1. september – 4. oktober er Skabelsestid
Overvej hvad der giver mening i jeres sammenhæng – brug tiden fra 1. september til 4. oktober på at hylde Skaberen og skaberværket og til at træde lidt lettere på den jord, vi har fået givet.
Skabelsestid
Skabelsestiden er en periode i kirkeåret, hvor man sætter fokus på Gud som skaber og på skabelsen. Kirker i Danmark, og mange steder i resten af verden, sætter i denne periode særligt fokus på Guds skaberværk.
Hvordan markeres skabelsestidenNogle kirker bruger skabelsestiden til at forny de gamle høsttraditioner og holder en gudstjeneste, som ikke kun handler om høst, men også om glæden ved jordens mangfoldighed og menneskets ansvar for skaberværket. Det er også en god anledning til – udover en gudstjeneste – at holde et arrangement, der sætter fokus på vores ansvar for den jord, vi er blevet givet. Få inspiration her på siden, til hvad du og din kirke kan gøre. Laver I noget spændende, så skriv gerne til os om det: gronkirke@gronkirke.dk
Find mere inspiration under fanen med årstalLæs om baggrunden for skabelsestidenLæs mere om det internationale og økumeniske perspektiv
Få liturgisk inspiration
Herunder kan du se liturgisk inspirationsmateriale, som har været brugt i forskellige kirker i Skabelsestiden.
Et bæredygtigt alterbordet – et hæfte med inspiration. Læs mere her
Høstgudstjeneste med globalt udsyn, klimaretfærdighed, grøn spiritualitet, aktiviteter med børn. Læs mere her
Sange og salmer om Skaberen og skaberværket. Læs mere her
Indledningskollekt til skabelsestidsgudstjeneste. Læs mere her
Fokus på natur – indsamling og GPS løb Læs mere her
Sensio Divina – at lytte til Gud igennem naturen. Læs mere her
Dialogprædiken om klima, krise og håb. Læs mere her
Det daglige brød og oversvømmelser – en skabelsestidsgudstjeneste. Læs mere her
Bøn i retning af de fire verdenshjørner med udgangspunkt i verdensmålene. Læs mere her
Det Kristne Europæiske Miljønetværk ECEN. Refleksionskalender og liturgisk materiale
Simon Peters Kirke planter æbletræer
I Grenaa har de på fornemmeste vis inkluderet både Lutherundervisning, spisning og fællesskab i deres træplantningsprojekt, i et samarbejde mellem kirken og FDF kredsen
Da Simon Peters Kirke i Grenå modtog et brev om ”Plant Håb i verden” kampagnen, synes de det var en god idé at plante træer sammen med den lokale FDF kreds.Kordegn ved Grenaa sogn og leder af FDF kredsen Jette Maul Nielsen fortæller hvordan det gik til: ”Da man kunne støtte Myanmar med et træ, og FDFs eget missionsprojekt også er Myanmar, så slog vi de to ting sammen. Vi fik en sponsor til vores træer (vi har plantet to, et ved kirken og et ved FDF Huset) og så planlagde vi følgende: To munke (præsten Christina Philipstatt og jeg klædt i sorte munkekutter, som vi havde lånt i vores lokale amatørteater) kommer ind i kirken, hvor der ikke er tændt lys på alteret. Den ene slår sig og bander lidt højt. Den anden forsøger at sælge ”ham” et afladsbrev (hvor beløbet vil gå til ”fredagsslik” til biskoppen). Børnene får forklaret hvad afladsbrev er, hvorefter den første munk sætter sine teser op midt i kirken og den anden tænder for lysene på alteret. Herefter fortæller munkene på skift om Luther, om teserne, om det med at plante et træ, om håb.
Salmerne var ”Nu fryde sig hver kristen mand”, ”Livstræet” og ”Du, som har tændt” – udover disse sang vi FDFs egen Myanmar sang fra vores sangbog ”March & Lejr”, som alle børnene kendte. Til sidst gik vi alle ud i haven bagved kirken og plantede et æbletræ. Og så var der spisning. I løbet af spisningen kunne børnene skrive bønner/teser og sætte dem på et billede af en Playmobil-Luther, der var forstørret lidt! Alt i alt en rigtig hyggelig aften med god stemning!
PLANT HÅB I VERDEN!
Grøn Kirke og Folkekirkens Nødhjælp opfordrer alle kirker og trossamfund til at plante træer lokalt og ude i verden.
Ved at plante træer, er vi med til at sætte synlige og varige håbstegn. En anekdote fortæller, at Martin Luther engang blev spurgt: ”Hvad ville du gøre, hvis du fik at vide, at verden gik under i morgen? ” Han svarede: ”Så ville jeg plante et æbletræ i dag.”
Vi ser alt det herlige på jorden, som vi sammen har fået og har fået medansvar for. Men vi ser også de kæmpestore udfordringer med menneskeskabte ændringer i klima, miljø og livsvilkår. Det er nemt at miste modet. Men som kristne kan vi gøre som Luther og vælge håbet og kærlighed til skaberværket – og plante et træ!
PLANT ET TRÆNår du køber et træ, vil det fungere som en donation til Folkekirkens Nødhjælps træplantningsprojekter i verdens fattigste lande. Køb et træ herHENT INSPIRATION– Tips og ideer– Inspiration til andagter, bønner og gudstjenester med fokus på skaberværket
1. PLANT LOKALT
Grøn Kirke foreslår alle menigheder at planlægge at plante håbstræer eller anlægge lidt natur. Det kan ske i samarbejde med nabokirker, andre trossamfund, kommunen eller lokale foreninger. Plant og lad gro, hvad der giver glæde og mening, og brug det derefter i fællesskab:
* Plant æbletræer f.eks. af gode danske æblesorter, eller* Plant andre slags træer og buske, gerne hjemmehørende danske arter* Lav grønne livsrum også i byen og skab blomsterenge og vandhuller* Bevar det, der allerede gror, historiske planter og store gamle træer ved kirkedigerne
Få inspiration til, hvad I kan plante
2. PLANT UDE I VERDEN
Nogle steder i verden mister lokalbefolkninger deres livsgrundlag på grund af klimaforandringerne og mangel på træer. Der er brug for, at der plantes træer for at imødekomme disse udfordringer. * Støt Grøn Kirkes samarbejdspartnere, Folkekirkens Nødhjælps, plantning af træer i områder i verden, hvor følgerne af klimaforandringerne mærkes i form af ekstrem tørke, voldsom og uforudsigelig regn, som skyller træer, bjergskråninger og veje væk, og gør det vanskeligt at dyrke jorden.
Læs mere her
3. KOM PÅ DET GRØNNE HÅBSKORT
Alle kirker og kirkesamfund inviteres til at deltage – og man behøver ikke at være Grøn Kirke i forvejen. Du kan også være med som enkeltperson. Fortæl os og andre om din træplantning og arrangement. Så kommer du på Danmarkskortet, så man kan se de steder i Danmark, hvor der plantes håb. Send en mail til gronkirke@gronkirke.dkPå kortet kan du følge med i, hvor der plantes håb i Danmark. Kortet opdateres løbende.
Artikler om Håb til handling
Minikonformander og konfirmander planter håbstræer på Hannæs
Testrup sogn planter håbstræer
Hope is the only thing stronger than fear
GRØNNE KIRKER I DANMARK
Her kan du læse mere om grønne kirker i Danmark. Kirkerne er opdelt efter områder, så klik på et område herunder, og du får en oversigt over grønne kirker der.
Fyn og øerHovedstadsområdetNordjylland
NordsjællandMidt- og Vestjylland
GRØNNE KIRKEGÅRDE I DANMARK
Her kan du læse mere om grønne kirkegårde i Danmark. Kirkegårdende er opdelt efter områder, så klik på et område herunder, og du får en oversigt over grønne kirkegårde der.
Fyn og øer HovedstadsområdetNordsjællandVest- og SydsjællandNordjyllandMidt- og VestjyllandØstjyllandSønderjyllandUdlandet
Grøn kirke
Grøn kirkegård
Grøn kirkelig organisation
Grøn Skole m/ kristent værdigrundlag
Mangler I på listen? Gennemgå tjeklisten og kontakt gronkirke@gronkirke.dk. Så sætter vi jer på listen og på kortet.Markørerne på kortet ovenfor viser hvor i Danmark, der er grønne kirker, grønne kirkelige organisationer, grønne skoler med kristent værdigrundlag og grønne kirkegårde. Klik på de enkelte markører for at læse mere.
GRØN SKOLE MED KRISTENT VÆRDIGGRUNDLAG
Hovedstadens kristne gymnasium
GRØNNE KIRKELIGE ORGANISATIONER I DANMARK
Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling
Folkekirkens Mellemkirkelige Råd
Helsingør Stiftsadministration
International Aid Services (IAS)
Israelsmissionens Unge Kirkepartner
Skoletjenesten Kalundborg SlagelseIsraelsmissionens UngeViborg Stift
For at blive Grøn Kirkelig organisation, skal organisationen gennemgå en tjekliste med 48 punkter inden for 6 kategorier. Når man kan sætte kryds ved mindst 25 punkter med mindst to punkter i hver kategori, kan man registrere sig som Grøn Kirkelig Organisation. Tjeklisten indeholder en vejledning, som uddyber punkterne og hjælper på vej. Hent tjeklisten nedenfor:
|
PDF-format |
Word-format |
|---|---|
 |
 |
Det er gratis at blive Grøn Kirkelig Organisation
TILMELDING
Når I har gennemgået tjeklisten og …- Opfylder mindst 25 af de i alt 48 tiltag (der skal sættes mindst to krydser i hver kategori).- Har nedsat et grønt udvalg. En af udvalgets personer udpeges som kontaktperson til Grøn Kirke (som administrerer ordningen)…. så send en e-mail med følgende informationer til gronkirke(at)gronkirke.dk:1. Kontaktperson og e-mail2. Hvor længe har I arbejdet med tjeklisten, inden I blev Grøn Kirkelig Organisation?3. Hvor mange punkter opfylder I?4. Et par ord om jeres proces: Hvad har været det sjoveste / sværeste / mest overraskende i arbejdet med at grønne jeres organisation?5. Et foto6. En kopi af jeres tjekliste
Så vil vi tilføje jer til listen over grønne kirkelige organisationer, samt sætte jer på Danmarkskortet over grønne kirkelige organisationer.Desuden vil i modtage en plakat til at hænge op i jeres organisation.
EN GOD PROCES
Det er en proces at arbejde med tjeklisten – tag god tid til den. Overvej de 48 punkter på jeres sekretariat og beslut, hvilke punkter I kan og vil påtage jer. Det er en god idé at inkludere alle ansatte og frivillige i processen.
HANDLINGSPLAN
Vi opfordrer organisationer til at lave en handlingsplan for arbejdet med Grøn Kirkelig Organisation.
Download skabelon til handlingsplan
NYHEDER FRA DE GRØNNE KIRKELIGE ORGANISATIONER
inspirationsbank, økumenisk, stiftsadministration
Viborg stift er blevet Grøn stift
affald, affaldssortering, erfaringer
Er din kirke eller organisation klar til at sortere affald inden udgangen af 2022?
2022, Folkekirkens Nødhjælp, Grøn Kirkelig Organisation, Håb og handling
Grønt 100-års arrangement i jeres sogn?
Grøn Kirkelig Organisation
Helsingør stift er ny grøn kirkelig organisation
Grøn Kirkelig Organisation, nyheder
Skolekirketjenesten i Kalundborg og Slagelse er ny grøn kirkelig organisation
Page [tcb_pagination_current_page] of [tcb_pagination_total_pages]
BLIV GRØN KIRKE
For at blive Grøn Kirke skal man arbejde med en tjekliste med 50 punkter inden for 6 kategorier. Når man kan sætte kryds ved mindst 26 punkter med mindst to punkter i hver kategori, kan man registrere sig som Grøn Kirke. Der følger en vejledning med til tjeklisten, som giver baggrundsinformation omkring de forskellige punkter.
Download tjeklisten
|
Tjekliste |
PDF-format |
Word-format |
|---|---|---|
|
Dansk |
 |
 |
|
Engelsk |
|
|
KOM GODT I GANG
Det er gratis at blive registreret som grøn kirke og blive en del af netværket. Men for at lette jeres arbejde med at blive grøn kirke tilbyder vi nu pakken ”Kom godt i gang”, hvor I får tilsendt inspirationsmateriale samt en times telefon/onlinevejledning fra vores sekretariat. For at bestille ”kom godt i gang pakken” skriv da en mail til gronkirke@gronkirke.dk. Det kan være, at I kæmper med nogle særlige udfordringer, som I har brug for hjælp til at komme videre med, og derfor vil vi gerne tilbyde vejledning som en mulighed i processen med at blive en del af netværket..
TILMELDING
Når I har gennemgået tjeklisten og …1) Opfylder mindst 26 af de i alt 50 tiltag (der skal sættes mindst to krydser i hver kategori) og2) Har nedsat et grønt udvalg, gerne sammensat af folk fra menighedsråd, ansatte ved kirken og brugere af kirken, der f.eks. har en relevant faglig ekspertise. En af udvalgets personer udpeges som kontaktperson til Grøn Kirke… så send en e-mail med følgende informationer til gronkirke(at)gronkirke.dk:
Så vil vi tilføje jer til listen over grønne kirker og sætte jer på Danmarkskortet over grønne kirker.Desuden vil I modtage en plakat at hænge op i jeres kirke.
KOM GODT I GANG
Alt hvad I behøver for at komme godt fra start som grøn kirke
- Tilsendt startpakke med inspirationsmateriale
- 1 times telefon/online vejledning til at komme godt i gang som grøn kirke
- Bliv registreret som grøn kirke
500 kr.
EN GOD PROCES
Det er en proces at arbejde med tjeklisten – tag god tid til den. Overvej de 48 punkter i menighedsrådet eller kirken, og beslut hvilke I kan og vil påtage jer. Det er en god idé at inkludere både ansatte og frivillige i processen.Der er forskel på, hvor lang tid det tager at blive Grøn Kirke. Nogle arbejder med tjeklisten i seks måneder, inden de kan kalde sig Grøn Kirke, for andre tager det halvandet år.For inspiration til processen og udfordringerne i at blive og være grøn kirke, kan I se denne video med Vesterbropræst Andreas Rasmussen, som fortæller om sine egne erfaringer og overvejelser. Videoen er lavet af journaliststuderende Sofie K. Bengtsen. Se den her
GRØNNE KIRKER
Se listen over grønne kirker i Danmark her
KIRKELIGE ORGANISATIONER
Kirkelige organisationer kan også blive grønne.
Se de grønne kirkelige organisationer her
YOUTUBE VIDEOER Se og hør sognepræst Martin Ishøy fortælle om Grøn kirke. Han forklare hvorfor og hvordan grøn kirke sætter ord bag handling her
Customers served! 0 grønne kirker Customers served! 0 grønne kirkegårde Customers served! 0 grønne kirkelige organisationer Customers served! 0 grønne skoler med kristent værdigrundlag 
Ny i det grønne netværk
Varmestyring og “vild med vilje”: Vestervang Kirke er grøn
Efter at vi på et personalemøde fandt ud af at vi allerede opfyldte en række af punkterne for hvad der skulle til for at vi kunne kalde os en grøn kirke, gik der lidt sport i den og vi begyndte som noget nyt at være meget mere opmærksom på at vi for eksempel ikke lavede unødvendigt kopier samt at vi brugte begge sider af papiret før det blev kasseret.Her i Snostrup og Oppe Sundby har det at lukke dørene så vi ikke varme for gråspurvene eller sluk lyset og skru ned for varmen når vi ikke var i et lokale, været en naturlig del af personalegruppens og rådenes omtanke/hverdag.”Selvom vi allerede havde elsparepære på en lang række lamper i vores sognegård og kirke, ja så var grøn kirke, det sidste skub til at sætte elsparepære i de lamper hvor det overhovedet var muligt..En sjov og anderledes ide, var punktet at indføre sognecykler. Med en organist der bor i København er dette initiativ virkelig noget som hun har kunnet bruge til noget. Og det gir hende derfor friheden til at tage toget til Frederikssund og cykle derfra når hun ikke skal ha´ andet end sig selv med.Som klimagudstjeneste besluttede vi at lave en grøn høstgudstjeneste hvor vi bl.a. brugte Simon Grotians klimasalme og bagefter samlede ind til den lokale naturfrednings forening ved vores høstaktion.Hos os handler det ikke om at være specielt frelste men at vise at der ikke skal andet en gammeldags omtanke til at kalde sig en Grøn kirke.”, siger Sognepræst Susanne Leiding.Læs mere om kirken herOktober 2009
I Brønshøj Kirke har vi gennem det sidste års tid arbejdet målrettet for at opfylde kravene til at betegne sig som Grøn Kirke.Vi er nu nået i mål! – i og med at vi opfylder 2 punkter indenfor hver kategori (det var ikke så svært) og at vi herefter på nuværende tidspunkt også opfylder 26 af de 48 punkter i tjeklisten. Det er vi rigtig glade for.Det var en stor fornøjelse at vi nåede frem til målet ved i sommer at holde en udendørs gudstjeneste i Præstegårdshaven på Brønshøj kirkevej.Kontaktperson: Preben RohdeLæs mere om kirken her September 2010
PersonalehåndbogBrønshøj Kirke har været Grøn Kirke siden september 2010, hvilket har været meget uproblematisk for dem, da ”vi skal være ordentlige og passe på de ressourcer, vi har”. Menighedsråd har været meget engageret i at blive Grøn Kirke lige fra begyndelsen, og så det næsten som en ’bunden’ opgave. Som menighedsråd og kirke har de sat sig nogle målsætninger, som de gennemgår årligt – Grøn Kirke et en af de aktiviteter, som de prioriterer og dermed følger med på trods af menighedsrådsvalg.For at holde sig selv oppe på deres satte målsætninger har Brønshøj Kirke udviklet et procedureblad for Grøn Kirke, som er at finde i kirkens Personalehåndbog. Procedurebladet har til formål ”at informere omkring kirkens holdning til Grøn Kirke” og det tager udgangspunkt i overskrifterne fra Grøn Kirke-tjeklisten.Det væsentlige ved procedurebladet er, at det tager udgangspunkt i hverdagen. Personalehåndbogen er ikke et teoretisk opslagsværk, men en helt lavpraktisk bog med anvisninger på, hvordan kirkens personale efterlever procedurerne. Personalehåndbogen og Grøn Kirke-procedurebladet gør hverdagen og implementeringen af Grøn Kirke i kirken nemmere at gå til, ”for den beskriver jo blot arbejdsdagen, som den er” tilføjer Martin Bjaklev. Et procedureblad er således en god og overskuelig måde at få Grøn Kirke implementeret i kirkens hverdag – og så kan den være behjælpelig ved udskrift af menighedsråd, da man kan henvise til den som en målsætning, kirken ønsker at opfylde.Se deres personalehåndbog her.
Det har været en øjenåbner, at alle vore arbejdsområder berøres af tjeklisten. Derfor har vores fokusområder bredt sig ud til at omfatte mere end energi, vand, affald og forbrug. At være en grøn kirkeSimon Peters kirke blev udnævnt til ”grøn kirke” i januar 2012. Det tog os ca. 1 ½ år at nå så langt, for siden 2010 har kirkens grønne udvalg arbejdet med miljøtiltag på mange forskellige områder: indkøb, energi, natur, transport og affald – men også gudstjenesteliv, undervisning og information. Et af medlemmerne i det grønne udvalg, sognepræst Michael Markussen, har gjort sig nogle teologiske overvejelser i den anledning, og de ligger nu på kirkens hjemmeside: ”… for Jesus hænger Gud, menneske og natur uløseligt sammen. Som kirken gik forrest for at få ophævet eksempelvis slaveriet eller give kvinder valgret, sådan må den nu også gå forrest med økologiske tiltag i stort og småt for på den måde at være tro overfor sit rolle som forvalter af skaberværket.”Det er en aldrig afsluttet proces at blive grøn kirke, men et sted skal man starte!Vore kirketjenere sorterer affald, bruger genopladelige batterier i lydanlægget, køber miljømærkede produkter og bruger så lidt ’kemi’ som muligt. Kirkekontoret arbejder på at nedbringe papirforbruget, og vores kirkeblad er FSC-certificeret. Der er blevet opsat en projektor i kirkerummet, og det sænker forbruget af print og kopier, papir og printerpatroner. Kirkekaffen er økologisk. Vi har fået opstillet en tøjcontainer ved kirkens gavl.Arbejdet med at spare på el, vand og varme kan følges på kirkens opslagstavle og på hjemmesiden. Vi har fået kirken termograferet. Det har resulteret i, at der er sat vindspærre op under foyertagets udhæng. Kirken er tilsluttet fjernvarme, og vi har skiftet til vandbesparende toiletter og har afmonteret det ene af to urinaler. Der er også blevet sat ur på de elektriske apparater i kirkekontoret, og der er skiftet til sparepærer i kirkerummet, hvor lyset nu er opdelt i grupper. Vi skifter nu til LED over en periode, så økonomien hænger sammen. Vi har udskiftet cirkulationspumpen på fjernvarmeanlægget.Solceller på kirketagetI sommeren 2013 fik vi monteret et 14,5 kWp solcelleanlæg på det flade tag over kirkerummet. Anlægget har været i drift siden august, og kører problemfrit. Anlægget er finansieret med et lån fra Provstiet, som betales af over 10 år med en reduktion af ligningsmidler, der ca. Svarer til det beløb vi sparer på el.Blomster og kirkebierKirkens er omgivet af en stor græsplæne med æble- og egetræer. En del af græsplænen er blevet omlagt til blomstereng. Vi håber, at vi med tiden får en større mangfoldighed af dyreliv omkring kirken. Planter fundet i blomsterengen 2012: Kongepen, Brunelle, Mælkebøtte, Kløver, Alm. Vejbred, Fløjlsgræs, Skovhullæbe (orkideen), Dueurt, Høgeskæg, Bølget Bunke, Knæbøjet rævehale, Bidende ranunkel. En lokal by-bi-avler har opsat bistader i haven, og bierne producerer dejlig blomsterhonning. Noget af honningen bortauktioneres til høstgudstjenesten. Simon Peters Kirke har arbejdet videre med tjeklisten igennem årene, og opfylder nu 40 af tjeklistens 48 punkter. (28.10.2015)Januar 2012Se også: Simon Peters Kirke er grøn både i hverdag og teologi
Simon Peters kirke
Solcelleanlægget på kirkens flade tag.
Billede af den lille indvandrede orkidé ”Skovhullæbe” i vores blomstereng.