Skal du holde en andagt eller en gudstjeneste, som har klima, miljø og ansvar for skaberværket som tema? Så kan du få inspiration her.
Vi har samlet bønner, salmer, tekster, liturgier, prædikener, mm og kaldt det Ressourcer. De er hentet fra forskellige traditioner og forskellige lande – de fleste oversat til dansk.
Ressourcerne kan bruges i liturgiske sammenhænge – eller til personlig andagt. Der er en del veksellæsninger og ‘dramatiske’ læsninger, så mange af ressourcerne lægger op til at inkludere menigheden i andagten eller gudstjenesten.
Sådan bruger du dokumenterne
Ressourcerne er samlet i Word-dokumenter, så det er nemt at kopiere ud og sætte ind i den sammenhæng, man gerne vil bruge dem i.
Dokumenterne har hver en indholdsfortegnelse, som kan give et indtryk af hvad dokumentet indeholder. Du kan også søge efter særlige temaer såsom brød, æbler, høst, klimastafet osv for at se, om er skulle være en bøn eller salme, der omhandler det.
Brug løs!
Du kan frit bruge af ressourcerne – og bearbejde dem til din sammenhæng. Vi har bestræbt os på at have kildeanvisninger. Opdager du, at det er glippet, så skriv meget gerne til os: gronkirke@gronkirke.dk
Bønner
Bønner til forskellige lejligheder – både til personlig andagt og gudstjenester.
Prædikener
Vi har samlet en række prædikerne, der på forskellige måder omhandler klima, miljø, skaberværket mm.DOWNLOAD PRÆDIKENERDerudover finder du her videoer med oplæg fra Håbskonferencen 2018:Se Else Marie Wiberg Pedersens foredrag om skabelsesteologi herSe Ulrik Nissens foredrag om gensvarets teologi her
Læs en klima prædiken skrevet af Peter Heini Glistrup her
Salmer og sange
Salmer og sange, der omhandler skaberværket, klima, miljø o. lig. I dokumentet er tillige en tekst, miljøteologi Martin Ishøy har skrevet, om klima og miljø i salmevalg.
DOWNLOAD DOKUMENTET HER (WORD)
Noder og tekster til:
Håb og handling af Janne Mark
En Noas ark for alle af Hans Anker Jørgensen
Hør klokkens slag af Torsten Borbye NielsenDrømmespor af Arne A.
Tekster, digte, læsninger
Tekster til inspiration fra Bibelen og andre kilder.
Grøn Kirke for børn
Spil og lege om klima, miljø og kirke for børn og barnlige sjæle.
En grøn børnekirke download herBrætspil download herBrætspil tomt download herFind-fem-fejl download herFold en grøn kirke download herFrøsang download herLege og aktiviteter download herKFUM-spejderne har lavet et hæfte om, hvordan kirken kan få unge til at tage ansvar for klima og miljø. Se hæftet ‘Miljøskaber’ her
Andagter og meditationer
En samling andagter og meditationer. Søg evt. i dokumentet efter temaord, såsom klimastafet, vand, brød, osv.
DOWNLOAD ANDAGTER OG MEDITATIONER
Bekendelser, velsignelser, mm
Bekendelser, velsignelser og andre liturgiske elementer til en gudstjenestelig liturgi.
DOWNLOAD BEKENDELSER OG VELSIGNELSER
Bibelstudie
Det lutherske Verdensforbund har udgivet et studiehæfte med forslag til undervisningsmateriale om kirke, klima og miljø.
Materialet er produceret af en gruppe unge, der mødtes forud for Det lutherske Verdensforbunds rådsmøde i Arusha, Tanzania, juni 2008. Det retter sig især mod unge mellem 18 og 30, men kan også anvendes til andre formål. Dele af det er oversat til dansk af Keld Balmer Hansen.
Gudstjenester
- Vi har samlet et dokument med en lang række gudstjenesteliturgier, herunder bønner, prædikener og salmevalg. Søg evt. i dokumentet efter særlige temaer. Download dokumentet.
- Klimagudstjenste: Grøn Kirke, Folkekirkens Nødhjælp og Københavns Domkirke fejrede klimagudstjeneste ifm FNs Klimapanels rapportlancering i 2014. Se liturgi og videohilsner fra bl.a. Desmond Tutu, Vatikanet og Ærkebiskoppen af Polynesien
- Festgudstjeneste: I 2012 fejrede Grøn Kirke 100 grønne kirker i Roskilde Domkirke. Se liturgien her
Indlæg om liturgiske byggeklodser
Pilgrimsvandring: Jordens brød og himlens brød
Meditation med Kristuskransens grønne perle
Aktivitet: Lyt til naturen med Sensio Divina
Fokus på naturI 2016 sætter vi fokus på naturen og hvordan vi ser den og bruger den i kirkerne. Naturen kan vække taknemlighed og nærmest beruselse, når vi oplever dens storhed, ødselhed, frugtbarhed. Forårets tidlige løgvækster, forsommerens eksplosive vækst, overraskelsen, når bøgetræerne og -hækkene pludselig står helt lysegrønne. Glæden, når man høster de første radiser og andre af jordens gaver henover sommeren. Glæden, overraskelsen, overvældetheden og taknemmeligheden kan føre til omsorg for skaberværket. Et ønske om at passe på naturen og at også fremtidige generationer får glæde af den.
Både i kirken og derhjemme tager vi naturen med ind i f.eks. buketter og potteplanter. Vi tager naturen ind, nyder dens skønhed og nyttige evner, vi pynter med den og henviser på den måde til den. Vi afspejler skabelsen udenfor og henviser måske også dermed til Skaberen. Derfor vil vi opfordre i denne skabelsesperiode til at overveje, hvordan vi som kirke bruger naturen i kirken. Hvad fortæller vi med den måde vi pynter? Det kan gøres på forskellige måder, og her lidt følger inspiration.
Foto: Bo Nygaard
Vand – og klimaretfærdighed
De globale klimaændringer og mange miljø- og naturproblemer hænger stærkt sammen med vores forbrug og adfærd i de rige dele af verden gennem mange år. Direkte eller indirekte leder disse problemer til udnyttelse, uretfærdighed og ulige relationer både i forhold til Gud og i forhold til andre mennesker og medskabninger. Det er ikke nemt at rumme, hvor global verden er og hvor stor påvirkning vores hverdagsforbrug af rejser, madvarer, tøj, IT, dingenoter har på mennesker, dyr og planter på den anden side af kloden. Men ikke desto mindre, er det den virkelighed som vi lever og kirken kan være med til at sætte ord på problemerne, dilemmaerne og pege på håb, ansvar og handlemuligheder.
Overvej at sætte fokus på klimaretfærdighed ved at holde en gudstjeneste med fokus på klimaretfærdighed og vand. Vand er livsvigtigt for alle arter, men mange steder i verden lider mennesker, dyr og planter under både for meget vand (oversvømmelser) og for lidt vand (tørke). Vand er et tema i bibelen og ikke mindst dåben.
Foto: Bo Nygaard
Alterbordet
I skabelsestiden kan det give mening at overveje vores forhold til naturen og hvordan vi bruger den, f.eks. på alterbordet, som jo pyntes med blomster og planter hver uge. Blomsterne minder os om naturen og om deres skaber. Hvor kommer blomsterne fra? Hvordan er de dyrket? Hvor langt er de blevet transporteret? Hvilke bekæmpelsesmidler er der blevet brugt ved dyrkningen? Undersøg om I selv kan dyrke og arrangere blomsterne. Eller spørg hos jeres lokale blomsterhandler om de vil tænke det bæredygtige aspekt med – og skaffe økologiske blomster, lokale, hjemmehørende arter osv.
Få inspiration til et bæredygtigt alterbord her
Inspiration – aktiviteter med vand
Pynt med vand Vand er også natur og man kan sagtens pynte op med vand. Sæt et hjerte af is på alterbordet som et symbol på polerne, der smelter. Stil mange små flasker med forskellige mængder vand – og måske også forskellige typer (rent, grumset, forurenet osv) på alteret. Vand med fisk i. Og blomster. Fyld evt. reagensglassene på kirkebænkene op med vand.
Gudstjeneste om vandI 2015 holdt man en gudstjeneste i Skeby Kirke om vand. Se billeder og få inspiration her
Få inspiration i Miljøskaber-materialet om Noa og dåb: www.spejdernet.dk/miljoeskaber side 17 og https://spejdernet.dk/aktivitet/gennem-vandet-sikkert-i-havn.
Se mere om Miljøskaber og aktivitetsforslag her Pas på vandet: skift engangskludene ud med miljørigtige klude.De klassiske pastelfarvede engangsklude indeholder 20% polypropylene – en plastiktype, som afgivet mikroplastik ved brug of vask. Mikroplastikken hvirvler rundt og kan havne i kroppen, det omgivende miljø og vandet.Få gode råd til at undgå at sprede mikroplast
KLUMMER, TIPS OG IDEER 2016
Skabelsestiden er en periode i kirkeåret fra 1. september – 4. oktober hvert år, hvor kirker opfordres til at sætte fokus på Skaberen og skaberværket. Det er et international økumenisk initiativ. Læs her om baggrunden for Skabelsestiden.
Alle skovens træer skal råbe af fryd for herren; for han kommer, han kommer for at dømme jorden (Sl 96, 12-13).
Økumenisk initiativ
Den nu afdøde økumeniske Patriark Dimitrios I foreslog i 1989 ved den 1. Europæiske Økumeniske Forsamling i Basel, at 1. september, første dag i det ortodokse kirkeår, skulle afholdes som en dag til ”taksigelse for den enorme gave, skabningen er og til forbønner for dens opretholdelse og heling”.
Knap ti år senere, under den 2. Europæiske Økumeniske Forsamling i Graz, Østrig i 1997, blev European Christian Environmental Network (ECEN) dannet. ECEN er et miljøsamarbejde imellem de 120 medlemskirker i CEC (Conference of European Churches) og Kirkernes Verdensråd. Ved denne lejlighed blev den økumeniske patriarks forslag udvidet til at omfatte en årlig liturgisk periode, Skabelsestiden, fra 1. september til 4. oktober.
I 2007 blev forslaget så vedtaget af den 3. Europæiske Økumeniske Forsamling i Sibiu, Rumænien. Forsamlingen opfordrede til, at perioden fra 1. september til 4. oktober helliges lovprisning og bøn for skabningen. Skabelsestiden skulle desuden ikke mindst bringe folk sammen i handling for at inspirere til og fremme en mere bæredygtig og enkel livsstil og derigennem vende vores bidrag til klimaforandringer.
Liturgisk periode til fælles bøn og handling
Med valget af 1. september som begyndelsen på Skabelsestiden og 4. oktober, Frans af Assisis festdag, som afslutningen, skabte de europæiske kirker en ny, økumenisk liturgisk periode, der indrammes af østkirkelig og vestkirkelig teologi og spiritualitet omkring omsorg for skabningen.
Skabelsestiden handler om lovprisning og taksigelse for den ufattelige gave, skabningen er, for al den skønhed, Gud har skænket os. Skabelsestiden handler om erkendelse af vores rolle og ansvar som medskabninger i dette sammenhængende hele – ikke kun for at udvise næstekærlighed over for vore medskabninger men for at handle retfærdigt og søge at forsone det, der er gået i stykker eller er kommet i ubalance. Kristi helende, forsonende og forløsende kærlighed er den samlende kraft i dette og samtidig lyset, der viser os vejen frem og skænker os den nødvendige visdom til at handle i sandhed.
Hvordan markere Skabelsestiden?
Der er utallige måder den enkelte person, gruppe eller menighed kan markere Skabelsestidens fem uger på.
I Skabelsestiden kan den enkelte eller familien vælge at gøre en indsats for at leve på en mere bæredygtig måde. Eller man kan bruge tiden til at overveje langtids ændringer, man kunne indføre i sin levevis, eller i en menighed, for at leve mere enkelt og bæredygtigt.
Man kan vælge at organisere en enkel begivenhed i menigheden – en særlig messe eller andagt, måske en udendørs andagt.
Man kan organisere en serie aktiviteter, eller en enkel begivenhed, såsom et foredrag, der sætter fokus på bæredygtighed og omsorg for skabningen. Og skabelsestidens temaer kan inddrages i 1. kommunions eller firmandundervisningen.
Der er meget inspiration at hente fra Grøn Kirkes hjemmeside
Liturgisk materiale til Skabelsestiden
Hvert år publicerer ECEN liturgisk materiale til Skabelsestiden. Materialet fra 2009 blev i anledning af Klimatopmødet i København sammensat af Danske Kirkers Råds Klimagruppe og findes derfor på både dansk og engelsk (se link nedenfor). I 2012 vil det nye nordiske netværk for miljø og klima, som Danske Kirkers Råds Klimagruppe er en del af, samarbejde om et fælles nordisk Skabelsestidsmateriale.
Skabelsestemaer indgår i vores kristne liturgier og bøn, blandt andet i høstfesten og som sagt i Frans af Assisis festdag. Men det giver mening at styrke dette fokus ved at have en årlig sammenhængende periode til bøn for skabningen og miljøet. Skabelsestiden minder os om, at vores liv leves i relation til andre, til alle jordens skabninger, og understreger det vigtige i at bede for og værne om disse relationer og i fællesskab søge at hele og forsone dem, der er beskadiget.
Høstfesten: På meget enkel vis kan man for eksempel udvide høstfestens lokale fokus til at inkludere et dybere åndeligt fokus på skabelsen og et bredere karitativt, socialretfærdigt og globalt perspektiv på miljø, biodiversitet og klimaforandringer.
(Teksten er uddrag af en artikel skrevet af Jacqueline Ryle i Katolsk Orientering, som har givet venlig tilladelse til at bruge den. )
En klimapilgrimsvandring er en vandring, hvor formålet er – sammen med andre – at besinde sig på de klimaforandringer verden står overfor og opfordre til håb og handling for en mere bæredygtig verden. Få inspiration til at arrangere en klimapilgrimsvandring – det er fortsat relevant at sætte fokus på verdens klima og besinde os på, hvad vi kan gøre for en mere bæredygtig fremtid for vores verden.
PLANLÆG EN KLIMAPILGRIMSVANDRING
* VEJLEDNING OG INSPIRATION TIL KLIMAPILGRIMSVANDRING (WORD)
* DOWNLOAD EN PLAKAT TIL AT REKLAMERE FOR JERES VANDRING (PDF)
* Du kan bestille en folder med de 7 pilgrimsord fra gronkirke@gronkirke.dk
Klimamarchplakat
Måske skal vi lave en underside, hvor der er en kort forklaring til plakaten:
Har du lyst til at gå med i en demonstration eller på anden måde synligt vise, at du eller din kirke går for klimaet, så kan du her finde en klimamarchplakat med Grøn Kirkes logo på, som du frit kan afbenytte. Du kan printe den ud i A3 størrelse og selv skrive dit navn eller din kirkes navn på plakaten. Find og print plakaten her
Relevante artikler:
https://www.gronkirke.dk/?s=klimamarch
https://www.gronkirke.dk/europaeisk-uddannelsesmateriale-baeredygtig-udvikling/
Indlæg om Klimapilgrimsvandringer
KIRKER VANDREDE FOR KLIMARETFÆRDIGHED I 2015
Himmelske dage i København 2016
HVEM STÅR BAG?
Bag Grøn Kirke står Grøn Kirke arbejdsgruppen under Danske Kirkers Råd. Det er en økumenisk arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra flere forskellige kirkesamfund og kirkelige organisationer i Danmark. Grøn Kirke arbejdsgruppen tager både initiativ til projekter og videreformidler allerede eksisterende tiltag og henter inspiration fra andre lande. Desuden fungerer Grøn Kirke arbejdsgruppen som Danske Kirkers Råds kontakt til internationale organisationer, som f.eks. Kirkernes Verdensråd og Kirkernes Europæiske Konference, når det drejer sig om det kirkelige klima- og miljøarbejde.
FORMÅL
Grøn Kirkes formål er med et kirkeligt og teologisk udgangspunkt at inspirere og motivere individer, menigheder, kirker, kirkegårde og kirkelige organisationer og skoler til at taget et medansvar for de klima- og miljøudfordringer verden står overfor.
GRØN KIRKE ØNSKER
1. At fremme og fastholde et grønt engagement og ændret adfærd i en mere klimaansvarlig og bæredygtig retning blandt kirker, kirkelige organisationer, kirkegårde, kristne skoler og kirkelige grupper.
2. Bidrage til viden om og fokus (også teologisk) på de globale klimaforandringer og miljøudfordringer, og årsagerne hertil
3. Være en relevant aktør både blandt kirker og grønne organisationer. Dvs. at Grøn Kirke søger at bidrage til relevante problemstillinger omkring klima og miljø, som er nyttige både for kirker og andre organisationer.TEOLOGISK OG ETISK GRUNDLAG
Grøn Kirke har formuleret et dokument med teologiske og etiske overvejelser, som ligger til grund for alt vores arbejde – både det teologiske og det praktiske. Bl.a. kan der findes følgende formulering:”Mennesket er skabt i Guds billede, og er samtidig en skabning blandt alle skabninger og alt skabt. At være skabt i Guds billede betyder ikke, at menneskets behov har fortrinsret over for resten af skabningen. Menneskets ansvar er, i pagt og dialog med Gud, at arbejde for hele skabningens fælles gode.” Læs hele dokumentet her:
Download Grøn Kirke-Gruppens teologiske grundlag (PDF)
MEDLEMMER AF ARBEJDSGRUPPEN
Keld Balmer Hansen, folkekirken (formand)
Agnes Haugaard, folkekirken
Elsebeth Grummesgaard Gjesing, Folkekirkens Nødhjælp
Helene W. Rasmussen, folkekirkenNaja Wulff Mottelson, den katolske kirke
Lise Palstrøm, folkekirken
Martin Ishøy, folkekirken
Mogens Brandt, KFUM og KFUK
Peter Fischer-Møller, folkekirken
Marianne Jespersen, folkekirkenJonatan Haslund-Gjerrild, Folkekirkens Grønne Omstilling
Sofie Larsen Kure, Danske Kirkers Råd (Projektkoordinator for Grøn Kirke)
VI ER EN GRØN KIRKELIG ORGANISATION:
Grøn Kirke er en del af Danske Kirkers Råd, som er registreret grøn kirkelig organisation. Du kan finde den senest udfyldte tjekliste og handlingsplan på Danske Kirkers Råds hjemmeside. Du kan læse mere om, hvordan I bliver grøn kirkelig organisation her.
KONTAKT GRØN KIRKE
Grøn Kirke – Danske Kirkers RådPeter Bangs Vej 5B2000 Frederiksberg
Tlf: 30 26 82 58E-mail: gronkirke@gronkirke.dk
Arbejdernes LandsbankReg.nr: 5338 Konto nr: 0260278CVR-nr: 18724413
Mobilepay: 65355
Der er plads til blomsterenge og deres planter alle mulige steder omkring kirkerne eller på kirkens jorder. Det kan være i krukker, kasser og i små bede, men bedst i større arealer i rabatter, langs kirkemure eller på større arealer i plæner og som hele enge.
Blomsterengene er levested for en meget stor del af vores insekter og mange smådyr. Vilde bier og biavlernes bier søger føde fra tidligt forår til efterår. Der er utallige andre insekter bl.a biller græshopper, og der er snegle og firben og mus mmm. I naturen finder vi blomsterenge som strimler og pletter langs veje og jernbaner, vandløb og søer, kyster, diger og skove og i parker, og i større arealer især som tørre og fugtige enge med græsning eller høslet.
Der er flere måder at etablere blomsterenge på:
1. Ændre pleje af eksisterende græsarealer
Slå kun 1 gang pr år, opkrads af jorden i pletter, fjern afklip, når det er tørt og har kastet frø. Blomsterplanter kommer selv langsomt.
2. Som 1, men med indsåning af frø Du kan bruge lokalt indsamlede frø fra f eks grøftekanter eller købte frø
3. Nyetablering efter jordbehandling
Såning af indsamlede eller købte frø. Derefter som 1 og 2.
PlejeAfklip ligger til det er tørt eller lægges til tørre på fast underlag, så frøene falder af. Frø samles i september-oktober og udsås. Afklippet ligger til næste forår, fordi det huser mange insektlarver eller æg som klækkes i forårsvarmen. Overvintrende brændenældehjørner er meget gode til overvintrende sommerfugle.Har man store arealer, kan man kombinere de tre metoder.Man skal ikke luge, men kun fjerne de arter man ikke vil have. De skal enten brændes eller komposteres, så de ikke kommer igen. Undgå at indså frø fra andre lande, som man f eks har taget med hjem. Undgå at tilføre næring ved gødskning eller kompostjord. På tung leret jord kan indblanding af grus være godt.
Vedr. jordbundstypeEngenes næringstilstand og jordbundstypen er afgørende for hvilke arter, der kan klare sig. Højt næringsindhold giver stort voksende arter dominans med dårlig plads til mange arter. De allerfleste steder påvirkes engene af næring fra naboarealer (veje og marker), og når de slås, bliver høet ikke fjernet, men rådner og tilfører næring. Antallet af plantearter falder, og kun de større og robuste klarer sig, blandt dem effektive invasive arter. Især de små og enårige arter bukker under.
Vedr. frøMan kan vælge at satse på enårige eller flerårige blomster eller på en blanding. Frøene blandes med lidt tørt sand før udsåning for at frøene kan spredes bedre.Enårige kommer kun igen næste år, hvis deres frø falder på lidt bar eller opkradset jord.
Indsamling af frø
Frø til blomsterenge kan samles lokalt fra grøftekanter og enge. De kan samles som frø eller som afklip, som man lægger til spreder ud over arealet, så frøene falder direkte på stedet. Man kan også lægge afklippet til tørre og samle frøene til såning. Man kan samle flere gange i løbet af sommer og sensommer for at få mange arters frø med. Man skal ikke samle frø fra store eller invasive arter.
Nyttige links
Landsforeningen Praktisk Økologi udigver Havenyt.dk med god information om bl.a. blomsterenge.
Vedr. køb af frø
Frøene til blomsterenge skal helst være fra arter, der hører naturligt til her i landet på naturlige engebiotoper. De skal stamme fra frø samlet og dyrket i Danmark. De skal også kunne bestøves og bære spiredygtige frø.
Blomsterengsfrø kan købes mange steder, men de kommer fra et lille antal producenter i Danmark, som kan findes på internettet.
Bellinge og Brændekilde kirkers vej mod at blive grønne startede i efteråret 2016. De har nedsat et grønt arbejdsudvalg bestående af 2 medlemmer af menighedsrådet og en organist og har afholdt flere møder med repræsentanter fra resten af kirkens personale (præst, kirketjener, og graver) hvor de har gennemgået tjeklisten.
Kontaktperson Bjørn Krog Thesbjerg fortæller om processen:” Mange af punkterne opfyldte vi i forvejen, men vi har ændret følgende:
• Vi har skiftet til økologisk fairtrade kaffe og køber nu fortrinsvist økologisk fx vin, the, smør etc.
• De 98% af elpærene i kirker og Sognehus er skiftet til LED.
• Vi har delvist skiftet til karklude uden mikroplast. Vi mangler at finde nogle i forskellige farver.
• Vi har fået en større papirskraldespand
• Vi er gået over til miljøvenlig benzin.
• Vi har haft en energikonsulent til at besøge Bellinge kirke angående den mest miljøvenlige opvarmning. Konklusion: vi fortsætter med elvarme.
• Vi skifter til Vind-strøm hos Energi Fyn.
• Vi har besluttet at Grøn kirke kommer på menighedsrådsmødet hvert år i oktober.
• Ligeledes kommer Grøn kirke også årligt på et personalemøde.
Grøn kirke gruppen under Danske Kirkers Råd hilser de to kirker hjerteligt velkommen og glæder sig over de mange flotte tiltag de har gjort. Ligeledes er det dejligt at de i Bellinge og Brændekilde kirker har besluttet at have Grøn Kirke på dagsordenen til både menighedsrådsmøder og personalemøder. Det er med til at sikre at det grønne arbejde forankres og fortsætter.
Med Bellinge og Brændekilde kirker er der nu 16 Grønne Kirker i Fyens Stift og 187 Grønne Kirker på landsplan.
AIR TO AIR HEAT PUMPS IN CHURCHES
Air to air heating
An air-air heat pump is relatively rarely used in churches. It should never be the sole heating system, as the output is too small, but in a few cases, the air-air heat pumps can be a supplement to the primary heating. The purpose of the heat pump is then to keep a set base temperature in a church with low energy consumption and thus lower heating bills. This is especially relevant in churches heated by electric heating.
Location
It is important to consider a suitable location for both indoor unit and outdoor units, when considering whether to install air-air heat pumps in a church.The indoor unit must be placed discreetly in the church. A “box” previously used for a calorifier air supply is a placement option or it can be installed as part of an organ loft. Theoretically, it can be built into a wooden ceiling, but such a location makes it difficult to get a suitable distribution of heat.In principle, the outdoor unit can be positioned at a distance from the church, but for optimal economy, the piping must be relatively short and well insulated.It is important that the outdoor unit is placed in the open air, to ensure a good supply of air. This may be an abolished grave in the cemetery or possibly in the church tower, if there are open hatches. Attics or similar places are generally not recommended. If a foreclosure is built for the outdoor unit, it must be very open. If sufficient ventilation isn’t ensured, energy consumption will be unnecessarily large.
Noise
Consider noise regarding the outdoor unit, both in relation to where it should be located and to the model to purchase – choose a low-noise model.
Economy
An air-air heat pump provides heat at 50 to 60 øre per kWh heat (considering the electricity price is approximately 2.10 kr. per. kWh). Compared with direct electric heating, there is thus a cost savings of 65 – 75%.Air-air heat pumps can be relevant in churches heated by electricity, and which have high energy consumption for base heating (and where it is not possible or desirable to lower the base temperature in order to obtain energy savings).There are very few examples of air-air heat pumps in churches, which makes it difficult to generalize about the total investment costs (incl. necessary changes in the church) or the running economy under different conditions.
Example
A village church on Funen spends about 35,000 kWh electricity per year on heating, of which 10,000 kWh are for base heating. The electric heating costs for the base heat are about 21,000 kr. annually. If an air-air heat pump is installed, the base heat would only cost 5000-6000 kr. annually. With savings of approximately 15,000 kr. annually, the payback time would be about 7 years, assuming an investment of approximately 100,000 kr.If the base heat is lowered to 4 ° C an equivalent savings would be obtained.
Read more (in Danish):
Noise Calculator: http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/byggeriets-energiforbrug/varmepumper/stojberegner
List of heat pumps: http://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/varmepumpelisten
The Heat Pump System: www.vp-ordning.dk
Ministry of Ecclesiastical Affairs’ Heat Circular: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=72628
More info: http://www.energitjenesten.dk/vp-luft-luft.html
Calculate the price of heating: http://www.energitjenesten.dk/se-om-du-kan-spare-pa-varmen.html
EcoDesign requirements: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ%3AL%3A2012%3A165%3A0028%3A0036%3ADA%3APDF
I Frederiksholm Kirke har idéen om at blive Grøn Kirke været længe undervejs, men først i januar 2017 blev der gjort alvor af det. Der var fra starten stor velvilje blandt kirkens personale – alle ønskede at blive grønne, og at blive det hurtigt.
SelvmotiverendeDet, at alle var så positivt indstillede på at arbejde med at grønne kirken, gav god motivation til at fortsætte arbejdet, og blandt personalet har de haft mange sjove og inspirerende samtaler om hvor og hvordan de kunne blive mere grønne. Frederiksholm Kirke er nu mere end i mål: de opfylder 36 af punkterne på tjeklisten.
At være Grøn Kirke er en procesUndervejs havde personalet også nogle AHA oplevelser, f.eks at der er palmeolie i næsten alle de småkager de bruger i kirken. Palmeolie er problematisk, fordi det er årsag til fældning af regnskov.
“Sådanne opdagelser gør, at Grøn Kirke projektet er i konstant bevægelse, vi opdager hele tiden nye ting, der ændrer ved vores indkøb og arbejdsrutiner” udtaler aktivitetsmedarbejder Stine Ovgaard. Og fortsætter: ” Vi er nået relativt langt på kort tid, men kan sagtens blive endnu bedre og endnu mere bevidste. Vi er stadig meget ambitiøse i forhold til at blive mere grønne.”
Konfirmander og klimaHåbets træ, skrotkunst og GPS løb er nogle af de elementer Frederiksholm Kirke planlægger at bruge i konfirmandundervisningen. Til kulturhavn i august 2017 vil de lave en workshop for børn, hvor de skal lave dyr fra Noas Ark ud af genbrugsmaterialer. I september holder de høstfest, og til jul afholder FDF spejderne tøjbyttemarked. De inkluderer allerede nu skaberværk, retfærdighed, klima og miljø i gudstjenestens liturgi, og har ambitioner om at bæredygtighed og undervisning generelt skal tænkes ind i deres arrangementer.
Læs mere om kirken her
VelkommenGrøn Kirke gruppen under Danske Kirkers Råd byder Frederiksholm Kirke velkommen, og glæder sig over at endnu en Københavnerkirke ønsker at være en del af Grøn Kirke fællesskabet.
Der er nu 21 Grønne Kirker i Københavns stift og 185 Grønne Kirker i Danmark
Se de øvrige grønne kirker her
Grønne Kirker i Syd- og Vestsjælland
Asp Kirke Bavelse KirkeBoholte KirkeBorup KirkeBranderslev Kirke
Buerup KirkeBråby Kirke Egebjerg KirkeFaxe Kirke
Filadelfia KirkeFinderup KirkeFyrendal Kirke
Fousing kirkeGershøj KirkeGlumsø KirkeGørlev KirkeHalskov KirkeHammer KirkeHaslev KirkeHerlufsholm KirkeHimmelev KirkeHjembæk KirkeHundige Kirke
Højelse Kirke Hårslev Kirke
Herfølge kirke Hertug Hans KirkeKastrup kirke Kildebrønde Kirke
Kimmerslev KirkeKirke Sonnerup KirkeKongsted KirkeKrummerup KirkeKvislemark KirkeKværkeby KirkeKøge KirkeLille Fuglede Kirke
Niløse KirkeNordrupøster KirkeNykøbing Sjælland Kirke
NyvangskirkenNæsby KirkeNørre Dalby KirkeNørrevangskirkenPedersborg KirkeRaklev Kirke
Roskilde VineyardRye KirkeSandby KirkeSct. Jørgensbjerg Kirke
Sdr. Asmindrup
Skellebjerg KirkeSkt. Nikolai KirkeSankt Povls kirke
Stenstrup KirkerSvinninge Kirke
Sværdborg kirke Syv KirkeSæby Kirke
Tersløse KirkeTing-Jellinge KirkeTrekroner Kirke
Ugerløse kirkeVejlø KirkeVester Egesborg KirkeVor Frue KirkeVipperød Sognegård