Samsø PastoratSamsø er et grønt pastorat på en grøn ø i et grønt stift.Samsø har i kraft af sit 10-års-projekt (1997-2007) som vedvarende energiø (VEØ) skaffet sig en unik placering som et samfund, hvor 100 % af den anvendte elektricitet og 80 % af den anvendte varme produceres på Samsø af vedvarende energikilder som vind, sol og biomasse. Yderligere er transportsektorens brug af olie og benzin kompenseret af hele ti 2,3 MW havvindmøller på Paludans Flak – et syn der for eksempel kan nydes fra Kolby Kirkes hoveddør.Derfor er AL elektricitet på Samsø GRØN. Desuden er kirkerne i Onsbjerg og Tranebjerg forsynet med fjernvarme, hvor der benyttes halm til afbrænding.I 2007 var netto CO2-udledningen for hver enkelt samsing i gennemsnit minus 3,740 ton i modsætning til landsgennemsnittet på plus 14 ton.De grønne kirker er følgende: Langør Kirke, Ørby Kirke, Nordby Kirke, Besser Kirke, Kolby Kirke, Tranebjerg Kirke og Onsbjerg Kirke.Kontaktperson: Jens WærumSe mere herAugust 2010
Brøndby Strand Kirke har gennem tre måneder arbejdet med tjeklisten og opfylder nu 28 ud af 48 punkter og er dermed ny grøn kirke.Det mest overraskende for dem i processen har været deres bekymringer angående omkostningerne ved at omlægge til økologi, fairtrade og genopladelige batterier. Der har ligeledes været nogle bekymringer fra menighedsrådet og personale angående udfasning af papirprogrammet, men det er blevet taget meget positivt imod af menigheden, som har givet god feed back. Så bekymringerne blev vendt til positive tilbagemeldinger i kirkens hverdag.Kirken holder blandt andre ting en julestue med hjemmebag, adventskranse og loppebod, hvor overskuddet går til kirkens sociale arbejde. Med Brøndby Strand Kirke er der nu 13 grønne kirker i Helsingør Stift.Kontaktperson: Elisabeth Krarup de Medeiros, ek@km.dk
Kloden er under pres. Det ved de fleste af verdens ledere, når de i december mødes til klimatopmødet COP24 i Polen. Den seneste rapport fra FNs klimapanel understreger, at ambitionerne skal hæves, at der skal handles nu og at alle må bidrage. Derfor spørger vi os selv og hinanden: Er vi ambitiøse nok – eller skal vi op i et helt andet gear? Hvad gør og kan vi gøre, så det for alvor rykker noget for klimaet og miljøet? Batter den lokale genbrugsbutik eller grønne kirke noget i det store billede?Grøn Kirke og Folkekirkens Nødhjælp inviterer til et fyraftensmøde om, hvordan civilsamfund, organisationer, kirker og enkeltpersoner kan gøre en reel forskel for klodens tilstand.
- I PANELET:Peter Fischer-Møller, biskop i Roskilde Stift og repræsentant for Grøn Kirke Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens NødhjælpChristian Ibsen, direktør i den grønne tænketank Concito Christoffer Emil Bruun, vært på Tidsånd på P1, leder samtalen. Efter debatten er der mulighed for klima-networking. Folkekirkens Nødhjælp serverer en lille forfriskning. Dato: 29. november kl. 16-17.30Sted: Folkekirkens Nødhjælp // Meldahlsgade 3, stuen // 1613 København V Tilmelding senest tirsdag den 27. november Lærke Bruhn Elming : lbel@dca.dk // mobil 6021 1792
ECEN’s resolution slutter med en række opfordringer til dels de, der beslutter politikken om at tage sig sammen, dels til kirkerne om at arbejde med på den grønne omstilling på alle niveauer, indgå i dialog med hinanden og til resten af samfundet, om at bruge det religiøse, kristne sprog til at tale håbet opaf Martin Ishøy, medlem af Grøn Kirke arbejdsgruppen.
Det var ikke første gang jeg deltog i ECEN-samlingen, og det er altid givende. Men hvorfor og hvordan? Først og fremmest er det rigtig godt, gennem foredrag og personlige samtaler, at opdage, hvad der konkret går for sig i Europas kirker på klima- og miljøfronten. I kirkesnakken herhjemme og især om folkekirken hersker der ofte en ufattelig provinsialisme og vi-alene-vide holdning. Det er stærkt ædrueliggørende og inspirerende at erfare hvilke seriøse arbejdsindsatser, der ydes i kirkerne i Finland, Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien – og i resten af Europa. Derudover er der det vigtige arbejde, som bæres af de internationale kirkelige organisationer, som Konferencen for Europæiske Kirker (KEK – protestantiske og ortodokse) samt den katolske parallelorganisation Rådet for den europæiske bispekonference CCEE, samt Kirkernes Verdensråd. I en tid hvor kristendommen er udfordret på vores kontinent, er det vigtigt, at der er nogen, der ikke forfalder til nationalistisk selvtilstrækkelighed. Og som den naturligste ting i verden, er klima- og miljøarbejdet et magtpåliggende emne for de internationale kirkelige organisationer. Således var et af samlingens første foredrag af KEK’s generalsekretær Heikki Huttunen, som så den måde, hvorpå klimaet optager langt de fleste kirker i Europa, og den måde der arbejdes sammen om det efter ECEN’s netværksmodel, som forbilledlig for fremtidens økumeniske arbejde.I øvrigt var konferencen præget af to problematikker: FN’s forestående klimatopmøde i Katowice i Polen (af samme grund blev ECEN’s samling afholdt i den by), COP24, og for det andet en kristen besindelse på penge. Fokusset på penge skyldtes naturligvis, at netop penge er et særdeles vigtigt punkt på dagsordenen på klimatopmødet. De rige lande er nemlig langt bagud med den klimafinansiering, som ifølge Parisaftalen, som de selv indgik, er helt nødvendig. Der er bestemt nogle kristne vinkler på sagen, når lande som har lovet at finansiere klimatilpasning og grøn omstilling i lande, som er ofre for de rige landes overforbrug, ikke gør det, eller ikke gør det med ”nye penge”, men med penge som allerede var afsat til andre former for udviklingsbistand, som så ikke bliver til noget. Den slags krumspring finder sted i mange lande. Men hvordan rimer de med Bibelens bud om at hjælpe enken, den fattige og den fremmede? Og hvordan stemmer det de fattige lande, som vi ønsker, ikke skal gentage vores voldsomt klima- og miljøødelæggende vækstmodel?Siden konferencen fandt sted i Katowice, blev temaet penge imidlertid i høj grad vinklet ud fra Katowice som historisk storproducent af kul og brunkul, altså netop den giftige cocktail af fossil energi og økonomisk vækst. Vi hørte, ikke mindst fra lokal side meget om, hvordan byen har kæmpet (temmelig sejrrigt) med at tage afsked med den kulfinansierede økonomi. Relativt godt for klimaet – spørgsmålet er selvfølgelig, hvor god den fortsatte vækstøkonomi er for samme klima.Ikke ulig Danmark byder Katowice IT-giganternes gigantiske computercentre velkommen. De bruger rigtig meget energi. Et andet spørgsmål er, hvad det betyder, at Gudstroen ligger mindre end et spadestik under dagliglivet i det traditionelt katolske Polen. Biskop Markus Dröge fra Tysklands største stift holdt et foredrag om kirkernes rolle i diskussionen om lukningen af Tysklands kulminer. Stiftet omfatter bl.a. Hambach-skoven hvor store mængder af demonstranter fornylig fik forhindret et katastrofalt brunkulsprojekt. Biskoppen opstillede i den forbindelse tre mål for kirken: 1) for at beskytte skabningen støtter kirken den tidligst mulige nedlukning af kulproduktionen, 2) Dette forudsætter en resolut iværksættelse af ændringer af den økonomiske struktur. Så kirken støtter en diskurs om strukturelle samfundsændringer. 3) Indenfor kirken anbefaler biskoppen økologivenlig adfærd, for alene sådan kan kirken være troværdig. Klar tale fra den tyske kirke. På samlingen blev fokuspunktet om klimaet som sådan belyst dels af en geologiprofessor, som yderst sobert redegjorde for klimatilstandens håbløshed. I sit videnskabeligt begrundede mismod appellerede han til kirkerne om troens kristne håb, som han fandt helt nødvendigt for at undgå katastrofen. En næsten lige så dyster vinkel blev lagt af lederen af FN’s Center og Netværk for miljø og klimateknologi (der som topembedsmand har været tæt på alle FN’s seneste klimatopmøder), som stærkt opfordrede kirkerne til at træde i karakter og gøre deres indflydelse gældende, hvor de kan, så vores politikere ikke snor sig udenom den nødvendige ansvarlighed. Disse samlinger i ECENs regi formulerer altid en resolution som en del af sine resultater. Årets resolution bærer overskriften ”En fremtid med håb”, og citerer profeten Jeremias, der skriver til de landflygtige, ”Jeg ved hvilke planer, jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb”. Ord med uundværlig åndelig næring, når vi gør os klimaudfordringerne klart. Den to sider lange resolution slutter med en række opfordringer til dels de, der beslutter politikken om at tage sig sammen, dels til kirkerne om at arbejde med på den grønne omstilling på alle niveauer, indgå i dialog med hinanden og til resten af samfundet, om at bruge det religiøse, kristne sprog til at tale håbet op og endeligt at fremme Skabelsestiden og (andre) liturgiske tiltag. I de fleste europæiske kirker bliver disse resolutioner taget op i besluttende organer, diskuteret, tilegnet og vedtaget som et holdningspapir. Det kan danske kirker også gøre. Resolutionen vedhæftes her. Noget af det mest givende ved at deltage i disse samlinger er imidlertid dels arbejdet i de tematiske undergrupper og ikke mindst alle de uformelle samtaler og informationer, man som deltager får med hjem. Jeg vil blot omtale to.Den Norske Kirke har i mange år haft opmærksomhed på klima og miljø som en naturlig del af deres selvforståelse, og Kirkemødet (kirkens højeste organ) har gennem årene gennemført flere strategiske tiltag på området. Men engagementet på lokalt plan er sprællevende mange steder. Eksempelvis i Frederikstad i Oslofjordens sydende. Forfærdet over den tiltagende plastikforurening i havene har man dér en vision om at skabet ”Håbets Katedral”, en flydende katedral i slægt med de gamle stavkirker, men med en tagkonstruktion bestående af alt det plastik, der flyder rundt i havet. Lokale kræfter er i gang, og de ser projektet i forhold til FN’s 14. bæredygtighedsmål om ”livet i havet”. Heia for Den Norske Kirke!Tyskland er et stort land og den evangeliske kirke rummer en tilsvarende stor mangfoldighed, men klima og miljø har stor opmærksomhed rigtig mange steder. Et eksempel, som kom til min opmærksomhed under ECENs samling, er et 80 sider langt skrift fra Tysklands Evangeliske Kirkes (EKD) Komité for Bæredygtig Udvikling (som består af en lang række eksperter på højeste niveau fra mange faggrupper) om FN’s globale bæredygtighedsmål som udfordring for kirkerne. Med udgangspunkt i det kristne skabelsesansvar redegør skriftet for vilkår og forventninger både til det politiske niveau og til kirken (som en der maner til besindelse, som formidler og som motor for forandring), før det redegør for de konkrete udfordringer. Det er tysk grundighed og en kirke som ikke er bange for at drage de nødvendige konklusioner.Deltagelse i konferencer som ECEN’s samlinger er givende, og håbet er, at det også bliver til inspiration hjemme i Danmark.
- Formand for Grøn Kirke Keld Balmer Hansen og medlem af Grøn Kirkes arbejdsgruppe, Martin Ishøy deltog fra 6-10 okt. i ECEN-samlingen.
- ECEN: European Christian Environmental Network (kirkernes formelt organiserede samarbejde om klima og miljø)
- Læs ECEN’s resolution her
Grønnevang Kirke i Hillerød har arbejdet med tjeklisten og er nu blevet grøn kirke. Her fortæller de om deres oplevelse med processen.UdfordringerDet mest udfordrende ved tjeklisten er økologiske og lokale indkøb og affaldssortering. Vi sorterer allerede i glas, pap og papir, men nu er vi i gang med plastik, metal og bioaffald også. Det er ligeledes svært at øge budgettet på mad og indkøb pga. økologi, når man altid har været vandt til at spare, og fordi der til mange måltider og fester laves mad af frivillige. Dette håber vi at få vendt med tiden, når de frivillige opdager, at vi er grønne, og at de bliver informeret og undervist om vores ansvar for kloden. UdearealerAt lade græsset gro vildt, uden at slå det, er også en hurdle, for mange synes ikke, at det ser pænt ud. Men vi starter på de arealer, der ikke er så synlige, og vi drømmer om en blomstereng til bier og insekter. EnergiVi er en ny kirke (10 år), velisoleret, tilknyttet fjernvarme osv., så på den front var det nemt at blive grøn.Det kunne være ønskeligt med solceller på taget, men det afventer også afgørelse. Der er ligeledes potentiale i luft til luft varmepumpe.RengøringVi har en god og veluddannet kirketjener, der har sørget for, at alle rengøringsmidler er svane/ecolabel mærkede.MenighedenVi oplever en stor opbakning fra menighedsrådet. Nu skal vi på en sjov måde have annonceret, at vi er blevet grøn kirke. Vi får det også publiceret både på hjemmesiden og i kirkebladet, og vi vil indrykke det i lokalavisen. Der er planlagt undervisning både for børn, juniorer, konfirmander og menigheden.Med Grønnevang Kirke er der nu 11 grønne kirker i Helsingør StiftKontaktperson:Birgitte Sølvkjær
Et lille glimt fra de forskellige initiativer i skabelsestiden, hvor kirker i hele landet sætter fokus på skaberværket gennem fx gudstjenester i det fri.
En mandag aften drog en flok børn, unge og voksne fra FDF Hørning til skabelsestidsgudstjeneste i Adslev Skovkirke.Efter fælles introduktion begyndte gudstjenesten med, at fem hold drog rundt i skoven til seks forskellige poster, der alle drejede sig om skabelse, natur, miljø, klima, evangelium, bøn og salmer.Tilbage i Skovkirken bidrog alle hold med bibeltekster, bøn og salmesang, aflevering af poser med indsamlet affald og eksempler på naturens mangfoldighed. Nadveren var nordisk inspireret med havregrynskiks og æblemost. Aftensalmer blev sunget som afslutning kort før solnedgang.I Veng sogn, nord for Skanderborg, afholdes hvert år i Skabelsestiden en friluftsgudstjeneste på stedet, hvor der i middelalderen lå en kirke i landsbyen Nr. Vissing. Stedet ligger i haven på gården, der af indlysende grunde har fået navnet ”Kirkegård”. Her samles menigheden en af de første søndage i September – i al slags vejr – for at fejre gudstjeneste i ”naturens katedral”. Sognets minikonfirmander medvirker, en dygtig trompetist ledsager salmesangen, og den fine håndlavede alterdug, der ikke længere er i brug i kirken, tages frem sammen med kunstneren Ejvind Nielsens fine kors i bornholmsk granit og skrotjern. Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på hjemmebag og kaffe, mens snakken går i de smukke omgivelser.Fotos: FDF Hørning, Lise Palstrøm
Adslev Skovkirke
Veng sogn, friluftsgudstjeneste
Haslev Kirke deler grønne initiativer og udfordringer fra kirkens hverdag, så det kan være med til at inspirere din kirke eller organisation til også at fortsætte med det grønne arbejde.
Del en udfordring I har som grøn kirke lige nu
Vi har et godt samarbejde i udvalget for Grøn Kirke i Haslev, og der er meget god forståelse og samarbejde for Grøn Kirke både i menighedsrådet, hos præsterne og de ansatte. Dog kunne synligheden over for menigheden og vores by være meget bedre. Derfor har vi i udvalget for Grøn Kirke arbejdet med synliggørelsen af det at være Grøn Kirke overfor menigheden og vores lokalområde, Haslev by.I første omgang har Grøn Kirke fået sin egen og tydelige del af opslagstavlen i Kirkehuset, hvor der er foldere om Grøn Kirke til at tage samt en stor plakat med Grøn Kirke. Det er meningen, at der også skal komme opslag om kirkens energiforbrug op her.Der er etableret en digital skærm i “Glashuset” (et rum mellem kirken og Kirkehuset), som kan ses fra gaden, og der er fem skiftende “plakater”, hvor Grøn Kirke er en af dem. Desuden er Grøn Kirke kommet på forsiden af kirkens hjemmeside. Men vi vil gerne, at kirken signalerer en bevidsthed om forbrug af energi og hensyn til miljø over for lokalsamfundet. Det er en udfordring, som vi arbejder videre med, og et forslag er indsamling af affald/skrald med konfirmanderne i lokalområdet – langs indfaldsveje, de større veje i byen samt stier.Del noget, som I er lykkes med som grøn kirkeI Haslev kirke bliver der afholdt grøn gudstjeneste hvert år i juni. Det foregår udendørs i en nærliggende lund eller park. Under Grøn Kirke er der også etableret en dåbskludestrikkegruppe, hvor strikkeglade damer sørger for lave dåbsklude, som gives i gave som minde om dagen til dåbsforældrene. I tilknytning til dåbskluden bliver der også hæklet små bogmærkekors, som gives sammen med børnebiblen, der foræres til dåbsforældrene.Udvalget for Grøn Kirke har desuden etableret to bagelaug, som bager henholdsvis alterbrød til gudstjenesterne og småkager til kirkekaffen efter gudstjenesterne. Der er også etableret et blomsterlaug, som laver blomsterdekorationer til alteret og kirken hver anden uge.Desuden er elpærer er erstattet af led-pærer, og der er lavet miljørigtige forbedringer i kirkerummet, som fx forsatsruder. Der bliver indkøbt miljøvenlige rengøringsmidler, og der bliver fortrinsvis indkøbt økologiske varer. Ydermere er der er fokus på affaldssorteringHvad gør I for at holde det grønne fokus i kirkens hverdag?Vi holder 3-4 møder i udvalget for Grøn Kirke om året, og udvalgsmedlemmerne mødes ofte i kirkeregi, hvor der er god mulighed for at tale sammen og høre, hvordan det går med det, vi har aftalt. I Haslev har vi en administrationschef, som er meget positiv over for Grøn Kirke og som gør et stort arbejde for at arbejde med på konceptet.
Har I lyst til at være den næste kirke eller organisation, som deler initiativer fra hverdagen, så skriv til en mail til groenkirke@groenkirke.dk
I løbet af de sidste to år har IAS arbejdet med at udarbejde strategier for bæredygtighed og klimapolitik som led i organisationens mål om at integrere miljø / bæredygtighed i alle aspekter af deres arbejde.Et aspekt af dette er, at IAS har forpligtet sig til at blive grøn kirkelig organisation og opmuntre andre organisationer / kirker til at melde sig ind i grøn kirke.De har blandt andet sendt et brev og en folder ud til 99 danske frikirkeledere, der taler om Kirkens ansvar for miljøet, og hvorfor Kirken skulle gå forrest i samfundets reaktion på klimaændringer.Se folderen her
Tjekliste:IAS kan udfylde 26 punkter på tjeklisten og vil have en handlingsplan for arbejdet som grøn kirkelig organisation på plads til efteråret. IAS opfylder følgende punkter:• §1 Værdier og Diakoni – 4, 5, 6, 7.• §2 Information, Netværk … – 8, 11, 12.• §3 Indkøb .. – 13, 15, 16, 19, 20.• §4 Energiforbrug – 23, 25, 26, 27, 30, 31.• §5 Transport .. – 33, 37.• §6 Affald – 40, 42, 43, 45, 46, 47.IAS er nr. 11 i rækken af grønne kirkelige organisationer. Læs mere om IAS herSeptember 2018
Det er oplagt at bruge Skabelsestiden til at forny de gamle høsttraditioner og holde en gudstjeneste som ikke kun handler om høst, men også om glæden ved jordens mangfoldighed og menneskets ansvar for skaberværket.
Skabelsestiden, 1. september – 4. oktober 2018Hvert eneste efterår fejrer europæiske kirker ”Skabelsestiden”, der ligger mellem den 1. september og den 4. oktober. Det er en periode på året, hvor kirkerne i særlig grad sætter fokus på jordens og naturens tilstand.Traditionen med at afholde en skabelsestid opstod for cirka 30 år siden, og det skete under indtryk af menneskehedens tiltagende rovdrift på naturen og på jordens ressourcer. Ifølge bibelen er alting skabt af Gud, og alt tilhører Herren (Ps 24,1). Samtidig bærer den skabte natur en skønhed og en rigdom, som peger hen på Guds storhed. Derfor skal de gudstjenester, der afholdes i skabelsestiden gennem bøn og sang og forkyndelse bidrage til at sige tak for den gave, som skaberværket er. Kristendommen tildeler mennesket rollen som forvalter. Ligesom Adam og Eva fik besked om at dyrke og vogte jorden, skal vi, der lever i dag, have omsorg for den skabte jord. Derfor er skabelsestiden en tid på året, hvor man i særlig grad går i forbøn for jorden. Man går ligeledes i forbøn for en menneskehed, der driver rovdrift på jorden og dens ressourcer med økologiske katastrofer og klimaforandringer til følge.Grådigheden er i vores vestlige kultur sat i højsædet, og det har bragt os på kollisionskurs med vores jord. Jorden – har det vist sig – kan hverken holde til vores klima- eller miljøbelastning. Som modvægt til grådigheden maner Skabelsestiden til ydmyghed over for Gud og over for verden. Ydmygheden kendes også fra mange oprindelige folk, hvor man har en viden om, at man må give det tilbage, som man har taget fra jorden. Kirkerne ønsker ligeledes at give stemme til alle dem, der for øjeblikket lider under klimaforandringer og miljøkatastrofer. Også disse mennesker er vore medmennesker. I Danmark ønsker Grøn Kirke at fremme skabelsestiden, der for eksempel kan fejres ved kirkernes årlige høstgudstjeneste. Grøn kirke er et netværk af cirka 200 danske kirker. Netværket er økumenisk, og det betyder, at kirkerne både kommer fra folkekirken og fra danske frikirker.I Grøn Kirke ønsker vi ikke at politisere, men med udgangspunkt i den kristne tro mener vi, at vi både som individer og i fællesskab bør tage et ansvar for jorden og de mennesker, som Gud har skabt.
Keld B. HansenFormand for Grøn Kirke Arbejdsgruppen
Her kan du læse mere om Skabelsestiden, og finder idéer og inspiration til hvordan den kan fejres.
Roskildes grønne stiftsudvalg og Grøn Kirke inviterer til tre temadage samt en studietur om grøn kirkegårdsdrift i efteråret
TemadagePå temadagen vil du blive introduceret til praktiske tiltag, der kan gøre kirkegården mere bæredygtig. Der er også tid til at høre lidt om baggrunden: Hvorfor er bæredygtighed vigtigt? Hvad har det med folkekirken at gøre? Efter introduktionen skal vi besøge den lokale kirkegård, hvor vi i grupper arbejder med idéer til grøn drift – både hos dem vi besøger og hjemme på egen kirkegård.Studietur til RibeI Ribe skal vi besøge kirkegårdene, hvor kirkegårdsleder Hanne Gerken og hendes team har gennemført en række spændende tiltag. Målet er at bidrage til bæredygtigheden samt at åbne kirkegården mod brugere, naboer og lokalsamfundet. Efter frokost skal vi en tur rundt i det gamle Ribe og videre ud i lokalområdet og se flere aktiviteter, derhandler om bæredygtighed og samskabelse.
Læs mere om temadagene og studieturen her.
Arrangementerne er primært tiltænkt deltagere fra Roskilde Stifts område.
