Gangsted og Søvind kirker udgør to ud af seks kirker i Voer Herreds Pastorat, som er en del af Horsens Provsti i Aarhus Stift. Både kirker og kirkegårde er blevet en del af det grønne netværk med gennemarbejde grønne tjeklister. Jakob Jakobsen er formand for menighedsrådet og Grøn Kirke-kontaktperson. Han skriver om arbejdet:
I Gangsted – Søvind menighedsråd er vi meget bevidste om arbejdet med Grøn kirke. I vores visions, – og målsætningsarbejde har vi italesat målet på følgende måde:
”Tænke beskyttelse af Guds Skaberværk og grøn omstilling ind i vores beslutninger for derigennem at reducere klimabelastningen”
Det grundlæggende frø for arbejdet er sået af Horsens Provsti, der opfordrer menighedsrådene til via ”Grøn Pulje- midler” at tage fat på den grønne omstilling.
Hos os har vi arbejdet ad flere spor samtidigt, og her nævner jeg blot få eksempler på vores ihærdighed:
Igennem flere år har vi tænkt grønt, når maskinparken skulle udskiftes til nyt. Her vælges altid batteridrevet udstyr, senest er der investeret i el- last truck med eldrevet løvsuger.
På kirkegårdene sætter vi fokus på selvforsyningsgraden i relation til pynt og afklip til brug i højtiderne i kirkerne, og arealer med fokus på refleksion og ”noget til sanserne” bliver etableret.
Et stort hit for børnene er indkøbet af 3 Lego-blomsterbuketter, der reducerer vores forbrug, men samtidig skaber smil og omtale blandt menigheden. Lego blomsterne benyttes til alle gudstjenester i børnehøjde.
I kirkerne har vi udskiftet alle lys kilder til LED og opsat dataloggere til måling af forbrug, og derudover har vi indkøbt affugtere for derigennem at nedsætte vores forbrug.
Desuden har vi fået alle bygninger gennemgået at Energitjenesten netop med formålet at synliggøre optimeringsmuligheder for vores forbrug af el, vand og varme. Den øvelse har skabt et datagrundlag vi som menighedsråd kan træffe kvalificerede beslutninger ud fra. Senest arbejder vi på at implementere anbefalingen fra Energitjenesten om en konvertering fra naturgas opvarmning i vores kirkehus til en luft til vand opvarmning.
Arbejdet med implementeringen af principperne fra Grøn kirke er på mange måder en øjenåbner for menighedsrådet og de ansatte. Igennem arbejdet med alle de mange håndtag, vi kan skrue på, er det blevet klart for os, at vi ikke bare kan reducere vores klimabelastning, men også spare offentlige midler, der i stedet kan bruges på andre gøremål, som f.eks. flere aktiviteter til glæde for vores lille lokalsamfund, hvor kirkerne spiller en stor rolle.
Bedste grønne hilsner, Jakob Jakobsen
Af Henrik Danielsen, medlem af menighedsrådet i Egebjerg Sogn og formand for byggeudvalget. Oktober 2023
Fra oliefyr til biobrændselsfyr med bæredygtige pillerI Egebjerg sogn, Odsherred provsti har vi en smuk gammel firelænget præstegård fra 1776. I 2022 gik vores præst på pension efter mere end 36 år i præstegården. Vi har kun haft tre præster de seneste 100 år, så præstegården har ikke siden 1922 været udsat for gennemgribende renovering.
Egebjerg Kirke er Grøn Kirke med affaldssortering m.m. Vi tilstræber en balance mellem økonomisk ansvarlighed og miljøet i både den daglige drift og ved indkøb af materialer, maskiner m.m.
Vi har et landbrugsareal, som vi bortforpagter. Heldigvis er der blandt dem, der byder på forpagtningen, også en stor økolog, som dels passer ind i det, vi gerne vil, men også byder markant højere på økonomien. Det betyder, at vi har en fornuftig drift af vores jord, og at forpagtningsafgiften er et markant bidrag til Kirkens Liv og Vækst – faktisk kunne vi ikke tilbyde sognet meget uden den indtægt. Så en ren win-win.
For nogle år siden kunne vores oliefyr ikke mere, og vores omkostninger til at varme både en stor, utæt og stort set uisoleret præstegård og en middelalderkirke op var voldsomt høje og et stort problem for et lille sogn som vores. Der var ikke mulighed for fjernvarme. Vi opsatte derfor et biobrændselsfyr (træpiller) og køber kun bæredygtige piller – dvs. vi køber piller fra gavntræsproduktion (savsmuld fra møbel og/eller tømmer produktion). Således har vi garanti for, at der dels bliver genplantet, dels at hovedparten af træet beholder sin CO2 som gavntræ.
Grøn renovering med respekt for husets historieVores præstegård blev fredet i 1964 og det giver i sig selv udfordringer, både økonomisk og miljø- og klimamæssigt. Efter vores præst var fraflyttet, gik vi i dialog med fredningsmyndighederne, provsti, arkitekter og rådgivere. Vi fik fastlagt nogle rammer som skulle overholdes, bl.a. at vi ikke måtte skifte vinduer og døre, på trods af at vinduerne var så utætte så et almindeligt stearinlys gik ud hvis det stod i vindueskarmen uden forsatsrude. Vi fik dog lov til at skifte taget som var nedslidt og utæt, og til at brække gulvet op og lave ny isolering og delvis gulvvarme.
Projektet tog form i løbet af vinteren 2022-23 og i foråret 2023 gik vi i gang. Vores arkitekt og håndværkere har god erfaring med fredede og gamle skæve ejendomme. Vi skifter alle gamle uisolerede varme- og vandrør og el-ledninger med stofisolering; vi stripper huset indefra helt ud til det ydre bindingsværk og ned til jorden. I skrivende stund har vi genopbygget den indvendige del af alle ydervægge. Her bruger vi ny miljø- og klimavenlig isolering som er godkendt. HempCrete isoblok – 1 m² væg af 40 cm tykkelse – binder 44 kg CO2, mens de fleste andre isoleringsmaterialer er CO2-udledende. HempCrete er i brandklasse EURO A2-s1,d0. Vi bruger heller ikke dampspærre, og man bor således ikke i en ”plasticpose”. Det betyder ikke blot en god isolering, men også et helt andet indeklima – da vi undgår f.eks. LDPE/PE/PVC i dampspærre. Den kemi kan nemlig for nogle betyde allergiske reaktioner. Endelig giver HempCrete en god akustik. I mellemrummet mellem blokkene og ydervæggene drysser vi løst hamp materiale ned og stamper det sammen. Det er dyrt og tager tid, men vi synes det er det værd. Affald og rest af HempCrete kan umiddelbart knuses og spredes ud på jorden.
Du kan se flere billeder fra renovationsprojektet op Egebjerg kirkes hjemmeside: https://www.egebjergkirke.dk/mr-nyt-fra-formanden
Det gamle tag er nedtaget og lagt i en særlig container. Det knuses til fint pulver og genanvendes som underlag til tennisbaner. Der er lagt nyt undertag og isolering på loftet.
Flere af de oprindelige træbjælker skulle skiftes flere steder i huset. Dem har vi erstattet med ca. 100 år gamle bjælker som indkøbes i en genbrugstrælast – også lidt bøvlet, men fint. Udover genbruget af træ, så får vi noget helt andet stærkt træ, som man ikke finder i nyt træ i dag, da træproduktionen i dag bliver drevet frem.
Vinduerne og den utæthed der er har vi løst ved at en snedker har skabt nogle meget smukke forsatsruder i egen ramme. De er alle håndlavet da intet i dette hus er i vinkel, lod eller målfast. Disse forsatsruder ser ud som om huset er født med dem. Effekten er ikke helt som nutidige termoruder, men ganske tæt på.
Der var tre funktionsdygtige brændeovne i huset. Dem skifter vi ud med nye brændeovne som opfylder de nye krav, men som stadig har et udtryk som passer ind i en gammel bygning.
Alt i alt søger vi en treenighed, som passer på skaberværket, som tilgodeser at det er et sted hvor mennesker bor og arbejder, og som imødekommer den stramme profane økonomi.
Lidt udenfor Hobro, Himmerland, ligger tre kirker bygget i romantisk stil, Rørbæk, Grynderup og Stenild. Nu er de tre kirkegårde blevet grønne. Læs her om processen og om nogle af de grønne tiltag, som man har gjort på de tre kirkegårde
Et kirkegårdskursus i Thisted blev startskuddetI september 2023 afholdt Grøn Kirke et kirkegårdskursus på Thisted kirkegård for omkring 70 gravere. Det blev begyndelsen på det målrettede, bevidste arbejde på at blive grøn kirkegård for Rørbæk, Grynderup og Stenild kirkegårde.
Selvom arbejdet med den grønne tjekliste begyndte i efteråret, så har kirkegårdene i længere tid foretaget forskellige grønne tiltag. Derfor viste det sig også, at kirkegårdene allerede udfyldte 30 punkter på tjeklisten. Menighedsrådet var straks med på ideen om at blive grønne kirkegårde, og kirkegårdsudvalget fortsatte det administrative arbejde. Ud over de 30 punkter, som allerede var opfyldt på tjeklisten, er nye tiltag er sat i gang.
Lone Watson Kjær, som er Grøn Kirke-kontaktperson i Rørbæk, Grynderup og Stenild menighedsråd fortæller, at kirkegårdene er blevet meget mere levende de sidste 2–4 år. Kirkegårdsbrugere nyder de nye blomstrende arealer, bord-/bænkesæt med mere, og folk kommer desuden med input til nye tiltag. På kirkegårdene gør man sig også erfaringer med, hvilke blomster og planter, de ser mest ”liv” i , og hvad der er mindst plejekrævende. I begyndelsen plantede man 12 – 15 stauder af samme slags på tomme gravsteder. Men på dér har erfaringen vist, at det er bedre med 2 – 3 forskellige slags, så blomstringen fordeles over hele sæsonen
Rørbæk Kirke
Bænke af genbrugstræ inviterer til pause og refleksionI en lille landsby i Himmerlands sydlige del ligger Rørbæk kirkegård. Her er mange traditionelle gravsteder, men de tomme og ledige gravsteder bliver beplantet med stauder og græsser og flereårige planter. Når gravsteder nedlægges, bliver der plantet stauder og lavet parklignende tiltag med respekt for de aktive gravsteder.
Desuden har man sørget for at skabe gode, fysiske rammer omkring pause, refleks. Generelt er tilgængelighed og den gode oplevelse for kirkegårdens brugere i fokus. Kirken står åben fra morgenringning til aftenringning og kundetoilettet er åben 24 timer. Det er der rigtig god respons på.
Stenild Kirke med staudebed
Rørbæk Kirke
Der er anlagt nye gravstedsformer med respekt for de eksisterende gravsteder. Det betyder, at kirkegårdene i dag har mange forskellige tilbud til de pårørende: Ukendt i plæne, plader i plæne, ” Gravhøje” i plæne, kombination af bed og plæne, almindelige urnepladser og almindelige gravpladser.
Lone Watson Kjær fortæller, at Rørbæk kirkegårds næste projekter er mere genbrug og sortering: “Vi bruger i forvejen blomster fra staudesteder på kirkegården til gudstjenester fra ca. 1. maj til frosten sætter ind. Vi bruger blade, hækaffald og smågrene i diverse staudebede. Mange af de plantede stauder er fra byens haver. Genbrug, lokalt, som også giver medejerskab af brugere. Hvert forår planter vi 300 georginer, som også er genbrug, og de blomstrer til frosten sætter ind”.
Mange af de plantede stauder er fra byens haver. Genbrug, lokalt, som også giver medejerskab af brugereLone Watson Kjær fra Rørbæk, Grynderup og Stenild menighedsråd
Der mangler bestemt ikke ideer til nye tiltag på Rørbæk, Grynderup og Stenild kirkegårde. Det er snarere tid og penge, som kan sætte begrænsninger. Kirkegårdenes gravere har 12, 20 og 25 års erfaring, og de udfører en del af de grønne forandringer i de frostfrie vintermåneder. De næste udfordringer bliver, hvordan man kan implementere vandhuller på de udtagne steder – herunder regler for vanddybde m.m.
Den karakteristiske, gule Frederiksberg Slotskirke blev bygget fra 1707 til 1709 som en del af Frederiksberg Slot. Der er to kirker i Frederiksberg Sogn. Den ene (Frederiksberg Kirke) har længe været grøn – “så nu skal den anden (Slotskirken) være med”, som kirketjener Pernille Bårris fortæller.
Arbejdet med den grønne tjekliste er forløbet af flere omgange over en længere periode. Som kirketjener og formand for Grøn Kirke-udvalget har Pernille Bårris arbejdet med tjeklisten – både sammen med et grønt udvalg og efterfølgende med kirkeværgen. Der er blevet arbejdet med de alsidige, grønne punkter hen over et års tid.
Det har ledt frem til, at kirken her ved begyndelsen af det nye år kan sætte kryds ved 28 punkter. Og Frederiksbergs Slotskirkes grønne tiltag spænder vidt – lige fra “Vi køber og anvender genopladelige batterier, hvor vi kan” og til “vi sætter fokus på samspillet mellem diakoni og natur, fx pilgrimsvandringer, naturandagter, terapihaver m.m.”. Frederiksberg Slotskirke organiserer også genbrug og indsamling, og kirkens placering midt i københavnerbydelen Frederiksberg gør det desuden oplagt at bruge cykler, offentlig transport og samkørsel til at komme rundt.
Som Pernille Bårris peger på, så ligger det grønne arbejde af og til hen i uger ad gangen, fordi man sjældent kan arbejde fuldtid med “projekt grøn kirke”, som hun formulerer det. Men som de mange og diverse kryds på tjeklisten peger på, så kan der være en stor gevinst ved, at det grønne arbejde netop forankres og indlejres i kirkens yderligere arbejde.
Du kan læse mere om Frederiksberg Slotskirke på kirkens hjemmeside.
Torup ligger i Nordsjælland. Torup sogn består af 2 kirker, Torup kirke og Lynæs kirke. kirkerne har tjekket 35 punkter af på tjeklisten. Torup Sogn fortæller at de for 3 år siden etablerede et grønt udvalg i menighedsrådet, der målrettet skulle arbejde med at gøre Torup Sogn til Grøn kirke. Der har været en del udvalgsarbejde, hvor til personale har deltaget. Arbejdet kulminerede med menighedsrådets beslutning om at tilslutte sig Grøn Kirke.
Det mest overraskende i arbejdet med at grønne kirkerne har været at endte ind i energikrisen i 2022/2023 og var rundt om vores tunge energi sluger er fortæller kirkerne. Straks blev de lavt hængende frugter høstet, og der blev etableret en vision on fremtidig energiforsyning. Som det første blev aftale om fjernvarme til Lynæs Kirke, præstegård og menighedshus samt Gartner bygning. og dertil blev der som det andet opstart på visionen om ”Herrens Mark” med energiforsyning til Torup kirke og præstegård.
Kirken fortælle følgende at vision om ”Herrens Mark” indebære økologisk dyrket landbrugsjord omlagt til skovrejsning. “Herrens Mark” indeholder en vertikalmølle samt en række solceller, i første omgang til eget forbrug. Men der er overvejelser i gang omkring at imødese provstiets behov for CO2 løsninger!Du kan læse mere om Torup sogn på deres hjemmeside her
Lunde ligger på Fyn. Kirkegården tjekker 37 punkter af på tjeklisen. Lunde Kirkegård har arbejdet med tjeklisten gennem de sidste par år og er nu blevet en del af det grønne netværk. Nedestående er tekst skrevet af Lundes kirkegård kirkeværger:
Nordsiden: på denne side af kirken findes det grønne område med plænegravsteder og blomsterbed med vilde blomster langs med kirkegårdsdiget. Denne del af kirkegården vender over mod børnehaven Græshoppen, hvilket giver børnehavebørnene mulighed for at komme på besøg for at se på insekter og vilde blomster. Her påtænkes at lave insekthotel.
Sydsiden: på denne side af kirken findes de fleste gravsteder, heraf en del gamle store familiegravsteder. Endvidere er der bænke, hvor kirkegårdens brugere og gæster har mulighed for refleksion.
Vestsiden: på denne side af kirken findes hovedindgangen til kirken. På hver side af grusstien som fører mod kirkens indgang findes der græsarealer, som slynger sig mod nord og sydsiden af kirken.
Generelt er der fjernet en del grusstier på kirkegården, som er erstattet af græsarealer.
Processen har være interessant, udfordrende og spændende, idet vi gerne vil have en indbydende kirkegård, hvor der er oplevelser og muligheder for såvel store som små af forskellig art.
Vi har kirkedøren åben, således folk har adgang til kirkerummet i dagtimerne. I våbenhuset hænger breve, som knytter sig til personer, der ligger begravet på kirkegården. Besøgende kan således tage et brev, gå på opdagelse på kirkegården og finde pågældende person, som brevet omhandler, og dermed forhåbentlig få en oplevelse gennem brevets historiske vingesus.
Læs mere om Lunde Kirkegård på deres hjemmeside her
Bellahøj Kirke har valgt at lave plantebaseret mad. Bellahøj Kirkes kirketjener og tovholder i kirkens grønne udvalg, Steen Leithoff, fortæller om hvorfor og hvordan.
Historien bag den plantebaserede juleaften i Bellahøj Kirke. Den første plantebaserede juleaften i Bellahøj Kirke blev afviklet 24 december 2019. Startskuddet var vel i grunden dannelsen af ”Det Grønne Udvalg” i 2018. Det samme udvalg blev tovholder for den proces, som førte til at Bellahøj Kirke kunne blive ”Grøn Kirke” i 2019. Tovholderne i kirkens grønne udvalg er blandt andre Hanna Smidt, som tidligere har været klima- og miljømedarbejder i Danske Kirkers Råd. Og undertegnede Steen Leithoff, som har været kirketjener i kirken siden 2017.
Så hvorfor lave en plantebaseret julemiddag i kirkeregi? Ja, der er faktisk ikke noget kort svar på det spørgsmål. Men overordnet kan det forklares ud fra, at der er forskellige veje i retningen mod en plantebaseret livsstil. En kirke er en arbejdsplads. På denne arbejdsplads er der mange forskellige personer tilknyttet. Nogle lønnede og andre frivillige. Der er diverse organisatoriske lag a la et menighedsråd og forskellige udvalg, som tilfører menighedsrådet diverse oplæg og idéer. Et af disse udvalg er det ovenfor nævnte ”Grønne Udvalg”. Dette grønne udvalg består, som alle andre udvalg af individer med hver deres personlige baggrund. Og det er her, at vi kommer til noget af det mest centrale. Sagen er nemlig den, at vi alle går gennem en personlig udviklingsrejse i livet. Det er denne personlige udviklingsrejse, som former os som menneske. Denne rejse kan lede os via forskellige veje, således, at vi finder interesse i forskellige områder af livet fx: Den personlige sundhed, den empatiske evne og udviklingen af vores medfølelsesevne, opmærksomhed på de klimatiske sammenhænge og biodiversitetskrisen. Processerne eller tiltag i kirken kan derfor bedst forklares ud fra de personlige processer, som medarbejderne har gennemgået privat. Disse skal så sættes i forhold til de rammebevillinger, som kirken evner at stille til rådighed. For mit eget vedkommende blev jeg vegetar i 1979, og først i 2018 startede jeg vejen mod et helt plantebaseret liv, og blev således veganer den 19. maj 2019.
Det blev derfor naturligt for mig inspirerer kirken i retningen af en plantebaseret serveringsstil. Tiden var imidlertid ikke moden. Men jeg fik opbakning til at lave den første plantebaserede julemenu, som blev afviklet juleaften 24 december 2019. I første omgang var det meget mit projekt. Så jeg sendte tilbuddet ud i netværket. Og jeg forventede faktisk, at det kun ville være ”min” personlige fanklub, som ville deltage. Det vil sige en 10-15 stykker. Vi blev næsten væltet omkuld. Der kom 42 deltager.
Julemenuen blev købt hos den daværende veganske restaurant Green Love, som lå på Godthåbsvej. Den er desværre lukket i dag. Så gik der corona i den. Så vi skal frem til 2021 før vi gennemførte den anden plantebaserede juleaften. Det var med en af mine gode venner, Mayanoa Kjærgård, som tovholder på madlavningsprojektet. Nu er vi så nået frem til 2023 og mine personlige resurser er vendt tilbage. Der var nemlig lavvandet på den konto i 2022. I år, 2023, har vi været så heldige at et par personer har sagt ja til at stå for produktionen af julemenuen. Den bliver som følger. Juleaftens plantebaseret menu 2023 er:Hasselbagt selleristeg med julemarinade og krydderier. Moderne brunede kartofler. Ovnbagt med blandt andet timian og rå rørsukker. Lun traditionel rødkål. Rå rødkålssalat med appelsiner, valnødder, granatæble med mere. Brun ”julesovs”. Risalamande med kirsebærsovs. Desuden lidt lækkerier fra Glean. 
Kuvertpris er 150 kr. eksklusiv eventuelle ønskede drikkevarer. Der vil være en enhedspris på 10 kr. på disse.
Det kan være øl, sodavand eller et glas vin. I den anledning har vi lavet en Facebook begivenhed, som kan ses via linket her.
Her lidt om Glean. Det er et super koncept, som i grunden er bygget lidt på genbrug. Altså genbrug af kikærtevand. Glean laver de lækreste veganske flødeboller og fudge. De har også en vegansk version af den kendte træstamme. Se mere her.
Her finder yderliger et par af opskrifterne her.
Opskrift på vegans brun sovs finder du her.
COP28 indledes tirsdag den 28. november 2023. COP28 har planlagt forskellige temaer for hver dag, og det detaljerede program kan findes på deres officielle hjemmeside, hvis link er tilgængeligt nederst i denne artikel. Fra dansk side vil Folkekirkens Nødhjælp stå for liveopdateringer fra årets begivenhed. Disse opdateringer vil blive præsenteret med et økumenisk perspektiv og lægge vægt på kirkernes tilstedeværelse ved COP28 samt deres rolle i håndteringen af aktuelle udfordringer.Deltagere i arrangementet vil omfatte kirkeledere, ungdomsdelegater og eksperter. Den 7. december 2023 kl. 15.00 afholder Folkekirkens Nødhjælp en begivenhed i Danmark via zoom. Der opfordres til at interesserede parter holde sig informeret om hvem talerne kommer til at være. Arrangementet åbner op for deltagelse fra en bred international skare, og tidspunktet er valgt for at imødekomme deltagelse fra USA, Canada og Latinamerika. Ved at følge med online bliver man en del af et globalt netværk, forenet om håbet for en grøn fremtid for vores planet.
Find zoomlink til Folkekirken Nødhjælps arrengement: tinyurl.com/mr39f586Læs mere om COP28 her
Her finder du to bønner for COP28, som vi sammen kan bede:
Treenige Gud, hele verdens Herre, mål og mening!
Konstant lokker du livet frem på alle niveauer. Du inspirerer regnormen til humus, mennesker til kærlighedens gerninger og havets og landjordens planter til at holde atmosfærens indhold af CO2 i balance.
Dine velsignelser overgår vores fatteevne.
Vi takker dig for alt det, der lykkes: fred, demokrati og sundhed både på sjæl og legeme. Vi takker dig for hver eneste lille forbedring på klima eller miljø. Det giver os lyst til mere, og vi takker dig for hver gang vi mærker håbet give genlyd i de skridt, vi tager.
Men tidens tegn trænger sig på, og vi er ikke dumme. Naturens nådesløshed, som kun skulle vise sig hos os hvert hundredende år, indfinder sig hvert tredivte. Andre steder kæmper mennesker om vandet og adgang til det. Dyr og planter dør i accelererende tempo.
Vi er bekymrede for sult og sygdom, krige og ekstreme vejrbegivenheder; alt som resultat af opvarmning af klodens atmosfære.
Jesus sagde: »Når I ser en sky trække op i vest, siger I straks: Der kommer regn! og det gør der. Og når I ser, at det blæser fra syd, siger I: Det bliver varmt! og det bliver det”.
Vi beder dig, lær os at skønne, hvad der er et rette at gøre. Og at gøre det.
Og ikke kun os. Også alverdens politikere og topforhandlere, som nu samles til klimatopmøde i Dubai. Lad dem erkende, at exceptionalisme ikke er vejen frem, at den fossile energis æra må slutte. Nu.
Lad alle forstå, at der kun er én jord, og at fred og bæredygtighed kun er mulig i fællesskab.
Vi beder dig, næstekærlighedens Gud, i din søns navn, for os selv, for jordens mangfoldighed og for fremtidens generationer.
Amen
(Luk 12 54-57)
Livets Gud!
Vi råber til sig i vores dybe fortvivlelse.
FN har lagt sit klimatopmøde i oliebyen Dubai
anført af den statslige oliesheik flankeret af gamle partnere.
Klimaet skriger til himlen og vi med det.
Vi husker dine velsignelser i den grønne og blå natur og mellem elskede, elskende mennesker, der har arbejdet til fællesskabets bedste.
Men udsigten i ørkenstaten er sort som råolie og kul.
Indblæs fornuft i forhandlernes hoveder, lad dem huske, at de selv er forældre blandt forældre.
Giv dem kærlighed til alle børn i alle fremtidens generationer.
Giv dem den kærlighed til jorden, som altid er fælles sag.
Lad dem mærke i deres hjerter, at de må vælge mellem oliens onde spiral og en levende fremtid i fællesskab med menneskeheden og hele din blomstrende skabning.
Amen
Tilmeld dig konferencen ved at klikke herHvor: Brøndby Strand KirkeHvornår: 3. nov. kl. 10.30-17
TEMA: Nye visioner for det gode liv
Hvad er det gode liv? Spørgsmålet som mennesker til alle tider har stillet sig selv, tager vi atter op til overvejelse – men nu med fokus på, hvordan det gode liv harmonerer med et bæredygtigt og klimavenligt liv. Er det muligt at forestille sig et godt og grønt liv i sammenhæng? Og hvad betyder det for vores måde at leve på og vores måde at være kristne og kirker på? Vær med til at løfte blikket når Grøn Kirke inviterer til konference 2023: Nye visioner for det gode liv.Det kommer du til at opleve på konferencen:
- Oplæg og samtale om nye (grønne) visioner om det gode liv
- Historier fra lokale grønne kirker
- Grønne workshops med temaer som: bæredygtig samfundsøkonomi, fremtidens mad, forvaltning af jorder kristendommens natursyn
- Koncert- og sangworkshop med skaberværket i fokus
PROGRAM10.30: drop-in, kaffe og netværk11.00: Velkommen11.10: Nyt fra Grøn Kirke v. formand Keld B. Hansen11.20: Historier fra de lokale grønne kirker v. Brøndbystrand Kirke11.30: Hovedoplæg: Klimakrise, skabelsesglæde og Guds vej ind i dybet – Om håb og resonans. Et teologisk oplæg til de efterfølgende workshops om, hvad vi kan ændre politisk, og hvordan selv vi kan formulere praktiserbare visioner om det gode liv i en klimakritisk tid. V. Niels Henrik Gregersen, professor i samtidsteologi på Københavns Universitet12.30: frokost13.15: workshop 1. runde14.15: Kaffe og kage14.45: Workshop 2. runde15.45: pause16.00: Koncert- og sangworkshop. En vekselvirkning mellem at lytte og tage del/ synge med. Sange om at forbinde sig med naturen og de landskaber, vi er født ind. Tekster som kredser om den sanselige, kropslige forbindelse til naturen, vi mennesker er en del af et større økologisk kredsløb. Naturen i mennesket. Mennesket i Naturen v. Sara Futtrup, sanger og kulturformidler17.00: Tak for i dag
Pris: 400 kr. (inkl. frokost og kaffe), halv pris for unge under 30 år (Partnerskabskirker får to gratis billetter) Kontakt: Sofie Larsen Kure for yderligere spørgsmål: slk@danskekirkersraad.dk
Workshop valgmuligheder:
Jordens forvaltere – hvordan tager vi ansvar?Dyk ned i et højaktuelt grønt begreb: agroøkologi, som handler om et bæredygtigt samspil mellem planter, jord, dyr, miljø, klima og mennesker. Mød eksempler på agroøkologi globalt og undersøg, hvordan det gode liv i fremtiden forholder sig til at forvalte jorden herhjemme og ude i verden, når det gælder de fødevaresystemer, vi alle er forbundet igennem. V. Mette Lund Sørensen, Senior rådgiver for resiliens og agroøkologi, Folkekirkens Nødhjælp.
En bæredygtig økonomi – et samfund uden konstant økonomisk vækst? Vækst og velfærd er for mange mennesker uløseligt sammenvævet. Men hvordan ser en bæredygtig økonomisk fremtid ud? Er der et alternativ til ”mere vil have mere”, og hvad betyder det for vores forståelse af ”det gode liv”? V. Nik Bredholt, Sekretariatsleder i Religion & Samfund (Resam).
Naturspiritualitet – forholdet mellem tro og natur. Vi søger i stigende grad ud i naturen og oplever, at den kan være en kilde til indre ro og skabe forbindelse mellem os og det, som er større end os selv. Men hvordan kan et nyt syn på naturen og vores forbindelse til den pege os i retning af nye visioner for det gode liv? Hvordan kan vores tro og åndelige liv beriges af den visdom, der skjuler sig i naturens store katedral? – V. Benjamin König, præst i Kolding
Den mad, vi samles om – bæredygtige madfællesskaberMad er indlejret i vores hverdag, vaner og fællesskaber. Så hvordan ser det gode liv ud med bæredygtige madvaner? Og hvordan kan vi som kirker og fællesskaber være med til at fremme en lokal, grøn og social madkultur, der samler og skaber glæde? V. Andreas Lloyd, antropolog, forfatter og tidligere talsperson i Københavns Fødevarefællesskab
Aastrup kirker ligger tæt på Haderslev og er begge bygget i romansk stil i 11-1200-tallet. Nu er den også blevet grøn, og det samme er Aastrup kirkegård.
Arbejdet med tjeklisterne: inspiration og fælles retningI snart et år har hvert menighedsrådsmøde haft punktet ’Grøn Kirkegård’ på dagsordenen, og i kirken har man arbejdet med Grøn Kirke-tjeklisten i et halvt år. Begge tjeklisterne – både den for kirkegården og for kirkerne – har nu 29 grønne krydser, og der arbejdes løbende med at vinge endnu flere punkter af på listen. Ole Toft Sørensen, som er graver på Aastrup Kirkegård, udtaler: “Vi er kun lige kommet i gang. Det er jo en proces, som alle er indstillet på skal forsætte. At arbejde sammen frem mod samme mål, gør altså bare arbejdsdagene mere interessante!” Både Ole og menighedsrådet har haft et ønske om inspiration til og retning på den fremtidige drift af kirkegården. Den grønne tjekliste og det grønne netværk, som kirkegården og kirkerne nu er en del af, kan netop dét.
Vonsbæk kirke
At indstille sit blik på bæredygtighedI Aastrup kirker såvel som på Aastrup Kirkegård har man oplevet, at der allerede var en del ting på tjeklisterne, som man levede op til. Men det betyder ikke, at man nu vil læne sig tilbage og tænke, at man er i mål med det grønne. Sognepræst Inge Lindhardt Mikkelsen fortæller: ”På mange måder har det mest overraskende været, hvor lidt der skal til for at blive mere grøn. Når man får det grønne fokus på det, vi laver i kirken, er der mange små ting, som kan gøres, for at blive mere grønne”. Ole Toft Sørensen supplerer: ”Allerede fra starten kunne vi opfylde mange af punkterne på tjeklisten, men det har i lige så høj grad drejet sig om at ændre hele tankegangen. Det har både været det sværeste, men også det mest spændende.”
Aastrup kirke
Opbakning fra kirkegårdens brugerePå Aastrup Kirkegård har man oplevet, hvordan den gode kommunikation og inddragelse af kirkegårdens brugere kan være med til at gøre processen god. Kirkegården er opbygget som en traditionel landbykirkegård, hvor det nuværende udtryk – stort set – er fra seneste regulering i 1954. Selvom der allerede er enkelte områder med nedlagte gravsteder lagt ud i græs, vil kirkegårdens brugere altså formodentlig have oplevet, at der er nogle ting, som ser anderledes ud. Derfor har man fra begyndelsen sat skilte op på kirkegården med information om, hvad tanken bag de nye tiltag var. Og de er kun blevet taget godt imod.