser af grønne flader, blomsterstriber, stauder på de få tomme gravsteder, et parklignende område inden de besøgende kommer til vores skov– hede areal. Naturen i et større område har fået lov at etablere sig med sit lange græs og de vilde blomster mellem de få traditionelle gravsteder, der stadig er tilbage i området.
Vester Hassing Kirkegård er efterhånden blevet et attraktivt sted at komme på sin aftentur. Her mærker man roen, får tid til fordybelse, der er mulighed for at sætte sig og nyde fuglenes kvidren, kort sagt her er noget for både øje og sjæl”
På Vester Hassings hjemmeside kan man finde mere beskrivende hvordan de har miljøet som fokus. Men kirkegården opfordre også til at man slukke mobilen og nyderstilheden der kan findes på en kirkegård. Der er både bænke og gynger placeret rund i Kirkegården til de besøgende.
Du kan også læse om Vester Hassings kirkegårds omlægning af grus til græs stigerher.
Læs mere om Vester Hassing kirkegård på deres hjemmesideher
Sankt Lukas Kirke er ny grøn kirke
KUN NOTER FRA KIRKEN – de vender tilbage med et skriv
I Sankt Lukas Kirke har vi gennem flere år arbejdet målrettet mod at blive Grøn Kirke. Til en begyndelse to vi fx kontakt med andre Grønne Kirker i Århus området for at hørere om deres erfaringer med at blive og være Grøn Kirke.
Efterfølgende har vi taget små men sikre skridt mod det grønne kirkeliv, der nu munder ud i vores ansøgning om at blive optaget bland landets andre Grønne Kirker.
Vi har bl.a. sat fokus på det grønne ved vores store renoveringer og nyindkøb. Ligesom vi har ændret i vores indkøb af rengøringsartikler og brugen af engangsservice. Vi har ladet græsset gro og bygget små insektboliger i den lille kirkehave der hørere til vores bykirke.
Samtidig har vi været i gang med en bevidsthedsgørende proces blandt ansatte, frivillige og andre brugere af kirken for at sikre at alle har det grønne for øje i hverdagen. Denne proces har vi erfaret er en vedvarende proces. Der kommer hele tiden nye mennesker til, ligesom der hele tiden kommer ny grøn viden. Det betyder at vi på alle menighedsrådsmøder har et punkt på om Grøn Kirke, ligesom vi blandt personalet ugentligt har dialog om og fokus på det grønne når vi planlægger arrangementer og køber ind. I forholdt til kirkens frivillige og brugere har vi bl.a. sat fokus på det grønne i forbindelse med vores årlige sogneudflugt og fællesspisninger. Ligesom vi har lavet arrangementer for både børn og voksne der sender et tydeligt signal om at vi tænker på naturen, miljøet samt samspillet mellem mennesker og skaberværket. Helt lavpraktisk har vi også gjort nogle tiltag i hverdagen. Der er opsat skrallespande til papir i alle lokaler, ligesom vi har et synligt sorteringssystem i sognehuskøkkenet til plast, pap, returpant mm. Vi har givet konfirmanderne ansvaret for returpant i samarbejde med bruger af Blå Kors værested. Kirkens basarkreds indsamler garn der ikke kan sælges i butikkerne og bruger dette i det diakonale arbejde. Og vi cykler til møder som foregår i vores egen by.
Vi har nedsat et Grønt Kirkeudvalg som består af 2 medlemmer fra menighedsrådet samt en ansat. Ad hoc til Grønt Kirkeudvalg er knyttet kirkeværge samt kirketjener. Ligesom vi trækker på frivilliges viden i forbindelse med vedligeholdelse af vores lille have.
Udvalget har en vigtig opgave foran sig, nemlig at udforme en handlingsplan for det grønne arbejde ved Sankt Lukas Kirke. Vi forventer at handlingsplanen bliver klar i løbet af 2022.
En af de udfordringer vi har mødt i processen med at blive Grøn Kirke samt at formulere en handlingsplan, er den spændvidde som projektet har. Det har været udfordrende at formidle og opnå forståelse for at det at være Grøn Kirke er mere end at købe økologisk og energirigtig ind. Når nogen har talt om at lave klimagudstjester eller at formidle genbrugs fif på vores sociale medier, så har andre tænkt at Grøn Kirke mere handlede om at bruge grøn energi og købe sæbe der er Svanemærket. Men vi er nu et sted, hvor der er forståelse og lydhørhed i begge retninger. Vi både handler og formidler mere grønt end vi tidligere har gjort og forventer at fortsætte en opadgående kurve i det fortsatte arbejde med at være Grøn Kirke.
Roskilde Kirkegårde er ny grøn kirkegård
Roskilde Kirkegårde omfatter de tre kirkegårde i Roskilde Domsogn: Østre, Gammel Vor Frue og Gråbrødre kirkegårde samt eksterne samarbejder. Der fokusers på en bæredygtig og tidssvarende drift af kirkegårdene, samt et ønske om at udvikle kirkegårdene i samklang med tidens ånd.
Kirkegårderne ønsker at afprøve nye driftsmuligheder og samarbejder gerne med andre kirkegårde og menighedsråd ud fra en filosofi om, at de alle kan støtte hinanden og at fællesskab gør stærk.
De er lige startet med arbejdet med tjeklisten, men har arbejdet med bæredygtig drift gennem lang tid. De opfylder 29 punkter. To af punkterne værende på deres eget intiativ.
Processen med at skabe rum til forskellige udtryk er udfordrende – både internt men også overfor pårørende og besøgende på kirkegårdene fortæller kirkegården. Der er nødt til at være fokus på grundig information!
Læs mere om Roskilde kirkegård på deres hjemmeside her.
Om Roskilde kirkegård
- Grøn Kirkegård siden 2022
- Har udfyldt 29 punkter på tjeklisten
- Roskilde ligger på Sjælland
Billede af Henning Rix
Dyrup kirke ligger på Fyn. Kirken er bygget som en centerkirke. Centerrummet samler, så man fornemmet fællesskabet mellem gudstjenesten, aktiviteter og menigheden. I dagtimerne står kirkens dør altid åben. Gennem det seneste års tid har Dyrup Kirke arbejdet henimod at blive grøn kirke, og de kan nu sætte 28 krydser på tjeklisten. Frauke Søholm, som er formand for menighedsrådet, fortæller her om deres proces med at blive grøn kirke:”Den tværkirkelige bevægelse “ Grøn kirke” har givet inspiration og fungeret som et redskab til mere bevidst at gavne klimaet og miljøet gennem det daglige arbejde. Arbejdsprocessen begyndte med en brainstorm på et menighedsrådsmøde, hvorefter der blev nedsat et udvalg. Udvalget udgjorde tre menighedsrådsmedlemmer, hvoraf den ene også er kirkeværge. Vi opdagede hurtigt, at kirketjeneren og præsten var en vigtige ressourcer at inddrage i processen.”
Arbejdet hen mod målet med at blive grøn kirke tog ca. 1 år. Frauke Søholm fortæller videre: “I løbet af året delagtiggjorde vi menighedsrådet i arbejdet, og der blev tilkendegivet forskellige holdninger til især udgiftssiden. Vi blev dog enige om, at omstillingen måtte koste en del.”Udvalget har gennemgået tjeklisten afsnit for afsnit. De har LED- pærer overalt, hvor det et muligt, og hvor det er praktisk, reguleres lyset automatisk. Der er ingen vandhaner, som står og drypper. Til rengøring bruges sæbespåner og andre miljøvenlig præparater. En energiøkonomisk gennemgang af kirken måtte dog vente. En af begrundelserne var, at kirken havde gennemgået større syn inden for de seneste år, så det derfor ikke var nødvendigt at få foretaget et eftersyn igen allerede. Dog har man valgt at tjekke op på indkøb af el, så der er fokus på grøn energi: “vi får fjernvarme fra Fjernvarme Fyn , hvor fjernvarmen siden 2020 udgøres af grøn energi med 61 procent. Varmen reguleres automatisk over døgnets timer.”
I kirkens daglige liv er der også sket flere ændringer og øget fokus. Kaffe og andre ting til køkkenet købes fx økologisk. Frauke Søholm fortæller: “Vi er opmærksomme på at genbruge, og vi sorterer affald. Vi er meget optaget af at skabe mere biodiversitet og har plantet krokusbede og sået et stort blomsterbed med “vilde engblomster” til glæde og inspiration for menigheden og sognet men også til gavn for biodiversiteten.” Et plejecenter, der er nabo til kirken har ligeledes fået sået engblomster. Bedene ligger omtrent i forlængelse af hinanden – langs kirken og vejen. “Vi har et samarbejde med FDF, som har lokaler i kirkens kælder. FDF’erne laver fuglekasser og muligvis også insekthoteller som de placerer på kirkens område”, slutter Frauke Søholm af. Dyrup Kirke blev grøn kirke nummer 300, og der er lige nu planer i gang om at afholde en festgudstjeneste for at markere denne begivenhed.
Læs mere om Dyrum kirke på deres hjemmeside her.
Blomster er godt for øjnene
Vi elsker blomster. Vi fylder vore haver og krukker med blomster. Vi plukker blomster og sætter dem i vaser, når vi får gæster eller holder fest. Vi pynter med blomster i kirken til gudstjenester og til alle kirkelige handlinger. Blomster gør os glade og muntrer os op. Blomster er farver og former. Og dufte.
– Hvor kan der være flere blomster på kirkegården?
– Hvordan kan vi ‘berige’ kirkegården med flere sanseindtryk?
“Sorte” og “grønne” blomsterBlomster er gode for øjnene, men ikke alle blomster er gode for klimaet. Mange af vore dyrkede blomster kræver mange ressourcer, både i form af energi, forbrugsstoffer og emballager mv. Og mange blomster dyrkes andre steder i Europa eller i Afrika, hvorfra de transporteres med fly eller lastvogne – på køl. Dyrkning og transport af blomster kan medføre store CO2-udledninger. Eksempelvis udleder en enkelt rød rose fra det sydlige Afrika cirka 1 kg CO2 – så i virkeligheden er den mere ”sort” end rød, set med klimabrillerne på.
Lokale blomster fra friland, dyrket uden kunstgødning og sprøjtemidler, belaster derimod næsten ikke klimaet. Og blomster til kirken og sognehuset, plukket fra den lokale kirkegård, er ultimativt den grønne løsning.
Ribe Kirkegård
Den selvforsynende kirkegårdKirkegårdens hovedformål er naturligvis at være begravelsesplads og være et ”sjælerum” for de efterladte. Dette står ikke i modsætning til, at kirkegården kan levere blomster og pynt til kirke og sognehus. Ved valg af arter og sorter af stauder og buske er det muligt at tilgodese, at de også er velegnede i buket eller som pynt:
- Stilke af en vis størrelse, afhængig af om de skal bruges i alterbuket eller som pynt på bænkerækkerne
- Blomster med en passende holdbarhed efter afskær. Alterbuketten og bordpynten i sognehuset må måske gerne holde i flere dage, mens pynten på bænkerækkerne til et bryllup eller en bisættelse måske blot skal kunne holde sig friske et par dage
- Blomster og planter, som kan bruges på forskellige årstider, så kirkegården kan være ’selvforsynende’ en stor del af året. Vælg løgplanter og stauder med forskellige blomstringstider. Foruden blomster kan det også være græsser, grene og grønt, samt flotte frøstande fra stauderne.
Blomster er godt for bierne
Vi elsker, når det summer af sol og sommer. Og den summen leveres af bier og andre insekter. Suppleret med sang fra græshopper. Og vi bliver glade, når vi ser en sommerfugl flakse rundt. Eller en guldsmed. Når vi ser årets første humlebi eller en Citronsommerfugl, så ved vi at foråret er på vej. Livet omkring os beriger vores tilværelse og bidrager til vores livskvalitet.
Mange mennesker er parate til at gå et ekstra skridt for at fremme naturens liv omkring os. Der er også brug for nogle ekstra skridt, for insekterne, fuglene og de vilde dyr er trængte. Biodiversitet er blevet et begreb vi alle kender, og som mange tager alvorligt.
Ørken eller oaseKirkegården kan være en ørken eller en oase. Grus, kortklippet græs og indførte stedsegrønne buske rummer ikke mange insektarter. Omvendt kan stauder, blomstrende plæner, danske buske og træer, kvasbunker og døde træstammer, samt en lille havedam være et eldorado for insekter. Og for de fugle som elsker insekter.
Kirkegården kan være omgivet af intensivt dyrkede marker eller byområder med rigeligt af befæstede arealer. Her kan kirkegården være et kærkomment fristed eller en ’trædesten’ for insekter og fugle mv., hvis den rummer ’de rigtige’ planter og miljøer.Insektlivet er et spejl af floraenBier, sommerfugle, svirrefluer og mange andre insekter behøver nektar som ’brændstof’ i deres voksenliv. Derfor er det vigtigt, at der er blomster med nektar fra tidligt forår og frem til efteråret. Men det har også betydning hvilke blomsterarter, der leverer nektaren. Mange af de voksne sommerfugle og nogle af bierne, eksempelvis honningbien og visse humlebi-arter, er generalister og samler nektar fra mange forskellige blomster. Derimod er mange af de vilde bier meget specialiserede og knyttet til udvalgte plantearter eller familier, eksempelvis korsblomstrede og kurvblomster.
Men bierne og sommerfuglene behøver også andet end nektar. For bierne er pollen en afgørende fødekilde for deres larver. Derfor er eksempelvis pil en af de vigtigste biplanter, selvom blomsterne er uanseelige. Nogle af de vilde bier samler kun pollen i enkelte eller få blomsterarter. Eksempelvis samler blåhatjordbi kun pollen i blåhat som føde for sine larver.
For sommerfuglene er det afgørende, at der findes bestemte plantearter, som deres larver kan finde føde på. Citronsommerfuglens larve lever på småtræerne tørst og vrietorn. Aurora-sommerfuglens larve lever på vandkarse, engkarse og løgkarse. Nældens takvinge, dagpåfugleøje og admiral lever på brændenælder.
Sommerfuglene har hver deres specialitet, og hvis de pågældende plantearter ikke findes, kan de pågældende sommerfuglearter ikke yngle.
Hjemmehørende stauder og enkle blomsterHjemmehørende arter af stauder, buske og træer er levested for langt flere insektarter end indførte arter. Samme forhold gør sig gældende mellem ’naturlige’ og stærkt forædlede blomster. Nogle fyldte blomster eller helt lukkede blomster giver ikke adgang til, at insekter kan søge nektar eller pollen. Det betyder ikke, at indførte arter eller stærkt forædlede sorter er skadelige, de er i værste fald blot betydningsløse for insekter og andre arter. Og så kan de tjene andre vigtige formål: de kan være smukke at se på og måske meget velegnede i buketter eller som bunddække på tomme gravsteder.
Blomster er godt for gartnerenGartneren elsker at gå med lugejern, rive og gasbrænder. Og at ligge på knæ og luge ukrudt. Eller?
Der findes ikke arealer på kirkegården, som slet ikke kræver tid til renholdelse (på nær eventuelt arealer med beton eller asfalt), men der er forskel på, hvor meget tid de enkelte områder tager.
Stauder på tomme gravsteder og på andre ’frie’ arealer medfører erfaringsmæssigt en nemmere renholdelse og et mindre tidsforbrug – uden at være en ’mirakelkur’ og uden at det må opfattes som en spareøvelse. Pointen er, at stauder på kirkegården ikke er til besvær, når først de er etableret efter 1 – 2 år. Den tid, som måtte spares på renholdelse, går sandsynligvis til andre ting, eksempelvis snit af blomster til kirke og sognehus, som tager længere tid end levering af buketter fra blomsterhandleren.
Valg af stauder til tomme gravstederStauder til tomme gravsteder skal have en række særlige egenskaber:
- De skal dække effektivt mod ukrudt
- De skal etablere sig relativt hurtigt
- De må ikke selv opføre sig som ukrudt ved at sprede sig til gange og nabogravsteder
- De må ikke ødelægge hækkene
- Og så må de gerne være dekorative (enten blade eller blomster) en stor del af året
Det lyder lige så nemt, som at finde den perfekte ægtefælle! Men der er faktisk en lang række stauder, som opfylder ovenstående kriterier.
Hjemmehørende træer og buske på kirkegården – og i præstegårdshavenHjemmehørende arter af træer og buske er levested for markant flere arter end indførte arter.
Plantearter, som har været i den danske natur gennem flere hundrede eller måske flere tusinde år, er gradvist blevet ’befolket’ af flere og flere insektarter og forskellige arter af dyr, svampe, mosser og lav. Dette gælder i høj grad buske og træer, hvor især stilkeg, vortebirk og femhannet pil er ’topscorer’ som levested for flere hundrede insektarter.
Nogle af de hjemmehørende træer og buske er mere egnede end andre til udplantning på kirkegården. En art som slåen er ganske smuk, men breder sig kraftigt med rodskud og vil hurtigt blive besværligt ’ukrudt’. Nogle træarter som småbladet lind, ask, bøg, vortebirk og spidsløn finder vi på mange kirkegårde, hvorimod mange af de blomstrende småtræer og buske er ’fraværende’.
Mange af de hjemmehørende buske bliver op til 3 – 4 meter høje. Nogle kan også udvikle sig til småtræer på op til ca. 8 meter. Derfor vil mange af de danske hjemmehørende arter ikke være egnede på selve gravstederne, men derimod i buskadser på kirkegården og på mange områder udenfor diget.
På oversigten er listet de træer og de buske/små træer, som kan være relevante at plante på eller omkring kirkegården, samt ved sognegårde og i præstegårdshaver.
Se også publikationen ”40 Danske træer og buske” fra Naturstyrelsen. Findes kun i elektronisk udgave:
https://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/40-danske-traeer-og-buske/
Herlufsholm Kirkegård
Lær mere om, hvordan du kommer i gang med grønne tiltag. Dyk ned i tjeklistens punkter og find inspiration til hvordan du kommer i gang med bæredygtige tiltag på din kirkegård. Grøn Kirke samler viden og erfaringer fra kirkegårde i hele landet, så vi kan lære af hinandens gode erfaringer. Klik ind på en kategori og find inspiration for alle punkterne. God fornøjelse!
1) Planlægning og forankring af det grønne arbejde
For at det grønne arbejde på kirkegården skal lykkes, skal det forstås og forankres både hos beslutningstagere og blandt dem, der skal udføre det i praksis. Et forslag er at nedsætte et grønt udvalg med repræsentanter både fra kirkegårdens ansatte og en repræsentant fra menighedsrådet eller anden beslutningstager. Det grønne udvalg kan i fællesskab udvikle en handlingsplan for, hvilke initiativer, der skal iværksættes, og hvornår de skal være færdiggjort, samt sikre sig at denne bringes op, når der træffes beslutninger om kirkegården, og der laves årsplan. Det grønne udvalg kan også være med til at sikre forankringen af de grønne principper ved at indarbejde dem i kirkegårdens vedtægter.
2) Formidling af grønne tiltag til brugere af kirkegården
At være Grøn Kirkegård handler i høj grad om, hvad der gøres, men det er lige så vigtigt, hvordan det kommunikeres til kirkegårdens brugere. For at mange af de grønne tiltag kan lykkes, skal kirkegårdens brugere vejledes, f.eks. om hvordan affaldet skal sorteres, og hvordan de pårørende vælger bæredygtige løsninger til gravstedet. Den grønne kirkegård kan også blive et sted, hvor der kan undervises, og hvor biodiversitet og bæredygtige tiltag kan ses og opleves i praksis.
3) Indkøb
Noget af det der har mest betydning for at reducere klima- og miljøpåvirkningen fra kirkegården, er valget af de varer der købes, efterspørges og fravælges. Indkøb gælder alle de planter, materialer og produkter, som købes til kirkegården, og generelt kan der nås en stor effekt ved ikke at købe mere end der er brug for. Det er normalt en god idé at gennemgå alle kirkegårdens indkøb og overveje, om de kan gøres mere klima- og miljøvenlige f.eks. ved at vælge økologiske, lokale eller certificerede varer. Ved faste og/eller store leverancer er det som regel en god idé at indhente tilbud fra flere leverandører, inden man beslutter sig for, hvad man vil købe. Efterspørg gerne produkter med lav klima- og miljøpåvirkning, også selvom firmaerne ikke umiddelbart udbyder dem. Det viser en interesse for sådanne varer, som kan forplante sig til forhandlere og producenter.
4) Biodiversitet – rum til dyr og planter
Der skal ikke meget til, for at der er plads til både dyrelivet og kirkegårdens brugere, når der kan være hundredvis af insekter i en lille bunke kvas. Fuglekasser, brændestabler, gamle træer og stammer, kvas, kompostbunker og kirkegårdsdiger er alle gode levesteder for dyr og insekter, hvis de får lov til at være. På mange kirkegårde er der god plads, også til dyrene. Som grøn kirkegård er det vigtigt, at tænke biodiversitet ind i planlægningen og driften af kirkegården, og samtidig informere brugerne om tiltagene, f.eks. ved at bruge skilte, der informerer om, at et område holdes naturligt med vilje.
5) Bæredygtige arbejdsmetoder
I driften af kirkegården er der mange valg af arbejdsmetoder og redskaber, som kan sikre en mere bæredygtig drift. Samtidig er der praksisser, som helt kan undgås med fordel for miljø og biodiversitet. En måde at sikre en mere bæredygtig praksis er at gennemgå de arbejdsgange på kirkegården, som involverer maskiner eller kemikalier, og overveje, om denne praksis er nødvendig i det omfang, det gøres nu, om om der findes mere bæredygtige alternativer for at opnå resultatet. Det er måske ikke nødvendigt at brænde ukrudt alle steder, f.eks. på kirkediget, hvor det med fordel kan få lov at stå. De steder, hvor det skønnes nødvendigt at fjerne ukrudt, kan der måske findes et grønnere alternativ.
6) Cirkulær kirkegård og affald
En grøn kirkegård er også en cirkulær kirkegård, hvor affald tænkes som ressourcer, der kan genbruges og genanvendes frem for et restprodukt, der skal afskaffes. En god praksis er at arbejde med affaldshierarkiet, hvor man først begrænser, hvad der kommer ind af nye ressourcer, derefter genbruger lokalt og til sidst sender videre til genanvendelse. Afklip af buske og blomster kan bruges til buketter og grandækning og til sidst komposteres og blive til næring for kirkegårdens planter. Plastpotter og oasisbakker kan genbruges på kirkegåden eller hos leverandøren, og til sidst sorteres og afleveres til genanvendelse.
7) Brug af kirkegården
Kirkegårdene er mange steder under forandring. Det skyldes blandt andet, at der bor flere i byerne, som har brug for grønne rum, mens færre bor på landet og vil jordfæstes dér. Samtidig forandres kirkegårdskulturen også gradvist. Mange vil gerne bruge kirkegårdene mere alsidigt, måske til gudstjenester, korsang, koncerter og sansehaver især for de yngste og de ældste. Derudover er det fortsat vigtigt, at kirkegården skaber rum til eftertanke, refleksion, samtale og stilhed. Kirkegården kan hjælpe med at tilgodese de forskellige behov ved at skabe rum, der indbyder til forskellig brug. En idé er at observere, hvem der bruger kirkegåden og hvordan. Er der f.eks. steder på kirkegården, der bliver benyttet mere end andre? Samtale med kirkegårdens brugere kan også give et billede af, hvad de sætter pris på, og hvad der kunne være anderledes.
Egne tiltag
Der kan være mange grønne tiltag, som ikke er med på denne tjekliste. Tilføj gerne jeres egne idéer og tiltag. De tæller også med.
Bæredygtighed på kirkegården, græs, grøn kirkegårdsdrift, vand, vildeblomster
Haslev kirkegård er ny grøn Kirkegård
affaldssortering, græs, helhedsplan, kirkegård
Lysabild Kirkegård er ny Grøn Kirkegård
biodiversitet, græs, græsstier, perlegrus, vester hassing kirkegård
Græsstier i stedet for perlegrus – Vester Hassing kirkegård
biodiversitet, fuglekasser, græs, Haslev kirkegård, langt græs, vildeblomster
Langt græs til gavn for biodiversiteten – Haslev Kirkegård
Page [tcb_pagination_current_page] of [tcb_pagination_total_pages]
Aars Kirkegård er ny grøn kirkegård
Aars kirkegård ligger i Nordjylland, i Aars sogn. Lone Primdahl Dolmer skriver om Aars kirkegård og deres rejse til at blive Grøn Kirkegård.
“Aars Kirkegård er en flot og velholdt kirkegård anlagt rundt om kirken. Kirken og dermed kirkegården er centralt placeret i Aars by og derfor ofte besøgt både af kirkegårdens brugere og af folk der ønsker, at gå en tur og nyde roen og de flotte planter. Menighedsrådet og kirkegårdens medarbejdere sætter en ære i at alle kan føle sig velkommen på kirkegården og at der bliver taget imødekommende hensyn til kirkegårdens brugere.
Om Aars kirkegård
- Grøn Kirkegård siden 2022
- Har udfyldt 27 punkter på tjeklisten
- Aars ligger i Nordjylland
Udover kirkegården ved kirken er der en annekskirkegård uden for bygrænsen. Her arbejdes der på at gøre kirkegården – kaldet Blåbærdalen til et naturområde, hvor der er højt til himlen og fred for sjælen.Ved Aars kirke har vi de seneste år arbejdet målrettet på at blive en del af Grøn Kirkegård. Vi glæder os over, at det er lykkedes og overraskende for os var det, at vi allerede var langt, da vi først kom i gang. Sjovt har det været at høre om forskellige oplevelser af det at være grøn og vi har i processen lært lidt mere om hinanden i kirkegårdsudvalget. Outputtet har været en fælles glæde ved at være med til at gøre en forskel for kommende generationer”.
Læs mere om Aars kirke og kirkegård på deres hjemmeside her
Øster Hurup er ny Grøn Kirkegård
Øster Hurup kirkegård ligger i Øster Hurup sogn, Hadsund provsti.Forandringen af kirkegården har været i gang de sidste 20 år. Øster Hurup kirkegård har krydser 41 punkter af på grøn kirkegårdslisten. Under omlægningen af kirkegårdspladsen er der forsøgt at skabe et harmonisk område, der kan justeres efter behov. Besøgende af kirkegården fortæller de finder den mere fredfyldt og lys. Øster Hurup kirkegård forsøger at skabe rum til sansning, og indbyder til ophold med deres græsarealer. Kirkegårdens græsarealer bliver også flittigt brugt af cyklister som låner kirkens faciliteter og holder pauser på kirkegårdens arealer.
Graveren Torben Overgaard har selv stået for indkøb af materiale, hvor der er stillet miljøkrav til leverandører. Derudover har graverne også selv stået for alt beplantningen. Alt lys på kirkegården, og i kirken er skiftet til energibesparende pære, hvortil alle maskiner også er enten på miljøbenzin eller el-drevet. I samarbejde med borgerforeningen er der lavet en stor træskulptur af fældet træer i byens strandpark. Skulpturen er formet som en hånd. Inger-lis Jespen, menighedsrådsformanden, fortæller i deres menighedsråds blad nr. 8 2021 at hånden skal symbolisere hvordan kirken tager hånd om de svage i samfundet og samtidig er imødekommende. Kirkegården er delt op i zoner med fokus på forskellige ting, som bi venlige blomster, og biodiversitet. Der er også skabt insektbo, så der ikke kun er godt for besøgende men også insekterne.
Læs mere om Øster Hurup kirkegård på deres hjemmeside her.
Især gamle træer og stendiger er biodiversitetsmæssigt interessante på kirkegårde, hvor de i mange tilfælde har fået lov at stå stort set urørt i mange år. Foto af Lilli Gruwier
Skab liv for naturen
Den nedestående artikel er skrevet af Lilli Gruwier. Lilli Gruwier er biolog & naturhaveekspert og arbejder som natur og bæredygtighedsformidler for konsulentfirmaet Vildskab. Denne artikel omhandler hendes forlæg for Kirkerne på Mols og Helgenæs på Syddjurs . Afslutningsvis har hun givet gode råd til hvordan man kan skabe mere (dyre)liv på kirkens arealer.
Der er en øget interesse for at give mere plads til naturen, og det gælder også på kirkens arealer.
Det gælder både de arealer, der er udlagt til kirkegårde, men også de tilstødende og tilhørende arealer. Flere steder er der tanker om insekter, fugle, flagermus og vandhuller og en lyst til at fungere som en oase for mangfoldigheden af arter. Men samtidig danner kirker og kirkegårde ramme om kulturelle og religiøse handlinger med en lang historisk tradition, der skal respekteres – herunder de kirkelige handlinger, der pågår.
Vi får i konsulentfirmaet Vildskab flere og flere henvendelser om, hvordan vi helt konkret kan give plads til biodiversitet på disse arealer, og hvordan vi får taget snakken om, hvad vi kan og hvad vi måske ikke kan gøre. Vildskab arbejder med rådgivning og formidling af denne bynære biodiversitet.
Det er ikke altid nemt at give plads til de insekter, der ikke er de kønneste, eller til de blomster, der traditionelt har udtrykt rod og sjuskethed. Men et af formålene med Grøn Kirke er at tage medansvar overfor de kriser, verden står overfor – herunder biodiversitetskrisen.
Vi i Vildskab synes, at kirker, kirkegårde og menigheder er interessante at arbejde med.
Samtidig med at kirkegårde traditionelt er meget rene i udtrykket, er der lommer, der har fået noget af det, naturen har mest brug for, nemlig plads og tid. Gamle træer og stengærder, der har stået i hundredevis af år, er efterhånden en sjældenhed i det danske landskab, så de bør værnes om. Dertil kan man, ved at indtænke biodiversitetspotentialer i plantevalg, overveje, hvor og hvor meget græsset skal slås, og se om der var mulighed for at give plads til et lille vandhul. Dette er med til at øge mængden af liv og oplevelse på kirkegården.
Kirkerne på Mols og Helgenæs på Syddjurs har inviteret menighederne indenfor til både foredrag og samtalecafé med fokus på natur og biodiversitet, og deres medarbejdere er i fuld gang med at afprøve forskellige tiltag på forskellige kirkegårde. Det er nemlig vigtigt at medarbejdere er klædt på fagligt, at de har opbakning fra både præsten men også fra menigheden, og at der skabes rum til at tage snakken om, hvor og hvor meget biodiversitet skal fylde.
er en øget interesse for at give mere plads til naturen, og det gælder også på kirkens arealer.
Det gælder både de arealer, der er udlagt til kirkegårde, men også de tilstødende og tilhørende arealer. Flere steder er der tanker om insekter, fugle, flagermus og vandhuller og en lyst til at fungere som en oase for mangfoldigheden af arter. Men samtidig danner kirker og kirkegårde ramme om kulturelle og religiøse handlinger med en lang historisk tradition, der skal respekteres – herunder de kirkelige handlinger, der pågår.
Vi får i konsulentfirmaet Vildskab flere og flere henvendelser om, hvordan vi helt konkret kan give plads til biodiversitet på disse arealer, og hvordan vi får taget snakken om, hvad vi kan og hvad vi måske ikke kan gøre. Vildskab arbejder med rådgivning og formidling af denne bynære biodiversitet.
Det er ikke altid nemt at give plads til de insekter, der ikke er de kønneste, eller til de blomster, der traditionelt har udtrykt rod og sjuskethed. Men et af formålene med Grøn Kirke er at tage medansvar overfor de kriser, verden står overfor – herunder biodiversitetskrisen.
Vi i Vildskab synes, at kirker, kirkegårde og menigheder er interessante at arbejde med.
Samtidig med at kirkegårde traditionelt er meget rene i udtrykket, er der lommer, der har fået noget af det, naturen har mest brug for, nemlig plads og tid. Gamle træer og stengærder, der har stået i hundredevis af år, er efterhånden en sjældenhed i det danske landskab, så de bør værnes om. Dertil kan man, ved at indtænke biodiversitetspotentialer i plantevalg, overveje, hvor og hvor meget græsset skal slås, og se om der var mulighed for at give plads til et lille vandhul. Dette er med til at øge mængden af liv og oplevelse på kirkegården.
Kirkerne på Mols og Helgenæs på Syddjurs har inviteret menighederne indenfor til både foredrag og samtalecafé med fokus på natur og biodiversitet, og deres medarbejdere er i fuld gang med at afprøve forskellige tiltag på forskellige kirkegårde. Det er nemlig vigtigt at medarbejdere er klædt på fagligt, at de har opbakning fra både præsten men også fra menigheden, og at der skabes rum til at tage snakken om, hvor og hvor meget biodiversitet skal fylde.
Dødt ved som en gammel træstub er meget værd for insekterne og fuglene. Fotos af Lilli Gruwier
Gode råd til mere liv på kirkens arealer
- Prioriter hjemmehørende arter ved nyplantninger. Man behøver ikke omlægge hele havens beplantning, men der er potentielt set mange flere insekter der har glæde af hjemmehørende buske, træer og urter, end af eksoter.
- Bevar så vidt muligt gamle træer og dødt ved. Gamle træer med hulheder rummer meget liv, og det er her uger, flagermus, biller og svampe kan finde plads.
- Sæt redekasser op til fugle og flagermus.
- Overvej om grene og kviste fra beskæring af buske og træer kan opbevares et sted på grunden, i stedet for at bortskaffes
- Overvej om der kunne anlægges et lille vandhul et sted. Undgå at udsætte fisk i vandhullet, men nyd det myldrer af liv der kan observeres stort set hele året
- Bevar stengærde og stendiger så vidt muligt, men klip gerne ned hvis de er ved at vokse til i græs
- Undersøg om der er nogen af græsplænerne der allerede indeholder potentiale for mange blomster, og varier græsslåningen så de kan blomstre. Mange klassiske ukrudtsarter som tusinfryd, gerne stier, kanter og mønstre
- Brug gerne kontrasten mellem det helt stramme og rene udtryk, og mere vilde hjørner og krog
- Hold øje med et liv der flytter ind, der findes apps og håndbøger der kan hjælpe med at artsbestemme ud fra et billede eller en fuglekvidre
- Brug naturens elementer til at skabe rum. Fx kan kvashegn, store stammer, stengærde, høje hjemmehørende stauder eller klatreplanter kan være med til at skabe små kroge med sol og læ til både besøgende og til insekterne
- Snak med hinanden om, hvad det giver jer, at give plads til naturen. Det kan være at snakke med de besøgende, sætte skilte op der forklarer hvad der sker, man kan arrangere samtalecafeer eller foredrag der fortæller om biodiversitet, eller man kan lave små historie om naturen i kirkebladet eller lokalavisen
Naturen kan bruges som ophold og til fordybelse. Foto af Lilli Gruwier