Verden er ikke på vej ”to hell in a handbasket”. Det bekendes hver søndag i kirken, at Kristus er ”på tredje dag opstanden fra de døde”. I en tid med bimlende alarmklokker i forhold til verdens tilstand, er det vigtigt at tage udgangspunkt i en taknemmelighed over at være en del af Guds skabning. Det modsatte af synd er ikke dyd, men taknemmelighed.af Simon Schmidt, Phd-stud. systematisk teologi, Lunds Universitet
Dette var i al fald udgangspunktet for arbejdet i vores lokale Grøn Kirke udvalg i Apostelkirken på Vesterbro i København. Jeg var i nogle år formand for gruppen og er i den egenskab blevet bedt om at sige lidt om de praktiske og teoretiske overvejelser, som for mig udsprang af dette arbejde.
Vores Grøn Kirke gruppe bestod på det tidspunkt af omtrent 5-7 personer. Unge og gamle i skøn forening. En af kirkens præster havde en fast plads i gruppen. Konkret holdt vi fire ordinære møder om året. Hvert møde var af cirka to timers varighed, og vi begyndte altid med en halv times diskussion af dén klima-kirkelige bog, som vi nu læste det år. Dette medvirkede til at fastholde de større perspektiver og få løftet blikket, så vores arbejde ikke blot kom til at handle om praktiske gøremål. Eller, sagt på en anden måde, at vi fastholdt, hvordan selv de mest dagligdags praktiske klimamæssige tiltag også har teologiske perspektiver.ÅrshjulFire aktiviteter udgjorde på skift hovedtemaet for vore ordinære møder. Så at sige fire eger, som holdt vores årshjul sammen.1. For det første skabelsesgudstjenesten i efteråret. I en kirke i byen kan ”høstgudstjeneste” blive et komisk fænomen. I stedet for at holde en høstgudstjeneste var vi i Grøn Kirke udvalget med til at arrangere en skabelsesgudstjeneste. 2. På vort andet møde fokuserede vi på Grøn Kirke tjeklisten. Her blev det ofte igen meget konkret. 3. Hvert år i marts måned afholdes Earth Hour. Det er er en global klimakampagne, hvor mennesker over hele kloden slukker lyset i en time som en symbolsk handling mod klimaforandringerne. Her medvirkede menigheden med et arrangement med musik i et mørkelagt kirkerum. Det vigtige ord her er naturligvis ”symbolsk handling”. Det gør ikke meget fra eller til at slukke lyset en time. Men symboler og ritualer betyder noget og er med til forme mennesker.4. Vores fjerde møde i løbet af året handlede som oftest om at samle op og knytte de løse ender. Her var plads til nye tiltag, som at arrangere et loppemarked. Asketiske idealerDenne praksis affødte teoretiske overvejelser, som jeg her vil forsøge at skitsere. I de bibelske skrifter og den kristne tradition findes (mindst) to idealer for det gode gudvelbehagelige liv. På den ende side at dø mæt af dage omgivet af ”goats and grandchildren”. Dette ideal finder vi måske klarest udtrykt i patriarkhistorierne i GT, men idealet er også at finde i NT, for eksempel i hustavlerne i Kolossenserbrevets tredje kapitel. På den anden side møder vi også et helt andet ideal, ifølge hvilket det gode gudvelbehagelige liv er at følge Kristus efter og dø i kærlighed til Gud. Mest tydeligt kommer dette til udtryk i beskrivelsen af Kristi liv i NT, men også både i martyrberetninger og i profet-beretninger i GT. To modeller for det gudvelbehagelige liv, som begge findes i de bibelske beretninger, men som er svært forenelige, og som derfor må stå i en naturlig spænding. En udfordring for kirken må være at turde lade denne spænding stå og dirre i luften og samtidigt pege mod begge modeller. Imidlertid er vores lutherske kirke led i en lang historisk tradition, hvor denne spænding ikke længere bliver opretholdt. Alt for kort fortalt blev først kristendommen accepteret og siden officiel religion i Romerriget. Derved blev idealet om martyriet nedtonet, om end måske delvis opretholdt i de monastiske bevægelser. Men inden for den senere protestantisme mistede også disse institutioner deres betydning, hvilket har medvirket til, at spændingen mellem de to modeller ikke længere er opretholdt. I de to modeller finder taknemmeligheden to udtryk: På den ene side at omfavne og tage imod skaberværkets gaver. Men på den anden side også den form for taknemmelighed, som viser sig gennem en kritik af verdens maskespil. Ud over martyriet har sidstnævnte gennem kirkens historie fundet udtryk gennem asketisk praksis. Hvor kristne gennem kirkens historie har været bevidste om, at mennesker er nogle skrøbelige størrelser, som nemt kommer til at tilbede skabningen i stedet for at tilbede skaberen. Derfor har kristne af og til afstået fra at nyde for eksempel for meget god mad, selvom denne mad i sig selv kan betegnes som noget godt.Grøn kirke kan i Danmark bidrage til at minde den lutherske kirke om, at den må lære igen at kunne tale om den asketiske livsførelse, som ledte Frans af Assisi frem til en taknemmelighed, som efter sigende fik ham til at prædike selv for fuglene. Grøn kirke har overraskende store perspektiver!Ovenstående er en forkortet version af en artikel i Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke; Årg. 46 Nr. 2 (2019). S. 153-159.
Grøn Kirke er i efteråret 2019 blevet beriget med to praktikanter, som hjælper til i netværket af grønne kirker, i særdeleshed i Aarhus og omegn. Læs her om hvem de er og om deres motivation for at arbejde i Grøn Kirke.
Jeg hedder Thomas Ehlers. Jeg er 26 år og i gang med mit 3. semester på kandidaten i teologi på Aarhus universitet. I mine år på teologi har jeg primært placeret min interessere i, hvad de filosofiske og etiske fag har at tilbyde, men da jeg i efteråret 2018 begyndte på kurset ”klimateologi”, kom jeg på andre tanker. Kombinationen af nutidige tendenser og den dogmatiske tradition fangede mig med det samme, og vigtigere kunne jeg mærke, at synspunkterne, vi behandlede, rykkede mig personligt i stillingstagen til en miljø- og klimakrise. Derfor er jeg nu glad for at være praktikant hos Grøn kirke, hvor jeg får muligheden for at udforske nogle af disse teologiske indgreb i praksis og fortsat udfordre min personlige stillingtagen. Mit navn er Christian Wendelboe. Jeg er 25 år, teologistuderende og i praktik i Grøn kirke i efteråret 2019. Årsagen til at jeg valgte at søge om praktikplads i Grøn Kirke var, at jeg først perifert havde hørt om netværket og få måneder efter påbegyndte et fag på universitetet, der omhandlede miljø, klimateologi og dermed også Grøn Kirke. I dette fag skulle vi blandt andet undersøge for- og modargumenter imod Grøn Kirke, og i den proces blev det tydeligt, at det var svært at forstå argumenterne imod – og det er det stadig i dag. For mig, og sikkert mange andre, blev det også tydeligt, at jeg måtte tage et valg, da jeg blev far. Jeg begyndte at købe økologisk, at købe produkter uden parfumer og generelt overveje mit forbrug. Og når det går op for en selv, hvor lidt man skal gøre for at ændre lidt, så bliver valget ret ligefremt. Nogle har kaldt miljø- og klimabevidsthed et ”politisk farvet spørgsmål” – spørger du mig, er det spørgsmål om prioritering, næstekærlighed og ansvar.
Fra venstre mod højre: Thomas Ehlers og Christian Wendelboe
Over hele landet fejrer kirker høst- og skabelsestidsgudstjenester i perioden 1. sep- 4.okt. Her ses nogle glimt fra forskellige kirker, der på den ene eller den anden måde fejrer Skaberen og skaberværket.
Skt. Jørgensbjerg KirkeI Skt. Jørgensbjerg Kirke er der blevet holdt høst- og skabelsestidsgudtjeneste.Præsterne holdt en dialogprædiken, som handlede om klimakrisen og jordens tilstand set fra forskellige synspunkter. Dog sluttede dialogen med budskabet om håb. Ligeledes var der en bøn vendt mod de fire verdenshjørner, som tog udgangspunkt i verdensmålene. Der nævnedes alt fra økosystemer og bæredygtige samfund til vilde cykloner og oversvømmelser ude i verden. Et af verdenshjørnerne er nord, vores egen retningen, og der hvor vi i Danmark bor. Her blev demokratiet og evner til at tage gode beslutninger lagt frem i bøn.Du kan bruge Skt. Jørgensbjergs dialogprædiken, indgangsbøn og bøn mod de fire verdenshjørner som inspiration til en høst- og skabelsestidsgudstjeneste i din egen kirke. Download dem her:Bøn mod verdenshjørnerne med udgangspunkt i verdensmålene.IndgangsbønDialogprædiken om klima og håb
Verdensmålene tager udgangspunkt i, at man kan tale om en global etik. Etik er ikke bare fornuft og overbevisning. Det er også – og måske først og fremmest – erfaring og følelse af ansvar og samhørighed.af Biskop Marianne Christiansen
Hvad betyder verden? Ordet verden, world, Welt har rod i germanske sprog og betyder noget i retning af menneskets tidsalder. På græsk (kosmos) og latin (mundus) og afledte sprog har ordet betydning af “det ordnede”, i modsætning til det kaotiske uordnede, men det har også grundbetydningen “det smukke”: Verden er smuk! På russisk (mir) hedder verden det samme som fred – det er smukt og løfterigt, skønt det jo ikke altid svarer til erfaringen.Etik er ikke bare fornuft og overbevisning. Det er også – og måske først og fremmest – erfaring og følelse af ansvar og samhørighed. Groft sagt og historisk forenklet: Den solidaritet og samhørighed, mennesker føler med familien, stammen, er historisk set udvidet til at omfatte hjemstavnen og nationen, måske en verdensdel. Nu skal den udvides til at omfatte hele kloden. Globen. Måske fordrer det, at der er noget andet, noget ”uordnet” udenfor denne verden? Sådan har det traditionelt været, at man rykker sammen i et fællesskab, der adskiller sig fra andre, og derved bliver det til det særligt “smukke” eller ordnede sted. Det særlige i situationen nu er, at truslen kommer indefra, fra os selv. Naturen sætter stadigvæk de vilkår, som mennesker lever på, og kan derfor stadig opfattes som den trussel eller den omverden, menneskeverdenen udfolder sig i forhold til. Men det nye er, at mennesket truer sin egen og ikke kun andres eksistens. Ikke kun ved de træk i menneskeeksistensen, der formentlig i alle religioner fordømmes som laster: grådighed, hovmod, dovenskab, livslede; men også ved de træk, som er etisk tvetydige: opfindsomhed, foretagsomhed, trang til at omforme verden.En global etik må forholde sig ikke kun til menneskets livsverden, men også til den verden, som vi kun kender flige af: naturen på kloden og klodens nærmeste omgivelser i universet.Det indebærer en besindelse på, hvad menneskets plads og opgave i verden er. Og det indebærer også en fornyelse af synet på verden og andre mennesker og kulturer: Hvis der skal opbygges en solidaritet og samhørighed mellem mennesker af forskellige kulturer, sprog og religioner, så kræver det kendskab og nærhed. Vi må tale en solidaritet og samhørighed frem – og erfare den – mellem verdens forskellige folk, så at det bliver tydeligt, at vi lever i samme tid, på samme klode og i afhængighed af hinanden.De ord, der ytres, og de handlinger, som foretages på denne side af kloden, har virkninger, af og til uoverskuelige virkninger, på den anden side, ja, ud i atmosfæren og universet. Så det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt der findes et globalt fællesskab. Det gør der alene i kraft af den fælles tid og den fælles skæbne i denne smukke verden.Denne klumme er uddrag fra en artikel om Verdensmålene og global etik (udgivet i Steen Hildebrandt og Lars Josephsen: Globale mål, Visionen om bæredygtig udvikling)
Foto: Haderslev Stift/Lene Esthave
“Selvfølgelig skal der mere til for at redde verden, end at Bellahøj Kirke affaldssorterer og lader bedene gro lidt vildt. Men ved at gøre hvad vi kan i hverdagen, er vi med til at insistere på håbet om, at det er muligt at gøre fremtiden mere lys for vores klode og fremtidige generationer”, siger Hanna Smidt, der har stået i spidsen for det grønne udvalg i Bellahøj Kirke.
Grøn fra top til tåBellahøj Kirke har længe gerne villet være Grøn Kirke, men grundet mange andre opgaver (f.eks. nyt byggeri), kom de først i gang i december 2018. Der satte de gang i en proces med at se på, hvilke krydser de allerede kunne sætte, og hvordan stemningen i det hele taget var i menighedsrådet og blandt personalet. For at blive Grøn Kirke har Bellahøj Kirkes grønne udvalg gennem de sidste 6 måneder arbejdet med tjeklisten. Mange tiltag er sat i gang indenfor hver kategori, og nu kan de sætte 39 krydser. Kirken har lavet en handlingsplan, og det grønne udvalg følger arbejdet.Bellahøj Kirke vil også gerne hjælpe andre til at tænke mere bæredygtigt. ”Vi har sat kasser op til indsamling af stearinstumper, briller, frimærker, mobiltelefoner – ting vi måske ellers ville smide væk, men som faktisk kan bruges til gavn for f.eks. befolkninger i verdens fattige områder. Vi vil gerne sørge for at disse indsamlede ting kommer steder hen, der gør brug af dem”- fortæller Hanna.Grønne gudstjenester og receptionFra 1. september til 4. oktober er temaet i kirken ”Skabelsestid”. I disse uger vil gudstjenesterne bære præg af et fokus på Guds skaberværk. Man vil også kunne opleve dette i gudstjenestens form (udendørs gudstjenester) og musikvalg. Kirkens høstfest d. 22. september vil bære præg af det grønne fokus – bl.a. med en grøn bod og indsamling til et vandprojekt i Malawi, hvor mange lider under klimaforandringerne.De 39 grønne krydser fejrer kirken i første omgang med en udendørs Bellahøjmesse i Brønshøjparken d. 1. september kl. 10.30. Efter gudstjenesten inviterer menighedsrådet til klimavenlig reception og grønne musikalske indslag ved kirkens band.August 2019
GRØN SKOLE
Grønne skoler med kristent værdigrundlag er et netværk af skoler, der viser omtanke for Guds skaberværk både i undervisningen og i skolens drift. Det kan være grundskoler, efterskoler, højskoler, gymnasier og andre uddannelsessteder. For at blive Grøn Skole skal man arbejde med en tjekliste med 48 punkter inden for 6 kategorier. Når man kan sætte kryds ved mindst 25 punkter med mindst to punkter i hver kategori, kan man registrere sig som Grøn Skole.
|
Tjekliste |
PDF-format |
Word-format |
|---|---|---|
|
Dansk |
 |
 |
Download vejledningen (Word)
EN GOD PROCES
Det er en proces at arbejde med tjeklisten – tag god tid til den. Overvej de 48 punkter, og beslut hvilke I kan og vil påtage jer. Det er en god idé at inkludere både ansatte, bestyrelse og elever i processen.
Der er forskel på, hvor lang tid det tager at blive Grøn Skole. Nogle arbejder med tjeklisten i seks måneder, inden de kan kalde sig Grøn Skole, for andre tager det halvandet år.
Det er gratis at blive Grøn Skole.
TILMELDING
Når I har gennemgået tjeklisten og …1) Opfylder mindst 25 af de i alt 48 tiltag (der skal sættes mindst to krydser i hver kategori)2) Har nedsat et grønt udvalg, gerne sammensat af folk fra bestyrelsen, ansatte på skolen og elever og/eller forældre. En af udvalgets personer udpeges som kontaktperson til Grøn Kirke… så send en e-mail med følgende informationer til gronkirke@gronkirke.dk:
- Navn på kontaktperson og e-mail
- Hvor længe har I arbejdet med tjeklisten inden I blev Grøn Skole?
- Hvor mange punkter opfylder I?
- Et par ord om jeres proces: Hvad har været det sjoveste / sværeste / mest overraskende i arbejdet med at blive grøn skole?
- Et foto af skolen
- En kopi af jeres tjekliste
Så vil vi tilføje jer til listen over Grønne Skoler og sætte jer på Danmarkskortet over Grønne Skoler. Desuden vil I modtage en plakat at hænge op på jeres skole.
Til Himmelske Dage vil vi som kirker og kristne gerne samles på tværs af kirkesamfund og kirkelige retninger til gensidig opmuntring, erfaringsudveksling og gudstjenestefejring.Derfor er Grøn Kirke også repræsenteret og står bag flere tiltag i løbet af dagene. På Verdensmålscafeen på Herning Bibliotek vil der blive diskuteret klima, bæredygtighed og kirkens rolle i klimakampen, ligesom der også vil være morgensang med håbet i fokus. Der vil også blive arrangeret en grøn vandringsrute, som fører til grønne kirkearealer, der giver ideer og inspiration. Her er et uddrag af særligt relevante arrangementer med fokus på klima, bæredygtighed, kirke og håb, som finder sted i Verdensmålscafeen:
Tors. 30. maj
17:00 Verdensmålscaféen åbnerHvad er Verdensmålene og hvorfor har vi Verdensmålene med på Himmelske Dage på Heden? Ved Mads Christoffersen, Danske Kirkers Råd, og Thomas Ravn-Pedersen, Verdens Bedste Nyheder.
17:30-18:30 Kirken og verdensmålene. Hvordan og hvorfor skal kirker verden over engagere sig i verdensmålene?Samtale mellem Generalsekretær Olav Fykse Tveit fra Kirkernes Verdensråd og Birgitte Qvist-Sørensen, formand for ACT Alliance. Samtalen ledes af Thomas Ravn-Pedersen, direktør for Verdens Bedste Nyheder.
19-21: Gå med – inspirationsvandring til grønne områder.Gåtur til kirkearealer og parker. Få idéer til mere natur på kirkegårde og andre udeanlæg.Fre. 31. maj10:00-10:15 SYNG HÅB. Morgensang om håb for verden.Arr.: Grøn Kirke (både fre og lør)12:00-13:00 Klimadepression, håb og handlingDebat om klimaforandringerne. Hvordan bevarer vi håbet? Hvad skal vi gøre for klimaet og fremtiden? Verdensmål 13: Klimaindsats. Indledende oplæg ved klimaekspert Jens Hesselbjerg Christensen, Niels Bohr Institutet. Debat med: Esther Michelsen Kjeldahl, medstifter af Den Grønne Studenterbevægelse. Bioetiker Mickey Gjerris. Biskop Marianne Christiansen, Haderslev Stift. Ordstyrer: Christoffer Emil Bruun, Tidsånd på P1.Arr.: Danske Kirkers Råd/Grøn Kirke13:00-14:00 Partnerskaber for lokal bæredygtighedHvordan kan kirken, kommunen og lokale aktører gå sammen for at styrke lokal bæredygtighed?Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund. Indledende oplæg: Biskop Peter Fischer, Roskilde Stift. Debat med præst Lise Palstrøm, Grøn Kirke. Karlo Bronbjerg, Miljø- og teknikudvalget i Herning. Provst Carsten Hoffmann, Herning. Ordstyrer: Søren Hermansen, direktør for Energiakademiet på SamsøArr.: Danske Kirkers Råd/Grøn Kirke14:00-18:00 “I morgen” – en film om bæredygtige løsningerFransk dokumentarfilm om løsninger i klimakrisen. Filmen vises flere gange.Arr.: Grøn KirkeLør. 1. juni
12:00-13:00 Partnerskaber for handlingVi har 11 år til at nå Verdensmålene i 2030. Det kan vi kun, hvis vi arbejder sammen om det som enkeltpersoner og kirker. Kom og få inspiration til konkrete forslag til, hvad du kan gøre. Afslutningsreception for Verdensmålscafeen. Verdensmål 17: Partnerskaber for handling.Arr.: Folkekirkens Nødhjælp og arrangørerne bag Verdensmålscafeen.
15.30-17:00Valgmøde:Verdensmålene og valgetVerdensmålscafeen lukker med stort valgmøde med Kristian Jensen (V), Mogens Jensen (S) m.fl. Ordstyrer: Charlotte Harder, mediechef, Folkekirkens Nødhjælp.
Du kan læse mere og se hele programmet for Himmelske Dage på Heden her
Grøn Kirke engagerer en gruppe frivillige konsulenter til arbejdet med at fastholde motivationen i de lokale kirker og styrke fællesskabet på tværs af landet
Grøn Kirke ønsker fortsat at få flere kirker med i netværket men også at fastholde engagementet i de eksisterende grønne kirker –både dem der er nye og dem, der har været grønne i mange år. Der var vedudgangen af 2018 over 200 grønne kirker i Danmark. Grøn Kirke drømmer om et stærkt grønt fællesskab, hvor kirker står sammen om at værne om Guds skaberværk. Derfor engagerer Grøn Kirke nu en række frivillige konsulenter til arbejdet med at fastholde motivationen i de lokale kirker og styrke fællesskabet på tværs af landet.De frivillige konsulenter har hver et område, hvor de vil tage kontakt til de grønne kirker. Konsulenternes opgave består ikke i at kontrollere, men i at henvende sig med et tilbud om vejledning og sparring. Den mulighed håber vi, at kirkerne vil benytte sig af. De frivillige konsulenter vil tage kontakt via telefon og mail. Gennem samtale og spørgsmål til den lokale kontaktperson undersøger de, om den pågældende kirke har brug for sparring omkring noget. Det kan f.eks. være en af kategorierne i tjeklisten, som der er svær at arbejde med i netop den konkrete kirke. Konsulenterne kan også sætte kirken i forbindelse med fagfolk ved behov for yderligere vejledning.Tag endelig godt imod de frivillige konsulenter, når de kontakter jer. De er til for at være til hjælp og støtte for alle de grønne kirker.Her på listen ses navne på de frivillige konsulenter i de forskellige områder i landet:Nordjylland: Sovejg Sieg SørensenMidtjylland: Lise Palstrøm og Birgit Høst SecherSyddanmark: Gorm SkousenNordsjælland og hovedstadsområdet: Per Windfeld-HansenFyen og omkringliggende øer: Carsten Dybkjær og Leif MarkvartVest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster: Allan Juel Jensen
Det er efterhånden gået op for de fleste, at klimaet forandres, og at vi er nødt til at gøre noget. Spørgsmålet er så: Hvad skal motivere os til at handle, når det er lettere at blive i sofaen?Af Mikael Jarnvig, meteorolog og foredragsholder
Årtiers videnskabelige rapporter har foreløbig ikke haft den store effekt, og 2018 var det år i menneskets historie, hvor der blev udledt allermest drivhusgas til atmosfæren. Jeg tror, at vores dybeste overbevisning vil kunne overtrumfe vores magelighed.FaktaI de seneste årtier er det blevet mere og mere klart hvad, der sker med klimaet og hvorfor det sker. Det er nu ikke længere en løs teori, hvor forskerne har vidt forskellige meninger om dens rigtighed. FN’s klimapanel IPCC har udgivet en stribe rapporter og her bliver det skræmmende tydeligt, hvad der er ved at ske: Kloden opvarmes, og det er den voksende udledning af drivhusgasser, der er den altdominerende årsag til at varmen ikke kan slippe væk. Ingen videnskabsfolk har en anderledes forklaring på det observerede. Den tid, hvor man kunne sige: ”De kloge kan jo ikke blive enige, så hvad skal lille jeg mene?” er definitivt forbi! Vi bliver nødt til at komme ind i kampen og tage ansvar for vores handlinger.FremtidenDet er heller ikke længere en ”løs profeti”, hvad der kommer til at ske. Observationerne bekræfter det allerede. Kloden bliver varmere, isen smelter, havene stiger, ørkener breder sig, ekstrem tørke bliver mere hyppig, og det samme bliver oversvømmelser. Derudover udvikler flere af orkanerne sig til at blive meget voldsomme. Det lyder skræmmende, og det er det også. Der skal handles hurtigt og radikalt. Klimaet er så trægt, at ændringer i udslip af drivhusgasser er adskillige årtier om at slå igennem.KonsekvenserNogle egne af jorden bliver så varme og tørre, at det bliver umuligt at leve der. Andre steder bliver klimaet så ustabilt og svingende mellem alt for lidt og alt for meget regn, at man ikke kan drive landbrug. Og da havniveauet stiger, vil mange store byer, der ligger ved havet, jævnligt blive oversvømmet. Folk må flytte eller simpelthen flygte i stort tal.Hvem rammer det typisk?Langt de fleste af klimaændringernes konsekvenser rammer de fattige her på kloden! De har ikke råd til at sikre sig mod tørke, oversvømmelser, fejlslagen høst og voldsomme orkaner – og slet ikke råd til at brødføde flygtningestrømme fra nærområdet. Klimaflygtninge vil typisk være mennesker, der i forvejen levede i områder, hvor det kun lige kunne løbe rundt. Antallet af klimaflygtninge anslås at blive over 100 millioner om få årtier.Nu kommer vores overbevisning ind i billedetKristendom er ikke teori men at tro på og efterleve Jesu ord. Sagde Jesus noget om klimaforandringer? Nej, det tror jeg ikke, men han sagde en del om næstekærlighed og i øvrigt også om de fattige. Næstekærlighed – at elske sin næste som sig selv, var ikke et forslag til diskussion, men et bud! Fra Jesu bjergprædiken kender vi også ”den gyldne regel”: Gør mod andre, som du vil andre skal gøre mod dig. Hvis vi virkelig tror på Jesu ord, kan vi så se passivt på de ulykker, der rammer uskyldige fattige mennesker? Er vi ikke nødt til at være aktive, når vi har et sådant livssyn? Jeg synes, at kristne burde være frontkæmpere i klimakampen.Hvad skal vi gøre?Først og fremmest, skal vi bringe hjælp der, hvor katastroferne rammer og hjælpe de sårbare lande med at ruste sig mod flere katastrofer. Behovet for hjælp er allerede nu enormt, og klimaforandringerne vil få behovet til at vokse yderligere. Vi skal også hurtigst muligt nedbringe klodens udslip af drivhusgasser til et meget, meget lavere niveau. Den enkelte familie eller kirke kan gøre en del, men langt den største del, skal ske i fællesskab med andre, altså politisk. Kun ved en hurtig og resolut handling kan vi vende skuden. Det handler om en hurtig omstilling til vedvarende, ren energi. Og her bliver det nødvendigt at smide de sidste rester af politik-allergi ud af kirken! Selvom vi ikke kan redde verden alene, så skylder vi både vores næste, og vores Herre, at gøre vores bedste.
Hasseris Kirke har gennem de sidste fire måneder arbejdet med Grøn Kirkes tjekliste, og de opfylder i dag 28 ud af 48 punkter på listen.Det bedste for dem ved processen har været den generelle bevidsthed omkring de forskellige aspekter ved at blive grønne. Det har været en løbende gevinst for kirken og dens medarbejdere i dagligdagen.Hasseris Kirke har særligt mange krydser i kategorien omkring kirkens energiforbrug. De har fået foretaget et energitjek, aflæser målere jævnligt, har udskiftet pærer til LED, slukker lyset efter sig, prioriterer lavenergi i nye anskaffelser af hårde hvidevarer, og de forsøger at begrænse deres brug af vand.Med Hasseris kirke er der nu 24 grønne kirker i Aalborg Stift.
Læs mere om kirken herMarts 2019
