TRÆ ER ET OPLAGT ELEMENT I HÅBSKUFFERTENTræ skal til at spille en meget større rolle, hvis fremtiden skal være bæredygtig. Også på mange måder som ikke er med i denne kuffert. Man har kaldt skovene planetens lunger. Det er en tilsnigelse, da havene også spiller en meget stor rolle. Men verdens skover er centrale og uerstattelige for en bæredygtig planet. Træerne er ældre end menneskene. Vi har altid haft et samliv med træerne, bevidst og ubevidst, og træerne spiller en vigtig rolle i mange religioner, også kristendommen. Her på siden kan du finde materiale omhandlende træ, som kan bruges til gudstjeneste, spiritualitet, undervisning og aktiviteter, enten enkeltvis eller hellere i sammenhæng. Materialet er opdelt i forskellige elementer, som kan kan plukke af. Elementerne hænger i høj grad sammen og kan bruges både til andagt og undervisning – hvor Guds skaberværk er genstand for både læring og andagt. Derfor kan man med fordel orientere sig i hele materialet.
Bønneaktivitet
Denne aktivitet, at skrive noget på en bladskabelon og efterfølgende montere den på et træ, er kendt af mange og velegnet både i sammenhæng med andagt og undervisning. Bladet (skabelonen) er ikke bare et stykke papir, men noget der i sig selv leder tankerne hen på træer og naturen. Afhængigt af om bladskabelonen anvendes i undervisning eller andagt, kan børn eller voksne skrive forskelligt.Inspiration til, hvad der kan skrives på bladskabelonen:
- En god ide til, hvordan træet eller naturen får det godt (Dette kan oplagt følges op i undervisningen eller lignende)
- Et løfte, hvor man lover træet at passe på det, aldrig at skade det. Løftet kan gå på alle mulige former for omsorg for naturen.
- En bøn, som både kan være en bøn for træet eller for naturen på en anden måde. Bønnen kan også være en bøn om selv at blive i stand til at gøre noget omsorgs- og respektfuldt for naturen.
I håbskufferten finder du TANG. Tang er fyldt med sunde stoffer og er en god kilde til protein, og så kan tang nemt dyrkes på en bæredygtig måde. Tang må altså være en oplagt fødevare i fremtidens bæredygtige spisevaner. Tang kan være anledning til at sætte fokus på bæredygtig mad, når I arbejder med håbskufferten. I kan dykke ned i andagtsmaterialer, opskrifter, handlemuligheder og viden omkring tang på denne side.
Materialet er opdelt i forskellige elementer, som kan kan plukke af. Elementerne hænger i høj grad sammen og kan bruges både til andagt og undervisning – hvor Guds skaberværk er genstand for både læring og andagt. Derfor kan man med fordel orientere sig i hele materialet.
USYNLIGE FØDEVARERI 2022 besluttede Folketinget, at der skal udarbejdes en officiel dansk klimamærkning af fødevarer, så det bliver muligt at se, hvor meget CO2 forskellige forarbejdede og uforarbejdede madvarer udleder. Det er en virkelig kompliceret affære, for ikke alene er det vidt forskelligt, hvordan maden er forarbejdet, det er også helt forskelligt, hvor grønsagerne har vokset, om de er økologiske eller ej, om de er forarbejdet lokalt og nænsomt eller internationalt og uden kontrol.
Et nemt sted at starte, udover at kigge efter miljø- og klimamærker på maden, er at se på de usynlige fødevarer – nemlig dem, som vi selv kan sanke og samle. For at sikre et højt næringsindhold, samtidig med at bæredygtigheden er i højsæde, kan vi gå til de ’usynlige’ afgrøder som tang, insekter, bær og nødder – det findes alt sammen lige uden for vores dør og har meget lav, ingen eller negativ udledning af CO2. Negativ udledning af CO2 betyder, at fx tang fjerner mere CO2 fra atmosfæren, end den udleder. Tang er vi flere og flere i Danmark, der har stiftet bekendtskab med fra det asiatiske køkken, hvor tangsalat og rullet tang kendes fra eksempelvis sushi-retter. Men vidste du, at tang også har et højt indhold af både proteiner, vitaminer og mineraler? Tang kaldes også havets grøntsag, og vi skal måske til at spise mere tang for at sikre en mere bæredygtig madproduktion i fremtiden. Som supplement til tang i kategorien ‘bæredygtig mad’ findes også insekter, som endnu ikke har vundet samme indpas i Danmark, men dog med et kæmpe potentiale.
Andagt inspireret af tang
ANDAGTSalme: Usynlige, tekst af Hans Anker Jørgensen, melodi af Katrine Muff Enevoldsen (100 Salmer 873 eller Højskolesangbogen)
Byd på tangchips, melormepandekager eller græshoppechips, mens du fortæller:
- om det globale perspektiv: fx madspild, fødevarekrise, hungersnød, skæv fordeling af ressourcer og mad.
- om at Gud har skabt verden med mulighed for tilstrækkelig føde for alle.
- om at produktion af fødevarer, såvel som al anden produktion, bør være gennemtænkt og bæredygtig.
- inddrag teksten fra Visdommens Bog 6,7b-9 (se under “bibeltekster om tang”)
Spørg tilhørerne, om de opfatter sig selv som en del af de svage eller ”de mægtige” og lad dem tale om deres svar og begrundelser.
Lad evt. samtalespørgsmål fra Verdensmålsbogen blive vendt i grupper eller to og to (se længere nede hvilke verdensmål, der passer med tang og bæredygtig mad samt link til Verdensmålsbogen)
Salme: Du gav mig, o Herre (DDS 728).
Læs eller genfortæl Matthæus-læsningen (Matt. 6, 24-34).
Evt. en kort udlægning af denne tekst med spørgsmålet om vore dages ”to herrer”.
Bøn: se forslag om bøn længere nede på siden
Velsignelse: lys velsignelsen eller syng velsignelsessangen ”Herren velsigne dig, Herren bevare dig…
Salme: Op, al den ting, som Gud har gjort (DDS 15)
Bøn inspireret af tang
Lad alle deltagere skrive en linje til bønnen, og/eller brug ”De fire verdenshjørners og elementernes bøn”.
De 4 verdenshjørners og elementernes bøn:
Vi skal stå op og vende os mod verdenshjørnerne i en bøn for skaberværket.
A: Vi vender os mod øst og be’r for alt det skabte dér.
B: Lyttende Gud, vi be’r for alle, der rammes af for meget vand, når oversvømmelser, mudderskred og tsunamier skylder ind. Vi ber for alle, der lider under for lidt vand, når tørken rammer og skovbrande raser.
C: Giv håb, mod og handlekraft, og vis os, hvordan vi kan være med til at hindre, at kriserne bliver større. Giv os nye perspektiver på forbrug og livstil. Lær os at bruge af dine rige gaver uden at overforbruge og misbruge. Lad vand, jord, ild og luft finde balance.
A og alle: Gud, vi be’r dig
A: Vi vender os mod vest og be’r for alt det skabte dér.
D: Retfærdighedens Gud, vi be’r for alle, der kæmper for retten til at leve og dø i hjemlande og udlande, vi ber for regnskove og artsrigdommen, du dér har skabt. Hjælp os at bevare det efter din vilje. Vi be’r for oprindelige folk, hvis landområder, havområder og livsgrundlag nu er truet.
E: Beskyt vores søskende mod vest og vis os, hvordan vi kan være med til at hindre, at kriserne bliver større. Lad vand, jord, ild og luft finde balance.
A og alle: Gud, vi be’r dig
A: Vi vender os mod syd og be’r for alt det skabte dér.
F: Håbets Gud, vi tænker på de mange mod syd, der i hede med tørke og ørkenspredning ikke længere har et livsgrundlag, hvor de bor. Værn folk og dyr mod tørke, lidelse og død. Giv håb til dem, der er ramt, og styrke til dem, der arbejder for at stoppe den livsødelæggende udvikling. Vis os, hvordan vi kan være med til at hindre, at kriserne bliver større. Lad vand, jord, ild og luft finde balance.
A og alle: Gud, vi be’r dig
A: Vi vender os mod nord, mod vores egen del af verden.
G: Livets Gud! Tak, at vi lever med adgang til rent og rigeligt vand. Men vi er urolige for gletsjerne, der smelter i Grønland, Island, Norge og Sverige og de ting, der sker hos os og ændrer årstiderne, vækstsæsoner og giver nogle en fantastisk høst, mens andre lider svære tab.
H: Lær os at forstå det, som sker, og giv os vilje og indsigt til at værne om skaberværket bedst muligt. Giv os igen og igen af din nåde og indsigt, så håbet kan vokse og give mod til at handle. Lær os at følge den vej, du viser os. Lad vand, jord, ild og luft finde balance.
A og alle: Gud, vi be’r dig
I: Tak for hav og sø, bække og floder – for alt det usynlige liv, du har skabt dér.
Fællesbøn: Fadervor …
Salmer
SALMERDer findes ikke salmer, som decideret handler om tang. Men der er mange salmer, som handler om skaberværket og sætter det i højsæde. Salmen “Usynlige” handler om Gud som den usynlige kraft, om menneskets handlemuligeder og (med)skaberansvar. “Usynlige” binder fint an til tang som den usynlige fødevare. Usynlige (100 Salmer 873, Højskolesangbogen)
Du gav mig, o Herre, en lod af din jord (DDS 728)
Op, al den ting, som Gud har gjort (DDS 15)
Bibeltekster om tang
BIBELTEKSTER OM TANG OG MEGET MEREDet eneste sted i bibelen, hvor tang optræder som plante, er i fortællingen om Jonas i havdyret/hvalfisken, hvor han klager: Vandet truede mit liv, havdybet omgav mig, tang havde viklet sig om mit hoved. (Jonas’ bog kap. 2,6); tekster om andre usynlige fødevarer, såsom insekter, er der mange af, men det handler mest om rene og urene dyr, og hvad man derfor må spise eller ikke spise iflg. jødisk lov. Tekster om Guds omsorg for menneskets velbefindende (bæredygtige liv?) er der mange af, og det er et par af dem, der her er valgt fra Det gamle Testamente (Visdommens Bog) og Det nye Testamente (1. Peters Brev).
Desuden er der valgt en tekst fra Bjergprædikenen om det umulige i at tjene to herrer (både Gud og Mammon); at vi i stedet skal vælge Gud, så vi kan leve i ubekymrethed og endelig en tekst fra Markusevangeliet om Johannes Døber, der netop lever nøjsomt af naturens vilde spisekammer og viser hen til Jesus og Helligåndens komme.
Visdommens Bog 6, 7b-9Han har selv skabt både store og små, og hans omsorg er den samme for alle, men de mægtige står foran en streng undersøgelse. Derfor er mine ord rettet til jer, I magthavere, for at I kan lære visdom og undgå overtrædelser.
Matt. 6, 24-34Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.
Markus 1, 6-8Johannes (Døber) gik klædt i kamelhår og havde et læderbælte om livet, og han levede af græshopper og vildhonning. Og han prædikede: »Efter mig kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bøje mig ned og løse hans skorem. Jeg har døbt jer med vand, men han skal døbe jer med Helligånden.«
1. Petersbrev 5, 6-7Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer, og kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.
VERDENSMÅL DER PASSER TIL TANG2 (stop sult)3 (sundhed og trivsel)12 (ansvarligt forbrug og produktion)13 (klimaindsats)14 (livet i havet) Find Verdensmålsbogen her
AKTIVITETSFORSLAG
1. Få besøg af en tangspecialist og forbered en tangtur til havet. 2. Leg og lær om tang. Høst tang. Lav mad med tang. (Tangsalat, tangchips, tangpesto eller lign.) 3. Bag melormepandekager over bål 4. Lav chips af græshopper 5. Arranger fællesspisning i sognet 6. Lav en stop madspild-event 7. Lav plancher/plakater/collager fysisk eller digitalt med spiselige planter i nærområdet 8. Tag på sanketur (se litteraturlisten under “nyttige links” nedenfor for inspiration)
Gode råd om at høste tang
SEKS GODE RÅD TIL DIG, DER VIL HØSTE TANG Af Danmarks Naturfredningsforening
- Stort set alle slags tang i Danmark kan spises, da ingen tang er giftigt på samme måde som for eksempel svampe. Man bør dog holde sig fra at spise butblæret sargassotang, da det kan indeholde høje koncentrationer af arsen.
- Man kan høste tang hele året rundt, men især forår og tidlig sommer er der meget tang i god kvalitet.
- Pluk kun tang i rent vand, hvor du har lyst til at bade. Undgå forurenet vand ved for eksempel havne eller spildevandsudløb.
- Brug en køkkensaks eller kniv til at klippe eller skære tangen over med. Høst de yderste dele af tangen, som ser bedst ud. På den måde opretholdes tangen på stedet, i modsætning til hvis du fjerner al tangen fra top til bund.
- Lad være med at spise tang, som er skyllet op på stranden.
- Hvis tangen ikke er frisk, så lugter den som regel dårligt. Frisk tang lugter af frisk havvand eller har ingen lugt. Hvis tangen lugter råddent eller af fisk, så skal du ikke spise den.
De mest brugte i madlavning er almindelig blæretang, søsalat/havsalat, søl, sukkertang, strengetang, blomkålstang/carrageentang/Irish moss, ribbeblad og fingertang. Når I skal høste tang, skal den hentes i vandet og være helt frisk. Pluk topskuddene. Hvis det ikke er sæson for frisk tang, kan I købe tang både frisk og tørret i mange helsekostforretninger og enkelte supermarkeder.
Tang-opskrifter
OPSKRIFTER
TANGPESTO Ingredienser: 1 liter frisk tang 1 dl. revet parmesanost. 3 spsk. kerner eller nødder (solsikke, græskar, pinje, hassel, valnød) 1 tsk æbleeddike
Fremgangsmåde: Blend alle ingredienserne og smag til med citron/lime og salt.
TANGCHIPS Ingredienser: frisk tang – f.eks. blæretang, sukkertang eller søl olie lidt ekstra havsalt
Fremgangsmåde: Klip tangen i passende stykker. Vend den i olie og havsalt og bag den i ovnen ved 80-100 gr. i en times tid (til den er sprød), eller dyp den i en gryde med varm olie i få sekunder, lad den dryppe af på køkkenrulle og drys med havsalt.Find mange flere tangopskrifter lavet af Tang-Mads på Ærø herFind opskrifter med insekter fra ”Din insektbutik” herFolkekirkens Nødhjælp og brugen af insekter som fremtidens superfood
EN GOD NYHED FRA WFFFra juni 2022
For første gang nogensinde tages 3D-printede rev i brug i danske farvande. Sammen med Ørsted har WWF Verdensnaturfonden nemlig sat tolv 3D-printede rev ud på havbunden. Revene fungerer som både føde- og skjulesteder og skal blandt andet give torskebestanden i Kattegat en hårdt tiltrængt hånd. 3D-printede rev skal hjælpe biodiversiteten – WWF Danmark
Nyttige links
LITTERATUR OG LINK
Claus Meyer: Naturalmanak, Lindhardt og Ringhof 2014 – i samarbejde med naturvejleder Søren Espersen. ISBN13: 9788711335567
Anemette Olesen: Spiselige vilde planter, Koustrup & Co. 2022, ISBN13: 9788793159495
Anita Dietz og Liselotte Kira Andersen: Tang – et hav af mad, Lindhardt og Ringhof 2020, ISBN: 9788711995938
Karen Lise Krabbe og Julie Anette Swane: Høst ved havet, Turbine 2019, ISBN13: 9788740656794
Johanne S. Bjørndahl og Julie A. Swane: SANK – Spis af Naturens Køkkenhave, Turbine 2015, ISBN13: 9788740601756
Johanne S. Philipsen og Julie A. Swane: SANK med børn – Børnenes vilde spisekammer, Turbine 2021, ISBN13: 9788740670752
Lene Ejlersen og Søren Ejlersen: Vildnis – genveje til vilde, spiselige planter, People’s Press/Aarstiderne 2018, ISBN13: 9788772003016
Michael Dalsgaard Alstrup: Mindre Madspild, Straarup & Co 2021, ISBN13: 9788775496518
Nej tak til madspild, Boldsen Forlag, Legeakademiet. Fra 5 år
Tang-Mads fortæller havets planter
OM TANGAf Mads Storgaard, tangspecialist på Ærø
Når du går tur i en skov, ser du at skoven er nogens hjem. De små planter, som vokser under de høje træer, giver ly til de mindste insekter og lidt større dyr som f.eks. snegle. Sådan er det også i havet. Hvis du kunne gå en tur under havet, ville du se, at der også vokser noget der, som ligner planter. Det er dog ikke planter – vi kalder dem alger. Algerne giver mad og ly til et væld af små dyr, så her kan du finde dyr helt fra de mindste tanglopper til snegle, rejer, krabber og til de største rovfisk, som er havørred.
Selvom vi mennesker ikke kan trække vejret under havet, så gør algerne i havet det samme som planterne og træerne på land. De omdanner det, som vi ånder ud til ilt igen. Langt den største del af den ilt, som vi indånder, er skabt af algerne i havet – helt op imod 80%.
Tang kan have tre farver, grøn, brun og rød. Hvilken farve tangen har hænger sammen med, hvilken dybde den kan vokse på. De grønne tangarter vokser på det lave vand, mens de brune vokser på større dybder, og den røde tang vokser på de største dybder.
Ligesom planter på land har tangen brug for lys for at kunne lave fotosyntese, og farven hjælper tangen til at kunne optage lys, selv langt nede i havet.
Måske har du hørt, at det er sundt at spise fisk. Det er fordi, fisk indeholder mange omegaolier, som bl.a. er sunde for vores hjerner. Fiskene får omegaolien ved at spise tang eller ved at spise mindre dyr, som har spist tang. Så hvis vi mennesker bestemte os for at spise tang, ville vi få masser af omegaolie. Udover omegaolier indeholder tang også mange andre gode og sunde ting. Man siger, at tang er ca. 10 gange så sundt, som grøntsager dyrket på landjorden. Der er også rigtigt mange mineraler i tang, som er de byggeklodser, vores kroppe er bygget af. Man kan altså sige, at tang er en god og sund fødevare, som vi bare ikke er begyndt at bruge så meget endnu i denne del af verden. I Asien har man spist tang i tusinder af år.
Mad er dog ikke det eneste, tang kan bruges til. Nogle tangarter kan b.la. bruges til at gøre ting tykkere. Hvis du godt kan lide Cocio (kakaomælk), er der en god chance for, at du synes den er så lækker, fordi den er lidt tyk i konsistensen. Hvis du læser på etiketten, vil du opdage, at der er noget, som hedder E-407 i din Cocio. E-407 er en rødalge, som vokser her i Danmark. På dansk kalder vi den “Blomkålstang”. Den bruges også i tandpasta, creme og shampoo.
Men tang har også andre egenskaber. En af dem er at forstærke smag. Den mest almindelige alge i Danmark, brunalgen blæretang, indeholder glutamat. Det er et stof, som fremhæver smag. Det betyder ikke noget for tangen, om det er smagen af chokolade i en kage eller smagen i en sammenkogt ret. I medicinalindustrien bruger man også tang. Blæretang indeholder op til 22% fucoidan, som beskytter mod mavesår og øjensygdommen AMD. I øjeblikket bruges tang mest til dyrefoder, men måske vil vi i fremtiden begynde at spise mere tang i Danmark, og det kan vi roligt gøre, da der ikke er nogle skadelige tangarter i Danmark.
Skanderup Kirke ligger i nærheden af Kolding. De opfylder 31 punkter på tjeklisten.
Skanderup Kirkegård består af en gammel afdeling “Inden for murene”. Deres kirkegårdsmur er muret op med kampesten og cement, så de har ikke et dige med planter.
Inden for muren er der traditionelle gravsteder med thujahæk og grus på gangene. Ledige gravsteder bliver løbende tilplantet med stauder og skæreblomster til brug for kirken. Bl.a. en del georginer. Udenfor muren mod øst er der en blanding af traditionelle gravsteder og plænegravsteder. På et stort parklignende område mod nord, er der plænebegravelser til både kister og urner. Der er græsarealer til aktiviteter og to søer. Rundt om er der et skovagtig område og mod vest et større område, hvor græsset kun slås én gang om året. Der er etableret to områder med vilde blomster og staudebede hele vejen rundt om et nybygget kontorhus.
Kirkegården, fortæller de, har arbejdet med tjeklisten i et års tid, men det meste kunne krydses af inden da. Det tilføjes, at det sjoveste har været at plante og så blomster så mange steder, som de har tid til, samt at være med på kurser og konferencer.Hvortil det sværeste er at finde tid til at få det formelle i orden. Der er god vilje til grøn kirkegård både i menighedsrådet og blandt medarbejderne.
Du kan læse mere om Skanderup Kirkegård på deres hjemmeside her
Herlufsholm Kirkegård er ny grøn kirkegård
Nedestående er skrevet af Herlufsholm kirkegård:På Herlufsholm kirkegård, har vi gennem en årrække arbejdet meget med grøn omstilling og bæredygtighed på kirkegården. Særligt det store ressourcespild på gravsten, har haft vores fokus. Vi har tilmeldt os genbrugsgravstens-ordningen og har en flot udstilling af genbrugssten. I 2019 indviede vi vores nye urneafdeling med gravminder på lejebasis, udført i genbrugsglas og cortenstål og med insektvenlige stauder og løg i bedene.
Vi har veterantræer, kvasbunker og vandopsamling og returordninger med planteskoler og blomsterhandlere til vores plastpotter og oasisbakker.
Vores maskinhus har fået solceller på og maskinparken bliver løbende skiftet ud med eldrevne. I vores depot er vi i gang med to små forsøg, dels med blade til kompostering og dels med granbunker, hvor vi skal bruge de tørrede nåle til surbundsbedene og uden for ”murene” har vi fået lov at så vilde blomster i en stribe på ca. 100 m.
Igennem arbejdet i vores grønne erfagruppe, er det lykkedes os at samle repræsentanter fra brancherne omkring os, til at prøve at løse forskellige lav praktiske problematikker. Vores top-5-liste er:
1) Udarbejde en brochure om bæredygtig afsked.
2) Start dialogen om egen og andres død og ønsker til afsked.
3) Sætte fokus på manglende datablade og nedbrydelighed på urner.
4) Returaftale på urnepapkassen
5) Metalrester i urner.
Herlufsholm kirkegård opfylder 31 af de 50 punkter, samt 2 af vores egne.
Om Herlufsholm kirkegård
- Grøn Kirkegård siden 2022
- Har udfyldt 33 punkter på tjeklisten
- Herlufsholm Kirke og kirkegård ligger på Midtsjælland
I foråret 2022 valgte 4 seje Bæredygtig Design-studerende fra Ålborg universet afd. Kbh. at skrive bachelor om bæredygtig afsked. De har udarbejdet et spil, der skal hjælpe os alle til at få hul på den svære snak om egen og andres død og om muligheder og ønsker til afskeden. De har indgået et samarbejde med Min sidste vilje, så man efter endt spil, nemt kan uploade sine ønsker. Spillet vil kunne downloades gratis i løbet af efteråret.Rapporten kan downloades her
Skive kirkegårde består af tre kirkegårde. Egeris kirkegård, Skive kirkegård og Resen kirkegård. Kirkegårderne udfylder 34 punkter på tjeklisten.Nedestående tekst er skrevet af Skive kirkegårds kontaktperson:
Skive kirkegårde består af tre kirkegårde, Egeris, Skive/Resen og Skive, placeret tre forskellige steder i Skive. Egeris i den sydlige del af byen, Skive/Resen i den nordligedel og Skive i midtbyen. Egeris kirkegård blev indviet i 1960 og er en stemningsfuld oase med en blanding aftraditionel kirkegård og skov/parkkirkegård. Det samlede areal på Egeris kirkegård er2,7 hektar med ca. 2.200 anlagte gravpladser.Skive/Resen kirkegård blev indviet i 1973 og er dermed den nyeste af de tre kirkegårde.Skive/Resen kirkegård er anlagt som en stor, smuk park, som breder sig over 8 hektarmed ca. 2.700 anlagte gravpladser.Skive kirkegård har et samlet areal på 6,1 hektar og har ca. 7.000 anlagte gravpladser. Kirkegården blev indviet i starten af 1800-tallet, og er dermed Skives ældste kirkegård. Kirkegården er løbende op gennem årene blevet udvidet og tilpasset tidens behov.
Udover at være Skives ældste kirkegård er den, grundet det kuperede terræn også en af landets flotteste. På skive kirkegårde har vi igennem de sidste par år, plantet rigtig mange tommegravsteder til med enten stauder eller blomstrede buske. Igennem de sidste 4 år har der været en stor udskiftning fra benzin og diesel køretøjer til el-drevne køretøjer. Alle hækklippere, både dem med ledning og de benzindrevne er udskiftet til batteri hækklippere. Mere og mere håndværktøj, såsom vinkelsliber, motorsav, stangmotorsav, og stangbeskæresaks er også udskiftet til batteri. Vi har store arealer som er sået til med blomsterblandinger på græsflader, så der ikkeskal slåes græs, dette giver også plads til dyreliv.
Ved Skive/Resen kirkegård er diesel-græsslåmaskinen udskiftet med 5 robotter til at slå 25.000 kvadratmeter græs. Det helt store grønne initiativ på Skive kirkegårde er kompostering, som er startet op ved alle tre kirkegårde. På alle kirkegårdene har vi fundet plads til kompostering, som ikke er til gene for de besøgende på kirkegårdene. Det er der alt nedbrydeligt affald fra kirkegården havner. Der er en stor bunke udelukkende til grenaffald og en anden til staudeafklip, ukrudt, blade, hæk-afklip og andet fra kirkegården. Grenafklip bliverknust af en maskine, når bunkerne er store nok. Bunkerne med afklip, blade og ukrudtskal igennem et harpeanlæg, som knuser og sorterer komposten. Herefter kan jorden køres direkte ud til brug på kirkegården.
Bestyrelsen ved Skive kirkegårde tog den 17/5-2021 beslutning om, at kirkegårdeneskulle være en del af grøn kirkegård. Den 30/8-2021 blev et afkrydsningsskema udfyldt for første gang. 24 krydser blev til, så der var stadigvæk et stykke vej endnu.Den 16/5-2022 efter flere nye tiltag, kan vi nu afkrydse 34 punkter. Selve processen helt fra start til nu, har været et spændende forløb. Grøn kirkegård er et fast punkt på vores dagsorden til bestyrelsesmøder, og vi har også startet et grønt udvalg, som arbejder med grøn kirkegård. Gruppen består af en gartner fra hver af de tre kirkegårde, kirkegårdsassistenten samt kirkegårdslederen.
Noget af det der har været sjovt og lærerigt var processen om kompost, det har det fordi det har været helt nyt. Det er en anderledes måde at tænke grønt affald på. Førstskal der findes det helt rigtige sted til komposteringen, som ikke er til gene for besøgende på kirkegårdene, dernæst spørgsmålet om hvordan skal affaldet fordeles, hvor længe skal det ligge, skal det vendes osv. Arbejdet med arealer med u klippet græs og vilde blomster, har også væretspændende og lærerigt.Vi arbejder på, at grøn kirkegård skal være en hel naturlig del af vores hverdag på kirkegårdene, og forsætter med flere nye tiltag, som vil udløse flere krydser i afkrydsningsskemaet.
Læs mere om Egeris kirkegård på deres hjemmeside her
QUINOA ER EN HÅBSPLANTEQuinoa er, sammen med tang, kuffertens håbsplante. Quinoaen bringer håb til mennesker, som er hårdt ramt af klimaforandringerne – ramt på deres levebrød. I Etiopien og andre steder medfører klimaforandringerne ubarmhjertige tørkeperioder, som bliver længere og længere, og som forhindrer de traditionelle afgrøder i at vokse på markerne. Folk sulter. Men quinoaen skaber håb. Quinoaen er nemlig i stand til at vokse, hvor andre afgrøder bukker under og visner. Det er en særdeles tørkeresistent plante, som gengiver mennesker håbet om en bæredygtig fremtid på trods af klimaforandringer. Men det er ikke kun i Etiopien, at quinoaen skaber håb. Kirken ud over hele verden ved, at vi er én stor familie. I bibelen står der, at kirken er Kristi krop. Når en del af kroppen lider, lider hele kroppen. Derfor er alle kristne forbundet til de lidelser, som klimaforandringerne medfører i Etiopien og andre lande. Quinoaen er også et håb for os. Et håb om, at det kan lykkes at genskabe et landbrug, som mennesker kan leve af – også i Etiopien. At genskabe det, er en af de konkrete udfordringer, som buddet om næstekærlighed stiller os overfor. Quinoaen viser, at der er håb for, at det kan lykkes. Derfor er det godt at fokusere på quinoaen. Det kan gøres på forskellige måder. I den fysiske håbskuffert, finder du en beholder med quinoa, som kan bruges i undervisning og gudstjenestesammenhæng.
Nyttige links
Folkekirkens Nødhjælp bekæmper klimaforandringernes konsekvenser i Etiopien med quinoa. Læs og find inspiration om deres arbejde herQuinoa er en vigtig afgrøde. Men den er kun én blandt flere. I undervisning er det derfor godt at se den i den bredere sammenhæng. Folkekirkens Nødhjælp har et undervisningsmateriale fra 2022, som indeholder 8 forskellige og relevante aktiviteter. Materialet “Tag Del 22” findes her, og aktivitetsarket dertil findes her
En ide som er relevant for de dedikerede – ældre børn, menighedsrådets grønne udvalg, en gruppe eller klub i kirkens regi – er Folkekirkens Nødhjælps tilbud om at blive klimahjælper. Få ting styrker håbet så meget som selv at gøre en indsats. En klimahjælper holder håbet i live for andre og dermed også for sig selv. Bliv klimahjælper herEn anden god aktivitet til en hvilken som helst gruppe er at samle nogle penge sammen og købe klimagaver for beløbet. Det kan være et loppemarked, en indsamling, en konkurrence eller noget helt fjerde. Klimagaverne kan fx være et træ, klimamursten, klimafrø (quiona måske?). Se oversigten over Folkekirkens Nødhjælps klimagaver.Bag et quinoabrød – måske endda som nadverbrød. Ellers nyd det med en god klar smør. Opskriften kan findes her på Meyers.dk. Find andre lækre spiselige produkter af quinoa såsom knækbrød og øl eller bliv inspireret til at lave quinoa-deller eller quinoarisotto på Nordicquinoa.dk
Bønner
QUINOABØNTreenige Gud: fader søn og Helligånd!Gennemstrøm nu vores tanker, vores ord og vores kroppe med din ånd!Vi takker og lover dig for broder sol og søster måne.Vi takker og lover dig for moder jord og også for vores fætter, Quinoa. Vi takker og lover Gud for dig, fætter Quinoa, som fra dit barndomshjem i Sydamerika, i Peru og Bolivia, er kommet til os og mange steder i verden med dine udholdende og ydmyge evner.(RASLE)Du kan tåle tørke, hvor andre planter dør.Du er gavmild med kalorier, protein, vitaminer, mineraler og flerumættede fedtsyrer, som mennesker behøver.(RASLE)Vi vil bede dig, treenige Gud, sende din ånd som en vind, der spreder dine frø og kerner til mennesker i nød:som dine kærlighedsgaver – som menneskers gensidige hjælp,som det daglige brød, der udtaler Guds ord,som mavernes fornemmelse af freden i Guds rige.(RASLE)Fætter Quinoa; også du er af Guds slægt som vi selv.Lad os gøre hver vort til fælles bedste og til skabningens blomstring.Til Guds ære og til vor næstes gavn.(RASLE – mens vi siger: amen, amen, amen) (af sognepræst Martin Ishøy 2021)
FORKLARING TIL BØNNENQuinoabønnen er en lidt usædvanlig vekselbøn, hvor menighedens svar erstattes af raslen med quinoa.
Der sker det, at quinoaen får sin egen stemme og taler med i bønnen. Quinoaen optræder altså ikke bare som en ”ting”, men som en levende gave fra Gud – ligesom mennesker er gaver for hinanden, og ligesom dyr ikke bare er ressourcer til vores afbenyttelse, men liv der udveksler med vores liv. På samme måde er quinoaen en gudgiven gave, der som liv udveksler med vores liv.
Vi taler med vores mad, og viser den en respekt og taknemmelighed, som samtidig er respekten og taknemmelighed rettet til Gud, som er både quinoaens og vores skaber. For at bruge det udtryk er bønnen tydeligt anti-antropocentrisk.
Rent praktisk får quinoaen stemme ved, at menighedens tilstedeværende medlemmer rasler med hvert sit ”rasleæg”. Disse rasleæg fremstilles lettest ved, at man tager en engangskop til kaffe med tilhørende låg (hvis man har det liggende, nu hvor vi er ved at gå væk fra engangskopper), som man forsyner med en god spiseskefuld quinoakerner (købes f.eks. i helsekostbutikker og visse supermarkeder). Hvis situationen lægger op til det, kan ”rasleæggene” selvfølgelig fremstilles på andre og mere kunstneriske måder, så som æggebakker – af konfirmander eller andre kreative sjæle. Fremstillingen kan være en spirituel proces i sig selv.
Det er meget tilladt at trække på smilebåndet, når man rasler med quinoaen. Mange vil føle det som lidt underligt i absurd retning sådan at sidde og rasle med en kop quinoa. Men pointen er jo horisontudvidende for de fleste af os. Og ”den der kun tager spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt”.
Samtale
DET DAGLIGE BRØD – EN LITURGISK SAMTALEJohn og Maria befinder sig et meget synligt sted. Hvis det er i en kirke, vil nær alteret være oplagt. De andre stemmer kan være hvor som helst i lokalet. Der er 23 stemmer + John og Maria. Det behøver ikke være 23 forskellige mennesker. Nogle kan godt have flere replikker.
John: (tager et stykke brød op og undersøger det) Hvor kom det fra?Maria: Fra bageren. Det bliver bagt hver eneste nat.John: Jamen, jeg synes du sagde, at Gud gav os det daglige brød.Maria: Ja, men det er altså ikke ligesom julemanden, der kommer ned gennem en skorsten.John: Jamen nej, eller – selvfølgelig ikke lige sådan. Er der nogen som kan forklare mig det?Stemme 1: Brødet er lavet af hvede.John: Men hvor kommer hveden fra?Stemme 2: Fra århundreders hårdt arbejde i marken og med forædling.Stemme 3: Mennesker og dyr har transporteret kornet.Stemme 4: Engang brugte de sten til at male det til mel.Stemme 5: Folk opfandt ny teknologi.Stemme 6: Risikovillige investorer og banker finansierede forskningen.Stemme 7: Dem på universitetet kom fra min skole.Stemme 8: Jeg knoklede med lektierne for at komme på universitetet.Stemme 9: Som forælder motiverede og støttede jeg mit barns lyst til at forstå og undres.John: Ja ja, godt så! Men jeg forstår stadigvæk ikke, hvordan alt det fører til dette brød!Stemme 10: Vi såede og vandede – og opfandt traktoren.Stemme11: Det var min fabrik, som fremstillede traktoren.Stemme 12: Jeg købte kornet og solgte det videre.Stemme 13: Jeg installerede vandingssystemet og drænsystemet i marken.Stemme 14: Jeg ledede vandværket.Stemme 15: Min landbrugsskole oplærte landmændene.Stemme16: Min landbrugsforening støttede landmændene.Stemme 17: Min fabrik malede kornet til mel.Stemme 18: Min lastbil transporterede kornet.Stemme 19: Mit lager opbevarede det.Stemme 20: Som offentligt ansat var det mig, der sikrede kvaliteten og sundheden.Stemme 21: Som bager var det mig, der bagte brødet.Stemme 22: Det blev købt i min forretning.Stemme 23 Det blev købt for skattekroner, som jeg har betalt.John: Jamen hallo! Det er næsten ikke til at fatte. Sidder I og siger, at jeg ikke ville have dette brød uden jer?Maria: Jeg tror, du endelig er ved at fatte pointen. Det her er brød, det daglige brød, selve livets grundstof. Det kommer ikke bare ud af det blå eller ned gennem skorstenen sammen med julemanden. Det er menneskehænders værk.John: Og det har jeg bare helt for mig selv … må jeg spise det nu?Maria: … Lige et øjeblik. ”Helt for dig selv”? Har du slet ikke forstået, at det skal deles. Det er kristent at dele – med alle mennesker. Brødet er et symbol på retfærdighed.John: Du milde himmel … hvis vi skal sætte brød på nadverbordet, så kan vi da ikke bare glemme alt det her, vel?Maria: Nej. De almindelige jobs i verden er på spil i nadveren … Det der sker i nadveren gennemtrænger det, der sker i verden og samfundet.John: Og når det, der sker i nadveren trækker på alt det, der sker i samfundet, inden brødet kommer her, så giver nadveren jo betydning til det, der sker i samfundet. Det, der skete med Jesus, der led, døde og opstod giver ny mening til det daglige arbejde med det daglige brød!Maria: Nu begynder du at forstå. Men glem ikke, at ”forlad os vor skyld” følger straks efter ”giv os i dag vort daglige brød”. Noget af det, vi laver, skulle aldrig have været lavet, og nogle ting skulle aldrig være lavet på den måde, som de er blevet lavet på – eller brugt på den måde, de er blevet brugt.John: Men hvis vi kunne finde ud af at se på verden som et sakramente, som en nadver, så ville vi måske slet ikke lave de der destruktive ting.Maria: Sandt nok. Nu har vi alle sammen fået noget at tænke på – og en masse at lave.
Herefter kan der følge en egentlig nadver med indstiftelse osv., eller et ritual, hvor alle bare kommer op at får et stykke af brødet – med eller uden noget at drikke til.
(Det daglige brød bygger på et forlæg fra en andagt i Prag 2010 i regi af ECEN, European Christian Environmental Network, skrevet af den engelske teolog Phillip Morris. Fordansket og stærkt forkortet af Martin Ishøy)
INDLEDNINGSBØN OM DET DAGLIGE BRØDTreenige Gud!Du skabte og skaber alt med dit ord:Efter kaosset skabte du orden og gjorde Jorden til livets sted,genkendeligt med jord og luft, ild og vand- og over det hele: himlen,det fælles hjem for alle skabninger.Jesus Kristus: vi takker dig for dit billede,hvori vi er dine elskere, forvaltere og medarbejdere på det daglige brød.Du gav dig selv som livets brød for verden,og sagde, at ingen, der kommer til dig, skal sulte,og ingen der tror på dig, skal tørste.Vi beder for alle der sulter og tørster efter håb og heling, mad og mening:Giv og mod og visdom til den grønne omstilling på alle planer- fra det mest personlige til det mest politiske.Lad os søge dig,lad os søge korsets og kærlighedens visdom, overalt hvor du er at finde,du som er sandheden, vejen og livets brød.AmenMartin Ishøy 2020
Salmer velegnede til quinoa
SALMER VELEGNEDE TIL QUINOA
BIBELTEKSTER MED INSPIRATION TIL QUINOA
Hungersnød
Joseffortællingen i 1. Mos (især kap 41, 25-36)En prædiken eller meditation kunne tage udgangspunkt i Josefteksten. Den findes i 1. Mosebog, og er mange kapitler lang. Den foreslåede tekst, kapitel 41 vers 25-36 handler om Josef, forebygger hungersnød. Josef tyder Faraos drøm om de syv fede og syv magre køer og kornaks, som forebygger den hungersnød, der rammer Ægypten. Vi skal også være kloge og forebygge hungersnød. Hvis man ikke lige kan huske hele den samlede fortælling om Josef, og ikke har tid til at læse den, har Bibelselskabet en fin og kortfattet gennem gang ved Tine Lindhardt og Cecilie Vestergaard Raaberg HER
Gavmildhed
Gud elsker en glad giver 2. kor. 9,6-15.Teksten fra 2. Korintherbrev er en opfordring til gavmildhed og til at hjælpe de fattige hellige. Fattige hellige er netop de mennesker, der rammes på deres overlevelse af klimaforandringerne. Det er også dem, bjergprædikenens saligprisninger gælder. De er hellige og uerstattelige i Guds øjne, og ”alt hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, har I gjort mod mig” (siger Jesus i Matthæusevangeliet kapitel 25). Teksten fra 2. Korintherbrev er den tekst, der indeholder de berømte ord: ”Gud elsker en glad giver”.
Denne aktivitet er god for alle aldre og kan blive brugt af familier, ungdomsgrupper eller som en personlig, online eller hybrid kirkeaktivitet.
Denne aktivitet er mulig som en bønsfyldt og legende aktivitet til at gøre opmærksom på at løfte vores opmærksomhed på naturen og udvikle vores forundring til Guds skaberværk. Det fungerer bedst at gøre udenfor, i en park eller skov, men det kan lige så godt gøres ved at samle materialer sammen, som tages indenfor.
- Hvis du laver aktiviteten udenfor, skal du sikre dig, at du har overvejet tilgængeligheden.
- Hvis du er indenfor, skal du samle en bred vifte af materialer fra naturen, blade, grene etc. Vær opmærksom på ikke at ødelægge naturlivet eller planter. Det kan være du gerne vil medbringe afskæringer fra din egen have.
- Hvis du laver aktiviteten online, kan du opmuntre folk til at samle noget fra deres egen have eller parken på forhånd eller bruge husplanter eller andet naturmateriel fra hjemmet.
- Hvis du gør det i din kirken, kan du lægge materialerne ud eller samle det i en naturlig setting. Prøv at lave det så det er tilgængeligt, så alle kan få et lille glimt af nogle af materialerne.
Introduktion:
Vi skal vende vores fokus mod Guds skaberværk og tage os tid til at fundere over det. Dette er tiden til at lege og bruge tid i bøn. Vi skal bruge sanserne: se, føle, høre og lugte men ikke smage (men det kunne være der blev tid til kage efterfølgende).
Se
Først og fremmest skal vi bruge vores øjne til at fokusere.
Inviter menigheden til at rette deres øjne på materialerne ligesom en rovfugl. Brug disse spørgsmål til at fokusere deres tanker:
- Hvad kan du se langt væk?
- Hvilke farver er der?
- Hvilke forskelligheder kan du se?
- Hvilke bestemte dele bliver dine øjne tiltrukket af?
Føle
Som det andet, skal vi bruge vores følesans.
Inviter gruppens medlemmer til at føle på et blad, pind, nød, etc. Hvis i er udenfor kan de tilgå et træ eller plante i nærheden. Inviteralle til at mærke og bevæg deres udvalgte ting i hånden.
- Er det blødt, råt, behåret eller spidst?
- Luk dine øjne og vend dit objekt i hånden – kan du adskille de to sider fra hindanden?
- Er det klistret eller blødt?
Høre
Som det tredje skal vi bruge vores afstemte øre. Lyt til lydene der skabes når du bevæger tingen i din hånd eller vifter i luften.
- Siger det knitre, swish lyde eller er det stille?
- Siger det lyde som du havde forventet?
Lugte
Som det fjerde skal vi snuse og lugte! Forsigtigt snus til dit objekt. Luk øjnene.
- Hvad minder det dig om? Et bestemt sted eller tid?
- Er det friskt eller er det blevet en smugle for gammelt?
- Minder det dig om nyskabelse og vækst eller af hændfald og gendanvendelse af næringsstoffer?
Bøn
Mægtige skaber, Gud Du er for evigt i kontakt med dit skaberværk gennem Jesus. Tak for, at vi igennem vores sanser, kan vi række ud og være i kontakt med dig gennem dit skaberværk Vi er forundres af farverne, lydene, lugtende og berøringen af alt du har skabt og huskes på at du også har skabt os. Vi er en del af dit vidunderlige skaberværk, forbundet til Jesus og formes af din kærlighed. Amen
Afslutningsvis
Slut aktiviteten af ved stille at returnere alle materialerne. Hav en øko-venlig wipe eller en spand med vand og håndklæder (hjælp børn) tilgængelig for dem der har brug for det. Eller led dem der har brug for det til et sted de kan vaske deres hænder efter gudstjenesten.
Det overstående materiale er udarbejdet af Andy Dye af ‘the Global Relationships Team of the Methodist Connexion’. Du kan finde materialet fra ‘Joint Public issus team’ på det oprindelige sprog, engelsk, samt mere materiale til inspiration her
Lyt til Skaberværkets stemme
Skabelsestiden, 1. september-4. oktober. Lutherske, katolske, reformerte, metodistiske og økumeniske organisationer står bag det årlige Skabelsestidsmateriale.
Det følgende tager udgangspunkt i Skabelsestidsmaterialet 2022. Se hele materialet her
Introduktion:Kan læses højt som introduktion til andagten eller blot læses som baggrundsviden for andagtsholder.
Hele skabelsestidsmaterialet tager udgangspunkt i fortællingen om Moses og den brændende tornebusk (2. Mosebog kapitel 3, vers 1-12).
Moses ser den brændende tornebusk, hvorfra Gud taler til ham. Følgende er værd at bemærke:
– Busken brænder, men bliver ikke fortæret af ilden. Busken forbliver intakt. Heri finder vi et tegn på håb.
– Moses får følgende besked: Tag dine sandaler af, for du står på hellig jord.
– Gud siger: jeg har set mit folks lidelse i Egypten, og jeg har hørt deres klageskrig over slavefogederne. Jeg har lagt mig deres klageskrig på sinde, og derfor er jeg kommet ned for at redde dem. Jeg vil være med dig, Moses, når du går til Farao.
Moses får altså at vide, at jorden er hellig. Den er som sådan noget helt særligt. Og så får han at vide, at Gud lytter til folkets trængsler, og at Gud vil hjælpe sit folk.
Skabelsestidsmaterialet vil formidle, at ligesom Gud hører, sådan skal vi også høre de skrig, der kommer fra jorden. Som der står i materialet, skal vi lytte til jorden og lydigt svare gennem tilbedelse, bekendelse og handling.
Samtidig vil Gud gå med os på vejen. Den brændende tornebusk et symbol på Gudsnærvær, på Helligånd.
Velkomst
Vi samles i Guds navn. Han, som er jordens og alle levende væseners skaber og forløser.
Lovet være den hellige treenighed! Gud er universets skaber, kilden til alt liv. Det er om ham, englene synger. Alle mysteriers vidunderlige lys, kendte såvel som ukendte for menneskehe-den, og liv, der lever i alle.
(Hildegard af Bingen, det 13. århundrede)
Forberedelse
Overvej at fremstille en brændende busk: en busk med røde bånd, som menigheden/deltagerne kan skrive bønner på.
Læsning af Salme 19 i uddrag:
Lyt til Skaberværket, der fortæller om Gud. Lyt til bibelens ord:
Himlen fortæller om Guds herlighed,
Hvælvingen beretter om hans hænders værk;
Dag forkynder det til dag,
Nat kundgør det til nat.
Lyt til Skaberværket, der fortæller om Gud. Lyt til bibelens ord:
Der lyder ingen ord, ingen tale, uden at deres røst høres; deres røst når ud over hele jorden, deres ord til verdens ende.
Lyt til Skaberværket, der fortæller om Gud. Lyt til bibelens ord:
Herrens lov er fuldkommen, den styrker sjælen.
Herrens vidnesbyrd står fast, det giver den uerfarne visdom. Herrens forordninger er retskafne, de glæder hjertet.
Lyt til Skaberværket, der fortæller om Gud. Lyt til bibelens ord:
Herrens befaling er ægte, den giver øjnene glans. Herrens ord er rent, det består i evig tid. Herrens bud er sandhed, de er alle retfærdige.
Lyt til Skaberværket, der fortæller om Gud. Lyt til bibelens ord.
Taksigelse for jorden:
Husk, Gud, på jordens frugter, der er til såning og til høst.
Husk luftens dug.
Husk regnens nedslag og vandet og floderne.
Husk planterne og hvert års blomstring.
Husk på sikkerheden for mennesker og for dyr og for mig, din syndige tjener.
Husk på sikkerheden for regnen, himlens vind, frø, planter, træernes frugter og også vinmar-kerne, og for hvert træ i hele verden,
Vi er taknemmelige for den Hellige Treenighed, der til fuldkommenhed bringer os sikkerhed og fred, og som tilgi-ver os vore synder, som ved sin nåde lader os vokse og have fremgang, som får jordens overflade til at glæde sig, som vander dens furer,
lader dens afgrøder være rigelige, og gør at jorden bliver klar til så-tid og høst
Vi giver dig vor tak.
(Fra den etiopiske ortodokse kirke)
Trosbekendelse
Vi tror på Gud, der skaber alt,
omfavner alt og fejrer alt,
som er til stede i alle dele af skaberværket.
Vi tror på Gud som kilden til alt liv,
som døber denne planet med levende vand.
Vi tror på Jesus Kristus, den lidende, den fattige,
den underernærede, klimaflygtningen,
som elsker denne verden, som tager sig af den og som lider med den.
Og vi tror på Jesus Kristus, livets sæd,
som kom for at forsone og forny denne verden og alt i den.
Vi tror på Helligånden, Guds ånde,
som bevæger sig med Gud og som bevæger sig blandt og med os i dag.
Vi tror på evigt liv i Gud.
Og vi tror på håbet om, at en Gud en dag vil
sætte en stopper for døden og alle destruktive kræfter
(Gurukul Theological college, India / adapted by Keld B. Hansen 2009)
Bøn
Fadervor…
Følgende handlinger kan passe til andagtsdelen
– Afhold en gudstjeneste
– Organiser en pilgrimsvandring
– Gå over til bæredygtig livsstil, kollektivt eller enkeltvist
– Indsaml plastik/arranger indsamlingsdag
– Arranger et måltid, der er godt for klimaet
– Start en fælles køkkenhave
– Plant træer i fællesskab (økumenisk begivenhed)
– Støt lokal biodiversitet
Lyt til skaberværkets stemme
Lyt til skaberværket tager udgangspunkt i Skabelsestidsmaterialet 2022, som bliver udviklet af European Christian Environmental Network (ECEN).Det handler om, at lytte til Guds stemme igennem hans skaberværk.
Her kan du finde andagtsmateriale omkring Moses og den brændende tornebusk med fokus på at lytte til Guds skaberværk. Bønner, velsignelse, tekstlæsninger mm. Find andagtsmaterialet her
Natursansning er en aktivitet for alle aldre. Saml objekter fra naturen og se, lyt, føl og lugt til det for at komme mere i kontakt med skaberværket. Find instruktioner og bønner for aktiviteten her
Natursansning
Langhøjkirkerne er en samling af 4 kirker. Vejrum Kirke, Asp Kirke, Ølby kirke og Fousing kirke, der er placeret i Struer og Køge.
Der er udarbejdet en handleplan for de individuelle kirker i langehøjkirke samlingen. De overordnet mål for alle kirkerne er at 1) Lære at tænke grønne tiltag ind i dagligdagen, 2) Leve op til de 70% CO2 reduktion inden 2030 og 3) Der arbejdes videre med tjekliste også for kirkegårdene.
Kirkerne tjekker 32 punkter af og har tilføjet to selv. Den ene værende at der laves buketter af stauder og naturmateriale og det andet punkt er at de indsamler konfirmationstøj så det kan blive genbrugt. Der til ønskes det også at øge fokus på det fælles ansvar vi har for den jord, vi lever af og på.
Læs mere om Langhøjkirkerne på deres hjemmeside her.