Asminderød Kirke i Fredensborg Provsti er nu blevet grøn kirke. Processen med at gøre kirken til grøn kirke har indbefattet en drøftelse i menighedsrådet. Derefter blev der nedsat en initiativgruppe bestående af præsten, graveren, kordegnen og kirketjeneren, således at de har stort set alle medarbejdergrupper repræsenteret samt menighedsrådet.Menighedsrådet har løbende været adviseret, og de har aftalt at have grøn kirke som et fast punkt på dagsorden én gang om året og to gange i initiativgruppen.Det sjoveste i hele processen har været medarbejdernes engagement og deres egen erkendelse af, at de allerede kunne indfri størstedelen af punkterne på tjeklisten – og de har stadig lyst til at kunne krydse flere af. Indtil videre kan de i Asminderød kirke sætte kryds ved 35 ud af 48 punkter. Nogle af de ting, som de fortsat vil arbejde på, er eksempelvis udskiftning af kirkens fyr, brug af anden belysning og nye miljøtiltag på kirkens jorder. Med Asminderød Kirke er der nu 14 grønne kirker i Helsingør Stift. Februar 2019
I 2018 afholdt Roskilde Stift og Grøn Kirke 4 temadage med fokus på bæredygtighed på kirkegården. Gravere og menighedsrådsmedlemmer fra 20 sogne deltog, hvor bl.a. stiftets projektkonsulent Henrik Lerdorf holdt oplæg og arrangerede en studietur til Ribe kirkegård.
I Ribe er Hanne Gerken kirkegårdsleder og hun tog imod gruppen fra Roskilde, der kom for at blive vist rundt og inspireret. På Ribe kirkegårde er tanken at åbne op for stedet som et offentligt rum og byde folk velkommen som brugere og besøgende. Derfor er hækken mod vejen blevet fjernet, så man kan se ind og bliver budt velkommen. På kryds og tværs af gangstier snor sig en ”hemmelig sti”, der ikke følger de lige linjer, og som indbyder til at gå op opdagelse og få nye oplevelser. I et hjørne af kirkegården er planlagt et byggeri om et ”madpakkehus”, et sted med siddepladser, der inviterer besøgende, både pårørende men også institutioner og familier, til at tage ophold, lege, drikke kaffe og nyde madpakken sammen. Et par gynger er ligeledes blevet lavet i samarbejde med lokale, pensionerede håndværkere, for at binde det indendørs og det udendørs gudstjenesteliv sammen. Fortællergyngen, som den kaldes, er ikke bare en legeplads, men en mulighed for fx bedsteforældre til at fortælle deres børnebørn om savnede familiemedlemmer, som det blev gjort under indvielsen af fortællergyngen på Allehelgens aften med fakkeloptog. På kirkegården har dyreliv, flora og den vilde natur fået lov til at få en fremtrædende rolle. Flere af de perlegrusbelagte stier er omlagt til græsbeklædte stier for at give en mere naturlig overflade. En blomstereng med et vildt udtryk samt frugttræer er blevet plantet, så bl.a. de nyanskaffede bier kan finde nektar i nærheden af deres stader. En række træer er også blevet usymmetrisk plantet langs en sti. Dette er både gjort for at give et naturligt udtryk, men også for at fremtidssikre udtrykket, for hvis et træ senere skulle gå ud, vil der ikke være et hul, hvor der mangler et træ på samme måde, som hvis de var plantet på lige rækker. Derudover er der blevet sat fuglekasser og insekthoteller op, og der er haveaffaldsbunker til pindsvin.Kirkegården kan både være et sted for pårørende, men også et sted, der indbyder til ophold for alle, ligesom andre offentlige steder såsom parker. Derudover skal der ikke meget til for også at byde dyrene velkommen i naturen på kirkegården. Henrik Lerdorf anbefaler særligt at efterlade områder uklippede og ”vilde”, det kan både være smukt, men også utrolig gavnligt for dyrelivet.
Græsstier. Foto: Henrik Lerdorf
Fortællergyngerne. Foto: Henrik Lerdorf
Søndag d. 10 marts vil tusindvis af danskere samle ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med klimatilpasning i verdens fattigste lande.
Klimaet er under forandring, og millioner af mennesker må forlade hus og hjem for at finde mad og tryghed, fordi de trues af sult og oversvømmelser forårsaget af klimaforandringer. Den gode nyhed er, at vi ved, hvad der kan gøres ved problemet, og derfor går Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling i år til de mennesker, der rammes hårdest af klimaforandringer. De indsamlede penge kommer konkret til at gå til klimatilpasning i verdens fattigste lande – noget som vi i Danmark måske tager for givet, men som vil være med til at klæde resten af verden på til et klima i forandring. Det kan være diger, dæmninger og opsamlingssøer, der kan forhindre oversvømmelser. Det kan være broer og solide bygninger, der ikke dratter sammen ved jordskred. Men det kan også handle om at hjælpe en sulten småbonde med at dyrke quinoa, som er fyldt med protein og er bedre til at modstå tørke end andre afgrøder.Vi kan som kristne og kirke også være med til at støtte denne indsamling, fordi det er en konkret mulighed for at hjælpe vores globale næste. En person fra Etiopien udleder langt mindre CO2 end den gennemsnitlige dansker. Men det er alligevel etiopieren, der betaler regningen i form af oversvømmelser, tørke og andre naturkatastrofer. Det er denne uretfærdighed, som Grøn Kirke også ønsker at bekæmpe gennem et engagement i klimaarbejdet.Grøn Kirke og Folkekirkens Nødhjælp opfordrer alle danskere til at gå en tur for klimaet søndag den 10. marts. For dig selv. For vores klode. For verdens fattigste. For vores børn. For alt i verden.Læs mere eller meld dig som indsamler her
Foto: Rune Toldam
Flere end 50.000 har skrevet under på borgerforslaget om en ny klimalov, men du kan stadig nå at være med!
I Danmark belaster vi klimaet med det, der svarer til knap 10 ton CO2 per indbygger om året. I verdens fattige lande er tallet lavere end 1 ton CO2. Og samtidig ved vi, at verdens fattigste og mest sårbare lande rammes hårdest og har sværest ved at tilpasse sig klimaforandringerne. En ny klimalov kan arbejde med på at hjælpe i verdens fattigste og mest sårbare lande, som rammes hårdt af klimaforandringerne. Det handler om næstekærlighed, og blandt andet derfor vedrører miljø- og klimaproblemerne os som kristne.Folkekirkens Nødhjælp og 10 andre miljø- og bistands organisationer er gået sammen om at indstille borgerforslager og opfordrer danskerne til at skrive under på det, så Danmark får en ambitiøs og handlekraftig klimalov, der kan sikre, at dansk politik vil lede til grøn omstilling og støtte til ulandenes klimaarbejde. Du kan læse mere om baggrunden og motivationen for borgerforslaget på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside herBørn og unge kan også støtte forslaget, men man skal være 18 år for at kunne skrive under. Derfor har Folkekirkens Nødhjælps Ungdom, NU, bakket op om Den Grønne Studenterbevægelse og Skolestrejker DK’s underskriftsindsamling, så børn og unge også kan give støtte. Det er deres fremtid det gælder – derfor skal deres stemme også høres. Med de nu 50.000 underskrifter skal borgerforslaget behandles i Folketinget. Men du har stadig mulighed for at skrive under, for jo flere underskrifter, jo større er signalet. Du kan læse mere om forslaget og skrive under her.
Den første nye, grønne kirke i 2019 er Korsvejskirken i Kastrup. De gennem halvandet år arbejdet frem mod at kunne opfylde så mange punkter på tjeklisten som muligt, nemlig 41 ud af 48 punkter. Der er også nedsat et grønt udvalg, som har holdt møder og planlægger konkrete arrangementer i tilknytning til det grønne arbejde.Korsvejskirken har ingen kirkegård og dermed også mindre udearealer end andre folkekirker måske har, men det har ikke fjernet deres fokus fra dette område. Udover deres engagement i de andre grønne områder, såsom kirkens liv, deres måde at informere og kommunikere på, forankringen af det grønne arbejde, kirkens indkøb og energiforbrug, så har processen med at blive grøn kirke konstant genereret nye ideer for det grønne udvalg. Derfor har de i kirken nu store stueplanter i fællesrummet, de har plantet et æbletræ og etableret en køkkenhave, hvor både ulveungerne og konfirmanderne er involveret i ”fra-jord-til-bord-til-mave”, hvor de bruger egne produkter ved sammenkomster i kirken. Det være sig alt fra kartofler, tomater, gulerødder og squash. Ligeledes er der etableret et udvalg og indkøbt haveredskaber til dem, der benytter sig af det. Der er blevet opsat en regnvandstønde, og fremover til kirken også sortere i bioaffald, fordi kommunen udvider til et mere miljøvenligt affaldssystem. Kirken ønsker også at øge fokus på større biodiversitet og har blomsterfrø og biavl på bedding, så insekter, fugle og andre dyr også bliver tilgodeset. I kirkens årlige pinsegudstjeneste og høstgudstjeneste er skaberværket i centrum. Klima og miljø indgår centralt i konfirmationsforberedelserne og i ulvetimerne. I deres månedelige kirkeinformation på hjemmesiden og i lokalaviser er disse temaer ligeledes også nævnt. Der har været afholdt en temadag efter gudstjenesten, hvor Roskildes biskop Peter Fischer-Møller talte om Grøn Kirke, direktør Raymond Skaarup fra Tårnby forsyning og medlem af det grønne udvalg Einer Lyduch talte om klima- og miljøindsatsen. Der vil være et tilsvarende arrangement igen i MajDesuden samler kirken både briller og mobiltelefoner ind, så de kan genbruges, og de deltager i årlige indsamlinger med Folkekirkens Nødhjælp, Grøn Kirkes samarbejdspartnere.
Kontaktperson: Einer Lyduch
Januar 2019
I dette portræt fejrer vi ICC, som har været grøn kirke i 10 år. Tillykke med jubilæet! Læs med her om deres udfordringer og erfaringer fra de sidste 10 år som grøn kirke.
Del noget, som I er lykkedes med som grøn kirke gennem de sidste 10 årICC (International Church of Copenhagen) har eksisteret I 55 år med det formål at tilbyde en økumenisk, luthersk gudstjeneste på engelsk til både danskere og internationale i Københavnsområdet. En udfordring for kirken i starten var at finde ud af, hvordan man bliver grønne, når man ikke har sin egen kirkebygning men lejer sig ind hos andre. Derfor valgte de at gå i gang med at opgradere det hus, som de ejede, nemlig præsteboligen. Den første ting, som de gjorde, var at bestille et energitjek af huset, og de fandt ud af, at der var flere ting, som kunne gøres bedre og grønnere. Mange af tingene var nemme at udføre, såsom at udskifte elpærerne i huset, at skifte til vandbesparende brusehoved, og at slå elektriske apparater fra ”standby status”. Sværere var det dog at tage beslutningen om at isolere det gamle hus fra 1905 med grøn isolering af papir, fordi det var et stort projekt, og fordi der skulle samles penge ind. Men det lykkedes! Siden har de i ICC også købt vandbesparende toiletter og skiftet først til gas og nu til fjernvarme. Det har krævet mange penge for den lille menighed, hvor de ikke får offentlig støtte, men de er lykkedes med mange ting alligevel.Hvad gør I for at holde kirkens grønne fokus i hverdagen? Da de ikke har ansatte i kirken, udover præsten, skal alt laves frivilligt, og en af de største udfordringer ved dette er, at have en dedikeret gruppe af mennesker, som kommer med ideer og rent faktisk udfører dem også, så de kan fortsætte med at være certificeret grøn kirke. Nogle gange er der kun 3 på ”Green Team” og andre gange er der 5-6 stykker, men de har formået at have et aktivt hold gennem alle 10 år. Hvert år holder ICC et ”Creation time”-tema, der afsluttes med en ”Harvest Festival”, altså er der fra sep.-okt. Et skabelsestema i kirken, hvor præsten taler om noget, der har at gøre med, hvad vi som kristne skal gøre for at vedligeholde og passe på den jord, som Gud har givet os. Rollen som kristne er en form for ”Stewardship”, en slags vogterskab for jorden. I kirken holdes der også i denne periode ”Dinner for 6”, hvor de mødes og spiser middag sammen. Der er seks, eller flere, som tager mad med, meget gerne øko-mad fra lokale producenter og gerne uden rødt kød. Præsten har så udarbejdet et samtaleark, ud fra hvilket de snakker om, hvad det vil sige at være ”stewards” for jorden. Det er som regel ikke nemme spørgsmål, men det giver anledning til dybe og gode diskussioner, hvor der også er plads til hygge og god mad. Del en udfordring I har som grøn kirke lige nu”Harvest Festival”, altså høstfestivalen, er et stort fællesspisningsarrangement i Skt. Andreas Kirken, hvor de lejer sig ind til daglig. Alle medbringer mad, og nogen får opgave med at lave kalkun eller skinke, og ellers er der mad fra hele verden, ligesom menigheden også består af mennesker fra hele verden. De synger og beder sammen, inden de nyder den medbragte mad. Ved dette års ”Harvest Festival” stillede ”Green Team” en udfordring, som bestod i, at alle skulle holde fire kødfrie måltider i december måned. ”Green Team” præsenterede hvor mange kg CO2, der går til at producere en bøf, og fortalte om andre ulemper ved at spise kød. Derefter blev der lagt flere opskrifter ud, så folk kunne komme godt i gang med udfordringen. Der opfordredes også til at dele egne opskrifter, så de alle kan samles til ICC Green Team kogebog til foråret. Endvidere er de kommet i kontakt med en butik, der hedder EcoEgo, som har rigtig mange miljøvenlige produkter, der passer godt til kirken – fx bivokslys, bivokswrap, så man undgår plastikfolie osv. Green Team har snakket med butikken om, hvordan de kan hjælpe dem som kirke og være med til at uddanne menigheden, så de kan lave ændringer i deres egen hverdag og dagligliv. Ejeren af butikken samarbejder allerede med andre grønne kirker, og de er meget glade for hans støtte.
Green Team forklarer om Carbon Foot print
COP24 i Polen er officielt slut, men hvad blev der ud af dette års klimatopmøde?
Landende blev enige om de fleste svære elementer, der gør, at Paris-aftalen fra 2015 endelig kan overholdes og føres ud i livet. Dette inkluderer blandt andet, hvordan regeringer vil måle, rapportere og verificere deres udledningsnedskærings indsatser. Dette er et nøgleelement, fordi det sikrer, at alle lande bliver holdt ansvarlige til de standarder, som er blevet aftalt, og det er blevet meget sværere at vride sig udenom et egentligt engagement og overholdelse. Mattias Söderberg fra Grøn Kirkes samarbejdspartnere, Folkekirkens Nødhjælp skriver således på sin blog:”Regelbogen fra Katowice er langt fra at være perfekt. Der er mange regler, som kunne være blevet skarpere og som kunne strammes op. Men det er i det mindste en ramme, som gør, at implementeringen af Parisaftalen for alvor kan komme i gang. Nu findes der ikke nogen undskyldning for at ikke handle.” Læs hele hans indlæg her.Hvad blev de ikke enige om?Noget, som var stort set fraværende under hele mødet, var hvordan landende vil være mere ambitiøse, og hvordan de vil øge indsatsen for at nedbringe udledning af co2. Med de nuværende mål, så vil verdenstemperaturen stige med over 1,5 grader indenfor de næste 10-15 år, og det vil være katastrofalt og ende med tørker, oversvømmelser, havstigninger og andre forfærdelige naturkatastrofer, og det vil være nødvendigt at forsøge sig med at fjerne co2 fra luften gennem videnskabelige metoder. Den øgede indsats fra politikernes side vil først blive taget op i 2020, hvor landende skal have mødt deres nuværende krav, og nye og mere ambitiøse målsætninger skal forhandles.USA, Rusland, Saudi Arabien og Kuwait stod sammen for at forsøge at tale de dystre udsigter som IPCC, Intergovernmental Panel on Climate Change, kom med ned. Australien og USA hyldede kulindustrien, og Brasilien signalerede sin klimaskepticisme ved at trække tilbuddet om værtskab for næste klimamøde tilbage. Dog stod EU og en håndfuld af verdens fattigste og mest udsatte lande sammen om at møde IPCC’s råd om ikke at lade temperaturen stige over 1,5 grader.Hvad sker der så nu?FN vil mødes næste år i Chile for at lukke de sidste ting fra Paris-aftalen og begynde at arbejde på fremtidige udledningsnedskæringer. Dog er den næste store konference, som allerede nævnt, i 2020, hvor landene skal have mødt deres mål for deres nuværende aftaler om udledningsnedskæringer og lave nye mål frem til 2030.
Her finder du inspiration og gode tips til bæredygtig julepyntning af kirken
Vi bruger særligt meget gran i juletiden til både juletræ, adventskrans, juledekorationer og pyntegran til både ude og inde – også i kirkerne. Men hvordan finder vi frem til den mest bæredygtige løsning? Læs her 5 gode tips fra skovfoged Henrik Lerdorf, som er med i et projekt om grønne kirkegårde og jorder i Roskilde Stift:1. Vælg et økologisk juletræ. Det er rigtig svært at dyrke juletræer uden sprøjtegifte og kunstgødning. Gå efter Ø-mærkningen. Find en liste over bæredygtige forhandlere her2. Vælg et kunstigt juletræ til kirken. De laves rigtig flot nu om dage, og det kan bruges år efter år, og det mindsker brandfaren. Det er kontroversielt, men det er den mest miljøvenlige løsning.3. Rødgran kan dyrkes mere skånsom for miljøet end fx den foretrukne nordmannsgran, men den er dog langt mindre holdbar indendørs. 4. Når du skal af med dit juletræ, så brug stammen til at fyre op i brændeovnen og grenene til at vinterdække roserne eller andre blomster i haven.5. Tænk grønt tidligere på året. Overvej at plante stedsegrønne vækster på gravstederne og at anlægge en “skæreskov/bed”, så du dyrker dit eget pyntegrønt på en miljøvenlig måde.Der findes nu også en ny tjeneste, hvor det er muligt at købe et øko-juletræ i potte, som kan levers til døren og afhentes efter jul og genplantes, hvis ikke man selv ønsker at plante det ud. Til pynt i vaser og krukker kan man få brug for andet end blot gran, og der er ikke mange vinterblomster i Danmark, men julerosen er undtagelsen med sine hvide blomster. Mange danske gartnerier driver både tulipaner, amaryllis og andre velegnede blomster frem, ligesom man kan skære fra danske potteplanter i både hvidt, rødt og rødviolet. Troldgrene, silkefyr, kristtjørn, vintergrøn, kirsebærlaurbær foruden gran og vinternøgne grene kan alle understøtte farvede blomster og bær. Udendørs kan menighedens bydes velkommen med grandækning af gravsteder og blomsterbede og visse steder af lys. Kreativ leg med lys, stjerner og grene er også en oplagt mulighed.Du kan læse mere og få inspiration fra bladet “et bæredygtigt alterbord” her
Sætter I ekstra lys på eller i kirken i forbindelse med julen? Så er der god grund til at følge op på, om I har den mest energirigtige løsning. Få tips fra energivejledning Carsten Vejborg.
Hvilke lamper bruger I?
De mest anvendte projektører til udendørs belysning er almindelige halogenlamper (”arbejdslamper”) eller højtryksnatriumlamper (pæren er ofte mærket SON-T) på mellem 250 og 1.000 W pr. stk. Det er dyre og ikke så grønne løsninger, som koster mellem 175 og 700 kr. i strøm pr. lampe, hvis lyset er tændt 10 timer dagligt fra 1. søndag i advent og frem til Hellig Tre Konger.LED lamper er billigere og grønnereEn billigere og grønnere løsning er at opsætte LED-lamper op i stedet. Mange kirker har fundet en fin og tilfredsstillende løsning ved at erstatte ovennævnte projektører med LED-lamper på blot 36 W. Elforbruget reduceres da til ca. 25 kr. pr. lampe. LED-lamperne på 36 W giver mindre lys end de ”gamle” projektører, men det er som regel ikke noget problem, hvis kirken er hvidkalket. Hvis kirken er rød eller gul er der ofte behov for mere lys. Der kan enten vælges en kraftigere LED-lampe eller en projektør med metal-halogen på f.eks. 70 W eller mere.
De nye LED-lamper koster typisk mellem 2.000 og 4.000 kr. pr stk. Investeringen er ofte tjent hjem på under 10 år. Samtidig sparer I miljøet for udledning af CO2.Lav en prøveopstillingDet er ofte muligt at få lavet en prøveopstilling af lamperne, inden I foretager investeringen. Det er en god idé for at sikre, at I bliver helt tilfredse med løsningen. Undgå at skifte projektørerne midt i julemåneden, da lyset ofte vil være anderledes. Ikke ringere, men anderledes.Kontroller urstyringenI har sikkert ikke julebelysningen tændt hele natten. Normalt er den tændt fra ca. kl. 16, hvor det bliver mørkt, og frem til kl. 23 eller kl. 24, samt evt. et par timer om morgenen. Overvej om I har tændt i det rigtige tidsrum. Husk også at kontrollere at uret går rigtigt.Lyset inde i kirkenNogle kirker vælger at have lyset tændt inde i kirken alle de mørke timer i december i stedet for at have projektører udenfor. Det kan også være en dyr løsning, hvis der er mange pærer i lysekronerne, og hvis det er kraftige pærer på 40 – 60 W. Overvej i stedet at opsætte energirigtig julebelysning (f.eks. LED eller sparepærer). Det behøver ikke at være nye lamper, som fastmonteres, men de kan sættes løst på gulvet eller på et lille stativ.Med ønsket om en glædelig, grøn jul.Af: Carsten Vejborg, Energitjenesten Midtjylland
Belysning på Gershøj Kirke er udskiftet til LEDEn elektriker i menighedsrådet har beregnet, at hvis vi udskifter 3 projektører af 1000 W til 3 stk. af 150 W, og de brænder 90 dage med 8 timers brændetid (790 brændetimer), så giver det med 1000 W projektørerne 1185 kg/CO2 pr år. Med 150 W projektørerne giver det 177 kg/ CO2 pr år. Det er en besparelse på 1008 kg/CO2 pr år. Økonomisk er det en besparelse på 4.444 kr. pr år
Samsø PastoratSamsø er et grønt pastorat på en grøn ø i et grønt stift.Samsø har i kraft af sit 10-års-projekt (1997-2007) som vedvarende energiø (VEØ) skaffet sig en unik placering som et samfund, hvor 100 % af den anvendte elektricitet og 80 % af den anvendte varme produceres på Samsø af vedvarende energikilder som vind, sol og biomasse. Yderligere er transportsektorens brug af olie og benzin kompenseret af hele ti 2,3 MW havvindmøller på Paludans Flak – et syn der for eksempel kan nydes fra Kolby Kirkes hoveddør.Derfor er AL elektricitet på Samsø GRØN. Desuden er kirkerne i Onsbjerg og Tranebjerg forsynet med fjernvarme, hvor der benyttes halm til afbrænding.I 2007 var netto CO2-udledningen for hver enkelt samsing i gennemsnit minus 3,740 ton i modsætning til landsgennemsnittet på plus 14 ton.De grønne kirker er følgende: Langør Kirke, Ørby Kirke, Nordby Kirke, Besser Kirke, Kolby Kirke, Tranebjerg Kirke og Onsbjerg Kirke.Kontaktperson: Jens WærumSe mere herAugust 2010
