Foto: Line Østerby
“Nu rykker det i Vestjylland!” Sådan lød den begejstrede reaktion på Grøn Kirkes kontorer, da der lå en mail fra Skjern Kirkegård i indbakken. De havde udfyldt Grøn Kirkegård-tjeklisten, og dermed er der efterhånden en del små lysegrønne logoer på det danmarkskort, som viser, hvor og hvor mange grønne kirker, kirkegårde, organisationer og skoler, som findes i Danmark. For nyligt blev Hover, Ølstrup og Torsted kirkegårde nær Ringkøbing eksempelvis grønne.
Gå på opdagelse i det grønne danmarkskort her.
En kirkegård i forandring
Der behøver ikke være konflikter mellem hensyn til mennesker, dyr og natur, når der tænkes i nye og bæredygtige baner på kirkegården. Det er Skjern Kirkegård et godt eksempel på. På kirkegårdens hjemmeside skriver kirkegårdsleder Sabine Mogensen: “Der sker i disse år store ændringer på kirkegårdene. Begravelsesmønstret ændrer sig, og der er brug for at skabe nye former for gravsteder. For at kunne opfylde befolkningens ønsker nu og i fremtiden, er vi også her i Skjern nødt til at tilpasse os. […] Kirkegårdens besøgende vil opleve nogle ændringer hen ad vejen. Gravsteder, som er i brug, bliver ikke berørt af omlægningerne, men omgivelserne vil efterhånden skifte karakter”. Omlægninger er ifølge hjemmesiden styret af ønsket om, at alle også i fremtiden må få en god oplevelse på Skjern Kirkegård.
“Der sker i disse år store ændringer på kirkegårdene. Begravelsesmønstret ændrer sig, og der er brug for at skabe nye former for gravsteder. For at kunne opfylde befolkningens ønsker nu og i fremtiden, er vi også her i Skjern nødt til at tilpasse os”
Sabine Mogensen, kirkegårdsleder på Skjern Kirkegård
Nye mønske og ønsker – en kirkegård med plads til alle
Begravelsesmønstre og de besøgendes behov er altså under udvikling. F.eks. viste en afstemning på Naturmødet i Hirtshals, at en skovbegravelse var den mest ønskede begravelsesform. På Naturmødet ønskede mange, at kirkegårdene udvikles til at fremme forskellige muligheder. Det indebærer også større biodiversitet og en mindre klassisk og “firkantet” indretning. Mange gav udtryk for, at en tur på kirkegården er en smuk tur i naturlignende omgivelser. Hvor man før i tiden gik på kirkegården, fordi man skulle besøge et gravsted, så prioriteres det gerne at gå en tur på kirkegården for at nyde stedet. Samtidigt peger Sabines citat også på, at der skal være plads til dem, som ønsker at bruge kirkegården på “klassisk” vis. Derfor tænkes der i at inddele Skjern Kirkegård, så der inviteres til forskelligartet brug. Der er lavet rum på kirkegården, der stimulerer sanserne og indbyder til ophold. Andre rum giver plads til sørgende og folk, der søger refleksion. Og så skabes der plads til udendørs gudstjenester og -andagter på kirkegården.
Skjern Kirkegård prioriterer også områder til naturgræs og vilde planter med lidt eller ingen slåning. Der er plantet flerårige blomstrende planter på kirkegårdens arealer, og arealerne med perlesten og grus er reduceret. Og så skabes der gode levevilkår for insekter og andre dyr, ved at have åbent vand tilgængeligt og sikkert.
Læs mere om Skjern Kirkegård på kirkens hjemmeside. Du kan også dykke ned i kirkegårdens helhedsplan.
Hvad? Grøn Kirke og Roskildes grønne stiftsudvalg inviterer til en busrundtur på forskellige kirkegårde og kirkejord samt kirker i
stiftet. Vi ønsker at inspirere til en mere bæredygtig og grøn brug af kirkens jorder og kirkegårde, men også til aktivitet både inde og
uden for kirken, der inspirerer til det grønne. Derfor skal vi besøge nogle spændende steder i stiftet. Derudover skal vi sparre med hinanden og sammen blive fyldt på af gode ideer, så man kan gå i gang hjemme i sin egen kirke.
Hvem? Busturen henvender sig først og fremmest til menighedsrådsmedlemmer og præster, men alle interesserede vil være velkomne. Dog har vi et loft på 50 personer af hensyn til pladser i bussen. Nedenfor finder I programmet for dagen.
Hvornår? Busturen er d. 16. sep. Turen er dækket af stiftsmidler og derfor gratis. Tilmelding
sker ved at skrive til gronkirke@gronkirke.dk.
SU senest d. 5. sep.
Program
Kl. 9.00: Vi mødes på Ugerløse kirkegård og får en kop kaffe og en croissant
Kl. 9.15: Rundvisning på kirkegården v. graver Morten Christiansen
Kl. 10.00: bussen kører mod Haslev
Kl. 10.45: ankomst til Haslev kirke og rundvisning i kirke og på kirkegård v. administrationschef Bent Skovbro og gartner Line Bahn
Kl. 11.45: frokost i Haslev
Kl. 12.30: afgang mod Havdrup
Kl. 13.00: Ankomst og rundvisning på Havdrup kirkegård og jorder v. graver Ida Fischer
Kl. 14.00: kaffe og kage
Kl. 14.30: afgang mod Ugerløse
Kl. 15.15: ankomst til Ugerløse og
afslutning på dagen
Igen i år havde folkekirken en stand på Naturmødet, som løb af stablen d. 23.-25. maj i Hirtshals. I standen havde Aalborg stifts grønne udvalg en afdeling med formidling af Grøn Kirke, Grøn Kirkegård og Folkekirkens Grønne Omstilling. Og igen i år var Naturmødet rammen for mange møder og en stor oplevelse af nysgerrighed.
Folkekirken og dens jorde
Erik Villy Rasmussen fra Aalborgs grønne stiftsudvalg udtaler i et opslag på stiftets Facebookside: “Kirken er en af landets største jordbesiddere, og i det ligger et ansvar. Men det er også en del af grundfortællingen i kristendommen, – og en grundopgave, vi har fået som mennesker – at vi skal passe på alt det skabte. Vi skal passe på den verden, vi er blevet sat i. Det er en af vores fornemste opgaver, og derfor giver det mening, at vi som folkekirke også er med på Naturmødet”.
Når Erik omtaler kirken som en af landets største jordbesiddere, så dækker det over, at de danske sogne ejer omkring 11.000 hektar jord. Kun kommunerne og staten ejer mere. Omkring 7.000 af de 11.000 hektar er i dag forpagtet til landbrug. Dén situation var afsættet til gode og store spørgsmål: Hvordan skal disse jorde omlægges til mere klima- og miljøvenlige anvendelse? Hvordan kan kirkegårdene være med til at skabe en bedre biodiversitet? Hvordan kan menighedsråd forbedre deres drift af kirker og andre bygninger og leve op til den samme målsætning om 70% reducering af CO2 udledning, som andre statslige institutioner?
“det er også en del af grundfortællingen i kristendommen, – og en grundopgave, vi har fået som mennesker – at vi skal passe på alt det skabte. Vi skal passe på den verden, vi er blevet sat i. Det er en af vores fornemste opgaver, og derfor giver det mening, at vi som folkekirke også er med på Naturmødet”
Erik Villy Rasmussen, provstisekretær i Brønderslev Provsti og medlem af Det grønne stiftsudvalg i Aalborg
Mange gæster gav udtryk for, at det er uforståeligt, at det enkelte menighedsråd suverænt tager beslutning om egne jorde. “Det er en uhensigtsmæssig struktur, at der ikke sker en fælles tilgang af forvaltningen af så store jordarealer,” fortæller Erik, og fortsætter: “Folkekirkens mulighed for god arealforvaltning må ikke ske så decentralt, for så kommer den da aldrig i mål”. For som mange gæster med rette spurgte: hvad hvis menighedsrådet ikke får det prioriteret?
Der sker noget i mødet
Som nævnt indledningsvist var Naturmødet igen i år præget af mødet mellem mennesker og en stor åbenhed og nysgerrighed i disse møder. Dette kom bl.a. til udtryk i en fælles debat, som Den Grønne Ungdomsbevægelse havde inviteret folkekirken til. Debatten blev afviklet i folkekirkens stand imellem teolog Kasper Bergholt og Sara Arvidsson fra Den Grønne Ungdomsbevægelse. Det blev til en god og relevant debat med en konklusion om, at der sker noget, når vi møder hinanden.
Hvordan er dit ønske til et gravsted?
Dét spørgsmål forholdt 420 mennesker sig til gennem en afstemning i folkekirkens telt. For en del af kirkens jorde er jo kirkegårde. Erik Villy Ramussen fortæller: “Det blev til mange virkelig gode samtaler. Mange fortællinger. Mange oplevelser. Mange overvejelser. Mange drøftelse internt mellem gæster, mellem generationer, mellem par”.
Mange af de deltagende gav udtryk for, at gravstedet ikke skal blive en byrde for de efterladte – hverken i form af penge eller pasning. Derfor er det måske heller ikke overraskende, at en begravelse i skoven eller askespredning i havet var de to topscorer. Anonyme gravsteder tiltalte kun få, hvilket får Erik til at reflektere over, om askespredning over havet mon bliver fremtidens afløser for et ukendt gravsted på en kirkegård. Der blev generelt spurgt interesseret ind til muligheden for jordfæstelse i skove og andre steder uden for kirkegården. En overraskende tendens var dog, at unge ofte valgte traditionelle gravsteder med urne eller kiste.
De mange samtaler pegede også på et ønske om, at kirkegårdene udvikles til at fremme forskellige muligheder – herunder med større biodiversitet og en mindre klassisk og “firkantet” indretning. Mange gav udtryk for, at en tur på kirkegården er en smuk tur i naturlignende omgivelser. Hvor man før i tiden gik på kirkegården, fordi man havde en konkret anledning med besøg ved et gravsted, så prioriteres det gerne at gå en tur på kirkegården for at nyde stedet.
Deltagerne blev præsenteret for seks eksempler på forskellige gravsteder – alle seks ledsagede af fotos. De blev så bedt om at stemme på de to med den højeste prioritering. Stemmerne fordelte sig således:
1: Skoven 21,9%
2: Askespredning i havet 20,3%
3: Gravsted med urne 18,8%
4: Gravsted med kiste 18,0%
5: Gravsted med biodiversitet 17,4%
6: Anonymt 3,6%
Kirken i Hinnerup består af tre kirker med tilhørende kirkegårde: Vitten, Haldum og Grundfør. Med hele 39 krydser på Grøn Kirkegård-tjeklisten er de tre kirkegårde nu blevet grønne.
Derudover er der i pastoratet en sognegård med et tilhørende skovareal og et kirkekontor med store udendørs arealer. Ved Kirken i Haldum findes et meget stort naturligt engareal, og ved Ved Vitten Kirke er der tilknyttet et skovareal med springende friskvandskilder. Pastoratet vedligeholder således to kilder: Dronning Dagmar og Skt. Johannes kilde.
“De sidste tre år har vi så småt arbejdet med omlægningen” fortæller graver og kontaktperson Morten Lønvig og fortsætter: “Det grønnere, i alle aspekter, har dog rigtigt taget fart de sidste 1½ år”.
Han peger på, at det mest overraskende i processen har været erkendelsen af, at en sådan proces tager land tid. Ikke mindst fordi, det er vigtigt, at alle er med om bord, så at sige: teamet af ansatte, menighedsrødderne og ikke mindst de pårørende skal have forståelse for de grønne tiltag. For når en kirkegård for alvor stempler ind i det grønne arbejde, kan det ses.
Områder på en kirkegård vil ofte se vildere og endda mere “upasset” ud, når der gives plads til dyr og planter. Og på Vitten, Haldum og Grundfør er der arbejdet meget med netop dét: Der prioriteres områder til naturgræs og vilde planter med lidt eller ingen slåning; der er leve- og ynglesteder, der tiltrækker insekter, krybdyr, fugle og andet dyreliv på kirkegården, f.eks. i insekthoteller, veterantræer, kvashegn, kompostbunker, fuglehuse og lignende; der er plantet flerårige blomstrende planter på kirkegårdens arealer og så vidt muligt hjemmehørende arter; hjemmehørende træer og buske prioriteres, når der skal plantes nyt, og beskæring undgås så vidt muligt; døde og døende træer, fældede stammer og kvas efterlades på kirkegården, når og hvor det er muligt; arealerne med perlesten og grus reduceres og i stedet tilplantes der med flerårige blomstrende planter eller plejelette græsser f.eks. på tomme gravsteder eller stiarealer; mindst ét sted på kirkegården er der et sted ,ed åbent vand til insekter og andre dyr, og her er tilgængeligt og sikkert for alle dyrene. Som Morten Lønvig fortæller: “Der er plads til nye vilde tanker, selv på en gammel firkantet kirkegård”.
Når tingene ikke helt ser ud, som de plejer, er der både brug for kommunikation til kirkegårdens brugere, og for at tænke over, hvordan kirkegårdene indrettes bedst for de mennesker, der bruger den. Og heldigvis kan plads til mennesker og plads til dyr og planter sagtens forenes. På Vitten, Haldum og Grundfør kirkegårde er der eksempelvis rum, der stimulerer sanserne og indbyder til ophold. Andre områder giver plads til sørgende og folk, der søger refleksion. Generelt prioriteres det, at kirkegården er indbydende for mange typer af brug og åben for forskellige typer af aktiviteter. Det kan man gøre ved at opdele kirkegårdene i zoner og kommunikere, hvordan de bruges.
Der er en opblødning i gang på de tre kirkegårde, hvor man går fra stille gravpladser til friere rum med flere udfoldelsesmuligheder. Og Morten Lønvig peger da også på, at det givende helt klart har været, at omlægningen frigiver nogle kreative processer. Denne kreativitet har bl.a. udmøntet sig i nogle tiltag ud over dem, der er at finde på Grøn Kirkegård-tjeklisten: der er sat redekasser op, der arbejdes på at få kirkeuglen tilbage til sognene og der eksperimenteres med såkaldt “fuldemandsklipning” på havetraktoren. det betyder, at man klipper noget af græsset lidt tilfældigt og i forskellige højder, så der bliver varierende blomstring. Kirkegårdene samarbejder desuden med Favrskovs blomsterhandlere.
Læs mere om Kirken i Hinnerup og de tre kirkegårde her.
Med hele 42 ud af 50 mulige krydser er Herfølge Kirkegård blevet grøn kirkegård. Kim Bo Jensen, kirkegårdsleder, fortæller: “Vi har arbejdet med processen i seks måneder, og i denne er vi blevet en del klogere på, hvordan vi er som kirkegård overfor brugerne”.
Under kategorien “Brug af kirkegården” på den grønne tjekliste, har Herfølge Kirkegård da også kunnet sætte kryds ud for alle seks tiltag. Det betyder i praksis, at der bl.a. er rum på kirkegården, der stimulerer sanserne og indbyder til ophold. Andre rum giver plads til sørgende og folk, der søger refleksion, og der gøres også plads til udendørsgudstjenester og -andagter. God kommunikation hjælper kirkegårdens brugere til at forstå de forskellige zoner og deres brug. Der sikres også rum til både dyr og planter med et stort fokus på biodiversitet.
Herfølge Kirkegård består af 6,4 hektar areal, og her er både traditionelle begravelsespladser, græsgrave med plade i plæne samt en hel afdeling i skovkirkegården. Kirkegården har et helt unikt udtryk, som bl.a. stammer fra en stor niveauforskel og en gammel kalkgrav, som i dag er urnegravstæder i græsplæne. Brugen af vandværksvand begrænses f.eks. ved at indsamle og benytte regnvand til vanding af kirkegårdens planter i det omfang, det er muligt.
Herfølge Kirkegård har desuden foretaget en række tiltag under kategorien “cirkulær kirkegård og affald”. Som eksempler herpå kan det nævnes, at man begrænser mængden af vand, der afledes til kloak, f.eks. ved opsamling i sø eller mose, eller ved nedsivning i regnbede. Og Vi man har indgået et samarbejde med stenhuggere om at genbruge uafhentede gravsten.
Herfølge Kirke har været grøn siden 2022. Det kan du læse om her. Du kan mere om både kirke og kirkegård på Herfølge Kirkes hjemmeside.
Vi har arbejdet med processen i seks måneder, og i denne er vi blevet en del klogere på, hvordan vi er som kirkegård overfor brugerneKim Bo Jensen, kirkegårdsleder
På halvøen Sundeved i Sønderjylland ligger den lille by Varnæs. Varnæs Kirkegård er nyeste skud på stammen i det grønne netværk. Kirkegården allerede krydse 32 punkter af på tjeklisten og arbejder videre med at forbedre forholdene for naturen på den smukke kirkegård. Her kan du læse om Varnæs Kirkegårds arbejde og proces.
Af Else Stie Kuhlmann, graver ved Varnæs kirke
For en del år siden blev det besluttet at nedlægge de nyeste afdelinger på sigt, så der stadig kan generhverves gravsteder, men ikke erhverves nye. Det vil sige, at familien kan beholde og bruge gravstedet så længe, de ønsker. Når et gravsted nedlægges i de afdelinger, bliver det lagt ud i græs. På sigt laves de om til en lille skov. Vi starter i det små, med at konfirmanderne hvert år planter et træ for deres årgang. Der er også andre steder på kirkegården, der er lagt ud til græs, især de områder hvor vi har urnegrave. Vi har et lille stykke jord lige uden for diget, som bliver lavet om til en blomstereng.
Artiklen fortsætter under billederne
Vi arbejder også med at få masser af stauder ind på kirkegården, så der er noget at plukke af til buketterne på alteret og kirkegårdens brugere er velkomne til at plukke en buket. Det er meget sjældent, at vi køber afskårne blomster, da vi næsten hele året kan finde noget til vaserne.
Vi har mange tiltag i gang, men der skal være både tid og penge, hvis der ikke kan findes gratis materialer. Mange af tingene er genbrug fra nedlagte gravsteder, hvor vi også bruger de planter, der ikke er blevet for store.
Vi har aktivt arbejdet med tjeklisten i to år, og mange ting kunne vi krydse af fra starten, da vi altid tænker meget på miljøet, dyre- og fuglelivet omkring vores kirke. Vi har både harer, der bor på kirkegården, rådyr, der overnatter her og spiser vores blomster (de blomstrer igen efter en uges tid), mus og ræve. Der skal også være plads til alle dyrene. Vi sørger altid for, at der er vand i fuglebadene på kirkegården. Vi har masser af æbletræer ved graverhuset, og når æblerne falder, slår vi ikke græs mere under træerne. Så er der til dyrene, og sognets beboere kan hente nedfaldsæbler. Det fungerer fint. Der er nok til alle.
Det har overrasket, hvor meget vi i forvejen gjorde rigtigt. Men det er nok fordi, vi alle tænker på det bedste for naturen og lidt på pengene. Der er faktisk en del at spare ved at blive grøn kirkegård.
Vi har planer om at skrive lidt på vores hjemmeside, med forklaringer på de tiltag, der er gjort, og hvad vi på sigt ønsker at lave, for at vi kan skåne vores flotte natur.
