Hvad kan tro egentligt bidrage med i klimakrisen? Er der et håb, kirken kan tale ind i klimakrisen med? Og hvis der er, hvorfor hører vi så ikke kirken tale tydeligere om det?
Sådan har teologistuderende Anne Sofie Hedegaard i lang tid spurgt sig selv. Og i foråret satte hun sig for at undersøge spørgsmålet.
Anne Sofie beskriver, hvordan hun som ung kristen i Aarhus længe har savnet et tydeligt fokus på spændingsfeltet mellem kirke og klima. Hun er selv medlem af KFUM/K’s grønne kirkelige arbejdsgruppe og hun har nu i samarbejde med KFUM/K , Skt. Pauls Kirke, Grøn Kirke og Danmission arrangeret en Skaberværksaften i Skt. Pauls Kirke. Her vil spørgsmålet om hvordan kirken kan medvirke til tro, håb og handling i den ellers så håbløse klimakrise bliver diskuteret.
På aftenen vil der være en panelsamtale modereret af journalist Iben Maria Zeuthen, der skal udforske, hvordan vi kan finde håb i klimakrisen. I panelet sidder:
Lise Palstrøm (præst, Grøn Kirke vedr. Aarhus Stift)
Hans Vindum Pettersson (præst, Aarhus Valgmenighed)
Ernst Jürgensen (seniorrådgiver, Danmission)
Maria Thaarup (præst, Aarhus Metodistkirke).
Panelet repræsenterer forskellige teologiske og kirkelige baggrunde, men deler en fælles interesse i at finde og formidle håb i en tid præget af klimaforandringer. For Anne Sofie, som selv medlem af FN’s Faith for Earth Youth-komite, er det dybt essentielt, at samtalen omkring tro og klimakrise foregår tværkirkeligt og favner bredt, da omsorgen for skaberværket ifølge hende går på tværs af kirkelige ståsteder.
HÅB: Hvordan finder vi håb i klimakrisen?
HÅB er aftenens helt store tema. Panelsamtalen vil lægge grund for en samtale, ikke bare om klimakrisen, men om det håb og den tvivl, som mange unge sidder med. Og for Anne Sofie har håbet mange facetter:
“Jeg tror ikke, der findes ét enkelt svar på, hvordan vi skal forholde os til klimakrisen. For nogle er håbet knyttet til troen på, at Gud har en plan med det hele. For andre ligger håbet i fællesskaber, hvor man sammen kan handle og skabe forandring. Og for andre igen handler det om at blive taget seriøst – om at ens bekymringer bliver hørt, både i samfundet, i ens omgangskreds, og ja, måske også i kirken. Med Skaberværksaftenen vil vi skabe et rum, hvor bekymringer, håb, tvivl og tro kan mødes.”
Og netop det at håbet i klimakrisen ikke afhænger af én specifik ide, lov eller teknologi, men tværtimod har mange forskellige facetter og udtryksformer, er hele kernen ved aftenen. For Anne Sofie handler det nemligt ikke kun om at finde ‘et svar’, men om at skabe plads til at stille spørgsmål og reflektere sammen.
“Forhåbentlig vil aftenen være en påmindelse om, at vi ikke står alene i vores bekymringer – og at der altid er håb at finde, også når udfordringerne synes overvældende.”
Vi skal synge salmer, der værdsætter skaberværket, og reflektere over vores fælles forpligtelse til at drage omsorg for det.
Hans-Christian Pettersson – Præst i Aarhus Valgmenighed. Lise Palstrøm – Sognepræst i Veng-Mesing Pastorat, pilgrimspræst og præst vedr. Grøn Kirke i Aarhus Stift. Ernst Jürgensen – Seniorrådgiver for bæredygtig forvaltning af naturens ressourcer, Danmission. Maria Thaarup – Ledende præst i Aarhus Metodistkirke.Hvordan bruger vi kirkens jorde mere bæredygtigt og grønt?
Sådan spurgte en bus fyldt af præster og meninghedsrådsmedlemmer, da Grøn Kirke i samarbejde med Roskildes grønne stiftsudvalg mandag d. 16 september inviterede alle interesserede på en bustur rundt i Roskilde stift for at få inspiration til grønne og bæredygtige tiltag på kirkegårde og kirkejorde.
Turen startede med en kop kaffe på Ugerløse kirkegård, hvorefter graver Morten Christiansen viste de deltagende rundt på kirkegården og præsenterede dennes grønne tiltag.
Herefter gik turen mod Haslev kirke, hvor administrationschef Bent Skovbro og gartner Line Bahn tog gruppen med rundt i både kirken og på kirkegården, og fortalte om, hvordan Haslev kirke arbejde med forskellige grønne tiltag.
Sidste stop på ruten var Havdrup kirkegård og jorder hvor graver Ida Fischer viste rundt.
Hvordan deltager du i den grønne omstilling?
I Grøn Kirke ønsker vi at dele viden og inspiration til kirkens rolle i den grønne omstilling. Vi er sammen om at passe på Guds skaberværk og derfor hører vi meget gerne fra DIG hvis du har ideer, oplevelser mv., som du tænker, kan inspirere klima- og miljøtiltag i kirkelivet.
.
.
.
Det blev sunget høst- og skabelsessalmer i det fri til Skabelsesgudstjeneste i Vindinge kirke
I Vindinge kirke på Fyn flyttede præst Kristina Løvenstrøm kirkens Høstgudstjeneste, som blev afholdt søndag d. 8 september, ud i de smukke omgivelser omkring kirken. Vi har modtaget et skriv fra Kristina om tankerne bag Høstgudstjenesten:
Til glæde for alle deltagende holdte det tørt hele søndag aften, og Gudstjenesten forløb som planlagt det i det fri – omkranset af frugttræer og grønne buske i Præstemarkskoven lige ved siden af kirken, hvor der i løbet af foråret er plantet bænke og et enkelt bord. Der blev sunget høstsalmer og skabelsessalmer, lytter til ord og bønner og delt brød og vin.
Hvordan fejrer du din Skabelsestid?
Gennem Skabelsestiden deler vi historier fra hele landet, om hvordan både private, meningheder, organisationer mm. fejrer og markerer Skabelsestiden. Vil du dele din historie med hele det grønne fællesskab? Så send os en mail!
Skabelsestiden er i gang og i Frelsens Hær i Valby fejrer de tiden med en samtalegudstjeneste om den grønne omstilling.
Der blev sunget, talt og fejret, da Frelsens Hær i Valby søndag d. 8 september markerede Skabelsestiden med en samtalegudstjeneste om miljø og Grøn Kirke.
“Sidste år havde vi en lignende samtalegudstjeneste og derfor kiggede vi på, hvilke grønne tiltag vi så har arbejdet på siden”.
Sådan skriver Charlotte Hesthaven Lydholm fra Frelsens Hær i Valby. Blandt de grønne tiltag er blandt andet mere affaldssortering, brug af rigtigt porcelæn i stedet for plastik, udskiftning af lamper til LED m.m.
“Hvor grøn er min omsorg for mine efterkommere?”
Der var også plads til personlig refleksion, da medlemmerne i samtalegrupperne diskuterede, hvilke aftryk de hver især, og som kirke, sætter på jorden. Hvordan ser verden ud om 5, 10 eller 15 år, og hvad skal og kan vi gøre nu?
Hvordan fejrer du din Skabelsestid?
Gennem Skabelsestiden deler vi historier fra hele landet, om hvordan både private, meningheder, organisationer mm. fejrer og markerer Skabelsestiden. Vil du dele din historie med hele det grønne fællesskab? Så send os en mail!
Bierne summer og sommerfuglene sværmer på kirkegården ved Sebbers kirke. Igennem 3 år har graver Jens Terp og gravermedhjælper Ida arbejdet med den grønne omstilling af Sebber kirkegård, hvilket blandt andet har indebåret etablering af ‘vilde’ biobede og krydderurtebede, til glæde for både mennesker og insekter.
Ro og rum til fordybelse
Sebbers kirke ligger i naturskønne omgivelser i det nordjyske. Kirken er omgivet af marker med heste og er placeret således, at der fra kirkegården er udsigt over Halkær Bredning og “Bjerget” ved Sebbersund.
Kirkegårdsteamet har i deres grønne arbejde ønsket at skabe nye rolige, men vilde, rum til at nyde de stille stunder på kirkegården. De nye ‘rum’ har teamet blandt andet skabt ved at placere kryderurtebedde mellem bænkesættene på kirkegården, som indbyder de besøgende til at slå sig ned og nyde naturen.
Græs er godt
At skabe nye rum på kirkegården kræver ikke nødvendigvis en masse ressourcer. Ved at klippe græsset har graverteamet skabt nye stier og områder på kirkegården, som de besøgende kan gå af.
Men ikke kun kirkegårdens tobenende besøgende får glæde af de ny ‘græs-rum’. I samarbejde med de ansatte på den nærtliggende klostergård, hvor også greenkeepers’ne fra Sebbers golfklub holder til, har kirkegården etableret store cirkulære områder hvor græsset får lov til at gro vildt. Her kan alt med 2, 4 og 6 ben og vinger boltre sig, og bidrage til den øgede biodiversitet på kirkegården.
I følge graver Jens Terp har netop det at lave ‘vilde zoner’ og følge processen i de vilde områder været det mest spændende ved det grønne arbejde. Omend det til tider har været været svært at forsvare processen overfor de få skeptikere der har været, så har god dialog og skiltning om biodiversitet på kirkegården været med til at på langt de fleste med på den grønne vogn.
“Det mest overraskende ved at arbejde på at blive grøn kirkegård er at vi har fået så mange positive henvendelser omkring vores arbejde og de nye tiltag vi har lavet. Vi har også oplevet kæmpe støtte og opbakning fra vores menighedsråd” – Jens Terp.
I dag har Sebbers gravere arbejdet 1 år aktivt med Grøn Kirkes tjekliste til grønne kirkegårde og opfylder 28 punkter herpå, og arbejdet med grønne omstilling fortsætter med stor passion blandt markerne i Sebber.
Hvis du vil vide mere om Sebbers kirke og kirkegård, kan du besøge kirkens hjemmeside her. Du kan også lade dig inspirere af den grønne rejse på Sebbers kirkegård på deres Facebook side.
Citykirken Aarhus kan nu kalde sig Grøn Kirke. Den moderne og aktive frikirke opfylder 28/50 tiltag på Grøn Kirkes tjekliste og har nedsat et Grønt Udvalg som er dedikeret til at fortsætte det grønne arbejde.
Citykirken ligger i Aarhus Vest og har eksisteret siden 2010, hvor tre eksisterende frikirker i byen fusionerede. Kirken har omkring 500 voksne medlemmer og et væld af børn og unge.
Ifølge præst Kevin Joseph beror Citykirken Aarhus’ motivation for at være Grøn Kirke på at:
“(..)vi ønsker at være gode forvaltere af den jord og af de ressourcer vi er blevet givet, og fordi (som sloganet siger), vi ønsker at udvise taknemmelighed, respekt og omsorg for Guds skaberværk.”
Hvis du er nysgerrig på den pulserende bykirke og vil vide mere om deres tilbud til folk i alle aldre, kan du læse mere om den her.
På et højdedrag i Skamby
På et højdedrag i hjertet af den gamle adelsby Skamby ligger Skamby kirke. Skamby kirke kan dateres helt tilbage til det 1100-tallet, og hører således til blandt Fyens ældste kirker. Fra sin placering på højdedraget, kan kirken ses hen over husetagene fra alle verdenshjørnerne.
Skamby kirke og den grønne bevidsthed
I Skamby sogns menighedsråd har den grønne omstilling længe været et fast punkt på dagsordenen, når menighedsrådet mødes. Det seneste halve år har menighedsrådet konkret fokuseret på Grøn Kirke og Grøn Kirkegård, og i dag kan de stolt melde ud, at de opfylder 32 punkter på Grøn Kirkes tjekliste og 31 punkter på Grøn Kirkegårds tjekliste. Hele menighedsrådet inkl. pastoratets præster, samt graver og kirkeværge, har deltaget i udfyldelse af tjeklisterne.
Vi vil frem over arbejde videre med tjeklisten, så vi kan opfylde endnu flere tiltag.
(Jørgen Chr. Jørgensen, Næstformand v. Skamby Menighedsråd)
Dog stopper Skamby Kirke ikke ved de 31 og 32 opfyldte punkter – den grønne omstilling er forsat på dagsordenen og menighedsrådet har nedsat et Grønt Udvalg, bestående af 2 medlemmer af menighedsrådet samt graveren, som vil arbejde videre med den grønne omstilling.
Grøn kirkegård
Skamby kirkegården er først og fremmest begravelsesplads for alle beboere i Skamby Sogn samt folk med en særlig tilknytning til sognet.
“Selvom kirkegården ikke hører til blandt landets største, er her faktisk både begravet en prinsesse og en minister!”
Derudover er kirkegården også et rekreativt grønt område i byen, hvor man kan gå en tur og fordybe sig i Skamby sogns historie ved at se nærmere på de forskellige gravminder rundt omkring på kirkegården.
Skamby Kirkegård er rig på historiske gravminder. Selvom kirkegården ikke hører til blandt landets største, er her faktisk både begravet en prinsesse og en minister! Baron Blixen-Fineckes slægt fra Dallund har deres gravsteder her, og der er også flere monumenter over gamle gårdejerslægter i sognet. Mellem alle de gamle gravsten findes også flere flotte eksempler på moderne gravsten med deres eget individuelle præg.
Hvor gamle gravsteder er sløjfet er arealerne omlagt med græs. Kirkegården giver derfor et grønt indtryk. Vi har planer om at en del af disse områder skal omlægges til naturgræs og vilde planter.
Trolden Finn
Tror man på sagnet om Trolden Finn, så er den grønne omstilling ikke den første udfordring, som kirken har stået overfor.
Finn tog en stor håndfuld sten, og kastede dem af alt kraft mod kirken..
Ifølge sagnet ønskede trolden Finn at forhindre kirken i at blive bygget. I forsøget på at hindre byggeriet kastede Finn først mindre sten efter kirken, men disse ramte forbi og endte på markerne i Stensby, som i dag stadig døjer med de mange sten på deres marker. Herefter kastede Finn en enorm sten efter kirken, men også denne fløj forbi kirken, og endte i Søndersø, hvor den stadig ligger i dag. Til sidst forsøgte Finn at sparke kirken ned, men da Gud holdte hånden over kirken, resulterede sparket kun i et enkelt fodaftryk i den ydre kirkemur – hvilket vi stadig kan se i dag.
Hvis du vil læse mere om Skamby kirke og dens 900 års historie så besøg Skamby Kirkes hjemmeside her eller følg Skamby kirke op deres Facebook side her .
Foto: Line Østerby
“Nu rykker det i Vestjylland!” Sådan lød den begejstrede reaktion på Grøn Kirkes kontorer, da der lå en mail fra Skjern Kirkegård i indbakken. De havde udfyldt Grøn Kirkegård-tjeklisten, og dermed er der efterhånden en del små lysegrønne logoer på det danmarkskort, som viser, hvor og hvor mange grønne kirker, kirkegårde, organisationer og skoler, som findes i Danmark. For nyligt blev Hover, Ølstrup og Torsted kirkegårde nær Ringkøbing eksempelvis grønne.
Gå på opdagelse i det grønne danmarkskort her.
En kirkegård i forandring
Der behøver ikke være konflikter mellem hensyn til mennesker, dyr og natur, når der tænkes i nye og bæredygtige baner på kirkegården. Det er Skjern Kirkegård et godt eksempel på. På kirkegårdens hjemmeside skriver kirkegårdsleder Sabine Mogensen: “Der sker i disse år store ændringer på kirkegårdene. Begravelsesmønstret ændrer sig, og der er brug for at skabe nye former for gravsteder. For at kunne opfylde befolkningens ønsker nu og i fremtiden, er vi også her i Skjern nødt til at tilpasse os. […] Kirkegårdens besøgende vil opleve nogle ændringer hen ad vejen. Gravsteder, som er i brug, bliver ikke berørt af omlægningerne, men omgivelserne vil efterhånden skifte karakter”. Omlægninger er ifølge hjemmesiden styret af ønsket om, at alle også i fremtiden må få en god oplevelse på Skjern Kirkegård.
“Der sker i disse år store ændringer på kirkegårdene. Begravelsesmønstret ændrer sig, og der er brug for at skabe nye former for gravsteder. For at kunne opfylde befolkningens ønsker nu og i fremtiden, er vi også her i Skjern nødt til at tilpasse os”
Sabine Mogensen, kirkegårdsleder på Skjern Kirkegård
Nye mønske og ønsker – en kirkegård med plads til alle
Begravelsesmønstre og de besøgendes behov er altså under udvikling. F.eks. viste en afstemning på Naturmødet i Hirtshals, at en skovbegravelse var den mest ønskede begravelsesform. På Naturmødet ønskede mange, at kirkegårdene udvikles til at fremme forskellige muligheder. Det indebærer også større biodiversitet og en mindre klassisk og “firkantet” indretning. Mange gav udtryk for, at en tur på kirkegården er en smuk tur i naturlignende omgivelser. Hvor man før i tiden gik på kirkegården, fordi man skulle besøge et gravsted, så prioriteres det gerne at gå en tur på kirkegården for at nyde stedet. Samtidigt peger Sabines citat også på, at der skal være plads til dem, som ønsker at bruge kirkegården på “klassisk” vis. Derfor tænkes der i at inddele Skjern Kirkegård, så der inviteres til forskelligartet brug. Der er lavet rum på kirkegården, der stimulerer sanserne og indbyder til ophold. Andre rum giver plads til sørgende og folk, der søger refleksion. Og så skabes der plads til udendørs gudstjenester og -andagter på kirkegården.
Skjern Kirkegård prioriterer også områder til naturgræs og vilde planter med lidt eller ingen slåning. Der er plantet flerårige blomstrende planter på kirkegårdens arealer, og arealerne med perlesten og grus er reduceret. Og så skabes der gode levevilkår for insekter og andre dyr, ved at have åbent vand tilgængeligt og sikkert.
Læs mere om Skjern Kirkegård på kirkens hjemmeside. Du kan også dykke ned i kirkegårdens helhedsplan.
Brænder du for klima, kommunikation og kirkeligt samarbejde? Grøn Kirke søger en studentermedhjælper til at arbejde med kommunikation, hjemmeside og netværksarbejde samt diverse ad hoc-opgaver på sekretariatet.
Grøn Kirke er et netværk af kirker, kirkelige organisationer, kirkegårde og skoler med kristent værdigrundlag, der alle viser omtanke for Guds skaberværk gennem tiltag i teologi og praksis, der sætter fokus på eller mindsker belastningen af klima og miljø. Vi arbejder økumenisk og orienterer os internationalt samtidig med, at vi er lokalt forankrede i de grønne kirker i Danmark.
Opgaver
- Skrive artikler til Grøn Kirkes hjemmeside og udsende nyhedsbreve
- Opdatere, vedligeholde samt bygge videre på hjemmesiden i WordPress
- Ansvarlig for Grøn Kirkes SoMe
- Planlægge og gennemføre kampagner, events, kurser og projekter sammen med projektleder
- Assisterende kontorarbejde såsom opdatering af database, pakke og sende post m.v.
Kvalifikationer
- Erfaring med skriftlig kommunikation
- Erfaring med brug af WordPress
- Evne til at arbejde selvstændigt og følge en opgave til dørs
- Lyst til og gerne erfaring med at arbejde i en kirkelig organisation
- Gode samarbejdsevner til at indgå i et dynamisk netværk fra en bred vifte af dansk kirkeliv
- Interesse for krydsfeltet mellem kirke og klima både i teologi og praksis
Grøn Kirke er et arbejdsområde under Danske Kirkers Råd, som er Danmarks nationale kirkeråd med 17 kirkesamfund og 40 kirkelige organisationer. Grøn Kirkes sekretariat er en del af Danske Kirkers Råds sekretariat, og du vil derfor blive en del af et lille team bestående af generalsekretær, projektleder og projektmedarbejder.
Stillingen er på 8 timer om ugen fra 5. august 2024. Der kan forekomme aften- og weekendarbejde i forbindelse med konferencer, kurser mm. Løn svarende til Finansministeriets takst per time.
Send ansøgning, CV samt en præsentation af dig selv, der ville kunne bruges på Grøn Kirkes hjemmeside (max. en halv A4 side) til dkr@danskekirkersraad.dk senest den 23. juni 2024 kl. 23.59. (Der afholdes samtaler tirsdag d. 25. juni 2024 om formiddagen).
Læs mere om Grøn Kirke på www.gronkirke.dk
Læs mere om Danske Kirkers Råd på www.danskekirkersraad.dk
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Grøn Kirkes projektleder Sofie Larsen Kure på mail: slk@danskekirkersraad.dk. Du kan også kontakte nuværende studentermedhjælp Anne Hjul på ahj@danskekirkersraad.dk