Grøn jul
Julen er traditionernes tid – men blot fordi det altid har været sådan, betyder det ikke, at vi skal fortsætte på samme måde fremadrettet. Her på denne side finder du tips og tricks, klummer og refleksioner, artikler og historier fra det grønne kirkeliv, som alt sammen skal inspirere dig og din kirke til måske at tænke og handle anderledes denne jul. Kan julepynt være bæredygtig? Kan julemad være grøn? Hvordan ser julesalmer læst med grønne briller ud? Gå på opdagelse og få ny inspiration til en gammel højtid. Glædelig, grøn jul.
Bæredygtig julepynt
“Vores julepynt i kirken og våbenhuset er ting såsom mos og kogler vi finder i skoven sat fint sammen med gran. De par steder vi pynter op uden for kirken, så som i krukker, bruger vi igen ting fra naturen og kirkegården.” – Leif, graver, Vester Hassing Kirkegård
“Brug rødgran til at pynte med. Rødgran er mere miljøvenligt end Nordmannsgran og Nobilis, da den er mere hårdfør og derfor ikke kræver lige så meget sprøjtning.” – Jill, graver, Herlufsholm kirkegård
På Store Heddinge kirkegård laver vi dekorationer som denne. Der er her genbrugt en oasisbund fra en tidligere båredekoration. Vi tager 250,-kr. for sådan en dekoration. – Bitten, kirkegårdsleder, St. Heddinge kirkegård
“Vi bruger 5 ton gran om året til grandækning, vi har tidligere brugt 14 ton, men efter vi er begyndt at bruge sliskesystemer og optimere processen, har vi skåret gevaldigt ned på forbruget.” – Haslev kirkegård
I Sæby og Gershøj kirke er sognepræsten Helene Rasmussen med til at finde på nyt bæredygtigt julepynt. Læse om hvordan du kan komme igang med at lave julepynt selv i kirken eller derhjemme, og se billeder til inspiration her. Du kan også gå i genbrug og finde perle for at følge Maria møllers guide til at lave snefnug af perler herDu kan læse hvordan man kan genbruge julegaverne, og give dem nyt liv her
Bæredygtig julepyntning af kirken. Få tips, tricks og inspration her
Jule Klummer
Læs juleklumme omkring adventen af Maria Thaarup, Præst i Metodistkirken i Aarhus, Betlehemskirken her
Klumme: Håbet trækker vores vejr fra 2020 skrevet af Jan Nilsson præst på Diakonissestiftelsen her
Klumme: Julen, håbet og livet fra 2019 læs den her
Klumme: Gud elsker en glad giver fra 2018 af Mads Christoffersen, Generalsekretær i Danske Kirkers Råd kan du læs her
Klumme: Julen mellem faste og fest fra 2013 kan du finde her
Grøn Julefrokost
Kan vi skære ned for vores overforbrug af julemad? Er der noget på menuen, som kan erstattes eller undværes? læs artiklen og få gode råd her
Belysning
Carsten Vejborg fraEnergitjenesten har lavet en artikel så du kan se om i, i kirken har den mest energirigtige løsning. Læs artiklen og få tips og tricks her
Artikel omkring Julebelysning med god samvittighed fra 2018 også af Carsten Vejborg kan du læse her
Kirkegården i juletiden
Få tips fra en kirkegård i vintertiden fra Leif Christensen fra kirkegårdsfællesskabet ved Vester Hassing kirke om stadig at hold den grønne tilgang i julen på kirkegården her
Grandækning og dekoration på kirkegården i juletiden. Få tips og tricks her
Julesalmer med grønt håb
Find julesalmen ‘Dejlig er jorden’ og ‘Hør, hvor englesang toner’ her
Grøn julekalender
Her kan du finde en kanlder med tanker, tekst og bønner, så du hver dag får et grønt input med et kristenbaggrund. Find den her og nyd de 24 små alternativer til julekalnderen her
Jule pilgrimsvandring. Flyt fokus fra julens stress og jag med en pilgrimsvandring. Læs om vandringen og downloade dokumentet med 12 reflektionsemner her
Carsten Vejborg holder oplæg
Insekthotel og staudebed på Ry Kirkegård
Grøn Kirke og Aarhus Stift inviterede til graverkursus med fokus på bæredygtighed på kirkegården. I alt 50 gravere, kirkegårdsledere, medhjælpere, gartnere, kirkeværger og andre kirkegårdsgårdsgodtfolk var samlet til en kursusdag bestående både af oplæg, diskussion, vidensdeling og rundvisning.
Interessen var til at tage at føle på allerede ved tilmeldingerne til kurset, idet der hurtigt blev fuldt booket og ventelisten voksede. På dagen mødtes da også en engageret og fagligt dygtig flok. En graver fortalte, hvordan han før har været med til alt, hvad der har med bæredygtighed på kirkegården at gøre, men at han alligevel dukker op til endnu en kursusdag, fordi der altid er mere at lære.
Dagens program startede ud med rundstykker og snak graverne imellem, ligesom alle deltagerne også blev præsenteret for hinanden. Derefter fortalte projektkoordinator fra Grøn Kirke, Sofie Larsen Kure, om hvorfor kirkerne overhoved skal beskæftige sig med klima, miljø, bæredygtighed og natur, herunder kristendommens budskab om håb, kærligheden til næsten, den økonomiske besparelse og potentialet for at arbejde med kirkernes jorder og udearealer. Lise Palstrøm, Grøn Kirkes Stiftsrepræsentant, tog over og delte nogle tanker om, hvad bæredygtighed i det hele taget vil sige, nemlig noget med at mindske forbrug og forbrugerisme og at understrege skønheden og frodigheden i naturen. Desuden handlede oplægget også om plejeplaner for kirkegården, strukturer og omlægning og andre større og praktiske omstændigheder.Dagens inviterede oplægsholder var Carsten Vejborg fra Energitjenesten, som også er tidligere faglærer fra Beder Gartnerskole. Carsten holdt først oplæg om vilde dyr og planter på kirkegården – kirkediget og gamle træer som et værdifuldt mikromiljø for småbiotoper, kirketårne og redekasser til gavn for flagermus og fugle og kompostbunker til glæde for snogen og pindsvinet. Carsten satte også gang i en god diskussion om ukrudt og en overvejelse omkring, hvornår noget i det hele taget er ukrudt. Desuden satte han gang i snakken om den mest bæredygtige måde at bekæmpe ukrudt på, hvor alle fik mulighed for at dele erfaringer og udfordringer. Slutteligt bragte Carsten det kontroversielle emne om spagnum op – et lækkert, næsten vidundermiddel, af en luftig og sur jord, som bruges både til generel jordforbedring men i særdeleshed også til surbundsbedet. Spagnum bliver dog gravet fri af gamle tørvemoser, en proces, der er ligeså skadelig som at fælde regnskov. Alternativer til spagnum blev debatteret vidt og bredt, og et af de bedste forslag til erstatning af den sure jord er at kompostere gran og anvende dette i stedet. Gran er noget, som kirkegårdene har meget af, og hvis det komposteres for sig, så kan det fint bruges som erstatning i surbundsbedet. Dagen var ikke komplet uden et besøg på værtskirkens egne områder, nemlig Ry Kirkegård. Her viste kirkegårdsleder Gry Römhild både insekthoteller, staudebede, skovkirkegård, bunddækkeplanter, græstilgroede stier, vandbassin og mange andre inspirerende løsninger på at bringe mere vild natur og dyreliv ind på kirkegården frem. Alt i alt en spændende og inspirerende kursusdag, som Grøn Kirke håber at kunne gentage i samarbejde med Aarhus Stift.
Spejlbassin til gavn og glæde for både mennesker og dyr på Ry kirkegård
Anna Kirke er beliggende på Bjelkes Allé på ydre Nørrebro lige mellem to grønne oaser på stenbroen – Assistens Kirkegård og Nørrebroparken.
Siden 2016 har Anna Kirke været en grøn kirke efter et stort engagement fra kirketjeneren Linda, der som primusmotor motiverer både menighedsråd og øvrige personale til at tænke grønt og lokalt uden- som indenfor kirken. Anna Sogn har generelt fokus på et grønnere klima, økologi, og de fleste bor i lejligheder med fælles grønne gårde, affaldssortering og omtanke for genbrugsguld. Således passer Anna Kirke som grøn kirke til sit sogn her i 2020.
Siden Anna Kirke blev grøn er der sket en række nye initiativer til at blive endnu grønnere, heriblandt:
- Vi har afholdt en frøbombe-workshop til en familiegudstjeneste, hvor frøene blev til smukke bi-venlige blomster i hele kvarteret.
- Indkøb foregår i en gammel second-hand ladcykel, til fods eller i kirketjenerens el-bil…
- Vi har skabt en grøn gård til fri afbenyttelse med bænke, borde og grønne plantekasser.
- Vi har en udvidet affaldssortering, så papir, metal, plastic, bioskrald sorteres.
- Annas Håndarbejds-klub har fokus på at genbruge stof og garn, udelukkende indkøbe økotex-garn og sælge genbrugsvarer og hjemmelavede håndarbejder til vores årlige november-bazar.
- Annas Mini-folkekøkken har som princip handlet økologisk og lokalt med fokus på at få flere grøntsager i retterne – og generelt forsøger vi at indkøbe økologisk frugt til vores børneaktiviteter.
- Vi har to gange årligt udflugter ud i det grønne; en forårssognetur med Skt. Stefans Kirke og en efterårstur med FDF K9 til hytten Skjold i Hareskoven.
- Vores nye kirkeblad samt diverse postkort og brochurer bliver trykt af et miljøvenligt dansk trykkeri, som kører 100 % på vindkraft.
- Hvert år i oktober afholdes Kulturnatten for de yngste, hvor børnene laver lanterner af sylteglas indleveret til kirken.
Men der er stadig masser af plads til nye grønne ideer – og vi har et grøn kirke-udvalg menighedsrådet, hvor personale og menighedsrådsmedlemmer kan sparre med hinanden om nye tiltag og forbedringer.
Danmark står i de kommende år overfor en grønnere omstilling. Hvad den konkret kommer til at betyde ved vi endnu ikke, men den vil indebære store forandringer, også i måden vi bor og bygger på. Af Carlo Volf, arkitekt og ph.d
Vi udleder i dag for meget CO2 og byggeriet er en af de store miljøsyndere. Byggeri og drift af bygninger svarer i dag til ca. 40 % af den samlede CO2 udledning i Danmark, så der er umiddelbart et potentiale for forbedring. Men hvordan kommer vi i mål og hvordan kan byggeriet bidrage til den grønne omstilling? Kan teknologisk udvikling alene løse vores problemer så vi fortsat kan bygge som vi gør i dag, eller skal der ske forandringer i måden vi bygger og bor på?
Alle vil udvikling men ingen forandringDet står i hvert fald klart at der skal ske omfattende forandringer hvis vi globalt skal nå i mål i forhold til Paris aftalen og vi skal handle hurtigt. Men både globalt og regionalt har vi, med Kirkegaards ord, lidt svært ved forandring. Det blev særligt tydeligt efter den 24. COP klimakonference i Polen, hvor lande som gerne vil udvikle sig rent økonomisk, grundlæggende ikke ønsker de store forandringer, og lande som Danmark ej heller umiddelbart ser det store behov for mærkbare forandringer, men i stedet satser benhårdt på teknologisk udvikling.
CO2 og ”det glemte naturmål”Vi danskere bruger rigtig meget CO2, godt 8 tons årligt per indbygger. Det bliver til en samlet, årlig udledning på godt 46 Mio tons CO2, og bringer dermed danskerne i verdens Top 10 når det gælder udledning pr. indbygger. Vi bærer med andre ord et stort ansvar, når det gælder CO2 udledning og den grønne omstilling. Men grøn omstilling handler ikke blot om reduktion af CO2-udledningerne, det handler også om et lidt overset og knapt så målbart… ja, ligefrem ”glemt naturmål”; nemlig biodiversitet. En konvention blev rent faktisk vedtaget af Danmark allerede helt tilbage i 1993 og er i dag ratificeret af 196 lande med henblik på bl.a., ”at bevare mangfoldigheden af levende organismer og benytte jordens ressourcer mere bæredygtigt”. Men hvordan konkretiserer vi det mål? Og hvordan kan målbare, ambitiøse CO2-mål gå hånd i hånd med ønsket om at bevare og styrke biodiversitet og mangfoldighed?
Forandring indenfor byggeriet kan reducere CO2-udledning og skabe biodiversitet Måden vi bygger og bor på spiller en vigtig rolle og rummer faktisk nøglen til begge dele, men det kræver forandring og ikke kun udvikling af nye, industrielle ”tekniske løsninger”. I bedste fald kan udvikling gøre byggeriet til en lidt mindre miljøsynder, men hvis byggeriets rolle skal udnyttes optimalt, når det gælder de positive effekter for CO2 og biodiversitet, kræver det en forandring af måden vi bygger på. Men hvordan kan byggeriet gøre dette i praksis?Hvis vi ser på byggeriet kan det bidrage positivt ved, at lagre CO2 i byggematerialerne. I dag findes der såkaldte LCA-modeller (Life Cycle Assessment), der beregner huses CO2-profil over en periode på 120 år. Her betyder materialevalg og konstruktion meget. Fremstillingen af materialer udgør nemlig op til 40 % af den forventede CO2 udledning for en bygning i 120 år. Grobare materialer, såsom træbaserede materialer, vil i den forbindelse lagre CO2 gennem hele perioden og dermed reducere bygningens samlede CO2-udledning markant. Byggeriet kan samtidigt ved, at tænke naturlige materialer ind bidrage til, at øge industriens grønne omstilling og derved øge biodiversiteten – i form af afledte effekter af et grønnere byggeri; øget skovbrug, øget biodiversitet, frilægning af sammenhængende naturområder, skovrejsning i DK, naturlige omgivelser, etc.
CO2 forbruget alene til byggematerialer udgør i dag ca. 40 % af det samlede byggeris CO2-belastning over en periode på 120 år. Det samlede CO2-udslip for et byggeri kan med andre ord ikke adskilles fra materialeforbruget. Kurven viser CO2-forbruget for et referencehus på 145 m2. Bemærk at træbaserede materialer bidrager ”negativt” på CO2-udslip fordi træ lagrer CO2 igennem hele perioden. Kilde: Realdania publikation Typehuset – bedre og grønnere 2014
Nature back to workPå den måde kan byggeriet folde sig ind i traditionen og naturen hvis vi vel at mærke vil det. Det vil betyde at vi i højere grad benytter jordens ressourcer i stedet for at udnytte og udtømme dem. Vi kan i det hele taget lade naturen inspirere os. I naturen eksisterer der jo ikke noget affald, alt forvandles fra føde til føde ned igennem planternes og dyrenes økosystemer. I stærk modsætning hertil producerer byggesektoren alene ca. 4.1 Mio. tons affald årligt i Danmark, hvoraf hovedparten er ikke-fornybare materialer, såsom cement, isoleringsmaterialer og glas. Byggeaffaldet svarer til hele 35 % af al affald her i landet. Hvis vi i stedet anvender grobare og fornybare byggematerialer, vil vi ikke blot kunne reducere byggeaffaldet betragteligt, men samtidigt kunne lagre CO2, ved hjælp af f.eks. ålegræs, træ, etc., og derved reducere og på sigt ligefrem gøre Danmarks samlede CO2-aftryk fra byggeriet positivt.Det vil rent faktisk kunne skabe både udvikling og forandring, og vil samtidigt øge biodiversiteten, hvis vi inddrager naturen og naturens egne kræfter som en vigtig forudsætning for vores liv, både i og udenfor vores bygninger.
Økologisk byggeriAlt i alt er der mange muligheder for at byggeriet kan gå forrest i den grønne omstilling og vise fremtidens muligheder når det gælder bæredygtighed, til gavn for både dyr og mennesker, sundhed, bæredygtighed og grøn omstilling… men det kræver forandring.
Cirkulært byggeri kan reducere byggeaffaldet ved at tænke alle faser ind fra starten. Fra valg af materialer og til nedtagning, med henblik på genanvendelse. Kilde: Publikation om ”Tower of Wood – Aarhus”, som er et læringsprojekt om genanvendeligt etagebyggeri i træ, udarbejdet af Teknologisk Institut, Rambøll A/S og Carlo Volf Arkitekter
Naturlige omgivelsers betydning for biodiversitet og sundhedUndersøgelser viser at vi gennemsnitligt opholder os 90 % af tiden indenfor i bygninger. Den generation som vokser op i dag bliver ligefrem kaldt ”the indoor generation” fordi de unge ikke i samme grad som tidligere generationer leger udenfor, men i stedet tilbringer deres tid indendørs. Her kan arkitekturen og byggeriet spille en vigtig rolle. Byggeri kan give adgang til lys og luft året rundt og appellere til sundheden ved, f.eks. at skabe let og direkte adgang til frisk luft og naturlige omgivelser. I det indendørs miljø kan naturlige materialer understøtte naturlig fugtighed i kroppen ved f.eks., at optage og afgive fugt, v.hj.a. træbaserede materialer. Sundhed i omgivelserne kan være ”naturlighed” i materialer der virker beroligende og varme, og som samtidigt giver blødere lyd/akustik. Egenskaber som virker hjemlige og ligefrem er med til, at sænke vores blodtryk. Ifølge undersøgelser kan adgang til træer betyde lavere niveau af kortisol, mindre stress, samt mindre inflammation og dermed på sigt bidrage til, at reducere samfundets sundhedsudgifter.
Betragtninger fra Ingolf og Tanges “Tænke Boble”
Vi er to “gnavne” gamle mænd (70 og 80 år) fra Ærø pastorat, der mødes hver tirsdag og prøver at “ordne verdenssituationen”. I anledning af Corona krisen har vi gjort os visse tanker, vi gerne vil delagtiggøre jer i. Nu har vi været igennem godt 2 måneders isolation på grund af Corona – pandemien. Får indtrykkene og erfaringerne herfra os til at se Klimaspørgsmålet i et andet skær?
JA – Der er både POSITIVT og NEGATIVT
Landets klimaminister har fremført, at selv hvis vi havde 2 corona pandemier om året, ville det ikke være nok til at opfylde Danmarks målsætning om 70 % reduktion af CO2 udledningerne. Os der bor herude i udkantsdanmark har kunnet glæde os over udsigt til en blå himmel uden kondensstriber fra fly. POSITIVT. De der bor i større byer, har kunnet glæde sig over meget mindre biltrafik. POSITIVT. Fabrikker ligger uvirksomme hen, ingen rygende skorstene. POSITIVT / NEGATIVT.Er der da slet ingen af disse ting, der sætter sig aftryk på CO2 udledningen? Det må der jo være, men det er åbenbart bare slet ikke nok! Der må være nogle andre mekanikker vi skal ind og justere på. Der er nogle meget større hjul og håndtag vi skal dreje på. Hvis vi skal være de gode forpagtere af denne klode, som det er blevet os pålagt, må vi udvise større mod og indsigt. ENERGIBALANCE:CO2 udledningen skal nedbringes – Der er flere veje til at nå derhen. FOSSILE BRÆNDSTOFFER: (Olie, Gas, Kul)Lad den fossile olie blive i undergrunden, og lad os for alvor få gang i den vedvarende energi. Sol, vind og vand energien skal øges. I anledning af corona pandemien er olie produktionen crashed, især den svinende og natur ødelæggende skiferolieudvinding lider svært under faldende priser. Dertil findes kun et svar. Lad Olien forblive i undergrunden.LANDBRUGS PRODUKTION:En anden måde at nedbringe CO2 udledningen på, ville være at omlægge landbrugets produktionensmetoder. Jordens befolkning ville med lethed med en lettere omstilling af kostvaner, kunne ernæres af en brøkdel af de produkter, som for nuværende bruges til kødproduktion. Animalsk produktion udleder enorme mængder CO2.LANDSKABSFORVALTNING:Ser man på verden som helhed, bliver der mindre og mindre natur, og mere og mere landbrugsland og bebygget land. Der bliver mindre og mindre naturområder, der kan optage store mængder CO2 (Regnskov, Urskov, Vågende og Vadehav) Udlæg større områder til skov og vådområder. Dette ville samtidig give større biodiversitet og mindre forurening.FORBRUG:Moderne økonomer betragter forbrug som løsningen på mange problemer; men er det i virkeligheden ikke mørk overtro? Stort forbrug skaber godt nok værdi for mange, men det forbruger også enorme mængder ressourcer; både råvarer og energi til at produktionen.Mange økonomer og politikere har en fast tro på, at løsningen på den økonomiske afmatning er et øget forbrug. Det er det nok også på kort sigt, men vi må vænne os til at forbruge mindre, så der også er noget til vores børn, – børnebørn, – oldebørn etc. etc. Vi kunne selvfølgelig også prøve at fordele goderne lidt bedre. Som det ses, har vi nu mulighederne for at vælge nye veje. Lad det blive de POSITIVE løsninger der vælges.Coronakrisen har lært os, at vi godt kan sætte tempoet lidt ned. Der er endnu ingen, der er døde af kedsomhed. Faktisk er der opstået en følelse af sammenhold og vilje til det POSITIVE. Alle siger at vi nu har en enestående chance for en ny start, Men lad det dog for vore efterkommeres skyld gå i en fornuftigere og mere bæredygtig retning. Verden skal nok holde vores tid ud! Men hvad med vore efterkommere?Maj 2020
Myndighederne arbejder på at forsinke smittespredning af COVID-19 i Danmark, derfor er der iværksat omfattende tiltag for at undgå situationer, hvor mange personer opholder sig tæt sammen. Gudstjenesterne i folkekirken er omfattet af regeringens beslutning om, at alle offentlige institutioners indendørs aktiviteter indstilles med øjeblikkelig virkning. Det betyder, at alle gudstjenester er aflyst i de kommende 14 dage. Det samme gælder menighedsråds aktiviteter i sognegårde og lignende offentlige arrangementer, hvor menighedsrådet er vært.
Alle frivillige foreninger og trossamfund uden for folkekirken opfordres ligeledes kraftigt til at gøre det samme, og mange trossamfund har da også sendt meddelelser ud om, at alle gudstjenester og unødigt aktivitet indstilles. Lukningen af indendørs aktiviteter gælder i foreløbigt fjorten dage.
Kirkeminister Joy Mogensen opfordrer alle i folkekirken og andre trossamfund til under lukningen at være tilgængelig for mennesker på andre platforme.
– I den nuværende situation vil jeg opfordre alle til at tænke kreativt i forhold til, hvordan vi som mennesker kan tænde håb hos hinanden. Ville det for eksempel være en mulighed at bruge nettet, de sociale medier, Skype, lokalradioen eller de gode gamle telefonkæder til at nå de danskere, som ikke kan komme i kirken, men har brug for trøst. Jeg stoler på, at de enkelte menigheder bedst ved, hvad der ville give mening for deres sogn og takker for forståelsen for, at vi er nødt til at hjælpe hinanden, især vores mest sårbare, ved at holde os fra hinanden, siger Joy Mogensen.
Kirkelige handlinger som dåb, bryllup og begravelse/bisættelse er ikke offentlige, men er omfattet af forbud mod forsamling af flere end 100 mennesker indendørs. Folkekirkens biskopper har udsendt nærmere vejledning til præster og menigheder, som I kan finde her: https://usercontent.one/wp/www.gronkirke.dk/wp-content/uploads/2020/03/Folkekirkens-Coronatiltag-NY-vejledning_Udkast-fra-Peter-Skov-Jakobsen-med-KM-bem_-002.docx?media=1717489955
På DKR’s kontor arbejder medarbejderne også så vidt muligt hjemmefra, og vi må derfor bede om forståelse for forlænget ekspeditionstid på fx postforsendelser, ligesom kontortelefonen ikke besvares. For henvendelser skriv da til Sofie Larsen Kure slk@danskekirkersraad.dk
Tyrstrup kirke har i løbet af efteråret, arbejdet på at blive Grøn Kirke. De kan nu sætte kryds ved 35 ud af 48 tiltag.
Da personalet sidste år var på medarbejderudflugt, gik turen blandt andet til Ribe Gl. Kirkegård, hvor et frø blev sat i manges bevidsthed, idet Ribe Gl. Kirkegård har etableret et sted på kirkegården specielt til vildtbevoksning. Kirkegården har en aftale med den lokale biavlerforening, at de har indtil flere bistader opsat på kirkegården og den honning, der produceres, sælges fra kirkegårdslederens kontor. En lignende ting kan udvalget godt se virkeliggjort ved det grønne græsareal øst for kirkegården. Ligeledes blev der talt om decideret skovrejsning på arealet – eller dele heraf.
Derudover har Tyrstrup kirke flere tiltag vedrørende biologisk nedbrydning af kaffefiltre og affaldssortering. Derudover arbejder de på at få etableret en skovrejsning og/eller etablering af en ”frugtplantage.”
Aldrig har så mange organisationer, kirker og privatpersoner taget initiativer til at bidrage til den grønne omstilling. Det er tid til handling nu, og sammen kan vi gøre en forskel.Klumme af Mattias Söderberg, Klimarådgiver for Folkekirkens Nødhjælp
Voldsomme skovbrænde hærger lige nu i Australien. Det er en af de største naturkatastrofer vi har set, hvor både mennesker og dyr har mistet livet, og hvor tusindvis af familier har mistet alt, hvad de ejer. Den voldsomme katastrofe kommer desværre ikke som en overraskelse for mange klimaforskere. Skovbrande i Australien er ikke et nyt fænomen, men forskere har flere gange påpeget, at brandene vil blive voldsommere og opstå hyppigere i takt med, at klimaet ændres, temperaturen stiger og ilden får gunstigere forhold. Det er netop det, vi oplever lige nu. Australien er ikke det eneste eksempel. Sidste år var fuld af tragiske klimarelaterede katastrofer, og konsekvenserne af klimaforandringerne viser sig tydeligere i vores samfund rundt på hele kloden. Det skaber frustration og kan nemt lede til angst. Men vi må ikke glemme, at der stadig findes håb, og at frustrationerne kan vendes til handling. 2020 er på mange måder et afgørende år for klimaet. I år skal alle lande lave nye nationale klimaplaner. Det betyder, at hvert land tager stilling til, hvordan deres klimamål kan nås. Planerne skal sendes ind til FN, og når landene mødes til klimatopmøde i Glasgow i Skotland til november, bliver planerne samlet og undersøgt, og her er det altafgørende, at den samlede handling er ambitiøst nok. En anden og væsentlig grund til at 2020 står som en vigtig milepæl er, at mange forskere fastslår, at de kommende ti år bliver altafgørende, hvis vi skal bremse de voldsomme temperaturstigninger. Det er derfor vigtigt, at alle lande tager ansvar og sikrer så ambitiøse mål som overhovedet muligt. I Danmark har vi netop fået en klimalov, der heldigvis er meget ambitiøs. Et vigtigt punkt er, at vi skal reducere vores samlede co2-udslip med 70 % inden 2030. Hvis alle lande hæver ambitionsniveauet til samme niveau, kan vi standse den globale opvarmning. Det lyder som en meget svær opgave. Men jeg har håb. Aldrig har klimaengagementet været større, aldrig har så mange mennesker demonstreret, aldrig har der eksisteret så mange og gode grønne løsninger og aldrig har så mange organisationer, kirker og privatpersoner taget initiativer til at bidrage til den grønne omstilling. Det er tid til handling nu, og sammen kan vi gøre en forskel.
Foto: Mathilde Berg Utzon, Folkekirkens Nødhjælp
Her finder du inspiration og gode tips til bæredygtig julepyntning af kirken
Vi bruger særligt meget gran i juletiden til både juletræ, adventskrans, juledekorationer og pyntegran til både ude og inde – også i kirkerne. Men hvordan finder vi frem til den mest bæredygtige løsning? Læs her 5 gode tips fra skovfoged Henrik Lerdorf, som er med i et projekt om grønne kirkegårde og jorder i Roskilde Stift:1. Vælg et økologisk juletræ. Det er rigtig svært at dyrke juletræer uden sprøjtegifte og kunstgødning. Gå efter Ø-mærkningen. Find en liste over bæredygtige forhandlere her2. Vælg et kunstigt juletræ til kirken. De laves rigtig flot nu om dage, og det kan bruges år efter år, og det mindsker brandfaren. Det er kontroversielt, men det er den mest miljøvenlige løsning.3. Rødgran kan dyrkes mere skånsom for miljøet end fx den foretrukne nordmannsgran, men den er dog langt mindre holdbar indendørs. 4. Når du skal af med dit juletræ, så brug stammen til at fyre op i brændeovnen og grenene til at vinterdække roserne eller andre blomster i haven.5. Tænk grønt tidligere på året. Overvej at plante stedsegrønne vækster på gravstederne og at anlægge en “skæreskov/bed”, så du dyrker dit eget pyntegrønt på en miljøvenlig måde.Der findes nu også en ny tjeneste, hvor det er muligt at købe et øko-juletræ i potte, som kan levers til døren og afhentes efter jul og genplantes, hvis ikke man selv ønsker at plante det ud. Til pynt i vaser og krukker kan man få brug for andet end blot gran, og der er ikke mange vinterblomster i Danmark, men julerosen er undtagelsen med sine hvide blomster. Mange danske gartnerier driver både tulipaner, amaryllis og andre velegnede blomster frem, ligesom man kan skære fra danske potteplanter i både hvidt, rødt og rødviolet. Troldgrene, silkefyr, kristtjørn, vintergrøn, kirsebærlaurbær foruden gran og vinternøgne grene kan alle understøtte farvede blomster og bær. Udendørs kan menighedens bydes velkommen med grandækning af gravsteder og blomsterbede og visse steder af lys. Kreativ leg med lys, stjerner og grene er også en oplagt mulighed.Du kan læse mere og få inspiration fra bladet “et bæredygtigt alterbord” her
