Nu har vi i Korskirkens Baptistmenighed i løbet af efteråret arbejdet med forskellige tiltag, der kan gøre os til grøn kirke, derigennem også arbejdet med tjeklisten. Indledningsvist har arbejdet fokuseret på at skabe overblik over hvilke tiltag, der allerede er sat i værk, og hvilke fokuspunkter kirken kan have i arbejdet med at blive grøn kirke. Vi har nedsat et udvalgt som indtil videre har mødtes to gange.For nuværende arbejder vi med optimering af kirkens forbrug. I forhold til f.eks. kaffe, har vi undersøgt, hvordan indkøb og forbrug af kaffe kan gøres mere bæredygtigt. Vi har således gennemgået tjeklisten, og fundet, at vi opfylder i alt 34 punkter. Dette inkluderer et punkt, som vi selv har tilføjet, nemlig at vi leder al regnvand på grunden i faskine, så kloakkerne ikke belastes. Derudover er vores kirkebygning bygget, således at den lever op til alle moderne standarder i forhold til miljøhensyn. Den er udstyret med isolation, der lever op til alle tidens krav, hvilket minimerer bygningens samlede energiforbrug. I samme henseende er kirkesalen ligeledes bygget med store, sydøstvendte vinduespartier, hvilket naturligt reducerer behovet for kunstig belysning i dagtimerne. Der er desuden installeret en faskine på grunden, hvilket vil sige, at regnvandet på grunden ikke belaster kloaksystemet. Dette er et hensyn der særligt betaler sig i forbindelse med vejrmæssige ekstremhændelser såsom skybrud. Dette er bare et udpluk af de tiltag vi har gjort i forbindelse med byggeriet, for at sikre en bæredygtig kirkebygning.
Vi har i den svenske kirke, Gustafskyrkan i København, arbejdet på at blive Grøn Kirke siden april 2019.
Efter at vi havde hørt om Grøn Kirke på Danske Kirkers Råds fællesmøde, syntes vi i menighedsrådet, at det ville være en god idé at blive Grøn Kirke. Således har vi med personalet i kirken gennemgået Grøn Kirkes checkliste. Vi blev meget overraskede over, at vi allerede kunne sætte rigtig mange krydser. Nu er vi oppe på 33 ud af 48 punkter, og vi stræber efter, at gøre det endnu bedre i 2020.
Som et tiltag har vi blandt andet arbejdet med at gøre vores el-forbrug CO2 neutralt og vi overgår snart til vindmølleenergi. Vi har trods stram økonomi besluttet, at vi vil betale lidt mere for at være mindre belastende for miljøet.
Tyrstrup kirke har i løbet af efteråret, arbejdet på at blive Grøn Kirke. De kan nu sætte kryds ved 35 ud af 48 tiltag.
Da personalet sidste år var på medarbejderudflugt, gik turen blandt andet til Ribe Gl. Kirkegård, hvor et frø blev sat i manges bevidsthed, idet Ribe Gl. Kirkegård har etableret et sted på kirkegården specielt til vildtbevoksning. Kirkegården har en aftale med den lokale biavlerforening, at de har indtil flere bistader opsat på kirkegården og den honning, der produceres, sælges fra kirkegårdslederens kontor. En lignende ting kan udvalget godt se virkeliggjort ved det grønne græsareal øst for kirkegården. Ligeledes blev der talt om decideret skovrejsning på arealet – eller dele heraf.
Derudover har Tyrstrup kirke flere tiltag vedrørende biologisk nedbrydning af kaffefiltre og affaldssortering. Derudover arbejder de på at få etableret en skovrejsning og/eller etablering af en ”frugtplantage.”
Grøn Kirke har i samarbejde med Århus Stift arrangeret et fyraftensmøde for at inspirere nye kirker til at blive grønne, men også for at opmuntre de i forvejen grønne kirker i stiftet.
Der kom folk fra alle ender og kanter af Århus stift, da der i januar blev holdt fyraftensmøde i Århus. Her blev der delt tanker og inspiration til, hvordan kirken kan have fokus på en grøn omstilling. Formålet var at skabe en aften fuld af ideer, som på sigt kan blive til handling ude i de lokale kirker.Fyraftensmødet var gratis og åbent for alle, men særlig oplagt var det for menighedsrådsmedlemmer, præster, kirketjenere, kirke- og kulturmedarbejdere, gravere og kirkegårdsmedarbejdere – men også generelt for alle med nysgerrighed og interesse for den grøn omstilling i kirkerne.Aftenens program bestod af oplæg og samtaler, som omhandlede nogle af punkterne fra Grøn Kirkes tjekliste. Der blev bl.a. talt om kirkens liv, energi, indkøb og genbrug. Derudover blev der nydt en sandwich sammen i pausen, mens der blev dannet relationer på kryds og tværs af menighederne.
Det var en aften med god stemning, snak, netværk, inspiration og hygge. Der deltog 45, som alle viste stor interesse og nysgerrighed overfor Grøn Kirke. Grøn Kirke vil fortsat arbejde på at skabe flere spændende tilbud sammen med Århus Stift.
Enter your text here…
Margrehte blevetosgljsgsososo
sooaoaaoaoao
oaoaoaoa
Foto: Mathilde
Højdevangskirken i København kan med 27 krydser på tjeklisten nu kalde sig grøn kirke og er en del af netværket. Her fortæller de om deres proces:
I Højdevangskirkens menighedsråd tog vi uformelt hul på samtale om Grøn Kirke i januar 2019. Stemningen omkring emnet var fra starten positiv, og der kom straks en begejstring over mulighederne, men også en vis bekymring over, om man nu kunne leve op til de mange gode forslag.Da det blev klart, at vi grundlæggende var enige om en grøn målsætning, tog vi principbeslutning om at arbejde hen imod at kunne blive certificeret som Grøn Kirke. Derefter gennemførte Grønt Udvalg en spørgeskemaundersøgelse blandt kirkens ansatte, frivillige og menighedsrådsmedlemmer om de 48 punkter på tjeklisten – dels for at undersøge, hvor mange af punkterne, vi allerede opfyldte, og dels for at orientere og gerne engagere så mange som muligt i projektet.De første svar på spørgeskemaet kom fra vore præster, og det var glædeligt, at de straks kunne sætte kryds ved punkt 1-5 af de grønne forslag, som især vedrører deres arbejde. Det teologiske argument for Grøn kirke kobler Højdevangskirken sammen med skabelsesberetningen, hvor Gud giver Adam (som betyder af jord) agerjorden at dyrke. Adam får lov at navngive dyrene og bliver tildelt et forvalterskab og ansvar for dem; hvilket rækker videre til os i dag. En af præsterne fortæller: “Personligt handler jeg lokalt, når jeg fx bestiller mad til arrangementer, så vi undgår kørsel med CO2 udledning bedst muligt.” Foruden inspirationen fra gronkirke.dk kom der konkrete input fra en kirke i nabokommunen. Korsvejens Kirke var lige blevet grøn og indbød til et seminar med inspirationsoplæg og værksteder, hvilket blev ophav til et insekthotel, lige til at tage med og installere, samt til drømmen om at få et bistade ved kirken. Højdevangskirken har en baghave, som ikke bruges særlig ofte. Nu kalder vi den ‘vildhaven’. Den smalle strimmel jord bearbejdes en smule om foråret og i efteråret, men overlades generelt til sig selv, så her kan blomster, planter og træer, med tilhørende insekter, fugle og evt. tilkommende pindsvin, få lov at boltre sig i et lidt friere miljø. Af hensyn til insekter venter vi med at klippe blomstrende hæk og buske til efter afblomstring. Dele af de græsdækkede områder kan stå urørt i længere tid, og nedfaldne blade kan i et vist omfang få lov at blive liggende til naturlig formuldning eller makuleret med græsslåmaskinen. Området har også flagermus. En kirkegænger fik nærmest en spirituel oplevelse engang, ved at møde en flagermus efter en aftengudstjeneste. I Højdevangskirken øver vi os i at tænke grønt.Ved renovering af kirkens menighedshus for nylig er alle de anvendte materialer miljømæssigt forsvarlige, ligesom vores stole i menighedssalen repareres og vaskes efter behov. På toiletterne har vi allerede for år tilbage fået vand-spare-haner med automatisk blanding af varmt og koldt vand. Vores kirketjener arbejder med kildesortering: Hård plast, blød plast, Glas, Batterier, Papir, Pap, Metal. Vi udfaser brugen af plastikbestik, plastglas og plastkrus for i stedet at benytte alm. knive og gafler, papkrus og paptallerkener. Også kirkens krea-gruppe er opmærksom på genbrug af stoffer og materialer. Ved dette års julefest erstattede vi en julestjerneplante til samtlige 72 deltagere med en blanding af økologiske frø som skal plantes i altankasser eller haver. Desuden talte vores kirke- og kulturmedarbejder varmt om Grøn Kirke, som modtog positive reaktioner.Grønne hilsner fra HøjdevangskirkenDecember 2019
Aldrig har så mange organisationer, kirker og privatpersoner taget initiativer til at bidrage til den grønne omstilling. Det er tid til handling nu, og sammen kan vi gøre en forskel.Klumme af Mattias Söderberg, Klimarådgiver for Folkekirkens Nødhjælp
Voldsomme skovbrænde hærger lige nu i Australien. Det er en af de største naturkatastrofer vi har set, hvor både mennesker og dyr har mistet livet, og hvor tusindvis af familier har mistet alt, hvad de ejer. Den voldsomme katastrofe kommer desværre ikke som en overraskelse for mange klimaforskere. Skovbrande i Australien er ikke et nyt fænomen, men forskere har flere gange påpeget, at brandene vil blive voldsommere og opstå hyppigere i takt med, at klimaet ændres, temperaturen stiger og ilden får gunstigere forhold. Det er netop det, vi oplever lige nu. Australien er ikke det eneste eksempel. Sidste år var fuld af tragiske klimarelaterede katastrofer, og konsekvenserne af klimaforandringerne viser sig tydeligere i vores samfund rundt på hele kloden. Det skaber frustration og kan nemt lede til angst. Men vi må ikke glemme, at der stadig findes håb, og at frustrationerne kan vendes til handling. 2020 er på mange måder et afgørende år for klimaet. I år skal alle lande lave nye nationale klimaplaner. Det betyder, at hvert land tager stilling til, hvordan deres klimamål kan nås. Planerne skal sendes ind til FN, og når landene mødes til klimatopmøde i Glasgow i Skotland til november, bliver planerne samlet og undersøgt, og her er det altafgørende, at den samlede handling er ambitiøst nok. En anden og væsentlig grund til at 2020 står som en vigtig milepæl er, at mange forskere fastslår, at de kommende ti år bliver altafgørende, hvis vi skal bremse de voldsomme temperaturstigninger. Det er derfor vigtigt, at alle lande tager ansvar og sikrer så ambitiøse mål som overhovedet muligt. I Danmark har vi netop fået en klimalov, der heldigvis er meget ambitiøs. Et vigtigt punkt er, at vi skal reducere vores samlede co2-udslip med 70 % inden 2030. Hvis alle lande hæver ambitionsniveauet til samme niveau, kan vi standse den globale opvarmning. Det lyder som en meget svær opgave. Men jeg har håb. Aldrig har klimaengagementet været større, aldrig har så mange mennesker demonstreret, aldrig har der eksisteret så mange og gode grønne løsninger og aldrig har så mange organisationer, kirker og privatpersoner taget initiativer til at bidrage til den grønne omstilling. Det er tid til handling nu, og sammen kan vi gøre en forskel.
Foto: Mathilde Berg Utzon, Folkekirkens Nødhjælp
I Jerslev, Hellum og Mylund menigshedsråd har de gennem et halvt års tid arbejdet på at blive grøn kirke. Arbejdet har både drejet sig om tjeklisten, men også i stor grad om, hvordan den grønne omstilling kunne tænktes ind i kirkens fremtidige arbejde.De ønsker ikke blot at tilmelde sig som grøn kirke men virkelig være indstillet på, hvor de kan øge indsatsen og få den grønne tankegang implementeret i deres daglige arbejder og rutiner.Et fokusområde for kirkerne er bl.a. indkøb, hvor de ønsker at have et mere grønt fokus. De har allerede udskiftet de plastikkrus, som de tidligere brugte. De glæder sig i Jerslev, Hellum og Mylund kirker til det fortsatte arbejde med at gøre kirkerne og kirkegårdene grønnere.December 2019
Billede: Mylund kirke
Foto af Joakim Berndes
Dejlig er jordenFred over jorden! Menneske, fryd dig, os er en evig frelser fød!’ Sådan lyder det i sidste vers i Ingemanns smukke salme ’Dejlig er jorden’ fra 1850. Den salme hører til en af mine absolutte yndlingssalmer, og den ligger da også blandt de mest kendte salmer overhovedet – og med god grund.Der er så meget håb i salmen, at den både bruges til jul og i forbindelse med begravelser. Netop håb har vi brug for også i en tid med klimakrise og alt for megen håbløshed. Derfor var det da også den sidste salme, vi sang ved den store og uforglemmelige økumeniske gudstjeneste ved Klimatopmødet i København for år tilbage. Tørker og oversvømmelser rundt om i verden rammer hårdt – ikke mindst dem, der i forvejen er presset. I Europa oplevede vi sidste sommer den længste tørke i årtier og i dette efterår usammenligneligt meget regn. Hvad er det der sker? Er det hele ved at falde fra hinanden?At Gud bliver menneske i Jesus Kristus er en fortælling om håb – om at Gud forbarmer sig og bliver en af os. Derfor er julens budskab et budskab om håb. Salmen holder fast i det håb. Ikke bare bygger vores liv på generationerne før os – ’slægt følger slægters gang’ – nej, Gud taler direkte til os med englesang, som han talte til markens hyrder, at vi kan fryde os og glæde os, at jorden er dejlig, og at vi går til Paradis med sang. På den måde knytter salmen os i dag sammen med dem før os og sammen med Gud i hans tiltale til os.Det er en tiltale, vi skal tage med os, når vi arbejder med mennesker, der lider på grund af klimaforandringer og når vi sammen gør en indsats for klimaet. For selvom det kan synes håbløst, er vi forpligtet på håbet, på Guds tiltale til hver os og til os i fællesskab, at vi ikke må miste håbet, for dejlig er jorden – fred over jorden.I ønskes alle en velsignet jul med håb for verden!Af Mads Christoffersen, Generalsekretær i Danske Kirkers Råd
Hør, hvor englesangen tonerJeg havde glæden af at blive spurgt om at gøre en kort refleksion over det grønne perspektiv i en julesalme. Eller, det vil sige, det var snarere med frygt og bæven, at jeg sagde ja, for jeg ved ingenting om salmer. Det eneste Grøn Kirke perspektiv, som jeg umiddelbart kan knytte til en salme har at gøre med ”Hil dig, Frelser og Forsoner”. Her står hvordan Kristi varme hjerteglød smelter selv isbjergene, og det er jo ikke ligefrem et glædeligt klima-perspektiv!Nuvel, tænkte jeg, musik ved jeg ikke noget om, men man kan jo så blot kigge på teksten; hvilket jeg gav mig i kast med. Så slog det mig. Det er jo netop denne tilgang, som for en stor dels vedkommende er skyld i klimaproblemerne. At vi glemmer at vi er krop. At jeg tror, at en salme kan reduceres til teksten. At tro samtalen mellem mennesker foregår mellem sind og ikke mellem kroppe. En salme er jo netop melodi, toner, lyd og pauser. Netop at glemme den kropslighed vi alle har og reducere den menneskelige virkelighed til et kompleks af ideer kan snublende nemt komme til at bane vejen for at naturen bliver overflødig. I en verden af koncepter og ideer er naturen noget uregerligt, som det ikke går at systematisere; væk med den! Men i ”den brogede verden”, som Gud har skabt, er ”jorden skøn endnu som i patriarkernes ungdomstid”, som H.V. Kaalund digtede. Og den brogede og usystematiske verden passer til menneskelivets kropslighed.Således chokeret vendte jeg mig så mod en salme, som ligeledes i første vers digter om ”Hil dig,… verdens frelser og forsoner”. Men denne gang en engelsk julesalme; naturen er der nemlig et anderledes fokus på i den engelske salmetradition (se blot her). Dog har vi jo i Danmark Grundtvig, som formår at inddrage naturen på fin vis og ikke mange har skrevet flere salmer end Grundtvig. Men den engelske metodist Charles Wesley er en af de få, som kandiderer til det, selvom der er et forbavsende ringe antal af hans salmer med i salmebogen. Julesalmen ” Hør, hvor englesangen toner” har dog fundet plads (nr. 111). Denne salme er karakteriseret af en taknemmelighed og en tro på, at Gud triumferer. Allerede i første vers lyder det: ”Vore røster vil vi føje / til triumfen fra det høje”. Helt overordnet må det være karakteristisk for teologien om klimaet: At den tager udgangspunkt i taknemmeligheden snarere end i frygten. Mere specifikt i forbindelse med denne salme er der i versionen i salmebogen desværre udeladt flere vers. I et af disse udeladte vers lyder stroferne: ”Genskab den ødelagte natur /forbind i mystisk enhed / vor natur med din og din med vor.” Ødelæggelsen af naturen er et ydre udtryk for menneskets brudte indre relation til Gud. Så når vi i salmen lærer, at Gud i ”mystisk enhed” kan forbinde sin natur med vores, indgydes vi dermed håb om, at faktisk al natur kan heles.Af Simon Schmidt, Phd-stud. systematisk teologi, Lunds Universitet
Sætter I ekstra lys på eller i kirken i forbindelse med julen? Så er der god grund til at følge op på, om I har den mest energirigtige løsning. Få tips fra energivejleder Carsten Vejborg.
Hvilke lamper bruger I?Projektørerne til udendørs belysning kan rumme flere forskellige typer lyskilder. Nogle er store energislugere, andre er mere energieffektive. De største energislugere er almindelige halogenlamper (ligesom ældre arbejdslamper). De forbruger ofte 500 – 1.000 W pr. stk. og er meget dyre i drift. Andre kirker anvender højtryksnatrium-lamper (pæren er ofte mærket SON-T) eller metalhalogen-lamper (ofte mærket CDM-T). De er mere energieffektive og forbruger typisk mellem 150 og 400 W pr. stk. I næsten alle tilfælde kan der findes mere energi- og miljøvenlige løsninger.LED lamper er billigere og grønnereEn billigere og grønnere løsning er at sætte LED-lamper op i stedet. Løsningen afhænger af hvilken type projektør, der skal erstattes, og af hvordan kirken ser ud. Hvis kirken er bygget i rå granit eller kalket rød eller gul, er der ofte behov for kraftigere lys, end hvis kirken er hvidkalket. LED-lamperne er meget energieffektive, men har også den fordel, at de ikke spreder lyset så meget. Derfor kan der ofte findes en tilfredsstillende belysning af kirken med et meget mindre forbrug af lys. Besparelserne ved udskiftning til LED er typisk mellem 30 og 85 %.LED-projektørerne er faldet meget i pris og koster i dag mellem 650 og 2.000 kr. pr stk., afhængig af hvor kraftige de skal være. Investeringen vil i sidste ende spare jer penge, og samtidig sparer I miljøet for udledning af CO2.Lav en prøveopstilling eller søg rådgivningVær meget opmærksom på farven på lyset fra projektørerne. Det bør være et varmt, hvidt lys. Dette angives med en farvetemperatur, som bør være mellem 2.700 og 3.000 kelvin. Hvis farvetemperaturen er højere, opleves lyset som koldt og lidt ”blåligt”.Det kan i nogle tilfælde være muligt at få lavet en prøveopstilling af lamperne, inden I foretager investeringen. Så er I sikre på, at I bliver helt tilfredse med løsningen. Alternativt kan det være en god idé at søge rådgivning til at finde den rigtige løsning. Kontroller urstyringenI har sikkert ikke julebelysningen tændt hele natten. Normalt er den tændt fra ca. kl. 16, hvor det bliver mørkt, og frem til kl. 23 eller kl. 24, samt evt. et par timer om morgenen. Overvej om I har tændt i det rigtige tidsrum. Husk også at kontrollere, at uret går rigtigt og ikke stadig er på sommertid.Lyset inde i kirkenNogle kirker vælger at have lyset tændt inde i kirken alle de mørke timer i december i stedet for at have projektører udenfor. Det kan også være en dyr løsning, hvis der er mange pærer i lysekronerne, og hvis det er ”gammeldags” kertepærer på 40 – 60 W. Hvis lyset er tændt i mange timer, kan det betale sig at skifte til nye LED-pærer. De findes i dag i flotte udgaver, som til forveksling ligner de klassiske kirkekerter.Med ønsket om en glædelig, grøn jul.Carsten Vejborg, EnergiTjenesten
