Haslev Kirkegård er ny grøn kirkegård
Haslev kirkegård er knap 40.000 kvadratmeter med både traditionelt præg, men også med lund-, park- og kommende skovpræg. Vi er otte gartnere ansat, hvoraf to kører fast ud til vores tre mindre landsbykirkegårde.
Arbejdet med tjeklistenHaslev Kirke har været Grøn Kirke siden 2009, hvor vi lige fra start har haft et meget engageret udvalg med faste møder ca. 4-5 gange årligt. I vores ”Grønne Udvalg” har der fra start siddet en repræsentant fra kirkegården, hvilket sikrer, at der ved hvert møde er blevet vendt nye tanker, ideer og muligheder til grønnere tiltag på kirkegården. Især med fokus på punkerne 19, 23, 30, 37,38, 40 og 47 på Grøn Kirke tjeklisten. Punkterne, som vi opfylder fra Grøn Kirkegård tjeklisten, er tiltag, vi allerede har foretaget, og punkter vi opfyldte, før vi gik i gang med at arbejde med denne liste.
Om Haslev kirkegård
- Grøn Kirkegård siden 2021
- Har udfyldt 28 punkter på tjeklisten
- Haslev Ligger på Sydsjælland
- Kontaktperson: Bent Skovbro Hansen
Dyrene har indtaget kirkegårdenSiden vi er begyndt at lade græsset stå højt og vildt flere steder, har vi fået besøg af flere harer, som ligger og trykker sig eller i ny og næ kommer spænende forbi én, mens man går og arbejder. Vi oplever generelt stigende antal af dyr og insekter, efter at vi har fokuseret påhjemmehørende og bi-venlige planter. Dyr og liv generelt på kirkegården er egern, bier, larver og sommerfugle.
Regnvandsopsamling er svære end man skulle troDet har overrasket os, hvor svært og krævende det er, den ”enkle” opgave at skulle regnvandsopsamle til eget forbrug på kirkegården, så vi kan vande ny udplantede stauder og sæsonblomster. Vi har forsøgt adskillelige gange at komme frem til en løsning, vi umiddelbart ”bare” kan udføre, men uden held. Dels fordi der ikke bliver samlet nok vand på et år til vores forbrug med de tanker, vi har nu, men også fordi der skal udarbejdes en metode, hvorpå alle, som skal vande (gerne 3 personer) kan tanke samtidigt. Og så er der en jo altid en begrænset økonomi.
OBS! Se mere fra Haslev kirkegård i videoen øverst på siden.
De første fem kirkegårde har tilsluttet sig nyt netværk for grønne kirkegårde.
Den 24. August 2021 udgav Grøn Kirke en tjekliste til en mere klimavenlig og bæredygtig kirkegård. Tjeklisten indeholder 50 konkrete tiltag der kan gøres på kirkegården og er udviklet i samarbejde med en ekspertgruppe, med input fra kirkegårdsfolk i hele landet. Grøn Kirke har nu modtaget de første ansøgninger til at blive del af netværket for grønne kirkegårde, efter de grønne udvalg fra de fem kirkegårde har udfyldt mindst 26 af 50 punkter. De fem kirkegårde er Skeby, Gerskov og Østrup kirkegårde på Fyn, Lysabild kirkegård på Als og Haslev kirkegård på Sjælland. Læs mere om Skeby, Gerskov og Østrups proces med at blive Grøn Kirkegård her, samt to artikler om Haslev og Lysabild kirkegårde som udkommer inden jul.
Der er en stor interesse for at blive mere bæredygtige på landets kirkegårde, og der er i Grøn Kirke en forventning om, at der vil komme mange flere nye, grønne kirkegårde. Mange kirkegårde har længe været med ombord på den grønne omstilling, og i mange af de grønne kirker har der allerede været et stort fokus på kirkegårdens rolle.
Et netværk for grøn udvikling og vidensdeling.At blive Grøn Kirkegård handler ikke kun hvad der sker lokalt men også at dele de gode erfaringer, så det kan blive til inspiration for hele netværket. Grøn Kirke er sammen med en projektfølgegruppe af kirkegårdsfolk i gang med at udvikle en digital platform, der skal muliggøre erfaringsudveksling i videoer, billeder og gode historier. I netværket bliver der også opfordret til at kontakte og besøge hinanden og danne erfagrupper.
Kontakt de grønne kirkegårde
Haslev KirkegårdBent S. Hansen, Administrationschef, bsh@km.dk
Gerskov, Skeby og Østrup KirkegårdeGorm Skousen, gskousen@outlook.dk
Lysabild Kirkegård:Kasper Kellgren Graver, kasper@lysabild-kirke.dkMedlem af Grøn Kirkegård projektfølgegruppen:Ulrik Christiansen, tidligere kirkegårdsleder og stifter af firmaet MONUMENTA info@monumenta.dk,
Grøn Kirkes sekretariat:Sofie Larsen Kure, Projekt koordinator, slk@danskekirkersraad.dk
Øster Hassing kirkegård ligger i et område øst for Aalborg, hvor befolkningsudviklingen betyder, at der ikke etableres mange nye grave på kirkegården. Tværtimod bliver der – ligesom det er tilfældet på mange andre kirkegårde rundt omkring i landet – tommere og tommere. Det skyldes udover det faldende antal begravelser også, at mange i dag vælger at blive kremeret og nedsat i urne, hvilket kræver meget mindre plads end kistebegravelser. Men at beskrive denne tendens som at kirkegården bliver ”tommere” er ifølge kirkegårdens gartnere en fejl, for det faldende gravestedsareal betyder jo også, at der bliver mere plads til noget andet: til det levende, den levende natur og de mennesker, der kommer for at nyde den. Den øgede plads på kirkegården udgør ifølge gartnerelev Vinnie Sørensen et mulighedsrum for gartnere og graver, der kan bruge pladsen på grønne eksperimenter – i det omfang menighedsrådene tillader det, og gæsterne værdsætter det. På Øster Hassing kirkegård har gartnerteamet således plantet de tomme gravsteder til med forskellige nye planter og blomster, der pynter og – ikke mindst – gavner biodiversiteten. Menighedsrådet er glade for dette tiltag, da det camouflerer, at nogle af kirkegårdens områder er meget ”tomme”.
I de sidste par år, har gartnerteamet været strategiske, og sørget for, at der på et større område slet ikke blev anlagt nye grave, for at man her i stedet kan anlægge et område med parkpræg. Vinnie og kirkegårdsleder Leif Christensen fortæller, at de med hjælp fra en landskabsarkitekt har fået den idé at invitere det omkringliggende landskab ind på kirkegården. Sammen har de været på inspirationstur i omegnen, og har udvalgt naturlige elementer fra disse områder, som de nu vil ”kopiere” på kirkegården. Bl.a. vil de anlægge en række små høje, så parken bliver bakket som det omkringliggende landskab, og plante æbletræer på dem. Derudover vil de rydde en lang bøgehæk der lige nu står foran kirkegårdens dige og placere en bænk, så man kan se ud over det omkringliggende landskab.
En del af Øster Hassing kirkegård er anlagt som skovkirkegård. For nyligt har gartnerteamet lavet nogle tiltag i dette område for dels at sikre vejfarbarheden og dels at give området mere skovpræg end det tidligere har haft. Mange efterspørger i dag at blive begravet på andre måder end på de traditionelle gravsteder, hvor perlegrus og veltrimmede hække dominerer og tydeliggør at nogen passer og plejer de afdøde gennem deres gartneriske omhyggelighed. I dag er der flere, der ønsker at begraves i tættere kontakt med naturen, eller i hvert fald i omgivelser med større naturpræg, hvor æstetikken ikke er præget af ”kulturlig”, men snarere naturlig orden. Det betyder dog ikke, at det kun skal være naturens kræfter, der tager sig af de døde, da gravsteder med naturpræg bestemt også kræver gartnerens kræfter og kreativitet. På Øster Hassing kirkegård har de bl.a. anvendt en række mindre træer, de for nyligt har fældet i en anden del af kirkegården, som afgrænsende kanter på skovkirkegården. Det gør dels at kirkegården afgrænses klart fra andre dele af kirkegården, hvor en anden æstetik råder, og dels, at området får endnu mere skovpræg end før, hvor mange af kanterne var lavet af chaussésten. Graverne har derudover også brugt en del tid på at klippe hække ”ud af facon”, da meget af områdets beplantning tidligere var klippet som på resten af kirkegården, og at det primært var de mange træer, der gjorde det til en skovkirkegård.
Endelig eksperimenterer gartnerelev Vinnie i øjeblikket med at anvende nedfaldne blade som vinterdække i de forskellige bede på kirkegården. Som følge af skovkirkegården, falder der mange blade på kirkegården, og i stedet for at se dette som et problem, ser Vinnie det som en mulighed: hvorfor ikke bruge dem til noget?
Hvordan bliver kirkegårdene grønnere?
Holstebro sognehus og kirkegård dannede rammen om en spændende kursusdag for kirkegårdsfolk i Viborg Stift.
Snakken går godt og kaffekopperne klirrer. Graverkurset starter ud med et rundstykke og en kop kaffe, og de godt og vel 80 fremmødte gravere, kirkegårdsledere, graver-medhjælper, kirkeværger og menighedsråds-medlemmer snakker på kryds og tværs af mere end 40 forskellige sogne. Grøn Kirke har udviklet en ny tjekliste for kirkegårde, som ønsker at arbejde med bæredygtighed, og derfor er kursisterne samlet om emner såsom biodiversitet, vilde dyr og planter, ukrudtsbekæmpelse, brug af spagnum og meget andet. Selvom kirkegårdsmedarbejderne ikke umiddelbart beskæftiger sig med teologi eller den slags aspekter ved kirkens arbejde, så er deres rolle som medarbejdere alligevel en vigtig del af den samlede historie om kirke og klima, og hvad Grøn Kirke handler om.
Grøn Kirke handler fx om at tage vare på Guds skaberværk, om næstekærlighed og om håb, og det er kirkegårdsmedarbejderne også med til at understrege i deres arbejde med at passe og pleje jorden. Derudover kan arbejdet på kirkegården være med til at reducere udledningen af CO2, skabe rum for vilde dyr og planter, beskytte grundvandet og være et sted, som understreger værdien af skaberværket. Derfor er det ikke ligegyldigt, når der bliver plantet stauder på de tomme gravsteder, som bliver til føde for insekter, og som ender i buketter til alterbordet i stedet for de importerede roser fra Kenya. Det er heller ikke ligegyldigt, når kirkegården begynder at kompostere grønt affald, og dermed anvende egen kompost fremfor spagnum, som i sin nedbrydning er lige så dårligt for miljøet som olie og gas. Sådan, og på mange flere måder, kan kirkegården spille en helt konkret rolle i den grønne omstilling, og det blev vi alle sammen meget klogere på ved kurset i Holstebro.
En inspirerende rundvisning på Holstebro kirkegård blev det også til. Her begejstredes vi af deres vildeng, insekthotel, staude- og græsbede, eldrevne maskiner og skovkirkegård. Så der var både noget teoretisk og noget praktisk at tage med hjem, ligesom alle kursister modtog den nye tjekliste for ”Grøn Kirkegård”, som de kan bruge som konkret arbejdsredskab i den grønne omstilling på deres egen kirkegård.
Vi glæder os over en succesfuld dag med glade og opvakte kursister, lærerige og øjenåbnende oplæg og snakke og smuk og inspirerende kirkegårdsvandring.
Grøn Kirke har også afholdt et kirkegårdskursus i Østrup på Fyn, som Fyens Stiftstidende har skrevet en artikel om her.
Klimabøn
Af Annegrethe Jørgensen
Kære Gud, du er nær ved alle, der råber til dig. Det gør jeg nu, for jeg er bange. Amazonas-regnskoven er ved at blive til soyamarker og klodens lunger klapper sammen. De store brande breder sig, det samme gør temperaturerne, som mennesker ikke kan leve i, og som koger havets dyr til døde. Oversvømmelserne, tundraen som tør. Jeg er bange.
Hjælp os, Gud! Giv os bønnens gave, så vi tør se, at vi står i lort til halsen, og at dem, det vil gå værst ud over, er dem vi elsker. Vore børn og børnebørn. Giv os tro, håb og kærlighed, så vi tør bede om det, vi aller mest ønsker for dem.
Lad de unge se op! Op i himlen med dens tegn på regn, sol og vind. Op i hinandens øjne. Lad dem se, at de ikke er alene. Læg dem en ny sang i munden om alt det, vi kan være taknemmelige for. Giv dem hjertemod og tillid.
Giv os gamle mod til at tale sandt om krisen. Vi har levet i en tid, hvor alting blev bedre og bedre. Nu ser vi, hvad det gjorde ved Kloden. Kære Gud, jeg har børnebørn og gudbørn og jeg sørger over den fremtid, som venter dem. Hvem er du, at du vil lade deres liv blive en kamp mod uforudsigeligt vejr og socialt kaos? Har du glemt dine løfter til os? Har du glemt regnbuen og duen?
Jeg tror, hjælp min vantro og giv mig styrke og mod til at være dine øjne og ører og arme, hvor det behøves. Hjælp mig med at klare min del af dit frelses-værk. Når jeg gør, hvad jeg kan, bliver det til for lidt. Når jeg prøver at gøre det nødvendige, bliver det for svært. Men ét ved jeg, at jeg kan klare: At lytte og mærke efter, hvad du vil at jeg skal gøre. Hvad der er mit at gøre – med din hjælp.
Jeg tror, du græder, Gud, over vores slægt som har været så dårlig til at bygge liv og glæde de steder, du ledte os til. Ufattelig rigdom til de få, unødvendig meget til de fleste i vores del af verden – og alt for mange, som fik lov at sejle deres egen sø. Vis os vejen med dine tårer, når vi nu må bryde op og finde nye måder at leve på. Der findes ikke mere noget andet sted. Jorden er vores hjem. Giv dem, som allerede er godt i gang med at værne og passe på efter din vilje, stemme og myndighed, så flere lærer kunsten. Lær os ydmyghed, så vi ser at vi alle er i samme båd – og styrke til at gøre op med dem, der tynger den så farligt ned.
Nødens stund er nær, og vi går under som menneskehed, hvis vi glemmer det eneste som betyder noget. At være der for hinanden, i lyst og i nød. At følge dit kald om at tage vare på Jorden, med vore børn på armen.
Giv os ydmyghed, så vi kan lære at leve med de vældige naturkræfter, vi selv har sluppet løs. Leverum til vore efterkommere og alt levende, som er her sammen med os, er alt vi beder om, kære Gud. Giv os leverum og tilgiv os hovmodet, egoismen og frådseriet, som førte os hertil. Vi vidste ikke, hvad vi gjorde, Gud! Tilgiv os i din uendelige nåde og led os ved hånden ad bedre veje. Lad os ikke drukne i vore egne syndfloder. Ikke her i vores lille kystland. Ikke alle de andre steder i verden, hvor de kæmper mod vandet.
Du har hørt mig! Jeg får overskud til at vende mig mod lyset og lege med børnebørnene, selvom katastrofen lurer i kulissen og overfalder mig, når jeg hører nyhederne. Du giver mig lykke og gode dage og nye kræfter. Hjælp også dem, der læser eller hører denne bøn. Giv dem håb og åbenhed for den kærlighed, du har lagt i dem og i os alle. Giv dem sindsro ved at vide, at børnene og de unges fremtid hviler trygt og godt i dine hænder. Giv dem tro på, at vi klarer det – sammen.
Klumme: Grønt arbejde med minikonfirmander
Skrevet af: Signe Bang Hansen
For mig ligger værdierne fra Grøn Kirke som en overordnet vision for alt, hvad jeg laver som kirke- og kulturmedarbejder, og naturligvis også arbejdet med minikonfirmand. Jeg mener, vi skal have fokus på at formidle, at vi skal passe på Guds skaberværk. Men det skal ikke være på en måde, hvor vi kommer med fordømmelser og løftede pegefingre. Vi skal derimod pege på alt det vi elsker og nyder ved vores natur. For det vi er beviste om, at vi elsker og nyder, er vi mere tilbøjelige til at passe på.
En dag faldt jeg over en bamse formet som en jordklode. Den har arme og ben, og et ansigt med et udtryk, der får både børn og voksne til at udbryde: ”Nåååå”. Jeg købte straks bamsekloden, for at bruge den i min minikonfirmandundervisning. Kælekloden, som bamsen hurtig blev kaldt, er med i hele undervisningsforløbet, lige fra jeg besøger 3. klasserne på sognets folkeskole, og inviterer eleverne til at gå til minikonfirmand. Jeg fortæller eleverne, at til minikonfirmand skal vi undersøge, hvad kirke, Gud og tro er for noget. Så præsenterer jeg dem for Kælekloden, og siger, at den er med til minikonfirmand for at huske os alle på, at vi skal passe på vores klode. Børn i 3. klasse ved allerede meget om miljø- og klima, men typisk fra en vinkel, der handler om katastrofer og skræmmende kriser, der kan gøre enhver bange for fremtiden. I kirken ønsker jeg at koble jorden og naturen sammen med glæden, taknemligheden og kærligheden.
En af dagene til minikonfirmand handler om skabelse. Jeg kæder de to skabelsesberetninger fra biblen sammen samt en meget poetisk tekst om Big Bang. Ud fra teksterne taler vi nu sammen om, hvordan vi hver især tror verden blev til. Vi taler om hvem eller hvad vi tror Gud er, og vi taler om, hvad det vil sige at skabe. I den ene bibeltekst står, at Gud skabte Adam ved at forme ham af jorden. Altså må denne Gud have hænder. I den anden bibeltekst står, at Gus skabte både jorden, dyr og mennesker, bare ved at sige det. Vi taler om, om vi også kan skabe med vores hænder eller med vores ord. Måske er det i vores evne til at skabe, at vi ligner Gud? Men der er også meget mennesker ikke selv kan skabe. Her snakker vi om eksempler og om at være taknemlig for den store mangfoldighed i naturen.
Efter snakken skal minikonfirmanderne bruge deres egne skaberevner og forme fantasidyr ud af silk clay. Jeg siger, at de skal skabe de dyr som Gud ikke fandt på. Man kan mene, at silk clay ikke er det mest klima-rigtige produkt at arbejde med. Hvorfor ikke bruge ler eller et andet naturprodukt? Men silk clay er så let at arbejde med, og har så klare farver, at det inspirerer børnene. Jeg mener, at det er vigtigt ikke at blive fanatisk eller asketisk. Vores verden er fuld af både dårlige og gode plasticprodukter, og at forestille sig en verden uden plastic er ren utopi. Det vigtigste er at blive bedre til at udvikle mere klimavenlige plasticformer, og med til det hører, at lære at sortere og genanvende plasticen. Og til det har vi brug for generationer der er kreative og opfindsomme – og ikke tyngede af klimaangst. Den snak kan man sagtens have med minikonfirmanderne, mens de arbejder med silk clayen.
Når jeg har fokus på at give minikonfirmanderne et godt forhold til naturen, er det selvfølgelig også vigtigt at give dem oplevelser i og med naturen. Jeg bruger meget uderummet omkring kirken i undervisningen til forskellige lege og løb. Vi er heldige at have både græsplæner, en stor kirkegård og en lille skov ved vores kirke – så der er mange muligheder. Før lå mini-konfirmandforløbet om foråret. Der hentede vi kompostjord fra kirkegårdens kompostbunke. Vi blandede det med blomsterfrø og formede ”frøbumper”, som vi delte ud til kirkegængerene efter en gudstjeneste. Nu hvor forløbet ligger om efteråret har vi samlet og presset blade, som vi har brugt til lanterner af syltetøjsglas og botanik rammer.
Mit håb er, at minikonfirmanderne bliver bevist om, at vores jord er en fantastisk gave, som vi skal passe godt på.
På Vester Hassing kirkegård øst for Aalborg kan man få sig en dejlig lang spadseretur, da kirkegården strækker sig i en meget lang rektangulær form ud fra kirkebygningen. Det kan man blandt andet se, når man stiller sig op i kirkens høje tårn, hvilket en landskabsarkitekt gjorde for et par år siden. Herfra kunne arkitekten ikke blot se kirkegården, men også det landskab, der omgiver den, og fik som følge heraf den idé at kopiere dette landskab ind på selve kirkegården. I centrum af kirkegården er der således blevet anlagt en sti, der bugter sig i samme facon som den skrænt, der går langs fjorden på den ene side af kirkegården. På hver side af stien, der løber i midten af haven fra kirken og helt ned til den fjerneste ende, skal kirkegården anlægges forskelligt, så de to sider svarer til de to forskellige landskaber, der ligger på hver sin side af selve kirkegården. Stien er blevet etableret, og kirkegårdsleder har bl.a. markeret den med en række stiklinger fra nogle store hække, de for nyligt har nedlagt et andet sted på kirkegården. De kommer muligvis ikke til at holde længe, men så længe de står der, pynter de.
Fototekst: Kort over den karakteristiske lange kirkegård med tre afdelinger
Fototekst: Markering af buet sti med tiloversblivende stiklinger fra bøgehæk
At kirkegården er så lang, har gjort det muligt for kirkegårdsleder Leif Christensen at anlægge tre meget forskellige afdelinger på kirkegården. Den ældste afdeling, der omgiver selve kirken, har Leif selvfølgelig ikke anlagt, men den passer og vedligeholder hans gartnerteam i henhold til den traditionelle stil med lige perlegrus gange, hække og gravsteder med fin og kontrolleret beplantning. Hvis man følger stien længere ud i haven, kommer man til en afdeling som Leif kalder parkområdet. Her er perlegrus erstattet af græs og mindre træer, mens selve gravstederne har bevaret det mere traditionelle præg med hæk og grandækning til adventstid. Her begynder stien at bue og man bliver ført videre ud i kirkegården af de bittesmå bøgetræer.
”Her bliver det vildt”, siger Leif og smiler. For så kommer man til kirkegårdens tredje afdeling, som man vist godt kan kalde Leifs hjertebarn. Her er gartnerteamet gået ”all in” på at invitere den vilde natur ind på kirkegården. Græsset er ikke klippet, men har udviklet sig naturligt til at hedelignende landskab med forskellige græsser og nuancer af grøn, brun og beige. Her er ikke mange hække, og mange gravsten står i stedet plantet i landskabet, evt. under et lille træ.
Fototekst: Den vilde afdeling
Efterårsbladene fra de små træer ligger spredt ud over det hele i deres varme farver. Leif mener ikke at det kan være nødvendigt at vi fjerner alle bladene – de må da gerne blive liggende. Han synes ikke, at det hele behøver at være ”så friseret”, som han siger. Han vil gerne udfordre at alting skal være lavet i lige linjer og i stedet eksperimentere med både mindre kontrollerede linjer eller blot buede linjer, der imiterer naturens former. Han mener, at der er mange i dag, der efterspørger den slags landskaber, og bedre kan lide at opholde sig her end i de meget stringent anlagte haver. Det er bl.a. den tendens, der måske også gør, at mange efterspørger alternative begravelsesformer i skove eller at blive strøet ud over havet. Hvis man gerne vil have, at de nye generationer igen skal tiltrækkes af kirkegården og vælge den som deres sidste opholdssted, mener Leif, at det er vigtigt, at kirkegården er et sted hvor man også i løbet af sit liv har lyst til at være – har lyst til at opholde sig. Der skal være smukt og rart at være. Derfor sætter han også stor pris på at de lokale borgere f.eks. går aftentur igennem kirkegården og at de lokale børnehaver tager ned og kigger på kirkegårdens insekthotel. Han planlægger også at opsætte en fortællergynge i den vilde afdeling, hvor man kan sdde med udsigt over hele kirkegården og kirkebygningen og fortælle hinanden historier – evt. om dem, man måtte have begravet her i løbet af årene. Han kalder denne version af kirkegården for ”oplevelseskirkegården” – et sted hvor man oplever noget og ikke kun kommer f.eks. af pligt. Hvis man kommer for at sørge, kan det at opleve naturens liv og rytme måske også være en del af sorgbearbejdselsen.
Leif har været meget involveret i at Vester Hassing kirke er blevet Grøn Kirke og han sidder nu også i stiftets grønne udvalg. At Vester Hassing kirke ble grøn inspirerede de omkringliggende kirker til at blive grønne. Men faktisk var han til at starte med modvillig mod Grøn Kirke, idet et af punkterne på tjeklisten er at skære ned på oksekød. Leif holder selv kvæg og mener ikke at det, at være grøn kirke bør have noget at gøre med at spise oksekød eller ej. Men han er helt med på, at man bør forandre vores forhold til naturen, så det bliver mere bæredygtigt og at man skal bruge sine ressourcer fornuftigt. Derfor har han bl.a. være med til at igangsætte at der er blevet lavet energirapporter i de sogne, hvor han har ansvaret for at drive kirkegården. Derudover mener han, at det er væsentligt at sikre biodiversiteten, og det er bl.a. det, der har lagt grunden for hans ”vilde” afdeling. Her søger han at skabe gode vilkår for forskellige planter, dyr og mennesker. Som en del af det har han bl.a. inviteret en lokal skoleklasse ind på kirkegården for at anlægge et stort insekthotel og har fået to bistader placeret midt i afdelingen.
Bistaderne kommer virkelig til sin ret, når Leif og resten af gartnerteamet afholder kirkegårdsvandringer. Kirkegårdsvandringerne er ifølge Leif en central årsag til at han får lov til at lave så mange eksperimenter, som han gør. For formidlingen af, hvad man laver, er helt vildt vigtigt i forhold til at få folk med på de idéer, man har. Hvis menighedsrådet, gravstedsejerne og de lokale borgere inddrages i arbejdet og de idéer, der ligger bag, er de meget mere villige til at acceptere forandringer. Så forstår gravstedsejerne hvorfor græsset ikke er blevet slået og hvorfor man pludselig skal bevæge sig i buede bevægelser gennem kirkegården. Til disse kirkegårdsvandringer har gartnerteamet serveret honningmadder, produceret af de bier der har taget ophold i kirkegårdens egne bistader.
Videoetekt: Leif fortæller om væsentligheden af at kommunikere – f.eks. med honningmadder.
Leif har i processen med at anlægge den vilde afdeling været meget i tvivl om det ville lykkes. Om det alligevel var for vildt. Men menighedsrådet har hele vejen igennem støttet op om idéerne og er også endt med at være meget glade for tiltagene. Det skyldes ifølge Leif at de har været en del af arbejdet hele vejen igennem. Bl.a. arrangerer han og en af de andre gartnere hvert år en inspirationstur for menighedsrådet og kirkens ansatte, hvor de kigger på andre kirkegård, der eksperimenterer. Det kan give alle mod og blod på tanden, og det da også en sådan tur, der ledte til at Leif fik lov til at lave det vilde område. Leif nævner også den årlige kirkegårdskonference som et godt sted hvor gravere og menighedsråd sammen kan blive inspirerede til nye tiltag.
Svinninge Kirkegård ligger i en mindre by mellem Holbæk og Kalundborg. På kirkegårdene Svinninge og Hjembæk arbejder tre faste medarbejdere plus nogle flexjobbere og praktikanter, som alle er med til at pleje og drifte. I Svinninge ligger den gamle kirkegård nær kirken, og en nyere lidt længere nede ad gaden, som også lige er blevet udvidet med 1700 m2 til en dedikeret naturkirkegård. Dette område er stadig forholdsvis nyt, og der mangler derfor at blive plantet en masse træer og buske, som skal skabe den rigtige stemning. Men allerede står der en række æbletræer, som Svinninge Kirke plantede i reformationsåret som håbssymboler.
Grandækning indgår som en fast del af jobbet som graver ved Svinninge og Hjembæk kirkegårde, før jul. Der bruges omkring 3,5 ton gran hvert år til at klare denne opgave. Dog har en graver på eget initiativ suppleret grandækningen med stedsegrønt afklip fra natur, kirkegård og egen have for at skabe nuancer og farvespil – derudover er dette et fint bæredygtigt initiativ, som sparer på den sprøjtede gran og bruger af de ressourcer, som i forvejen er tilgængelige på en kirkegård. Graverne har tidligere har en aftale med den lokale skovfoged om, at han hentede den brugte grandækning retur efter endt sæson. Skovfogeden har så kørt grannet tilbage til den skov, hvor det er klippet og spredt det ud i skovbunden, så det kunne kompostere, hvor det naturligt ville have faldet, hvis ikke det var blevet klippet. Dette er et fint eksempel på et cirkulært system, hvor grannet kommer tilbage og komposterer og tilfører næring til de træer, som skal producere næste års grandækning.
Graverne ved Svinninge Kirkegård fortæller om nogle af de udfordringer, som klimaforandringerne fører med sig, nemlig mildere vintre. Dog ser det lyst ud, hvad angår frost denne vinter. Og netop frosten er med til at gøre gode ting for arbejdet på kirkegården. I løbet af efteråret falder bladene af træerne, men hvis der kommer frost blot en eller to nætter, så falder alle bladene af træerne på én gang. Dermed sparer graverne en masse arbejde ved at skulle samle blade sammen hen over flere måneder. Desuden sætter frosten også en stopper for ukrudtets vækst. Hvis det ikke bliver rigtig vinter med frost og sne, så vokser meget ukrudt ufortrødent videre i løbet af vinteren, og det giver ekstra arbejde til graverne.
Slutteligt drømmer graverne i Svinninge om at plante stauder på de tomme gravsteder, som de står med flere og flere af. I kirken er man allerede begyndt at lave alterbuketter selv med afklip fra kirkegården suppleret med købeblomster, men med stauder kan kirken blive stort set selvforsynende. Desuden gavner det både mennesker og dyr, når der vokser stauder hen over det meste af året.
Skrevet af Jens Lysdal
Du arbejder for at gøre musikbranchen CO2-neutral. Hvordan gør du det, og hvordan kan den blive det?
Jeg har siden januar 2014 været CO2-neutral med min egen transport. Dét vil sige at jeg CO2-neutraliserer når jeg kører eller flyver i forbindele med mine koncerter. Jeg gør det via en organisation der hedder Climatecare.org, som ligger blandt de øverste 10% i verden mht. “troværdighedspoint” (Gold Standard). Til mine egne koncerter opfordrer jeg publikum til i en krukke at betale et beløb, der svarer til det, der skal til for at neutralisere deres kørsel til og fra koncerten. Dét er jo konkret en meget lille dråbe i havet, men bevidsthedsmæssigt kan jeg mærke at folk lige stopper op når jeg – kort – gør opmærksom på, at det ikke er vores børn der klimamæssigt skal rydde op efter os, når vi er kørt til en koncert.
Jeg har nu samlet en fem-mands gruppe med bl.a. Leif Skov (leder af Roskilde festivalen i 25 år) og nogle andre tunge folk fra hhv. musik- og kommunikationsbranchen.
Vi forsøger at samle hele branchen omkring klimaopgaven;musikere, scenefolk, spillesteder, festivaller organisationer m.fl., så vi kan lave en stærk samlet indsats når vi begynder at kunne se hvordan coronasitationen kommer til at påvirke musikscenen på lidt længere sigt. Det er jo en branche med stor medieeksponering, så det er vores håb, at dét vil kunne skubbe markant på i bevidstheden hos de der endnu ikke helt har erkendt hvilken situation vi står i.
Hvorfra kommer dit engagement i klima- og miljøspørgsmål?
Jeg havde en dansklærer, da jeg gik i skole på Thurø. Han var meget engageret, og vi havde bl.a. en hel temamåned om forurening og miljø. Han fortalte, at der nogen steder i verden var vandmangel, bl.a. p.g.a. forurening og at det i fremtiden ville blive et hverdagsscenarie mange steder og han opfordrede os til at begrænse vores forbrug. Det satte sig i mig. Vi har som forbrugere en stor og afgørende magt når vi er bevidste om vores adfærd og hvad vi køber. Idag ville et supermarked uden økologiske varer have en meget kort levetid. Og det er blevet sådan, fordi nogle få mennesker insisterede på at lave giftfri fødevarer og fordi nogle gerne ville betale lidt mere for det, og så har det grebet om sig. Også bevægelsen væk fra kød og over til mere plantebaserede produkter, er et meget tydeligt tegn på hvad forbrugeradfærd kan flytte.
Praktisk talt alle virksomheder har , når man skærer markedsføringen og spin’et væk, reelt ét fokus – nemlig bundlinjen. Det er ikke som sådan en kritik, det er bare et faktum. Men dette meget snævre fokus, er faktisk et godt værktøj til at få dem til at ændre adfærd. Hvis én slags produkter begynder at sælge dårligt, mens andre begynder at sælge bedre, så må de jo – hvis de vil have positive regnskabe – ændre adfærd og produktion. Det er ret simpelt. Men det er også vigtigt, at politikere ved lovgivning støtter tydeligt og konkret op om denne bevægelse. Hvis man ser tilbage på de dekader hvor vi har vidst at vi havde dette store problem må konklusionen være, at de desværre ikke leverer før de føler deres egen position truet – fuldstændig ligesom med virksomhederne. Så vi SKAL skubbe på til det sker, ellers sker det ikke.
Kommer det til udtryk i din musik, dine tekster og i dine koncerter?
Jeg har tidligere både skrevet sange og lavet videoer der omhandler klimaspørgsmålet. Hvis kunst handler om at være med til at “vise os hvem vi er”, er det for mig som sangskriver og sanger
utænkeligt ikke at beskæftige mig med et emne som hele samfundet er meget optaget af. Et emne der, måske tydeligere end noget andet, viser hvordan samme “vi” reagerer på situationer der potentielt set kan være stærkt ødelæggende for vores overlevelsesmuligheder.
Jeg arbejder i øjeblikket på et album der har klima som omdrejningspunkt. Jeg forsøger at bruge musikken og teksterne til at italesætte situationen på en anden måde end de ildevarslende grafer og artikler som vi dagligt får kastet i hovedet og som vi – i mentalt selvforsvar – efterhånden er blevet immune overfor. Jeg bruger bl.a. humor, satire og poesi og forsøger i de fleste tilfælde at berøre emnet subtilt og indirekte. Til koncerterne – bl.a. med min kirkeduo med kirke- og hammondorganist Dan Hemmer – gir sangene mig en rigtig god mulighed for at berøre emnet uden at jeg behøver at holde lange foredrag. Og da kirkerummet er som skabt til at lytte både udadtil og indadtil, er det faktisk en idéel ramme.
Hvordan ser du kirkens rolle i Den grønne Omstilling” ?
Hvis det for den danske folkekirke er en central rolle at være børnenes, de fattige og de udsattes beskytter, kan jeg ikke se hvordan den ville kunne andet end massivt at omfavne dén klimabevægelse og klimakamp der er igang. Klimaforandringerne vil jo helt oplagt ramme netop de ovennænte grupper hårdest, Derfor må man simpelthen gå forrest, og i meget konkret handling vise flaget. Dét vil i første omgang sige, at få styr på eget energiforbrug og sin øvrige klimaadfærd og effektivisere grundigt over hele linjen. Når det så er blevet troværdigt sat i søen, må man blive en central spiller for dét folkekrav det er, at få drejet vores adfærd og ressource-attitude hen i en retning, der kan give håb for os og de kommende generationer, om en verden der er bare i nogenlunde balance.
For nylig besluttede et enigt menighedsråd, at Extinction Rebellion måtte bruge Marmorkirken i forbindelse med en aktion der brugte civil ulydighed til at gøre opmærksom på klimatruslen. Dét er et meget konkret og væsentligt signal om, at der er kræfter i den danske folkekirke der finder det afgørende at være på “the right side of history”. Om ikke så længe vil det være for sent at vælge side og man vil historisk blive betragtet som “nogen der ikke stillede op da det gjaldt”. Det er et pres også mange andre store institutioner og virksomheder føler i disse år, og mange er – ihvertfald retorisk – ved at ændre position så de ikke kommer til at blive defineret som problemet snarere end løsningen.
HVIS man aktivt og helhjertet går ind i denne opgave, er jeg til gengæld sikker på, at man vil få synliggjort og aktualiseret sin relevans som institution i et moderne samfund.
Haslev Kirkegård er tilknyttet Haslev kirke og strækker sig over et areal på knap 40.000 kvadratmeter. Kirkegården ligger i flotte grønne omgivelser. Medarbejderne på kirkegården er entreprenør på yderligere 3 kirkegårde – Freerslev, Bråby og Testrup. De er 8 faste gravere ansat.
På Haslev Kirkegård har graverne mange drømme, som er ved at blive iværksat. Heriblandt har de planer om at anlægge en mindre sø, en eng og et bøgeskovområde bagerst på kirkegården. De vil dermed åbne kirkegården op mod de rekreative områder, som ligger lige rundt om, marker og højskolehave med adgang via låge og stisystemer. Dermed kan kirkegården indgå i området som endnu er rekreativt område og altså også bruges som en slags park for de besøgende.
På kirkegården har de eksperimenteret med at opsamle regnvand, men det er svært for dem at lave effektiv regnvandsopsamling. De har et par tønder, som hurtigt fyldes, men ikke nok tagflader til at opsamle den mængde, som det kræves for at kunne indgå som et aktiv for pasning af kirkegården. Dog skal den planlagte sø være med til at samle regnvand nok til, at det også kan bruges til vanding.
Når der mangler maskiner, deler de med andre kirker om de dyre indkøb. Heriblandt har de købt en multimaskine, som kører på ren el, ligesom deres slåmaskiner samt hækkeklippere også er eldrevne. Dermed spares der lidt på de benzindrevne maskiner, der gradvist bliver skiftet ud, efterhånden som de trænger til det. De drømmer om solceller på taget af mandskabsbygningen, så maskiner kan lades op med ren strøm, men der er nogle udfordringer omkring det. Der må nemlig ikke være noget i højden, som skæmmer udsigten til kirketårnet og kirkebygningen.
Kirkegården ligger i et grønt område. Her har de plantet en bivenlig blomsterstribe, som de har lavet langs græsset og klippet det i organiske former. Dette tiltrækker forskelligt dyreliv – både insekter, men også harer gemmer sig i det lange græs. Derudover har de opsat to stærehoteller og tyve fuglekasser til forskellige slags fugle. Det er frivillige, som har været med til at lave fuglekasserne. Når der bliver klippet hæk to gange årligt, bliver der taget hensyn til, at mange fugle ligger på rede omkring juni måned, hvor man normalt klipper hæk. Fuglene lades i fred og hækklipningen udsættes nogle uger.
På en kirkegård genereres der meget grønt affald. Dette fyldes i en container, som tømmes 10 gange om året. Det koster dem 40.000 kr. årligt at komme af med grønt affald. Bl.a. derfor drømmer de om at kunne begynde på at kompostere på egen jord, men det kræver plads og planlægning. Det er dog ikke alle planter, der bliver smidt ud med det samme. Graverne har lavet deres egen miniplanteskole. To store bede, hvor overskudsplanter fra nedlagte gravsteder havner. Disse genbruges på nye gravsteder eller i skærebede.
På denne tid af året bliver der lagt gran på gravstederne. Her bruger de 5 ton gran om året til grandækning, hvor de tidligere har brugt 14 ton. Efter de er begyndt at bruge sliskesystemer og optimere processen, har de skåret gevaldigt ned på forbruget. De har anlagt en skærehave/klippebed med stedsegrønne planter, som fremover også skal indgå i kirkepyntning og grandækning. Det er fx småtræer og buske fra nedlagte gravsteder, som de gemmer og planter i det nye skærebed.
Haslev Kirkegård er med i en ERFA-gruppe, hvor de snakker ideudvikling, ergonomi, økonomi samt bæredygtighed. Møderne bliver afholdt 4 gange om året hos de forskellige medlemmer. programmet består oftest af et indslag, efterfulgt af en gåtur på kirkegården, hvor de ser de nye tiltag. Til slut spiser de sammen. En fin måde at erfaringsudveksle med kollegaer.