Grøn Kirke deltager på dette års folkemøde og er med i flere debatter i det økumeniske telt: Mellem Himmel og Jord.
Vi arrangerer bl.a. sammen med Menighedsplejen i Danmark en debat omkring naturens hellige kraft. Naturen har i sig selv et potentiale og en kraft, som mennesker ikke skal udnytte men få øjnene op og genforenes med. Adskillige studier viser nemlig, at regelmæssig eksponering for naturen reducerer stresshormonet cortisol, forbedrer humøret samt styrker den mentale velvære, men alligevel bruger fx det offentlige sundhedsvæsen ikke mange ressourcer på at introducere psykisk sårbare til naturens glæder. Forskningen viser, at udsatte mennesker er dem, der bruger naturen mindst, og har sværest ved at tage gummistøvler på og komme ud i skoven. Der er brug for et langt større fokus på naturens helende kraft både i sundhedsvæsnet og blandet politikkerne, hvis vi som mennesker igen skal forbindes til naturen, og i særdeleshed i arbejdet med udsatte. Derfor vil vi i denne debat facilitere en samtale mellem politikkere og civilsamfundet om, hvordan vi sammen genfinde en forståelse for naturens helende kraft.
Det endelige program for de andre debatter udgives snart.
Torup ligger i Nordsjælland. Torup sogn består af 2 kirker, Torup kirke og Lynæs kirke. kirkerne har tjekket 35 punkter af på tjeklisten. Torup Sogn fortæller at de for 3 år siden etablerede et grønt udvalg i menighedsrådet, der målrettet skulle arbejde med at gøre Torup Sogn til Grøn kirke. Der har været en del udvalgsarbejde, hvor til personale har deltaget. Arbejdet kulminerede med menighedsrådets beslutning om at tilslutte sig Grøn Kirke.
Det mest overraskende i arbejdet med at grønne kirkerne har været at endte ind i energikrisen i 2022/2023 og var rundt om vores tunge energi sluger er fortæller kirkerne. Straks blev de lavt hængende frugter høstet, og der blev etableret en vision on fremtidig energiforsyning. Som det første blev aftale om fjernvarme til Lynæs Kirke, præstegård og menighedshus samt Gartner bygning. og dertil blev der som det andet opstart på visionen om ”Herrens Mark” med energiforsyning til Torup kirke og præstegård.
Kirken fortælle følgende at vision om ”Herrens Mark” indebære økologisk dyrket landbrugsjord omlagt til skovrejsning. “Herrens Mark” indeholder en vertikalmølle samt en række solceller, i første omgang til eget forbrug. Men der er overvejelser i gang omkring at imødese provstiets behov for CO2 løsninger!Du kan læse mere om Torup sogn på deres hjemmeside her
Pilgrimsvandring er en gammel tradition. Ordet pilgrim strammer fra det latinske peregrinus, som betyder “en, der går over markerne”. Vandringerne er ofte brugt til at skabe rum og tid til fordybelse og fundering over Guds ord og løfter. Kunne du tænke dig at opleve mere af den danske natur, har du mulighed for at tage med på pilgrimsvandring mellem Odsherreds kirker. Her kan du få et rum til fordybelse, imens du nyder den flotte natur. Alle vandringer udgår fra en af Odsherreds kirker den 3. lørdag i måneden kl. 10 frem til november 2023. Alle er velkomne!
Her kan du læse om en af de ture, der allerede har fundet sted:Det var lørdag den 15. april. Der var 85 glade personer, som deltog i en 8 km. lang pilgrimsvandring mellem de 2 grønne kirker Nykøbing Sj. og Rørvig. Turen gik gennem et stykke fredsskov, hvor der blev holdt andagt i en stor lysning. Turen fortsatte ned til klitterne, hvor man gik et langt stykke på stranden, inden turen gik videre ind i strandflugtsplantagen og fortsatte frem til Rørvig kirke. Her var flaget hejst, og man var klar til at modtage flokken af pilgrimsvandrere. Klokkerne ringede, og alle kunne samles og spise dejlige sandwiches, inden man gik hver til sit.
Kunne du tænke dig at deltage, kan du se programmet for pilgrimsvandringerne her
Højbjerg og Elsborg kirkegårde ligger i Viborg stift og har samme menighedsråd. Kirkegårdene tjekker 29 punkter af på tjeklisten.
Graver Ditte Langhoff fortæller, at de har arbejdet omkring et års tid med at blive grøn kirkegård:”Det har været en spændende opgave – og i øvrigt meget lærerigt.” De har fået lavet et lille udvalg, hvor de har udarbejdet nogle ideer til kirkegården. Ideer såsom etablering af rum på kirkegården, der stimulerer sanserne og indbyder til ophold. Ditte fortæller videre: “Vi har et menighedsråd og en præst, som er med på ideen. Det har gjort opgaven lettere.” Et af kirkegårdens egne tiltag, som man ikke kan finde på tjeklisten for grønne kirkegårde, er, at de har lavet en kirkegårdssti på ca. 3 km., der går gennem kirkeskoven. Derudover har de også ved siden af kirkegården lavet et område til udendørsgudstjenester. Ditte runder af med at fortælle, at det har været vigtig at informere tydeligt, for at få nogle af brugerne på kirkegården med på de nye tiltag.
Læs mere om Højbjerg kirkegård på deres hjemmeside her
Nedestående tekst er skrevet af Kliplev Kirkegårds graver Tove Laursen”Vi opfylder 44 punkter, dog er der 5 punkter, som vi fortsat udvikler på og forventer at være i må med i løbet af 2023.
Kliplev kirkegård er en landsby kirkegård fra slutningen af 1800-tallet. Kliplev kirke fra år 1560. Den ligger i Aabenraa provsti/Haderslev stift.
Kirken og kirkegård ligger adskilt. Omkring kirken er der græs og høje træer samt 2 park områder med græs buske og rododendroner.
Kirkegård har flere grundstykker. Et område er udlagt til krolfbaner for byens krolfklub, et andet område er legeplads, som Kliplev Lokalråd har tilsyn med. Der er adgang til kirkegården fra de to områder.
Selve kirkegården er inddelt i 6 afdelinger med traditionelle kiste- og urne gravsteder, plade i plæner samt Fællesområder for de ukendt. Der er ca. 20 – 25 bisættelser/begravelser om året.
Kirkegården er under omlægning, og i den proces har Grøn kirkegård været en del af materialet til at nå så lange som mulig med mange af punkterne fra materialet ”Grøn kirkegård”.
Hvor det er muligt, bliver grus på gangene fjernet og der er sået græs. Områder med tomme gravsteder er omlagt til store blomsterbede, så vi er selvforsynende med blomster til kirken. Næste trin i omlægning er en sansesti gennem kirkegården og at få etableret et stort insekt og fuglebad.
Skovområdet får lov at lægge hen, afklip og grene giver gode insekthoteller. Vi producerer selv flis og kompost. Dette har givet mange af vores eksisterende planter et nyt liv.
Omkring urneafdelingen er der plante bøgehæk som giver ro og rum.
Personalegruppen på kirkegården har været tovholder og arbejdsgruppe. Vi har arbejdet med projektet sammen med omlægningen i et år. Mange af punkterne kunne vi krydse af med det samme og andre har der skulle arbejdes/udvikles på.
Procesessen har være god, da det har givet mange gode snakke om, hvordan vi gør vores arbejde, udvikler arbejdsgangene og få noget ud af alle ideer og materialer. Personalegruppen har fået ejerskab af projektet, da vi selv har fået lov til at arbejde med det og løbende har informeret menighedsrådet. Vi har fuld opbakning af menighedsrådet og lokalsamfundet. Dialogen ud til lokalsamfundet har givet os mange nye stauder, løgplanter og aflægger af buske mm.”Find flere informationer om kirkegården på deres hjemmeside her
Hvordan går det med de gamle gravsten?
Tekst af Laila Bahnson Holm fra Vammen kirkegård. Fra Vammen-Lindum menighedsråd i Viborg Østre Provsti deltog vi 6 personer, 4 menighedsråds medlemmer og vore 2 gravere til Grøn kirke konference i Skive i 2022. Vi fik stort udbytte af det.Vi fortalte også om vores lokale stenhugger, som gerne ville genbruge gravsten, hvis de var egnede. Det har vi summet på, og det lykkedes at finde 27 sten, hvor af de 24 egner sig til genbrug. Vi er glade for, at ideerne kan bliver til handling.
Antallet svinder lidt, som det var meningen. Der er både familie- og landsbyhistorie i de gamle gravsten på Vammen kirkegård, men det kniber med pladsen. Siden vi begyndte at skrive om det her i kirkebladet, er et par stykker blevet hentet hjem, og en blev genbrugt til et urnegravsted sidste år.
Men nu sker der et ryk. Der er sorteret 27 sten fra – gamle og famelieløse, og de fleste kan genbruges. Af de 27 sten ville Sten Thomsen, som er stenhugger i Viborg, gerne genbruge de 24. Det fleste er bornholmsk granit, Blå Rønne eller Rød Bornholm, og nogle få er sorte importeret fra Sverige. Teksten kan slibes væk, og stenen er klar til et nyt navn.
Stenene står dels i en række langs kirkediget, dels i en ø i vilde blomster. Når kirkeskoven springer ud og de vilde blomster vokser op, så er her meget fint, men altså med for mange sten. Vi har 8-12 begravelser og bisættelser om året og lige så mange eller lidt flere grave, som udløber.Det her har været en rigtig god løsning på begyndende pladsproblemer og et lille bidrag til CO2 reduktionen.
Vores kirke rykker hermed endnu et skridt mod at være en grøn kirke.
Fyn og Øer
Gerskov kirkegård Hesselager Kirkegård Kærum Kirkegård Nyborg KirkegårdOtterup kirkegårdRadsted Kirkegård Skeby kirkegårdSakskøbing Kirkegård Tommerup KirkegårdØstrup Kirkegård
TRÆ ER ET OPLAGT ELEMENT I HÅBSKUFFERTENTræ skal til at spille en meget større rolle, hvis fremtiden skal være bæredygtig. Også på mange måder som ikke er med i denne kuffert. Man har kaldt skovene planetens lunger. Det er en tilsnigelse, da havene også spiller en meget stor rolle. Men verdens skover er centrale og uerstattelige for en bæredygtig planet. Træerne er ældre end menneskene. Vi har altid haft et samliv med træerne, bevidst og ubevidst, og træerne spiller en vigtig rolle i mange religioner, også kristendommen. Her på siden kan du finde materiale omhandlende træ, som kan bruges til gudstjeneste, spiritualitet, undervisning og aktiviteter, enten enkeltvis eller hellere i sammenhæng. Materialet er opdelt i forskellige elementer, som kan kan plukke af. Elementerne hænger i høj grad sammen og kan bruges både til andagt og undervisning – hvor Guds skaberværk er genstand for både læring og andagt. Derfor kan man med fordel orientere sig i hele materialet.
Bønneaktivitet
Denne aktivitet, at skrive noget på en bladskabelon og efterfølgende montere den på et træ, er kendt af mange og velegnet både i sammenhæng med andagt og undervisning. Bladet (skabelonen) er ikke bare et stykke papir, men noget der i sig selv leder tankerne hen på træer og naturen. Afhængigt af om bladskabelonen anvendes i undervisning eller andagt, kan børn eller voksne skrive forskelligt.Inspiration til, hvad der kan skrives på bladskabelonen:
- En god ide til, hvordan træet eller naturen får det godt (Dette kan oplagt følges op i undervisningen eller lignende)
- Et løfte, hvor man lover træet at passe på det, aldrig at skade det. Løftet kan gå på alle mulige former for omsorg for naturen.
- En bøn, som både kan være en bøn for træet eller for naturen på en anden måde. Bønnen kan også være en bøn om selv at blive i stand til at gøre noget omsorgs- og respektfuldt for naturen.