Søgeresultater for: led

De dage blomsterne springer ud: litterært værk om den 15-årige og klimakrisen

Dette fastemateriale fra Metodistkirken er et litterært projekt, der nok bedst kan karakteriseres som en fastebog. Bogen består af en sammenhængende forstælling med fordelt på 40 afsnit, så du har et afsnit til hver dag. I bogen præsenteres vi for fragmenter og hændelser i den 15-årige Sagas liv.

Fastebogen handler om at få øje på Gud i en skabt verden, der befinder sig i en klima- og biodiversitetskrise, om forandring i det indre liv såvel som i den ydre natur, om at opleve en spirende tro, og om at et mirakel kan have form som en lille, spirende blomst. 

Fastens 40 dage begynder med askeonsdag. Man læser i hæftet mandag – lørdag og springer over søndag, for igen at læse mandag – lørdag frem til påskedag. Er du ikke kommet med fra begyndelsen, eller springer over en dag eller to – skulle det være til at indhente. God læselyst og god faste!

OM FORFATTEREN

Daniel Steinvig (f. 1992)Lægprædikant og medlem af metodistmenigheden i Solrød.Daniel er bestyrelsesmedlem i Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund som landsleder for MU.

Cand. mag. i filosofi og socialvidenskab fra Roskilde Universitet.

Tagget

Webinar: kristendom og økonomi set med grønne briller

Er økonomi virkelig noget, som hænger sammen med klima? Og hvorfor skal vi overhoved forholde os til det som kirker? Det er store og gode spørgsmål, som vi vil forsøge at gøre jer meget klogere, når der er lagt op til et spændende og indholdsrigt webinar d. 7 marts.

Bør kirkerne verden over tage større ansvar i den klimaøkonomiske problematik?Rigere befolkninger og lande, som er ansvarlige for størstedelen af udledning af CO2, bør tage ansvaret i forhold til at sænke udledningen af deres egen CO2 men også gå forrest i forhold til at finansiere fattigere landes omstilling og udledning af CO2”  Sådan skriver Kirkernes Verdensråd i deres klimastatement. Mattias Söderberg, klimarådgiver for Folkekirkens Nødhjælp, vil gøre os klogere på, hvad dette betyder, og hvordan Folkekirkens Nødhjælp bl.a. er med til at understøtte netop denne økonomiske klimaretfærdighed. Else Marie Wiberg Pedersen, lektor i systematisk teologi, vil berige samtalen med et teologisk perspektiv på, hvad kristendommen siger om kirkens særlige økonomiske ansvar også i forhold til bevarelse af skaberværket. Derudover vil der være mulighed for spørgsmål og samtale.

Det praktiskeDato: 7. martsTidspunkt: kl. 16-17

Tagget , , , , ,

Sdr. Stenderup kirke er Grøn kirkegård

Sdr. Stenderup kirkegårdSønder Stenderup Kirke er en landsbykirke, som ligger sydøst for Kolding. Sognet hører til Kolding Provsti i Haderslev stift. Kirkegården tjekker 26 punkter af på tjeklisten, hvor 3 af dem er deres egne tiltag. Kirkegården fortæller, at projektet er udsprunget fra den årlige kirkegårdskonference i Nyborg i 2022. Kirkegården fortæller, at det sjoveste ved processen har været at kunne se en forskel på kirkegården, og at folk er engagerede i forhold til at komme med stauder og bygge fuglehuse og lue omkring æbletræer.Derudover har de fået efterspørgsler fra gravstedsindehavere om at gøre gravsteder mere vilde og etablere hjemmehørende arter, i takt med at det er blevet udbredt, at de arbejdede på at blive grøn kirkegård.

I den forbindelse har de lige nu et foredrag i støbeskeen. Der er tale om en havedesigner/gravermedhjælper, som måske skal holde oplæg om grønnere og biodiversitetsvenlige gravsteder. Det er i samarbejde med to nabosogne, og de vil invitere menigheden, så de også kan få inspiration til omlægning af deres gravsteder.Dertil fortæller kirkegården også, at folk har været åbne over for ændringerne, og de har fået ros for kirkens pynt, selv om den har adskilt sig fra det vanlige, fordi alt kommer fra kirkegården. De har ikke oplevet modgang hos kirkegårdens brugere. Kirkegårdens bruger synes, at det er spændende med højt græs og æbletræer.Se mere om Sdr. Stenderup kirkegård her

Tagget , ,

Øde Førslev er ny grøn kirke

Øde Førslev kirke

Billede af Morten Elith kirk

Øde Førslev kirke ligger på sydsjælland mellem Haslev og Ringsted. Kirken tjekker 32 punkter af på tjeklisten.

Kirken fortæller at de har arbejdet med grøn kirke de sidste par år, men mere regelmæssigt i 2022. Nu er grøn kirke kommet på menighedsrådsmødet som et fast punkt. Et af punkterne kirken tjekker af er blandt andet at der er udarbejdet en handlingsplan for deres arbejde som grønkirke og gennemgår den mindst en gang om året. 

Kirken forsøger også så vidt som muligt at samarbejde med lokale virksomheder, kommunale enheder, andre kirker og organisationer i deres klima og miljøarbejde.Derudover er et af punkterne kirken kan tjekke af på listen at Øde Førslev  kirken opvarmer kirken med varme der produceres mest muligt miljø- og klimavenligt. Dertil betaler de Co2-kompensation ved for eksempel flyrejser. 

Øde Førslev kirkes grønne udvalg består af menighedsrådsmedlemmer og 1 medarbejder. De fortæller at de se frem til at kunne sige til de besøgende i kirken at de er blevet grøn med den flotte plakat, og kan dermed få et par fra menigheden med i grønt udvalg. 

Læs mere om kirken på deres hjemmeside her

Tagget , ,

Samsø sogn er blevet Grøn

Samsø provsti består af Basser kirke, Koldby kirke, Langør kirke, Nordby kirke, Onsbjerg kirke, Tranebjerg kirke og Ørby kirke. Disse kirker er nu grøn kirke. 

 Hvor længe har I arbejdet med tjeklisten inden I blev Grøn Kirke?

 

I løbet af i år, 2022.

 ·  Hvor mange punkter opfylder I?

37 punkter.

 ·  Et par ord om jeres proces: Hvad har været det sjoveste / sværeste / mest overraskende i arbejdet med at grønne kirken?’

Vi var næsten sikker på, at vi var på vej, inden vi begyndte, men det er jo altid interessant at overveje, hvor meget det bæredygtige aspekt dækker, dels overveje, hvilke dele vi dækker godt, og hvor vi eventuelt kan og skal blive bedre.

Bæredygtig julepynt

Inspiration fra Helene Rasmussen fra Grærshøj og Søby kirke. Vær med til at skabe hygge i din kirke eller i hjemmet med samvær og krea via hjemmelavet julepynt.

JulepyntJulepyntJulepyntJulepyntJulepynt

Tagget , ,

Nykøbing Mors kirke er Grøn Kirke

Nykøbing Mors ligger i den nord-østlige del af Jylland. 

Kirken fortæller de har nedsat et udvalg bestående af medarbejdere og menighedsrådsmedlemmer. Der har været afholdt møder ca.1 gang i måneden hvor der har været en dagsorden, som giver anledning til en masse debat og forslag til hvad vi kan gøre.

Kirken har haft fokus på det daglige som har været praktisk mulig at gøre, og der er focus på hvad økonomien tillader. I år var temaet i kirke-festivallen ‘grøn om klimaet’ som blev afsluttede med en gudstjeneste ude på kirkegården for at skabe en sammenhæng mellem det sagte og handling. Inden i Kirken er der skiftet til Led lys alle de steder hvor det har været muligt. I øjeblikket er det vores energi der arbejdes med, som alle andre stede, prøver de at spare hvor vi kan med fælles hjælp fortæller Nykøbing Mors kirke. 

På kirkegården skal der også tages hensyn til arbejdsgangen fortæller kirken fortsat. For eksempel med udskiftning af ukrudtsmidler til giftfrie, det betyder at der skal bruges lidt flere timer til ukrudtsbekæmpelse.

Læs mere om Nykøbing Mors kirke på deres hjemmeside her

Tagget , ,

Hornbæk kirkegård er ny grøn kirkegård

Hornbæk randers

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hornbæk kirke og kirkegård er en del af De Fem Sogne og ligger ved Gudenåen/floden og E45.Kirkegården tjekker 26 punkter af på tjeklisten. 

Kirkegården er en traditionel landsbykirkegård med traditionelle kistegravsteder og med usædvanligt mange urnegravsteder, da Hornbæk er forstad til Randers. Der er ligeledes 2 plæner en med mindeplader og en med både mindeplader og anonym fællesgrav.

Kirkegården må vel formodes at være ligeså gammel som kirken altså fra det første del af 1100 tallet.

Der er ikke mulighed for at udvide kirkegården hvilket måske kan give problemer i fremtiden, da Hornbæk er et sogn i vækst. Der er nu taget den spæde start til en udviklingsplan for kirkegården.

De har som mange andre kirkegårde kunnet krydse mange punkter af uden det store besvær. Det sværeste har været at tage sig sammen til og få nedsat et Grønt Udvalg og så få gennemgået tjeklisten. Det er gjort nu og så kan det jo kun gå fremad, de skal også gerne have en Grøn Kirke og sognegård samt arbejde videre med Grøn Kirkegård fremadudrettet. 

Læs mere om Hornbæk kirkegård på deres hjemmeside her

Tagget , ,

Skovby kirkegård er ny grøn kirkegård

Skovby Kirkegård er ny grøn kirkegård

Skovby Kirkegård ligger i Skanderborg. Deres proces med at blive grøn har stået på siden 2018.

Nedestående er Kirkegårdens egen fortælling om deres grønne tiltag: Der har været opbakning hele vejen rundt fra menighedsråd, medarbejdere, gravstedsbrugere m.m.

Det har været positivt at opleve, når vores indsats har båret frugt, f.eks. da vi så det første pindsvin på kirkegården, efter at vi, i to sæsoner, havde lagt kvas, grene og vand ud til dem, eller da sommerfuglene indtog kirkegården efter, at vi plantede sommerfuglebuske.

Om Skovby kirkegård

  • Grøn Kirkegård siden 20222
  • Har udfyldt 40 punkter på tjeklisten
  • Skanderborg Ligger i Østjylland 

Introduktion af kirkegården:

Kirkegården er en traditionel landsbykirkegård, hvor der er begravet mennesker siden Vikingetiden. Kirken er bygget i ca. 1160.

Vi har pt 348 aktive gravpladser med 219 urner og 129 kister. Vi har 12-15 begravelser om året, heraf 1-2 som kistebegravelser.Indtil 2015 var kirkegården meget traditionel med kistegravsteder og urnegravsteder omringet af thujahæk samt en fællesplæne og en pladeplæne.

I 2015 etablerede vi et naturgravstedsområde, som tidligere lå i græs. Nu er det tilplantet med guldjordbær. Det er etableret under, og i forbindelse med en stor blodbøg. Det er blevet vores ”guldæg”. Nu foregår 1/2 – 1/3 af begravelserne her.

I 2018 blev en stor del af kirkegården omlagt. Vi havde for mange tomme gravsteder og for mange hække. Omlægningen medførte, at de tomme gravsteder blev nedlagt og lagt i græs. Grusgangene blev omlagt til græs, og gravstederne blev kortet af samt forhækkene fjernet. Det har åbnet gravstederne op og givet en langt mere frodig kirkegård. Den har fået mere park-agtig karakter.

Vi har fået to nye gravstedstyper: Enkeltbed og dobbeltbed i to typer med roser/taks som bagkant og bunddække som beplantning. Det er gravsteder der kræver minimal vedligeholdelse. 

Vi har udarbejdet en klimahandlingsplan med udgangspunkt i den plan, der blev udarbejdet i Favrskov Provsti for et par år siden.

Vi har ca. 50 flagermus på kirkeloftet. For at sikre disse et ordentligt fødegrundlag, udsår vi diverse blomster- og engblandinger på tomme gravsteder og planter generelt stauder og planter, der tiltrækker insekter. Gravstedsbrugerne får lov til at plukke buketter til gravstederne.

Skovby kirkegård

Vi har fået pindsvin på kirkegården efter, at vi har lagt grankviste, grene og kvas ud under bøgehæk og bøgepur, der omkranser kirkegården. Dræbersnegle mv. er væk.

Vi anvender ingen gift og ingen gasbrænding.Vi har 7 bænke rundt omkring på kirkegården.

Vi sorterer al affald med det resultat, at restaffald er reduceret til et minimum. 3 affaldsøer på kirkegården grovsorterer affaldet. Efterfølgende sorteres det i diverse fraktioner ved en større affaldsø ved sognehuset. VI har to kompostbeholdere med orm. Bortkørsel af affald er minimeret til bortkørsel af jord.

Læs mere om Skovby Kirkegård på deres hjemmeside her 

Skovby kirkegård

Tagget , ,

Fredens, Skåde og Tranbjerg kirkegårde er grønne

Fredens, Skåde og Tranbjerg kirkegård ligger i Århus Søndre Provsti.Fredenskirken tjekker 29 krydser af, Frederikskirken i Skåde 29, og Tranbjerg Kirkegård tjekker 26 krydser af på tjeklisten. 

De har igennem hele året arbejdet målrettet i kirkegårdsbestyrelsen for at kunne blive Grøn Kirkegård på alle tre kirkegårde inden årets udgang – og det er endelig lykkedes!

De har, forud for arbejdet, gjort rigtig mange tiltag, da de i forvejen er Grøn Kirke, men alle tre kirkegårde manglede alligevel nogle krydser før end de var i mål. Deres grønne udvalg mødes hver tredje måned, hvor Grøn Kirkegård er et fast punkt på dagsordenen.

Ved deres seneste møde har de blandt andet set på vores kirkegårdsvedtægter og hvordan vi kan forbedre dem i forhold til hele bølgen af grøn omstilling, som der er lige nu.

Beskrivelse af de tre kirkegårde:Fredens: Kirken og kirkegården er ung og har netop fejret sin 60 års fødselsdag. Kirkegården virker, ved første øjekast, som en park med en stor, åben græsplæne med høje træer bag den moderne rødstenskirkebygning. Rundt langs det store åndehul med plænen og træerne finder man 10 gravrum med hver sit udtryk. Kirkegården har en meget populær plade i plæne afdeling, der med sit skrånende terræn og blomstrende træer skaber et hyggeligt gravrum.

Skåde: Frederikskirken er opført under 2. verdenskrig som en smuk, traditionel hvid kirke. Et af kirkegårdens mest populære områder er det store parkområde med forskellige høje træer med et pur omkring, hvor det er muligt, både at blive begravet og urnenedsat. De mange forskellige træer og naturgravsten skaber et roligt, fredfyldt gravrum. Foruden parken har kirkegården også nogle skønne oaser med traditionelle kiste- og urnegravsteder samt plade i plæne.

Tranbjerg: Tranbjerg Kirkegård har på den ældste afdeling en bevaringsværdig gravstedsstruktur, hvor de fleste gravsteder er bevaret i øst-vestvendte rækker. Rundt om afdelingerne A til F løber den smukkeste paradisæbleallé, der ved blomstring er et vidunderligt syn.

Tagget ,