I håbskufferten finder du TANG. Tang er fyldt med sunde stoffer og er en god kilde til protein, og så kan tang nemt dyrkes på en bæredygtig måde. Tang må altså være en oplagt fødevare i fremtidens bæredygtige spisevaner. Tang kan være anledning til at sætte fokus på bæredygtig mad, når I arbejder med håbskufferten. I kan dykke ned i andagtsmaterialer, opskrifter, handlemuligheder og viden omkring tang på denne side.
Materialet er opdelt i forskellige elementer, som kan kan plukke af. Elementerne hænger i høj grad sammen og kan bruges både til andagt og undervisning – hvor Guds skaberværk er genstand for både læring og andagt. Derfor kan man med fordel orientere sig i hele materialet.
USYNLIGE FØDEVARERI 2022 besluttede Folketinget, at der skal udarbejdes en officiel dansk klimamærkning af fødevarer, så det bliver muligt at se, hvor meget CO2 forskellige forarbejdede og uforarbejdede madvarer udleder. Det er en virkelig kompliceret affære, for ikke alene er det vidt forskelligt, hvordan maden er forarbejdet, det er også helt forskelligt, hvor grønsagerne har vokset, om de er økologiske eller ej, om de er forarbejdet lokalt og nænsomt eller internationalt og uden kontrol.
Et nemt sted at starte, udover at kigge efter miljø- og klimamærker på maden, er at se på de usynlige fødevarer – nemlig dem, som vi selv kan sanke og samle. For at sikre et højt næringsindhold, samtidig med at bæredygtigheden er i højsæde, kan vi gå til de ’usynlige’ afgrøder som tang, insekter, bær og nødder – det findes alt sammen lige uden for vores dør og har meget lav, ingen eller negativ udledning af CO2. Negativ udledning af CO2 betyder, at fx tang fjerner mere CO2 fra atmosfæren, end den udleder. Tang er vi flere og flere i Danmark, der har stiftet bekendtskab med fra det asiatiske køkken, hvor tangsalat og rullet tang kendes fra eksempelvis sushi-retter. Men vidste du, at tang også har et højt indhold af både proteiner, vitaminer og mineraler? Tang kaldes også havets grøntsag, og vi skal måske til at spise mere tang for at sikre en mere bæredygtig madproduktion i fremtiden. Som supplement til tang i kategorien ‘bæredygtig mad’ findes også insekter, som endnu ikke har vundet samme indpas i Danmark, men dog med et kæmpe potentiale.
Andagt inspireret af tang
ANDAGTSalme: Usynlige, tekst af Hans Anker Jørgensen, melodi af Katrine Muff Enevoldsen (100 Salmer 873 eller Højskolesangbogen)
Byd på tangchips, melormepandekager eller græshoppechips, mens du fortæller:
- om det globale perspektiv: fx madspild, fødevarekrise, hungersnød, skæv fordeling af ressourcer og mad.
- om at Gud har skabt verden med mulighed for tilstrækkelig føde for alle.
- om at produktion af fødevarer, såvel som al anden produktion, bør være gennemtænkt og bæredygtig.
- inddrag teksten fra Visdommens Bog 6,7b-9 (se under “bibeltekster om tang”)
Spørg tilhørerne, om de opfatter sig selv som en del af de svage eller ”de mægtige” og lad dem tale om deres svar og begrundelser.
Lad evt. samtalespørgsmål fra Verdensmålsbogen blive vendt i grupper eller to og to (se længere nede hvilke verdensmål, der passer med tang og bæredygtig mad samt link til Verdensmålsbogen)
Salme: Du gav mig, o Herre (DDS 728).
Læs eller genfortæl Matthæus-læsningen (Matt. 6, 24-34).
Evt. en kort udlægning af denne tekst med spørgsmålet om vore dages ”to herrer”.
Bøn: se forslag om bøn længere nede på siden
Velsignelse: lys velsignelsen eller syng velsignelsessangen ”Herren velsigne dig, Herren bevare dig…
Salme: Op, al den ting, som Gud har gjort (DDS 15)
Bøn inspireret af tang
Lad alle deltagere skrive en linje til bønnen, og/eller brug ”De fire verdenshjørners og elementernes bøn”.
De 4 verdenshjørners og elementernes bøn:
Vi skal stå op og vende os mod verdenshjørnerne i en bøn for skaberværket.
A: Vi vender os mod øst og be’r for alt det skabte dér.
B: Lyttende Gud, vi be’r for alle, der rammes af for meget vand, når oversvømmelser, mudderskred og tsunamier skylder ind. Vi ber for alle, der lider under for lidt vand, når tørken rammer og skovbrande raser.
C: Giv håb, mod og handlekraft, og vis os, hvordan vi kan være med til at hindre, at kriserne bliver større. Giv os nye perspektiver på forbrug og livstil. Lær os at bruge af dine rige gaver uden at overforbruge og misbruge. Lad vand, jord, ild og luft finde balance.
A og alle: Gud, vi be’r dig
A: Vi vender os mod vest og be’r for alt det skabte dér.
D: Retfærdighedens Gud, vi be’r for alle, der kæmper for retten til at leve og dø i hjemlande og udlande, vi ber for regnskove og artsrigdommen, du dér har skabt. Hjælp os at bevare det efter din vilje. Vi be’r for oprindelige folk, hvis landområder, havområder og livsgrundlag nu er truet.
E: Beskyt vores søskende mod vest og vis os, hvordan vi kan være med til at hindre, at kriserne bliver større. Lad vand, jord, ild og luft finde balance.
A og alle: Gud, vi be’r dig
A: Vi vender os mod syd og be’r for alt det skabte dér.
F: Håbets Gud, vi tænker på de mange mod syd, der i hede med tørke og ørkenspredning ikke længere har et livsgrundlag, hvor de bor. Værn folk og dyr mod tørke, lidelse og død. Giv håb til dem, der er ramt, og styrke til dem, der arbejder for at stoppe den livsødelæggende udvikling. Vis os, hvordan vi kan være med til at hindre, at kriserne bliver større. Lad vand, jord, ild og luft finde balance.
A og alle: Gud, vi be’r dig
A: Vi vender os mod nord, mod vores egen del af verden.
G: Livets Gud! Tak, at vi lever med adgang til rent og rigeligt vand. Men vi er urolige for gletsjerne, der smelter i Grønland, Island, Norge og Sverige og de ting, der sker hos os og ændrer årstiderne, vækstsæsoner og giver nogle en fantastisk høst, mens andre lider svære tab.
H: Lær os at forstå det, som sker, og giv os vilje og indsigt til at værne om skaberværket bedst muligt. Giv os igen og igen af din nåde og indsigt, så håbet kan vokse og give mod til at handle. Lær os at følge den vej, du viser os. Lad vand, jord, ild og luft finde balance.
A og alle: Gud, vi be’r dig
I: Tak for hav og sø, bække og floder – for alt det usynlige liv, du har skabt dér.
Fællesbøn: Fadervor …
Salmer
SALMERDer findes ikke salmer, som decideret handler om tang. Men der er mange salmer, som handler om skaberværket og sætter det i højsæde. Salmen “Usynlige” handler om Gud som den usynlige kraft, om menneskets handlemuligeder og (med)skaberansvar. “Usynlige” binder fint an til tang som den usynlige fødevare. Usynlige (100 Salmer 873, Højskolesangbogen)
Du gav mig, o Herre, en lod af din jord (DDS 728)
Op, al den ting, som Gud har gjort (DDS 15)
Bibeltekster om tang
BIBELTEKSTER OM TANG OG MEGET MEREDet eneste sted i bibelen, hvor tang optræder som plante, er i fortællingen om Jonas i havdyret/hvalfisken, hvor han klager: Vandet truede mit liv, havdybet omgav mig, tang havde viklet sig om mit hoved. (Jonas’ bog kap. 2,6); tekster om andre usynlige fødevarer, såsom insekter, er der mange af, men det handler mest om rene og urene dyr, og hvad man derfor må spise eller ikke spise iflg. jødisk lov. Tekster om Guds omsorg for menneskets velbefindende (bæredygtige liv?) er der mange af, og det er et par af dem, der her er valgt fra Det gamle Testamente (Visdommens Bog) og Det nye Testamente (1. Peters Brev).
Desuden er der valgt en tekst fra Bjergprædikenen om det umulige i at tjene to herrer (både Gud og Mammon); at vi i stedet skal vælge Gud, så vi kan leve i ubekymrethed og endelig en tekst fra Markusevangeliet om Johannes Døber, der netop lever nøjsomt af naturens vilde spisekammer og viser hen til Jesus og Helligåndens komme.
Visdommens Bog 6, 7b-9Han har selv skabt både store og små, og hans omsorg er den samme for alle, men de mægtige står foran en streng undersøgelse. Derfor er mine ord rettet til jer, I magthavere, for at I kan lære visdom og undgå overtrædelser.
Matt. 6, 24-34Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.
Markus 1, 6-8Johannes (Døber) gik klædt i kamelhår og havde et læderbælte om livet, og han levede af græshopper og vildhonning. Og han prædikede: »Efter mig kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bøje mig ned og løse hans skorem. Jeg har døbt jer med vand, men han skal døbe jer med Helligånden.«
1. Petersbrev 5, 6-7Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer, og kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.
VERDENSMÅL DER PASSER TIL TANG2 (stop sult)3 (sundhed og trivsel)12 (ansvarligt forbrug og produktion)13 (klimaindsats)14 (livet i havet) Find Verdensmålsbogen her
AKTIVITETSFORSLAG
1. Få besøg af en tangspecialist og forbered en tangtur til havet. 2. Leg og lær om tang. Høst tang. Lav mad med tang. (Tangsalat, tangchips, tangpesto eller lign.) 3. Bag melormepandekager over bål 4. Lav chips af græshopper 5. Arranger fællesspisning i sognet 6. Lav en stop madspild-event 7. Lav plancher/plakater/collager fysisk eller digitalt med spiselige planter i nærområdet 8. Tag på sanketur (se litteraturlisten under “nyttige links” nedenfor for inspiration)
Gode råd om at høste tang
SEKS GODE RÅD TIL DIG, DER VIL HØSTE TANG Af Danmarks Naturfredningsforening
- Stort set alle slags tang i Danmark kan spises, da ingen tang er giftigt på samme måde som for eksempel svampe. Man bør dog holde sig fra at spise butblæret sargassotang, da det kan indeholde høje koncentrationer af arsen.
- Man kan høste tang hele året rundt, men især forår og tidlig sommer er der meget tang i god kvalitet.
- Pluk kun tang i rent vand, hvor du har lyst til at bade. Undgå forurenet vand ved for eksempel havne eller spildevandsudløb.
- Brug en køkkensaks eller kniv til at klippe eller skære tangen over med. Høst de yderste dele af tangen, som ser bedst ud. På den måde opretholdes tangen på stedet, i modsætning til hvis du fjerner al tangen fra top til bund.
- Lad være med at spise tang, som er skyllet op på stranden.
- Hvis tangen ikke er frisk, så lugter den som regel dårligt. Frisk tang lugter af frisk havvand eller har ingen lugt. Hvis tangen lugter råddent eller af fisk, så skal du ikke spise den.
De mest brugte i madlavning er almindelig blæretang, søsalat/havsalat, søl, sukkertang, strengetang, blomkålstang/carrageentang/Irish moss, ribbeblad og fingertang. Når I skal høste tang, skal den hentes i vandet og være helt frisk. Pluk topskuddene. Hvis det ikke er sæson for frisk tang, kan I købe tang både frisk og tørret i mange helsekostforretninger og enkelte supermarkeder.
Tang-opskrifter
OPSKRIFTER
TANGPESTO Ingredienser: 1 liter frisk tang 1 dl. revet parmesanost. 3 spsk. kerner eller nødder (solsikke, græskar, pinje, hassel, valnød) 1 tsk æbleeddike
Fremgangsmåde: Blend alle ingredienserne og smag til med citron/lime og salt.
TANGCHIPS Ingredienser: frisk tang – f.eks. blæretang, sukkertang eller søl olie lidt ekstra havsalt
Fremgangsmåde: Klip tangen i passende stykker. Vend den i olie og havsalt og bag den i ovnen ved 80-100 gr. i en times tid (til den er sprød), eller dyp den i en gryde med varm olie i få sekunder, lad den dryppe af på køkkenrulle og drys med havsalt.Find mange flere tangopskrifter lavet af Tang-Mads på Ærø herFind opskrifter med insekter fra ”Din insektbutik” herFolkekirkens Nødhjælp og brugen af insekter som fremtidens superfood
EN GOD NYHED FRA WFFFra juni 2022
For første gang nogensinde tages 3D-printede rev i brug i danske farvande. Sammen med Ørsted har WWF Verdensnaturfonden nemlig sat tolv 3D-printede rev ud på havbunden. Revene fungerer som både føde- og skjulesteder og skal blandt andet give torskebestanden i Kattegat en hårdt tiltrængt hånd. 3D-printede rev skal hjælpe biodiversiteten – WWF Danmark
Nyttige links
LITTERATUR OG LINK
Claus Meyer: Naturalmanak, Lindhardt og Ringhof 2014 – i samarbejde med naturvejleder Søren Espersen. ISBN13: 9788711335567
Anemette Olesen: Spiselige vilde planter, Koustrup & Co. 2022, ISBN13: 9788793159495
Anita Dietz og Liselotte Kira Andersen: Tang – et hav af mad, Lindhardt og Ringhof 2020, ISBN: 9788711995938
Karen Lise Krabbe og Julie Anette Swane: Høst ved havet, Turbine 2019, ISBN13: 9788740656794
Johanne S. Bjørndahl og Julie A. Swane: SANK – Spis af Naturens Køkkenhave, Turbine 2015, ISBN13: 9788740601756
Johanne S. Philipsen og Julie A. Swane: SANK med børn – Børnenes vilde spisekammer, Turbine 2021, ISBN13: 9788740670752
Lene Ejlersen og Søren Ejlersen: Vildnis – genveje til vilde, spiselige planter, People’s Press/Aarstiderne 2018, ISBN13: 9788772003016
Michael Dalsgaard Alstrup: Mindre Madspild, Straarup & Co 2021, ISBN13: 9788775496518
Nej tak til madspild, Boldsen Forlag, Legeakademiet. Fra 5 år
Tang-Mads fortæller havets planter
OM TANGAf Mads Storgaard, tangspecialist på Ærø
Når du går tur i en skov, ser du at skoven er nogens hjem. De små planter, som vokser under de høje træer, giver ly til de mindste insekter og lidt større dyr som f.eks. snegle. Sådan er det også i havet. Hvis du kunne gå en tur under havet, ville du se, at der også vokser noget der, som ligner planter. Det er dog ikke planter – vi kalder dem alger. Algerne giver mad og ly til et væld af små dyr, så her kan du finde dyr helt fra de mindste tanglopper til snegle, rejer, krabber og til de største rovfisk, som er havørred.
Selvom vi mennesker ikke kan trække vejret under havet, så gør algerne i havet det samme som planterne og træerne på land. De omdanner det, som vi ånder ud til ilt igen. Langt den største del af den ilt, som vi indånder, er skabt af algerne i havet – helt op imod 80%.
Tang kan have tre farver, grøn, brun og rød. Hvilken farve tangen har hænger sammen med, hvilken dybde den kan vokse på. De grønne tangarter vokser på det lave vand, mens de brune vokser på større dybder, og den røde tang vokser på de største dybder.
Ligesom planter på land har tangen brug for lys for at kunne lave fotosyntese, og farven hjælper tangen til at kunne optage lys, selv langt nede i havet.
Måske har du hørt, at det er sundt at spise fisk. Det er fordi, fisk indeholder mange omegaolier, som bl.a. er sunde for vores hjerner. Fiskene får omegaolien ved at spise tang eller ved at spise mindre dyr, som har spist tang. Så hvis vi mennesker bestemte os for at spise tang, ville vi få masser af omegaolie. Udover omegaolier indeholder tang også mange andre gode og sunde ting. Man siger, at tang er ca. 10 gange så sundt, som grøntsager dyrket på landjorden. Der er også rigtigt mange mineraler i tang, som er de byggeklodser, vores kroppe er bygget af. Man kan altså sige, at tang er en god og sund fødevare, som vi bare ikke er begyndt at bruge så meget endnu i denne del af verden. I Asien har man spist tang i tusinder af år.
Mad er dog ikke det eneste, tang kan bruges til. Nogle tangarter kan b.la. bruges til at gøre ting tykkere. Hvis du godt kan lide Cocio (kakaomælk), er der en god chance for, at du synes den er så lækker, fordi den er lidt tyk i konsistensen. Hvis du læser på etiketten, vil du opdage, at der er noget, som hedder E-407 i din Cocio. E-407 er en rødalge, som vokser her i Danmark. På dansk kalder vi den “Blomkålstang”. Den bruges også i tandpasta, creme og shampoo.
Men tang har også andre egenskaber. En af dem er at forstærke smag. Den mest almindelige alge i Danmark, brunalgen blæretang, indeholder glutamat. Det er et stof, som fremhæver smag. Det betyder ikke noget for tangen, om det er smagen af chokolade i en kage eller smagen i en sammenkogt ret. I medicinalindustrien bruger man også tang. Blæretang indeholder op til 22% fucoidan, som beskytter mod mavesår og øjensygdommen AMD. I øjeblikket bruges tang mest til dyrefoder, men måske vil vi i fremtiden begynde at spise mere tang i Danmark, og det kan vi roligt gøre, da der ikke er nogle skadelige tangarter i Danmark.
Skanderup Kirke ligger i nærheden af Kolding. De opfylder 31 punkter på tjeklisten.
Skanderup Kirkegård består af en gammel afdeling “Inden for murene”. Deres kirkegårdsmur er muret op med kampesten og cement, så de har ikke et dige med planter.
Inden for muren er der traditionelle gravsteder med thujahæk og grus på gangene. Ledige gravsteder bliver løbende tilplantet med stauder og skæreblomster til brug for kirken. Bl.a. en del georginer. Udenfor muren mod øst er der en blanding af traditionelle gravsteder og plænegravsteder. På et stort parklignende område mod nord, er der plænebegravelser til både kister og urner. Der er græsarealer til aktiviteter og to søer. Rundt om er der et skovagtig område og mod vest et større område, hvor græsset kun slås én gang om året. Der er etableret to områder med vilde blomster og staudebede hele vejen rundt om et nybygget kontorhus.
Kirkegården, fortæller de, har arbejdet med tjeklisten i et års tid, men det meste kunne krydses af inden da. Det tilføjes, at det sjoveste har været at plante og så blomster så mange steder, som de har tid til, samt at være med på kurser og konferencer.Hvortil det sværeste er at finde tid til at få det formelle i orden. Der er god vilje til grøn kirkegård både i menighedsrådet og blandt medarbejderne.
Du kan læse mere om Skanderup Kirkegård på deres hjemmeside her
Skive kirkegårde består af tre kirkegårde. Egeris kirkegård, Skive kirkegård og Resen kirkegård. Kirkegårderne udfylder 34 punkter på tjeklisten.Nedestående tekst er skrevet af Skive kirkegårds kontaktperson:
Skive kirkegårde består af tre kirkegårde, Egeris, Skive/Resen og Skive, placeret tre forskellige steder i Skive. Egeris i den sydlige del af byen, Skive/Resen i den nordligedel og Skive i midtbyen. Egeris kirkegård blev indviet i 1960 og er en stemningsfuld oase med en blanding aftraditionel kirkegård og skov/parkkirkegård. Det samlede areal på Egeris kirkegård er2,7 hektar med ca. 2.200 anlagte gravpladser.Skive/Resen kirkegård blev indviet i 1973 og er dermed den nyeste af de tre kirkegårde.Skive/Resen kirkegård er anlagt som en stor, smuk park, som breder sig over 8 hektarmed ca. 2.700 anlagte gravpladser.Skive kirkegård har et samlet areal på 6,1 hektar og har ca. 7.000 anlagte gravpladser. Kirkegården blev indviet i starten af 1800-tallet, og er dermed Skives ældste kirkegård. Kirkegården er løbende op gennem årene blevet udvidet og tilpasset tidens behov.
Udover at være Skives ældste kirkegård er den, grundet det kuperede terræn også en af landets flotteste. På skive kirkegårde har vi igennem de sidste par år, plantet rigtig mange tommegravsteder til med enten stauder eller blomstrede buske. Igennem de sidste 4 år har der været en stor udskiftning fra benzin og diesel køretøjer til el-drevne køretøjer. Alle hækklippere, både dem med ledning og de benzindrevne er udskiftet til batteri hækklippere. Mere og mere håndværktøj, såsom vinkelsliber, motorsav, stangmotorsav, og stangbeskæresaks er også udskiftet til batteri. Vi har store arealer som er sået til med blomsterblandinger på græsflader, så der ikkeskal slåes græs, dette giver også plads til dyreliv.
Ved Skive/Resen kirkegård er diesel-græsslåmaskinen udskiftet med 5 robotter til at slå 25.000 kvadratmeter græs. Det helt store grønne initiativ på Skive kirkegårde er kompostering, som er startet op ved alle tre kirkegårde. På alle kirkegårdene har vi fundet plads til kompostering, som ikke er til gene for de besøgende på kirkegårdene. Det er der alt nedbrydeligt affald fra kirkegården havner. Der er en stor bunke udelukkende til grenaffald og en anden til staudeafklip, ukrudt, blade, hæk-afklip og andet fra kirkegården. Grenafklip bliverknust af en maskine, når bunkerne er store nok. Bunkerne med afklip, blade og ukrudtskal igennem et harpeanlæg, som knuser og sorterer komposten. Herefter kan jorden køres direkte ud til brug på kirkegården.
Bestyrelsen ved Skive kirkegårde tog den 17/5-2021 beslutning om, at kirkegårdeneskulle være en del af grøn kirkegård. Den 30/8-2021 blev et afkrydsningsskema udfyldt for første gang. 24 krydser blev til, så der var stadigvæk et stykke vej endnu.Den 16/5-2022 efter flere nye tiltag, kan vi nu afkrydse 34 punkter. Selve processen helt fra start til nu, har været et spændende forløb. Grøn kirkegård er et fast punkt på vores dagsorden til bestyrelsesmøder, og vi har også startet et grønt udvalg, som arbejder med grøn kirkegård. Gruppen består af en gartner fra hver af de tre kirkegårde, kirkegårdsassistenten samt kirkegårdslederen.
Noget af det der har været sjovt og lærerigt var processen om kompost, det har det fordi det har været helt nyt. Det er en anderledes måde at tænke grønt affald på. Førstskal der findes det helt rigtige sted til komposteringen, som ikke er til gene for besøgende på kirkegårdene, dernæst spørgsmålet om hvordan skal affaldet fordeles, hvor længe skal det ligge, skal det vendes osv. Arbejdet med arealer med u klippet græs og vilde blomster, har også væretspændende og lærerigt.Vi arbejder på, at grøn kirkegård skal være en hel naturlig del af vores hverdag på kirkegårdene, og forsætter med flere nye tiltag, som vil udløse flere krydser i afkrydsningsskemaet.
Læs mere om Egeris kirkegård på deres hjemmeside her
Denne aktivitet er god for alle aldre og kan blive brugt af familier, ungdomsgrupper eller som en personlig, online eller hybrid kirkeaktivitet.
Denne aktivitet er mulig som en bønsfyldt og legende aktivitet til at gøre opmærksom på at løfte vores opmærksomhed på naturen og udvikle vores forundring til Guds skaberværk. Det fungerer bedst at gøre udenfor, i en park eller skov, men det kan lige så godt gøres ved at samle materialer sammen, som tages indenfor.
- Hvis du laver aktiviteten udenfor, skal du sikre dig, at du har overvejet tilgængeligheden.
- Hvis du er indenfor, skal du samle en bred vifte af materialer fra naturen, blade, grene etc. Vær opmærksom på ikke at ødelægge naturlivet eller planter. Det kan være du gerne vil medbringe afskæringer fra din egen have.
- Hvis du laver aktiviteten online, kan du opmuntre folk til at samle noget fra deres egen have eller parken på forhånd eller bruge husplanter eller andet naturmateriel fra hjemmet.
- Hvis du gør det i din kirken, kan du lægge materialerne ud eller samle det i en naturlig setting. Prøv at lave det så det er tilgængeligt, så alle kan få et lille glimt af nogle af materialerne.
Introduktion:
Vi skal vende vores fokus mod Guds skaberværk og tage os tid til at fundere over det. Dette er tiden til at lege og bruge tid i bøn. Vi skal bruge sanserne: se, føle, høre og lugte men ikke smage (men det kunne være der blev tid til kage efterfølgende).
Se
Først og fremmest skal vi bruge vores øjne til at fokusere.
Inviter menigheden til at rette deres øjne på materialerne ligesom en rovfugl. Brug disse spørgsmål til at fokusere deres tanker:
- Hvad kan du se langt væk?
- Hvilke farver er der?
- Hvilke forskelligheder kan du se?
- Hvilke bestemte dele bliver dine øjne tiltrukket af?
Føle
Som det andet, skal vi bruge vores følesans.
Inviter gruppens medlemmer til at føle på et blad, pind, nød, etc. Hvis i er udenfor kan de tilgå et træ eller plante i nærheden. Inviteralle til at mærke og bevæg deres udvalgte ting i hånden.
- Er det blødt, råt, behåret eller spidst?
- Luk dine øjne og vend dit objekt i hånden – kan du adskille de to sider fra hindanden?
- Er det klistret eller blødt?
Høre
Som det tredje skal vi bruge vores afstemte øre. Lyt til lydene der skabes når du bevæger tingen i din hånd eller vifter i luften.
- Siger det knitre, swish lyde eller er det stille?
- Siger det lyde som du havde forventet?
Lugte
Som det fjerde skal vi snuse og lugte! Forsigtigt snus til dit objekt. Luk øjnene.
- Hvad minder det dig om? Et bestemt sted eller tid?
- Er det friskt eller er det blevet en smugle for gammelt?
- Minder det dig om nyskabelse og vækst eller af hændfald og gendanvendelse af næringsstoffer?
Bøn
Mægtige skaber, Gud Du er for evigt i kontakt med dit skaberværk gennem Jesus. Tak for, at vi igennem vores sanser, kan vi række ud og være i kontakt med dig gennem dit skaberværk Vi er forundres af farverne, lydene, lugtende og berøringen af alt du har skabt og huskes på at du også har skabt os. Vi er en del af dit vidunderlige skaberværk, forbundet til Jesus og formes af din kærlighed. Amen
Afslutningsvis
Slut aktiviteten af ved stille at returnere alle materialerne. Hav en øko-venlig wipe eller en spand med vand og håndklæder (hjælp børn) tilgængelig for dem der har brug for det. Eller led dem der har brug for det til et sted de kan vaske deres hænder efter gudstjenesten.
Det overstående materiale er udarbejdet af Andy Dye af ‘the Global Relationships Team of the Methodist Connexion’. Du kan finde materialet fra ‘Joint Public issus team’ på det oprindelige sprog, engelsk, samt mere materiale til inspiration her
I år vil der være gode historier fra de grønne kirker. Der vil være fokusere på, hvordan kirke, klima og unge hænger sammen. Hvordan kan klimaet blive det fælles tredje mellem kirken og unge i dag? Der bliver inspiration til det lokale kirkeliv, og vi løfter blikket og drager internationale perspektiver i spil også.Tilmelding sker ved at skrive til gronkirke@gronkirke.dk. Konferencen koster 300 kr., men husk at Grøn Kirke Partnerskabskirker får to gratis billetter.
PROGRAM
Kl. 11.00 Velkomst v. Sofie Larsen Kure, projektkoordinator for Grøn Kirke
Kl. 11.10 Nyt fra Grøn Kirkes landsdækkende arbejde v. formand Keld Balmer Hansen
Kl. 11.20 Historier fra hverdagen i de grønne kirker
Kl. 11.50 Sparring i grupper
Kl. 12.00 Grøn og Ung. Kan vi som kirker skabe noget sammen med de unge med udgangspunkt i den fælles interesse og bekymring for klima og miljø? Ud af Grøn og Ung-projektet er bl.a. kommet et samarbejde mellem den lokale kirke og gymnasiet. v. Berit Weigand Berg, Kirkefondet
Kl. 12.30 Frokost
Kl. 13.20 Grønne sange og salmer. Hvad gør det ved os, når vi synger sammen om Guds skaberværk? Oplæg og fællessang v. Marianne Søgaard Andersen, Silkeborg Højskole
Kl. 14.00 Hvordan kan madspild og fællesspisninger skabe grønt engagement i kirken? Langbordsfællesspisning, globalt perspektiv med fokus på den lokale forankring v. Casper Just, projektleder Folkekirkens Nødhjælp
Kl. 14.30 Kaffe og kage
Kl. 14.45 Workshops
- Grøn børnekirke. Overvejelser og konkrete ideer fra arbejdet med at gøre Børnekirken grøn og give børnene ejerskab i processen med årlige grønne forløb, “grøn” synlighed året rundt og særlig generationsgudstjeneste i skabelsestiden. Maria B. Aaskov, præst i Odense Metodistkirke.
- Bæredygtighedsstafetten er et materiale, som forsøger at koble hånd og ånd til håb og handling i respekt og omsorg for skaberværket. Den kan bruges i kirken, i gudstjenesten og undervisningssammenhænge eller i lokalsamfundet i samtale med unge fra området. Lise Palstrøm, sognepræst og Grøn Kirke stiftsmedarbejder.
- Pilgrimsvandringer og åndelighed. Hvordan kan vi bruge de omgivelser, som vi har: skov, park, kirkegård, byrum eller have som rum for åndelig fordybelse og pilgrimsvandringer? Hvad gør naturen ved os, og hvad betyder det for os i vores tros- og bønsliv? Kan pilgrimsvandringer være for alle uanset alder? v. Elisabeth Lidell, pilgrimspræst.
Kl. 15.25 GreenHouse, Norges første grønne ungdomsmenighed: Hvordan har ideerne og konceptet spredt sig ud fra egen menighed? Hvilken tilgang er blevet brugt i arbejdet, hvordan ser mulige veje ud for det videre grønne ungdomsarbejde i Norge, og hvordan det kan være til insporation for kirkerne i Danmark?. v. Eivind Kråvik, norsk ungdomspræst.
Kl. 16.00 Tak for i dag
Vester Hassing Kirkegård er ny grøn kirkegård
Vester Hassing kirke er Grøn Kirke og nu er kirkegården også Grøn Kirkegård.
Den ledene graver Leif Christensen fortæller om Vester Hassing kirkegårds rejse til at bliver grøn i nedestående tekst.
“Vester Hassing Kirke har i flere år været Grøn Kirke, derfor er det også en selvfølge, at vi skal være Grøn Kirkegård.
Efter vi har gennemgået tjeklisten for at blive Grøn Kirkegård, viser det sig, at langt de fleste punkter på listen gør vi i forvejen, enten bevidst eller ubevist.
Kirkegården har, siden vi fik lavet udviklingsplan i 2013, været under stor forandring fra de lige rækker med gravsteder, både aktive og tomme, til nu at være en meget mere naturpræget kirkegård.
Om Vester Hassing kirkegård
- Grøn Kirkegård siden 2022
- Har udfyldt 37 punkter på tjeklisten
- Vester Hassing ligger i Nordjylland
Der er nu masser af grønne flader, blomsterstriber, stauder på de få tomme gravsteder, et parklignende område inden de besøgende kommer til vores skov– hede areal. Naturen i et større område har fået lov at etablere sig med sit lange græs og de vilde blomster mellem de få traditionelle gravsteder, der stadig er tilbage i området.
Vester Hassing Kirkegård er efterhånden blevet et attraktivt sted at komme på sin aftentur. Her mærker man roen, får tid til fordybelse, der er mulighed for at sætte sig og nyde fuglenes kvidren, kort sagt her er noget for både øje og sjæl”
På Vester Hassings hjemmeside kan man finde mere beskrivende hvordan de har miljøet som fokus. Men kirkegården opfordre også til at man slukke mobilen og nyderstilheden der kan findes på en kirkegård. Der er både bænke og gynger placeret rund i Kirkegården til de besøgende.
Du kan også læse om Vester Hassings kirkegårds omlægning af grus til græs stigerher.
Læs mere om Vester Hassing kirkegård på deres hjemmesideher
Kursusdag Lolland Falster Stift
Bæredygtighed på kirkegården
Hvad: Velkommen til en spændende kursusdag med fokus på bæredygtighed på kirkegården. Vi vil, igennem flere oplæg, inspirere til at opnå en mere bæredygtig drift af kirkegården med fokus på en øget biodiversitet og brug af ressourcer. Derudover vil deltagere blive introduceret til Grøn Kirkegård tjeklisten samt få en rundvisning på Sandby Kirkegård.
Hvem: Målgruppen er kirkegårdsledere, gartnere, gravere og gravermedhjælpere, samt kirkeværger eller menighedsrådsmedlemmer med ansvar for kirkegården. (Det prioriteres at der er repræsentanter fra så mange sogne som muligt, derfor kan det blive nødvendigt at begrænse antallet af tilmeldte pr. sogn til 2 eller 3 deltagere.)
Hvornår: Kursusdagen foregår i Stormarkskirken, Ringvejen 64, 4900 Nakskov og på Sandby Kirkegård, Bagerstræde 1, 4912 Harpelunde d. 7. juni 2022kl. 9.45-15.00.
Pris: Kursusdagen er gratis og tilmelding sker ved at skrive til gronkirke@gronkirke.dk senest 16. maj.
Program for kursusdagen
Kl. 09.45 Kaffe og rundstykker
Kl. 10.00 Velkomst og præsentation af kursusdeltagerne
Kl. 10.10 Præsentation af Grøn Kirke og introduktion til Grøn Kirkegård tjeklisten
Kl. 10.30 Oplæg 1: Mere plads til vilde dyr og rig natur på kirkegårdene
Biodiversitet er det mylder af liv, som findes overalt på kloden, i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt levende, men hvordan finder vi plads til det på kirkegården? Vi kigger på de praktiske muligheder for at understøtte biodiversiteten på kirkegårdene.
Kl. 11.00 Tid med Grøn Kirkegård tjeklisten i grupper
Kl. 11.10 Oplæg 2: cirkulær kirkegård, fx selvforsyning m. stauder og egen kompost
Hvordan kan vi inddrage klimahensyn og bæredygtighed i forhold til vedligeholdelse, renovering og daglig drift af kirkegårdene? Praktisk gennemgang af hvor vi kan forbruge mindre, genbruge og genanvende ressourcerne så meget som muligt.
Kl. 11.40 Plenumsnak og vidensdeling
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 12.45 Oplæg 3: brug af naturen på kirkegården som rum for både refleksion og rekreation
Inspirationsoplæg om muligheder for at styrke kirkegårdens værdi i forhold til naturindhold og landskabet, den omkringliggende by, til historien og kulturarven. Og perspektiveret i forhold til forskellige brugergruppers behov for aktiviteter, sorgbearbejdning og fordybelse.
Kl. 13.15 Afgang mod Sandby Kirkegård
Kl. 13.45 Start på kirkegårdsvandring på Sandby Kirkegård
Kl. 14.45 Opsamling på indtryk og introduktion til ERFA-grupper
Kl. 15.00 Tak for i dag
Skelund Kirkegård er ny Grøn Kirkegård
Skelund Kirkegård ligger tæt ved Hadsund. Kirkegården ved Skelund kirke er todelt. Den ældste og mest traditionelle del ligger omkring kirken, og en senere annekskirkegård ligger på den anden side af vejen.
Skelund Kirke har siden 2016 været Grøn Kirke, og nu er de også Grøn kirkegård. Efter at være blevet Grøn Kirke færdiggjorde Skelund kirke samme år en udviklingsplan for kirkegårdene i samarbejde med Tinna Engquist fra ENG Arkitekter
Da konceptet med Grøn Kirkegård kom, gennemgik graver Allan Møller kriterierne og fandt ud af, at Skelund kirkegård kunne leve op til kravene. Både udviklingsplanen fra 2016 og kravene til Grøn Kirke inspirerede Allan Møller, til at skabe et grønt miljø med gode vilkår for diversitet i planter og insektet. Kirkegården bliver drevet uden pesticider og kunstgødning – og med opmærksomhed på resurser og affaldssortering.
Om Skelund kirkegård
- Grøn Kirkegård siden 2022
- Har udfyldt 37 punkter på tjeklisten
- Skelund ligger i Nordjylland
Inklusion
Alle disse tiltag er blevet implementeret på kirkegården samtidig med, at kirkegårdene er blevet udviklet med gravoaser, skovbegravelsespladser og i det hele taget en mere varieret tilplantning. Skelund kirkegård tjekker 37 punkter af på tjeklisten, hvor den ene blandt andet er sammenarbejde med skoler og konfirmandundervisning i at undervise om bæredygtighed, samt at involvere lokalmiljø og menighed i at bruge kirkegårdens arealer. Skelund er den femte kirkegård i Danmark til at blive grøn, og det er de stolte af, ligesom de er indstillede på at udvikle yderligere.
Køb genbrugsgaver
Butikken Giv det videre
Af: Maria Skytt Fajsburg
Kender du det at du har noget, som du egentlig ikke har brug for længere…. Men på den anden side er det også bare for godt til at smide ud…. Du orker ikke rigtig maset med at lægge det på DBA, for så var der måske heller ikke mere værdi i det ift den arbejdsindsats du skal lægge i det, for at få det solgt?!
I Roskilde Vineyard har vi muligheden for at huse en lille Genbrugsbutik i kirkens kælder.
En Butik hvor du kan komme ned med de ting der stadigvæk er mere værd, og så kan nogle andre få glæde af det.
I vores Butik har vi ingen penge imellem os.
Skulle en ”ressourcestærk” falde over en dims de bare ikke kan leve uden, plejer vi at sige at de får den og så må de bare huske os, næste gang de rydder op.
En sjælden gang, kan der komme en gæst, som vi måske tænker vi skal støtte lidt i ikke at hamstre for meget, men når man så går hen og følger op, bruger tid på vedkommende, høre historien for hvorfor de er kommet ind i Butikken og hvad de har fundet på hylderne og hvem de vil give det til, så ender det ALTID med at man tænker ”Nej, vil du ikke have noget mere”.
Der kommer bare ikke nogen i den Butik som ikke er i nød, både materielt og åndeligt. Kom forbi Roskilde Vineyard, hvis du vil glæde andre med en brugt julegave eller hvis du selv mangler en julegave. Læs mere om butikken her.
Genbrugs-lys fra Danmission lyser op i landets stuer og kirker
Af: Kirstine Thye Skovhøj
Intet går til spilde, når de frivillige i Danmissions lysestøberi i Hårslev på Fyn forvandler tonsvis af lysestumper til nye fine lys i alskens farver og former.
Lysestumperne bliver doneret af private, kirker og restauranter og kan indleveres i Danmissions genbrugsbutikker.
I mere end 35 år er der blevet støbt Danmission Lys af frivillige ildsjæle, så der kan tændes lys rundt om i landets kirker, sognegårde og private hjem.
De frivillige på lysstøberiet sorterer, smelter, dypper og pakker lys i lange baner hele året. For mange af kunder, kirker og restaurationer er det blevet en fast tradition at købe julens lys i Danmission Genbrug og komme og aflevere lysestumperne, når julen er ovre.
Kig forbi din nærmeste genbrugsbutik og køb julens genbrugs-lys.
Julepilgrimsvandring
Julen er tid til familie og venner. Til hygge og samvær. Til gaver og guf. Til gran og guirlander.
Men julen er også en tid, hvor vi kan stoppe op, reflektere og grunde over de ting, som ligger i vores hjerte – sådan som Maria gjorde det. ”Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem.” Luk. 2, 19. Mange bliver fyldt op af larm, stres og støj i den travle juletid, og vi ønsker at få jer til at stoppe op og mærke jer selv, naturen og Gud.
Grøn Kirke har i samarbejde med pilgrimspræst, Elizabeth Knox-Seith, lavet en julepilgrimsvandring. Den består af 12 små refleksioner, som du kan printe ud og have med i lommen, næste gang du går en tur i skoven. De små refleksioner er bygget op om julens budskab og forsøger at tage os med igennem hele juleevangeliet, men der er også et grønt element, dvs. en undren og refleksion over skaberværk og natur. Er du også nysgerrig på, hvordan Jesusbarnet, stjernen og hyrderne kan lede tankerne hen på skaberværk, sårbarhed og forvalterskab, så dyk ned i julepilgrimsvandringen.
Du kan gå alene eller sammen med en anden. Der er ikke nogen bestemt rute, der passer til julepilgrimsvandringen – du bestemmer selv, hvor du vil gå. I skoven, langs stranden, i byen eller langs marker, mulighederne er mange. Det eneste, du behøver at gøre, er at downloade julepilgrimsvandringen og have den med på telefonen eller printe den ud og lægge den i lommen. Du behøver ikke nå alle refleksionerne igennem, du kan tage dem i din egen rækkefølge eller blot vælge nogen ud, som taler særligt til dig. Så tag en pause fra julestres og gå en tur i Guds smukke natur og reflekter over julens budskab på en ny måde med julepilgrimsvandringen.
Download julepilgrimsvandringen her
Grøn Kirke har også en klimapilgrimsvandring, som du kan finde på vores hjemmeside her
