Kirken i Hinnerup består af tre kirker med tilhørende kirkegårde: Vitten, Haldum og Grundfør. Med hele 39 krydser på Grøn Kirkegård-tjeklisten er de tre kirkegårde nu blevet grønne.
Derudover er der i pastoratet en sognegård med et tilhørende skovareal og et kirkekontor med store udendørs arealer. Ved Kirken i Haldum findes et meget stort naturligt engareal, og ved Ved Vitten Kirke er der tilknyttet et skovareal med springende friskvandskilder. Pastoratet vedligeholder således to kilder: Dronning Dagmar og Skt. Johannes kilde.
“De sidste tre år har vi så småt arbejdet med omlægningen” fortæller graver og kontaktperson Morten Lønvig og fortsætter: “Det grønnere, i alle aspekter, har dog rigtigt taget fart de sidste 1½ år”.
Han peger på, at det mest overraskende i processen har været erkendelsen af, at en sådan proces tager land tid. Ikke mindst fordi, det er vigtigt, at alle er med om bord, så at sige: teamet af ansatte, menighedsrødderne og ikke mindst de pårørende skal have forståelse for de grønne tiltag. For når en kirkegård for alvor stempler ind i det grønne arbejde, kan det ses.
Områder på en kirkegård vil ofte se vildere og endda mere “upasset” ud, når der gives plads til dyr og planter. Og på Vitten, Haldum og Grundfør er der arbejdet meget med netop dét: Der prioriteres områder til naturgræs og vilde planter med lidt eller ingen slåning; der er leve- og ynglesteder, der tiltrækker insekter, krybdyr, fugle og andet dyreliv på kirkegården, f.eks. i insekthoteller, veterantræer, kvashegn, kompostbunker, fuglehuse og lignende; der er plantet flerårige blomstrende planter på kirkegårdens arealer og så vidt muligt hjemmehørende arter; hjemmehørende træer og buske prioriteres, når der skal plantes nyt, og beskæring undgås så vidt muligt; døde og døende træer, fældede stammer og kvas efterlades på kirkegården, når og hvor det er muligt; arealerne med perlesten og grus reduceres og i stedet tilplantes der med flerårige blomstrende planter eller plejelette græsser f.eks. på tomme gravsteder eller stiarealer; mindst ét sted på kirkegården er der et sted ,ed åbent vand til insekter og andre dyr, og her er tilgængeligt og sikkert for alle dyrene. Som Morten Lønvig fortæller: “Der er plads til nye vilde tanker, selv på en gammel firkantet kirkegård”.
Når tingene ikke helt ser ud, som de plejer, er der både brug for kommunikation til kirkegårdens brugere, og for at tænke over, hvordan kirkegårdene indrettes bedst for de mennesker, der bruger den. Og heldigvis kan plads til mennesker og plads til dyr og planter sagtens forenes. På Vitten, Haldum og Grundfør kirkegårde er der eksempelvis rum, der stimulerer sanserne og indbyder til ophold. Andre områder giver plads til sørgende og folk, der søger refleksion. Generelt prioriteres det, at kirkegården er indbydende for mange typer af brug og åben for forskellige typer af aktiviteter. Det kan man gøre ved at opdele kirkegårdene i zoner og kommunikere, hvordan de bruges.
Der er en opblødning i gang på de tre kirkegårde, hvor man går fra stille gravpladser til friere rum med flere udfoldelsesmuligheder. Og Morten Lønvig peger da også på, at det givende helt klart har været, at omlægningen frigiver nogle kreative processer. Denne kreativitet har bl.a. udmøntet sig i nogle tiltag ud over dem, der er at finde på Grøn Kirkegård-tjeklisten: der er sat redekasser op, der arbejdes på at få kirkeuglen tilbage til sognene og der eksperimenteres med såkaldt “fuldemandsklipning” på havetraktoren. det betyder, at man klipper noget af græsset lidt tilfældigt og i forskellige højder, så der bliver varierende blomstring. Kirkegårdene samarbejder desuden med Favrskovs blomsterhandlere.
Læs mere om Kirken i Hinnerup og de tre kirkegårde her.
I Skanderborg Provsti ligger Blegind Kirke – en lille hvidkalket landsbykirke fra omkring år 1200. Med 30 krydser på tjeklisten kan Blegind Kirke nu kalde sig grøn kirke.
Selvom Blegind Kirke er lille og derfor også har et småt Grøn Kirke-udvalg bestående af tre mennesker, så bliver der arbejdet med de grønne tiltag grundigt og systematisk. Udvalget har arbejdet med tjeklistens punkter i lidt over et år, og Grøn Kirke er på dagsordenen til menighedsrådsmøder mindst to gange årligt. Derudover fylder det grønne arbejde altid på det årlige syn, hvor alle menighedsrådets medlemmer samt repræsentanter fra kirkens personale er til stede.
Blegind kirkes tjekliste vidner om det grundige og fortløbende arbejde med bæredygtighed, og kirken kan sætte flere krydser i hver kategori, sådan som man skal, for at blive en del af det grønne netværk. Særligt nogle af de mere konkrete og lavpraktiske kategorier springer dog i øjnene med ekstra mange krydser. Kirken har således sat kryds ud for følgende punkter i de tre kategorier “Kirkens indkøb”, “Kirkens energiforbrug” og “Kirkens affald”:
Kirkens indkøb Vi begrænser kirkens indkøb og prioriterer holdbarhed og genbrug.
Vi køber madvarer, som har mindst mulig klima- og miljøpåvirkning (økologiske, Fairtrade-mærkede, lokalt producerede og årstdiens).
Vi køber så vidt muligt miljømærkede produkter til rengøring, vedligeholdelse, kontor og udearealer.
Vi begrænser brugen af kemikalier i f.eks. rengøring, vedligeholdelse og udearealer.
Vi anvender genopladelige batterier, hvor vi kan.
Kirken overgår til mest muligt at informere elektronisk og til fortrinsvist at modtage aviser, tidsskrifter og publikationer elektronisk.
Kirkens energiforbrug Vi har fået foretaget en energiøkonomisk gennemgang af kirkens bygninger og følger dens anvisninger, så godt vi kan.
Vi aflæser vores målere for vand, el, varme og gas med passende intervaller.
Vi bruger LED-pærer, hvor det er muligt.
Vi slukker lyset i rum, som ikke er i brug og/eller har opsat (lys)sensorer og timere.
Vi slukker for computere og andre kontormaskiner, når de ikke er i brug, f.eks. ved at buge spareskinner.
Vi opvarmer med varme, der produceres mest muligt miljø- og klimavenligt.
Vi sænker temperaturen, når der ikke er folk i kirken, menighedshuset/sognegården og på kontoret.
Vi begrænser brugen af vand.
Kirkens affald Vi prøver at reparere vores ting og afleverer, hvad vi ikke kan bruge, til genbrug.
Vi reducerer vores madspild.
Vi bruger fortrinsvist rigtigt service frem for engangsservice. Køber vi engangsservise, er det så vidt muligt af nedbrydelige materialer.
Vi printer og kopierer fortrinsvist på begge sider af arket. Vi anvender restpapir og sorterer det, vi ikke bruger.
Vi komposterer affald forsvarligt, enten på egen jord eller ved godkendt kompostering.
Vi leverer pap, papir, glas og metal til genbrug.
Vi leverer elektrisk affald til godkendt modtagelse eller, hvor det er muligt, til genbrugssortering.
Vi leverer batterier, PVC-plast, kemikalierester, elpærer samt toner- og printerpatroner til gokendt modtagelse.
Et bæredygtigt middagsbord
Opskrifter og refleksioner over kirkens mad
Håbet for hæftet “et bæredygtigt middagsbord” er dobbelt. Vi ønsker at kalde til større bevidsthed om madens betydning, både for os som kristne og for vores påvirkning af naturen. Med den bevidsthed håber vi også at anspore til handling – hjemme ved vores egne gryder, i vores menigheder og i vores adfærd overfor næsten. Som en praktisk håndsrækning har vi derfor inkluderet et afsnit med opskrifter af Claus Meyer. Her finder du både sæsonaktuelle og bibelsk inspirerede festmåltider til kirkeårets højtider og inspiration til grønne spisevaner i årets almindelige hverdage.
Find inspiration til mere bæredygtig og grøntsagskærlig fællesspisning i kirken
grøntsagskærlige opskrifter udviklet til fællesspisningsbrug i kirke – af underviser og kogebogsfatter, Tina Scheftelowitz
Webinar
Om hæftet “et bæredygtigt alterbord” og fællesspisninger og mere grøntsagskærlig mad i kirken
Mad og fællesspisninger er en stor del af kirkens sociale arbejde og hverdag. I dette webinar sætter vi fokus på både teologiske og praktiske vinkler på emnet. Peter Fischer-Møller og Naja Mottelson er begge en del af Grøn Kirkes arbejdsgruppe og har været med til at lave en udgivelse, der sætter teologisk og etisk fokus på mad. Tina Scheftelowitz er kogebogsforfatter og foredragsholder og har sammen med Grøn Kirke lavet et pilotprojekt om mere grøntsagskærlig fællesspisning i en kirke og vil komme med inspiration til den praktiske del.
Foto: Columbus Leth
Grøntsagskærlig køkkenworkshop
Ønsker I for alvor at blive inspireret og hjulpet i gang med mere grøntsagskærlig mad? Så kan I bestille en køkkenworkshop med kogebogsforfatteren Tina Scheftelowitz. I videoen nedenfor kan I se, hvordan en køkkenworkshop med Tina foregik i Brøndby Strand Kirke.
Læs mere om indholdet på en workshop herKontakt Tina Scheftelowitz via hjemmesiden: www.salathovederne.dk
Der findes nu mere end 100 grønne kirkegårde i Danmark! Ordningen kun er ca. fire år gammel, men interessen for arbejdet med den grønne tjekliste for kirkegårde har været stor. Det samme har interessen for de mere end 10 kurser for medarbejdere på kirkegårde, som er blevet afholdt rundt om i landet.
Der er en flere tal, man kunne gribe fat i, i forsøget på at beskrive arbejdet med grønne kirkegårde. Siden 2021 har 102 kirkegårde kunnet sætte de nødvendige 26 ud af 50 punkter på Grøn Kirkegård-tjeklisten. Fire ERFA-grupper er opstået rundt om i landet. Og ca. 800 mennesker været afsted på i alt 13 kirkegårdskurser. Det vidner ifølge Grøn Kirkes projektkoordinationer Sofie Larsen Kure om, at man havde fat i den lange ende, da man i 2020 søgte Folkekirkens Udviklingsfond om penge til projektet: “Citat”.
De første inspirations-kurser for kirkegårdspersonale blev afholdt i Otterup og Holstebro. Dengang skrev Sofie Larsen Kure bl.a. følgende i en artikel om arbejdet med bæredygtighed på landets kirkegårde: “Grøn Kirke handler fx om at tage vare på Guds skaberværk, om næstekærlighed og om håb, og det er kirkegårdsmedarbejderne også med til at understrege i deres arbejde med at passe og pleje jorden. Derudover kan arbejdet på kirkegården være med til at reducere udledningen af CO2, skabe rum for vilde dyr og planter, beskytte grundvandet og være et sted, som understreger værdien af skaberværket”. Dengang som nu viste det grønne arbejde på kirkegårdene, at det ikke er ligegyldigt, når der bliver plantet stauder på de tomme gravsteder, som bliver til føde for insekter, og som ender i buketter til alterbordet i stedet for importerede roser fra Kenya. Det er heller ikke ligegyldigt, når kirkegården begynder at kompostere grønt affald og dermed anvende egen kompost. Selv små tiltag kan gøre en forskel – både for klima og miljø, og for bevidstheden hos de mennesker, der færdes på kirkegårdene. At være Grøn Kirkegård handler både om, hvad der gøres, hvordan der kommunikeres, og hvordan der skabes plads til både dyr og mennesker med forskellige behov og ønsker.
Pluk selv-have på Nysted Kirkegård
Keld Balmer Hansen er provst i Bogense provsti og formand for Grøn Kirkes arbejdsgruppe. Da Grøn Kirkegård-tjeklisten stadig var helt ny, fortalte han i en artikel til Fyens Stiftstidende, at den blev modtaget godt, men at der altid kan være nogle, som har sine forbehold, når der sker forandring. Her ca. fire år senere peger erfaringerne fra de godt 100 grønne kirkegårde dog på, at forandringen ude på de enkelte kirkegårde er blevet budt velkomne, når blot kirkegårdens brugere er blevet inddraget. Da Aastrup Kirkegård blev grønne, fortalte graver Ole Toft Sørensen f.eks.: “Vi har fra starten sat skilte om på kirkegården med information om hvad tanken var, bag vores nye tiltag. Og de er kun blevet taget godt imod”. Samme erfaring gjorde man sig på Ring og Brædstrup Kirkegårde, som kaldte arbejdet med tjeklisten for “Et godt og spændende samarbejde, hvor vi får input mange steder fra og møder kæmpe opbakning også fra brugerne af kirkegården. Vores oplevelse er, at det har været længe ventet […] Vi lavede en brugerundersøgelse for tre år siden, som tydeligt viste, at vores brugere ønskede flere tæer, stillerum og natur”. Sådan fortæller kontaktpersonerne Ingelise Lundby Thorvaldsen og Inger Hørlyck Jensen, som desuden tilføjer: “Opbakningen blandt medarbejderne har været fantastisk, og for dem giver det en stolthedsfølelse omkring arbejdspladsen”.
Insert Image
Og skulle der være en enkelt eller to, som stadig ikke er overbevist om gevinsten ved at blive Grøn Kirkegård, så fortæller Else Stie, graver på Varnæs Kirkegård: “Det har overrasket hvor meget vi i forvejen gjorde rigtig. Men det er nok fordi vi alle tænker på det bedste for naturen og lidt på pengene. Der er faktisk en del at spare ved at blive grøn kirkegård”.
“Nu er det vist på tide at vi kommer på listen, eftersom der er billeder fra vores kirkegård i jeres materiale!”. Sådan indledtes en mail fra Havdrup Kirkegård, som har udfyldt Grøn Kirkegård-tjeklisten og kan sætte imponerende 40 ud af 50 krydser + fire ekstra under “egne tiltag”. Som beskeden hentyder til, så er arbejdet med grønne tiltag på kirkegården dermed langt fra nyt for Havdrup Kirkegård, som ligger i den lille stationsby Havdrup mellem Køge og Roskilde. “Vi har arbejdet med principperne for Grøn Kirkegård, mere biodiversitet og mangfoldighed de sidste 13 år” fortæller graver og kontaktperson Ida Fischer.
Havdrup kirke er med på den grønne omstilling. Bæredygtighed og naturlig cyklus er i fokus i kirken såvel som på kirkegården. For ikke at tale om skønhed! For som Ida Fischer fortæller, så skal en tur på kirkegården gerne føles som at gå i Paradisets have. Derfor er der i løbet af de sidste 12-13 år plantet i hundredevis af blomstrende stauder i de tomme, store grave. På den måde bevares den gamle kirkegårdsstruktur, mens stauderne både er smukke at se på, leverer blomster til alteret i kirken og gavner dyre- og insektliv. Det samme går de kvashegn, som man i år har etableret på kirkegården og i præstegårdshaven. Her lægges alle nedfaldsgrene og kviste. Det udgør et fint insekt- og pindsvinebo!
På Havdrup Kirkegård lægger man desuden hvert år hestemøg ud under stauderne som gødning. På den måde undgår man at bruge kunstgødning, og samtidigt giver det en god jordforbedring.
På Havdrup Kirkegård har man på egen krop mærket, hvordan natursynet er under forandring. Arbejdet med at lave en grøn kirkegård er handler bl.a. om at bevæge sig væk fra den traditionelle kirkegård og henimod en mere frodig og naturpræget kirkegård. Og det har krævet lidt tilvænning fra brugerne, fortæller Ida Fischer: “Men ting tager tid, og vi kan mærke at det falder mere naturligt nu. Det hele kan godt skabe lidt uro og undren hos folk, og til tider kan de tro at vi slet ikke passer vores arbejde”. Men selvom det har krævet tilvænning og kommunikation, så har processen også været både spændende og sjov med plads til kreativitet og nye idéer. Menighedsrådet bakker op om processen og har stor tillid til de kompetente medarbejdere på kirkegården. “Og så er det bare dejligt at se resultatet af vores gode arbejde” afrunder Ida.
Inspiration fra Havdrup KirkegårdUd over de 50 faste punkter på Grøn Kirkegård-tjeklisten, har Havdrup Kirkegård indført en håndfuld af deres egne grønne tiltag, som du kan lade dig inspirere af:
- Vi genbruger selv gravstenene på kirkegården
- Vores præst holder foredrag om vores kirkegård og dens tiltag
- Vi bruger marksten fra den lokale landmand, både til pynt, stendiger og gravsten
- Vi har høns på kirkegården, som bidrager med gødning og æg, og som fodres med madaffald og ukrudt
Læs mere om Havdrup Kirkegård
- Foredrag med sognepræst Kristine Stricker Hestbech: https://lof.dk/oest/kurser/natur-udeliv/besog-den-smukke-vilde-kirkegard-og-praesteeng-ved-havdrup-kirke/id/80241900
- Artikel fra Tidsskrift for praktisk økologi: https://landing.churchdesk.com/da/b/149247/havdrup-kirkegaard-inspirerer-til-biodiversitet
- Link til kirkens hjemmeside: https://www.havdrupkirke.dk/kirkegarde/havdrup-kirkegard-
Med Enghøj Kirke har Randers fået sin første grønne kirke! Enghøj Kirke er en nyere kirke fra 1994, og den ligger i et forstadssogn til Randers. Enghøj Kirke kan på nuværende tidspunkt sætte 33 krydser i den grønne tjekliste.
I Enghøj Kirke har personale, menighedsrådsmedlemmer og præster i en længere periode arbejdet sammen om et fokus på en grønnere profil. Så da man udfyldte Grøn Kirke-tjeklisten og opdagede, at man allerede kunne sætte 33 krydser, vakte det glæde. Sognepræst Alice Pedersen fortæller: “Det giver kun lyst og motivation til at arbejde videre”. Hun fortsætter: “At blive grønnere er kun en naturlig del af at være kirke: Ansvar for skaberværket og for de kommende generationer”.
Der er ingen kirkegård ved Enghøj Kirke, men der er nogle udearealer rundt om kirken, hvor man også kan arbejde med grønne og bæredygtige tiltag. Kirken har bl.a. etableret og understøtter naturlige levesteder for vilde dyr og planter på kirkens udearealer for at fremme biodiversiteten i lokalsamfundet.
Ofte kan arbejde om klima, miljø og diakoni på fineste vis gå hånd i hånd. Det ser man bl.a., når Enghøj Kirke arbejder sammen med Menighedsplejen i Danmark om driften af en genbrugsbutik i lokalsamfundet.
Enghøj Kirke har også allerede implementeret tiltag, som ligger ud over de 50 tiltag, som udgør Grøn Kirke-tjeklisten: På alteret i Enghøj Kirke brænder nemlig olielys frem for stearinlys. Ifølge en undersøgelse fra Teknologisk Institut afgiver en vegetabilsk olielampe 435 gange færre partikler end et almindeligt fyrfadslys af stearin (læs mere her). Alice Pedersen fortæller: “Der blomstrer allerede flere idéer til at arbejde videre med Enghøj kirke som Grøn Kirke, og det vil vi gøre med entusiasme og glæde!”
Læs mere om Enghøj Kirke her.
Med hele 42 ud af 50 mulige krydser er Herfølge Kirkegård blevet grøn kirkegård. Kim Bo Jensen, kirkegårdsleder, fortæller: “Vi har arbejdet med processen i seks måneder, og i denne er vi blevet en del klogere på, hvordan vi er som kirkegård overfor brugerne”.
Under kategorien “Brug af kirkegården” på den grønne tjekliste, har Herfølge Kirkegård da også kunnet sætte kryds ud for alle seks tiltag. Det betyder i praksis, at der bl.a. er rum på kirkegården, der stimulerer sanserne og indbyder til ophold. Andre rum giver plads til sørgende og folk, der søger refleksion, og der gøres også plads til udendørsgudstjenester og -andagter. God kommunikation hjælper kirkegårdens brugere til at forstå de forskellige zoner og deres brug. Der sikres også rum til både dyr og planter med et stort fokus på biodiversitet.
Herfølge Kirkegård består af 6,4 hektar areal, og her er både traditionelle begravelsespladser, græsgrave med plade i plæne samt en hel afdeling i skovkirkegården. Kirkegården har et helt unikt udtryk, som bl.a. stammer fra en stor niveauforskel og en gammel kalkgrav, som i dag er urnegravstæder i græsplæne. Brugen af vandværksvand begrænses f.eks. ved at indsamle og benytte regnvand til vanding af kirkegårdens planter i det omfang, det er muligt.
Herfølge Kirkegård har desuden foretaget en række tiltag under kategorien “cirkulær kirkegård og affald”. Som eksempler herpå kan det nævnes, at man begrænser mængden af vand, der afledes til kloak, f.eks. ved opsamling i sø eller mose, eller ved nedsivning i regnbede. Og Vi man har indgået et samarbejde med stenhuggere om at genbruge uafhentede gravsten.
Herfølge Kirke har været grøn siden 2022. Det kan du læse om her. Du kan mere om både kirke og kirkegård på Herfølge Kirkes hjemmeside.
Vi har arbejdet med processen i seks måneder, og i denne er vi blevet en del klogere på, hvordan vi er som kirkegård overfor brugerneKim Bo Jensen, kirkegårdsleder
Sidste år blev Brædstrup Kirkegård en del af det grønne netværk. Nu er det så Brædstrup Kirke, som har arbejdet med tjeklisten og er klar til at blive tilføjet til listen af grønne kirker. Det grønne arbejde var altså ikke nyt og fremmed i Brædstrup, da man begyndte at se på Grøn Kirke-tjeklisten. Og det mest overraskende i processen var da også, hvor mange punkterne, kirken allerede udfyldte. Brædstrup Kirke er under 100 år, og for fem år siden skiftede man til LED-lys. Kirken har fjernvarme og blev i 2017 isoleret med papirisolering.
Arbejdet med forskellige bæredygtige ideer har en positiv effekt – og ikke kun på natur, klima og miljø udenfor kirken: “Vi oplever en fællesskabsfølelse omkring det at være grønne. Både menighedsråd, personale og brugere er positive og fremmende i forhold til ideer og tiltag”, fortæller Brædstrup Kirke.
I dag kan kirken sætte kryds ud for 32 punker, og der arbejdes fortsat videre på flere og nye grønne tiltag. Læs mere om Brædstrup Kirke her.
På halvøen Sundeved i Sønderjylland ligger den lille by Varnæs. Varnæs Kirkegård er nyeste skud på stammen i det grønne netværk. Kirkegården allerede krydse 32 punkter af på tjeklisten og arbejder videre med at forbedre forholdene for naturen på den smukke kirkegård. Her kan du læse om Varnæs Kirkegårds arbejde og proces.
Af Else Stie Kuhlmann, graver ved Varnæs kirke
For en del år siden blev det besluttet at nedlægge de nyeste afdelinger på sigt, så der stadig kan generhverves gravsteder, men ikke erhverves nye. Det vil sige, at familien kan beholde og bruge gravstedet så længe, de ønsker. Når et gravsted nedlægges i de afdelinger, bliver det lagt ud i græs. På sigt laves de om til en lille skov. Vi starter i det små, med at konfirmanderne hvert år planter et træ for deres årgang. Der er også andre steder på kirkegården, der er lagt ud til græs, især de områder hvor vi har urnegrave. Vi har et lille stykke jord lige uden for diget, som bliver lavet om til en blomstereng.
Artiklen fortsætter under billederne
Vi arbejder også med at få masser af stauder ind på kirkegården, så der er noget at plukke af til buketterne på alteret og kirkegårdens brugere er velkomne til at plukke en buket. Det er meget sjældent, at vi køber afskårne blomster, da vi næsten hele året kan finde noget til vaserne.
Vi har mange tiltag i gang, men der skal være både tid og penge, hvis der ikke kan findes gratis materialer. Mange af tingene er genbrug fra nedlagte gravsteder, hvor vi også bruger de planter, der ikke er blevet for store.
Vi har aktivt arbejdet med tjeklisten i to år, og mange ting kunne vi krydse af fra starten, da vi altid tænker meget på miljøet, dyre- og fuglelivet omkring vores kirke. Vi har både harer, der bor på kirkegården, rådyr, der overnatter her og spiser vores blomster (de blomstrer igen efter en uges tid), mus og ræve. Der skal også være plads til alle dyrene. Vi sørger altid for, at der er vand i fuglebadene på kirkegården. Vi har masser af æbletræer ved graverhuset, og når æblerne falder, slår vi ikke græs mere under træerne. Så er der til dyrene, og sognets beboere kan hente nedfaldsæbler. Det fungerer fint. Der er nok til alle.
Det har overrasket, hvor meget vi i forvejen gjorde rigtigt. Men det er nok fordi, vi alle tænker på det bedste for naturen og lidt på pengene. Der er faktisk en del at spare ved at blive grøn kirkegård.
Vi har planer om at skrive lidt på vores hjemmeside, med forklaringer på de tiltag, der er gjort, og hvad vi på sigt ønsker at lave, for at vi kan skåne vores flotte natur.
Næstved Kirkegårde består af Østre Kirkegård og Næstved Gl. Kirkegård. Østre kirkegård er opdelt i gravgårde, med hver sit individuelle udtryk, mens Næstved Gl. Kirkegård er en traditionel kirkegård med karakter af park. Langt de fleste gravsteder ligger her som små individuelle øer i en stor mosaik, som kirkegårdene selv udtrykker det på deres hjemmeside.
Grøn Kirkegård-tjeklisten udarbejdet af Næstved Kirkegårde vidner om et stort og alsidigt grønt engagement med en række krydser i alle kategorier. Alligevel er der særligt to områder, hvor kirkegårdene synes at have lagt et ekstra stort fokus: “Formidling af grønne tiltag til brugere af kirkegården” og “biodiversitet – rum til dyr og planter”.
Formidling af grønne tiltag til brugere af kirkegårdenAt være Grøn Kirkegård handler selvfølgelig i høj grad om det, der gøres. Men tilsvarende vigtigt er det, hvordan det kommunikeres til kirkegårdenes brugere. Både fordi, kirkegårdens brugere må vejledes, hvis mange af de grønne tiltag skal lykkes. Men også fordi vi i Grøn Kirke gang på gang hører, at de kirker og kirkegårde, som formår at formidle og inddrage brugerne, oplever en meget stor opbakning til den grønne omstilling. Kommunikation og inddragelse kan være med til at skabe en ændring i mentalitet og fokus. Den grønne kirkegård kan desuden blive et sted, hvor der kan undervises, og hvor biodiversitet og bæredygtige tiltag kan opleves i praksis. Det er netop tilfældet på Næstved Kirkegårde, hvor man underviser i bæredygtighed på kirkegården og inddrager kirkegårdene i kirkens øvrige aktiviteter. Kirkegården brugere vejledes i korrekt affaldssortering, og pårørende vejledes i bæredygtig praksis for beplantning og vedligehold af stauder. I dialog med lokale bedemænd sætter Næstved Kirkegårde fokus på bæredygtig praksis for begravelser og urnenedsættelser, og lokalmiljø, lokale foreninger og menighederne involveres i planlægning af brug af kirkegårdenes arealer.
Biodiversitet – rum til dyr og planterDer skal ikke meget til, for at der er plads til både dyrelivet og kirkegårdens brugere. Fuglekasser, brændestabler, gamle træer og stammer, kvas, kompostbunker og kirkegårdsdiger er alle gode levesteder for dyr og insekter, hvis de får lov at være. Og på Næstved Kirkegårde er biodiversitet tænkt ind i planlæsningen og driften af kirkegårdene, og brugerne informeres om tiltagene. Kirkegårdene prioriterer områder til naturgræs og vilde planter. Der er leve- og ynglesteder, som tiltrækker insekter, krybdyr, fugle og andet dyreliv på kirkegårdene. Flere-årige blomster plantes på kirkegårdenes arealer – og så vidt muligt hjemmehørende arter. Næstved Kirkegårde prioriterer også hjemmehørende træer og buske, når der skal plantes nyt, og undgår så vidt muligt beskæring. Døde og døende træer efterlades, når og hvor det er muligt, og det samme gælder fældede stammer og kvas. Man har reduceret arealerne med perlesten og grus, og kirkegårdene har steder med åbent vand til insekter og andre dyr – områder, som selvfølgelig er sikre og tilgængelige for dyr.
Billeder er lånt fra Næstved Kirkegårdes hjemmeside.
Arbejdet med de grønne tiltag på kirkegårdene skriver sig i Næstved Kirkegårdes tilfælde ind i en lang historie, som går helt tilbage til starten af 1800-tallet. Du kan læse om kirkegårdenes historie i folderen ”Kirkegårdskultur 1821-2021 – Næstved Gamle Kirkegård”.