Børkop Højskole ligger mellem Vejle og Fredericia. De tjekker 32 punkter af på tjeklisten.
Børkop Højskole er en Indre Missionsk bibelskole. De har både korte og lange kurser, som man kan at deltage i. Højskolen er bygget på et bibelsk grundlag og har fokus på skabe indsigt og inspiration.
På deres hjemmeside skriver de: “På Børkop Højskole vil du blive tæppebombet med oplevelser og samtidig få ro til at “geare” ned. Her er der plads til alle!”.
Højskolen fortæller, at den mest positive overraskelse har været at blive bekræftet i, at de initiativer, der allerede var taget, var på listen af punkter for grønne skoler med et kristent værdigrundlag. Det gjorde, at de blev opmuntret til at fortsætte det grønne arbejde, fordi de kunne se, at de var på rette vej. Højskolen prioriterer at inddrage spørgsmål om klima og miljø i undervisningen enten som et specifikt undervisningsforløb eller som et markant tema. Derudover sættes elever og læreres private forbrug på dagsordenen i undervisningen eller til samlinger for at skabe opmærksomhed på energiforbruget og dens indvirken på miljøet. Skolen forsøger at begrænse deres indkøb og køber i så høj grad som muligt genbrug. Dertil har skolen reduceret deres madspild markant, og hvis der skal bruges engangsbestik, er det lavet af nedbrydelige materialer. Skolen sørger for at lave levesteder for vilde dyr og planter på deres udearealer eller sammen med skolernes naboer. Skolen komposterer deres haveaffald forsvarligt – enten på egen jord eller ved godkendt kompostering.
Læs mere om Børkop Højskole på deres hjemmeside her
Pilgrimsvandring er en gammel tradition. Ordet pilgrim strammer fra det latinske peregrinus, som betyder “en, der går over markerne”. Vandringerne er ofte brugt til at skabe rum og tid til fordybelse og fundering over Guds ord og løfter. Kunne du tænke dig at opleve mere af den danske natur, har du mulighed for at tage med på pilgrimsvandring mellem Odsherreds kirker. Her kan du få et rum til fordybelse, imens du nyder den flotte natur. Alle vandringer udgår fra en af Odsherreds kirker den 3. lørdag i måneden kl. 10 frem til november 2023. Alle er velkomne!
Her kan du læse om en af de ture, der allerede har fundet sted:Det var lørdag den 15. april. Der var 85 glade personer, som deltog i en 8 km. lang pilgrimsvandring mellem de 2 grønne kirker Nykøbing Sj. og Rørvig. Turen gik gennem et stykke fredsskov, hvor der blev holdt andagt i en stor lysning. Turen fortsatte ned til klitterne, hvor man gik et langt stykke på stranden, inden turen gik videre ind i strandflugtsplantagen og fortsatte frem til Rørvig kirke. Her var flaget hejst, og man var klar til at modtage flokken af pilgrimsvandrere. Klokkerne ringede, og alle kunne samles og spise dejlige sandwiches, inden man gik hver til sit.
Kunne du tænke dig at deltage, kan du se programmet for pilgrimsvandringerne her
Himmelev sogn består af de to kirker Trekroner og Himmelev kirke. Himmelev kirke blev grøn i 2016 og nu bliver Trekrone kirke også del af det grønne fælleskab.
Trekroner Kirke tjekker 38 punkter af på tjeklisten. Kirken har fokus på biodiversitet i landskabet omkring Trekroner Kirke. Der er foreløbigt lavet et ‘Vild med vilje’-areal med enggræs, der kun slås to gange årligt. En større landskabsplan er undervejs, fortæller kirken. Derudover har de været lavenergi-bygning siden 2019. Kirken søger for at samarbejde med lokale virksomheder, kommunale enheder, andre kirker og organisationer i deres klima- og miljøarbejde. De har derudover arrangeret loppemarked, byttemarked og deltager desuden i indsamlinger til fordel for klima- og miljøprojekter i verdens fattige lande og i truede områder.
Læs mere om Trekoner kirke på deres hjemmeside her
Højbjerg og Elsborg kirkegårde ligger i Viborg stift og har samme menighedsråd. Kirkegårdene tjekker 29 punkter af på tjeklisten.
Graver Ditte Langhoff fortæller, at de har arbejdet omkring et års tid med at blive grøn kirkegård:”Det har været en spændende opgave – og i øvrigt meget lærerigt.” De har fået lavet et lille udvalg, hvor de har udarbejdet nogle ideer til kirkegården. Ideer såsom etablering af rum på kirkegården, der stimulerer sanserne og indbyder til ophold. Ditte fortæller videre: “Vi har et menighedsråd og en præst, som er med på ideen. Det har gjort opgaven lettere.” Et af kirkegårdens egne tiltag, som man ikke kan finde på tjeklisten for grønne kirkegårde, er, at de har lavet en kirkegårdssti på ca. 3 km., der går gennem kirkeskoven. Derudover har de også ved siden af kirkegården lavet et område til udendørsgudstjenester. Ditte runder af med at fortælle, at det har været vigtig at informere tydeligt, for at få nogle af brugerne på kirkegården med på de nye tiltag.
Læs mere om Højbjerg kirkegård på deres hjemmeside her
Camilla Jarskjold åbner brønddæksel for at hjælpe tudserne
Klumme af Lone Hage Rasmussen, graver ved Karise og Alslev kirkegårde.
Som barn var jeg helt normal. Jeg klatrede i træer og gik til spejder. Jeg var ude i haven og gynge, hjælpe med køkkenhaven og jeg kunne stå og kigge på guldfiskene i timevis.
Mine forældre hverken sprøjtede eller brugte kunstgødning. De kørte heller ikke haveaffald på genbrugspladsen. Affald kom i kompostbunken, som så blev spredt ud i køkkenhaven når den var formuldet. Vi spiste, hvad vi havde. Rester blev til nyt mad dagen efter. Var man ikke mæt var der også grød. Frugtgrød, risvandsgrød, pærevælling, fløjlsgrød, risengrød, der havde kogt færdigt i sengen.
Fra angorakaninerne fik min mor uld, som hun spandt og strikkede af. Jeg var helst fri for angorakaninuldstøj.
I drivhuset var der tomater, agurker, potter, plantebord og lidt rod. Jeg gik ofte med ind og kiggede. Der boede en tudse der i årevis. Det tog jeg mig ikke af.
Jeg blev anlægsgartner, var udlært da jeg var 19 år. Jeg fortsatte min barndoms træklatring, nu bare med at beskære æbletræer. Jeg brød mig ikke om det, når jeg blev sat til at sprøjte med plænerens og roundup. Men jeg skulle.
Da jeg blev 26 år startede jeg som graver. Her skulle alt også rives og affald køres i bunke, som blev afhentet med lastbil. Hækkene blev gødet, parkeringspladsen sprøjtet, natur var der i hvert fald ikke noget af. Selv planterne var ikke naturlige, i Danmark.
En dag jeg skulle fjerne visne blomster fra en bisættelse fik jeg et chok. Under buketten lå en stor skrubtudse! Jeg fór i vejret og væk. Mega forskrækket. Hjemme skete det samme blot, da jeg var ved at stable brænde, den lå dér under brændestykket! Det skete også det år, jeg havde sat kartofler. Det var mit første år som køkkenhaveejer, så jeg havde sat rækkerne for tæt. De var derfor svære at hyppe jord op omkring. Pludselig var der en skrubtudse.
Jeg må have fået en skræk i livet overfor disse brune tykke dyr, som ligger så stille og falder i med naturen. Pludselig bevæger de sig og kravler og giver mig et chok.
Derfor var det ikke med glæde jeg tog imod min gravermedhjælpers besked i går. Hun kom ellers så glad ind til mig på kontoret. Hun nærmest fløj ind.
”Nu skal du med, skynd dig”
Sådan plejer hun ellers aldrig at komme ind, nærmest tværtimod, så er min arbejdsivrige og livsglade medhjælper svær at få med til pauser.
Jeg efterlod gravstedsbreve og GIAS aftaler på pc´en og gik hastigt med. Nysgerrig, som jeg er, gættede jeg løs hele vejen hen til, hvor hun førte mig hen. Stankelben, hvepse, musvåger? Hun sagde, at hun havde fundet bevis på at biodiversiteten virkede. Hvad kunne det dog være.
Da hun stilede mod den udendørs vandhane stivnede jeg i mine skridt.
”Oh no, ikke skrubtudser” udbrød jeg højt.
”Jo”, råbte hun begejstret tilbage. ”Kom herhen og se, der er så mange at man slet ikke kan tælle dem nede i brønden”
Hun elskede dem, og ville slippe dem løs på Karise kirkegård. Jeg var allerede skrækslagen, turde ikke engang kigge.
Selvom jeg bønfaldt hende om både, at lade dem bo nede i brønden eller at tage dem med hjem til hendes have (herregud, det var jo bare i den anden ende af byen) hjalp det ikke.
Derfor gik jeg helt hen til en meter fra brønden. De var nok blevet klækket dernede, nu var de store. De kunne ikke selv kravle op og ud gennem tremmerne. Jeg åbnede endda øjnene og kiggede.
Vi har april måned 2023, jeg må jo se at blive voksen, bliver snart 44 år. Jeg må se at lære at leve med disse kræ. Komme over min fobi. Ligesom dengang jeg havde højdeskræk og ikke turde køre over Storebæltsbroen. Eller da min næstældste datter var lille og skreg af skræk i bilen, hvis der var bananfluer med inde. Eller da den ældste havde fugleskræk og zoologisk have med klassen blev en skrækkelig dag, for der går de løs disse store påfugle. Fobier kan man komme sig over. Heldigvis skriger hun ikke over bananfluer længere. Nu er det edderkopper.
Jeg overlod mit kamera til min medhjælper for hun ville have billede. Det havde jeg svært ved at tage med lukkede øjne.
Jeg forudser mange forskrækkelser i årene fremover. Både når jeg bladrer rundt i mit fotoalbum på mobilen, men også når jeg støder på kræene. De gemmer sig hvor der er mørkt og fugtigt, som bænkebidere. Bænkebidere er i øvrigt i familie med rejen. Det er sjov viden, synes jeg. Tusser er der ikke noget sjov ved.
Vi må regne med, at nogle af dem ikke overlever. Der er måger, råger, våger i området og de er sultne. Til to af siderne væk fra kirkegården er der temmelig trafikeret, der bliver de splattet ud. De kan også tage turen til Stevns å et par hundrede meter længere nede af marken. Der hepper jeg på de når frem til.
Dyrene er fredet, de kræver natur. Til gengæld for rettidig omhu fra menneskeheden, kvitterer de med at æde dræbersnegle og myg. Mange myg. Måske vil jeg kunne have pæne ben hele sommeren uden myggestik med disse kødædere kravlene omkring.
For my lidt plads får jeg my lidt myg.
Fik jeg nævnt at min entusiastiske medhjælper har overbevist min kontaktperson om at vi skal beholde alt fremtidig grønt affald på kirkegården og lave kompost og risgærde? Min kontaktperson som er typen med gård, hvor græsset er grønt og granitskærverne sorte, round up er en del af pasningen? Ham som er så ordentlig, men som vil gøre en helhjertet indsats med hans to nye ansatte, på at forstå og imødekomme os. Han tager med mig til biodiversitetskursus i Roskilde som grønt udvalg arrangerer i samarbejde med Grøn Kirke.
Fantastisk.
Billede fra Almind kirke hjemmeside
Sjørslev, Almind og Lysgård kirkegård ligger midtjylland i Viborg stift i midtjylland. Kirkegårderne tjekker 33 punkter af på tjeklisten.
De er et 3 sogns pastorat under Viborg Domprovsti, bestående af Sjørslev-Almind-Lysgård Kirker. De har et fælles menighedsråd for alle 3 kirker.
Kirkegården fortæller at deres fantastiske personale samarbejder både i kirken og på kirkegårdene. Selve processen med tjeklisten til Grøn Kirkegård blev påbegyndt for ca 1 år siden. Det grønne udvalg består af de 3 gravere ved kirkerne, kontaktpersonen og 1 kirkeværge.
Det har været overraskende, at opdage hvor forskelligt udførelsen af arbejdet har været på de 3 kirkegårde, og hvordan dette nu er blevet ensrettet fortæller kirkegårderne. Da de er et 3 sogns pastorat indgår maskinfællesskab som en naturlig del af samarbejdet. De har fået mange gode snakke om bla affaldssortering, grandækning og biodiversitet.På alle kirkegårde er der nu blevet indrettet rum med stauder og blomsterløg, så de er selvforsynede med blomster og grønt til kirkelige handlinger. Der er blevet orienteret om diverse grønne tiltag i kirkebladet, og sognebørnene har taget godt imod vores forandringer på kirkegårdene. Nu er kirkegården også igang med tjeklisten til Grøn Kirke og det går forrygende godt, så de glæder sig til, at de udover Grøn Kirkegård også kan notere os som Grøn Kirke fortæller Almind kirkegård.
Find mere om Sjørslev, Almind og Lysgård kirkegårde på deres hjemmeside her
Vil I fortælle om håb og handlemuligheder i forhold til klimaforandringernes konsekvenser i vores tid? Så er der hjælp at hente i Grøn Kirkes HÅBSKUFFERT!
En kasse med et budskab og idéer til både håb og handlingHåbskufferten er en kasse med: Træ, Quinoa, Tang og Bivoks. Hvert element fortæller en historie om bæredygtigt håb og handling, som vores eget og kirkens svar på klimaforandringernes konsekvenser på kloden. Håbskufferten er et pædagogisk redskab til at snakke om håb og handling, som kan bruges til andagter, gudstjenester, undervisning og kirkelige aktiviteter. Håbskufferten indeholder fysisk materiale til brug i kirkens aktiviteter, og her på siden finder du onlinedelen med masser af baggrundsviden, andagtsmateriale, liturgiske byggeklodser til gudstjenestebrug samt forslag til aktiviteter. Gå på opdagelse i Håbskuffertens spændende univers.
Her på siden finder du materialer og inspiration til Håbskuffertens element: træ.
Her på siden finder du materialer og inspiration til Håbskuffertens element: bier.
Her på siden finder du materialer og inspiration til Håbskuffertens element: tang.
Her på siden finder du materialer og inspiration til Håbskuffertens element: quinoa.
1. Hvor finder du Håbskufferten?Håbskufferten finder du rundt i landets stifter. Der findes to kufferter i hvert stift, dvs. 20 kufferter i alt. Håbskufferten er placeret på hvert af de 10 stiftskontorer, som du kan se nedenfor på kortet.
2. Hvem kan låne Håbskufferten?Håbskufferten er tilgængelig for alle – både indenfor og udenfor Grøn Kirkes netværk og på tværs er kirker og kirkelige organisationer. Lån af Håbskufferten er baseret på tillid, i forventning om at lånere passer på kufferten og afleverer den tilbage efter endt brug. 3. Hvordan kan jeg låne kufferten?Du starter med at skrive en mail til gronkirke@gronkirke.dk og forhører dig om den nærmeste ledige Håbskuffert. Dernæst er det blot at dukke op på det angivne sted (en af de 10 stiftsadministrationer, som vist på kortet nedenfor) og bede om at få udleveret kufferten. Stiftsadministrationen fungerer udelukkende som opbevaring for kufferterne og kan derfor ikke svare på yderligere spørgsmål. Alle spørgsmål rettes til Grøn Kirke. Som udgangspunkt låner man Håbskufferten i op til 14 dage af gangen, hvorefter den afleveres tilbage til afhentningsstedet. Har man brug for kufferten i længere tid aftales det nærmere med Grøn Kirke.
Bråby kirke ligger i Sydsjælland. Kirken tjekker 25 punkter af på tjeklisten. Menighedsrådet ved Bråby kirke begyndte at arbejde med Grøn kirke før sidste menighedsrådvalg, og det nuværende råd har arbejdet videre, og manglede mest punkterne om information og forankring. Det gav derfor bedst mening at gøre det sammen med de andre to kirker, Øde Førslev og Teestrup kirke, og råd i pastoratet, som de også har dannet et fælles grøn udvalg med bestående af ansatte og menighedsrådsmedlemmer.
Kirken fortæller de nok kan krydse flere punkter af på tjeklisten, da der er flere punkter , som ikke er aktuelle for dem. Det er punkter som omhandler fly, vaskemaskine, opvaskemaskine, computer, mm, da de er en lille kirke med kun 357 indbyggere i sognet.
Det ‘sjoveste’ og mest overraskende er nok at kirken faktisk opfylder en stor del af punkterne allerede eller at der ikke skal gøres så meget for at opnå det fortæller kirken.
Læs mere om Bråby kirke på deres hjemmeside her
Grøn og Ung fokuserer på den optagethed af klima og miljø, som fylder meget blandt den yngre generation. Hvordan kan kirken komme denne optagethed i møde – og hvordan bringer den sig selv på banen som medspiller i overvejelse om ansvar, forandring og håb for fremtiden?
Vi har med Grøn og Ung undersøgt forskellige måder at bringe kirken i spil som aktuel aktør for unge og klima. Målgruppen for Grøn og Ung har været unge i alderen 16-23 men også unge voksne i alderen 24-32. Ud af projektet er kommet alt fra et tværfagligt undervisningsmateriale for gymnasier/kirker til en workshop, der får unge til at reflektere over natur, ansvar og velsignelse – ligesom også retrotirsdage med upcycling af genbrugstøj og teaterforestilling om fremtiden og klimaet også er noget, som er udsprunget af Grøn og Ung projektet.
Grøn og Ung har været et specifikt projekt, som har kørt i perioden 2021-22 i samarbejde mellem Grøn Kirke, Kirkefondet og Folkekirkens Nødhjælp. Vi har samlet alle materialer og erfaringer fra projektet her nedenfor. Det kan sagtens bruges i mange andre sammenhænge udenfor dette projekt. Så du inviteres til at læse, bruge, plukke og lade dig inspirere. Vi ligger desuden ny inspiration ind løbende til arbejdet med unge i kirkerne omkring temaer som klima, miljø, natur, bæredygtighed og skaberværk.
RAPPORTI denne rapport kan du læse om 8 vidt forskellige grønne samskabelsesprojekter, som på hver deres måde er målrettet unge. Fra et gymnasieforløb baseret på innovation og religion, som fører til nye grønne tiltag for den lokale kirke, til samskabelse omkring symaskiner og det lokale teater. Desuden er der teoretiske overvejelser om målgrupper og samskabelse, ligesom vi har analyseret succeser, fiaskoer og ændringer i processen undervejs.
MATERIALER
MATERIALE TIL SAMARBEJDE MELLEM KIRKE OG GYMANSIEI dette materiale vil vi gerne invitere eleverne ind i et rum, hvor det rationelle og det etiske mødes som to sider af sammen sag, i en overvejelse om hvordan det etiske kalder på eller fordrer det rationelle og det rationelle kan blive konkretiseret etik i forbindelse med at grønne kirken. Målet har været at skabe et materiale, som kan bruges som et tværfagligt undervisningsforløb i gymnasiet, hvor en eller flere lokale kirker stiller sig til rådighed som ”case”. Det har været afviklet som tværfaglig forløb i religion og biologi med forholdsvis få timer til rådighed.
Workshop om natur og velsignelseKom med ud i det grønne og lad os blive mindet om vores relation til og ansvar for naturen! Denne workshop blev afholdt på ungdommens folkemøde som en del af projekt Grøn og Ung, men den kan sagtens bruges i mange andre sammenhænge – fx sammen med konfirmander, i skolesamarbjede, med spejderne eller andre ungdomsgrupper. Workshoppen handler om at komme ud og mærke naturen, samt at sætte ord på relation til naturen igennem forskellig øvelser – bl.a. ved at lære at velsigne.
PROJEKT OM MADSPILDDette projekt er for 5-6 klasser. I dette projekt bliver eleverne klogere på sammenhængen mellem hverdagens madspild og globale temaer som klima, miljø og andet. Sammenspil mellem fagene kristendomskundskab og natur/teknologi
HOW TO: DO IT YOURSELF Herunder finder du inspiration til kreative genbrugs- og upcycling projekter for unge
STOFSERVIETTEROmtanke for miljøet kan starte i det små. Her finder du en guide til, hvad du skal bruge, og hvordan du syr din egen genanvendelige serviet. Den kan laves af alt slags stof, som har evnen til at suge vand. Brug eventuelt et gammelt dynebetræk eller hørdug, som har fået huller eller pletter på. Der er også en bibeltekst, der kan bruges, hvis du vil koble en andagt til aktiviteten.
BØLLEHAT gamle lagner, håndklæder eller duge kan få nyt liv på dit hoved! Her kan du finde en guide til, hvad du skal bruge, og hvordan du syr din egen bøllehat. Du kan bruge alt slags stof, som med fordel købes i genbrug.Der er også en bibeltekst, der kan bruges, hvis du vil koble en andagt til aktiviteten.
FRA T-SHIRT TIL TOPDen gamle t-shirt kan få nyt liv som sommertop. Hvis du har en t-shirt, der fx har fået skjolder under armene, så behøver du ikke skaffe dig af med den. Du kan lave den til en top. Her er en guide til, hvad du skal bruge, og hvordan du syr din t-shirt om til en top. Dette kan gøres på omkring 30-40min. Der er også en bibeltekst, der kan bruges, hvis du vil koble en andagt til aktiviteten.
Grøn Faste
Teologi og praksis – åndelighed og handling – mødes i fasten. Fasten rummer mange facetter, og det er naturligt at tænke omsorg for skaberværket med ind i fasten.Find Grøn Kirkes fastemateriale for 2024 med samtalekort, liturgi, bønner, velsignelser her: Fasten – om vaneburd
Grøn Kirke har samlet fastemateriale fra mange forskellige kirker. Vi har alle forskellige traditioner, men der er masser at lære af hinanden. Fasten er for nogen måske noget, der er gået i glemmebogen, for andre er det noget, som de møder fra sundhedsverdenen frem for i kirken. Uanset, så er fasten lige aktuel i dag og har masser at lære os. Det er naturligt at tænke det grønne med ind i fasten. Ord som mådehold og “at afstå fra” er noget, som hænger sammen med faste, men som i høj grad også hører sammen med omsorg for skaberværket og at tænke grønt. Dyk derfor ned i denne overflod af spændende fastemateriale, og pluk hvad du kan bruge.
Find Grøn Kirke fastemateriale 2024 her
Find forskellige kirkers fastemateriale herunder
Syv alternative fasteinitiativer – især for familier
Øko-fasten: en økumenisk, svensksproget kampagne
Danielfasten: en plantebaseret faste
Fast Food: fokus på mad og madspild
De dage blomsterne springer ud: litterært værk om den 15-årige og klimakrisen
Har jeres kirke lavet fastemateriale, i særdeleshed hvis det er med grønt fokus, som I gerne vil dele? Kontakt os på gronkirke@gronkirke.dk