Lige nu mødes mange af verdens topledere i Baku, Azerbaijan, for at diskutere, hvordan de fremadskridende klimaforandringer skal håndteres og forhindres. Særligt spørgsmålet om, hvem der skal betale regningen, når oversvømmelser, tørker og storme rammer verdens mest udsatte område, er på dagsordenen.
I Grøn Kirke har vi lavet en klimabøn som kan bedes i anledning af COP29. Du kan bede bønnen for dig selv, med dine nærmeste, i din menighed eller i naturen.
Skabelsesbøn i anledning af COP29
Kære gode Gud,
Når viden river og bider,
varmer vi os ved troen på, at milde vinde igen vil blæse
Når alt visner og forvitrer,
slår vi rødder i troen på, at alt igen vil spire
Når mørket tynger og knuger
lyser vi op i troen på, at solen igen vil skinne
Når klimaforandringerne hærger og ødelægger,
beder vi i håbet om, at magthaverne vil tage ansvar og handle
Når din skabelses værdi gøres op i kroner og ører,
beder vi i kærlighed for, at alt må tilkendes værdi i sig selv
Når politikerne i Baku farer vild i forhandlingerne,
beder vi i tillid til, at du må lede dem og vise dem vej
Når vi føler os magtesløse, små og ene,
finder vi håbet i, at du aldrig lader os vandre alene
Amen
Af Louise Østergaard Knudsen
Mere grønt mad og mere grøn natur – Martin Keller fortæller gennem sang, musik og madlavning om vores spisevaners indvirkning på fremtidens bæredygtige landbrug.
Formidler og Verdensmålschef for Dansk Vegetarisk Forening Martin Keller deltager d. 1 november i Grøn Kirkes Årskonference. Igennem sang, musik og madlavning vil Martin fortælle om sammenspillet mellem grønnere fødevarer og et mere bæredygtigt landbrug.
Siden 2022 har Martin Keller arbejdet som verdensmålschef ved Dansk Vegetarisk forening. Dansk Vegetarisk Forening er den centrale aktør på det plantebaserede område i Danmark og foreningen udfører et omfattende politisk arbejde samt varetager et bredt samarbejde med landbruget, fødevarebranchen og andre aktører. Som verdensmålsformidler arbejder Martin på at engagere endnu flere aktører i omstillingen af vores fødevaresystem og herudover at formidle plantebaserede fødevarers kobling til verdensmålene.
På Grøn Kirkes Årskonference kan du selv komme og høre Martin, når han fortæller om det danske fødevaresystem, og hvordan vores spisevaner belaster kloden.
Martin Keller
© Dansk Vegetarisk Forening
Uddrag fra Martin Kellers Grundlovstale for grisene d. 5. juni 2024:
Hvor mange år vil der gå, før de danske svineproduktioner vil være historie?
Jeg tror, at det går hurtigt.
Jeg tror – at indenfor 10 år vil de danske svineproduktioner være historie…
Læs videre
(Martin står med et glas med en enkelt grøn ært i bunden af glasset.)
Jeg vil nu spise denne ene økologiske ært som et symbol på – at vi nemt kan løse vores naturkrise, hvis vi afvikler vores ødelæggende svineproduktioner med de giftfyldte fodermarker og omlægger halvdelen af arealerne med fodermarkerne – der producerer foder til grisene – og transformerer disse marker til store vilde sammenhængende giftfrie beskyttede naturområder, så vi kan opfylde EU’s målsætning om – at alle lande – også Danmark skal have omkring 30% vild beskyttede natur.
På de tilbageværende 50% af vores landbrugsareal kan vi producere økologiske grøntsager, bælgfrugter, kål kartofler til menneskemaver – og stadig producere foder til kvæg og høns, hvis det er det vi vil.
Vi kan producere rigeligt med mad til os mennesker på halvdelen af vores samlet landbrugsareal, når vi afvikler de ødelæggende griseproduktioner.
Martin Keller, Grundlovstale for grisene, Pustervig 8, 1126 København K, 5 juni 2024, dansketaler.dk.
Som optakt til det internationale klimatopmøde COP29 inviterer et bredt kirkeligt fællesskab til en fælleskirkelig klimagudstjeneste og efterfølgende suppe i Haderslev Domkirke den 10. november kl. 16.00.
Fra den 11. november samles verdens ledere i Baku, Azerbaijan, for at drøfte og finde løsninger på globale klimaforandringer under det internationale klimatopmøde COP29. I den anledning har danske kirker valgt at afholde en klimagudstjeneste den 10. november i Haderslev som en kirkelig optakt til topmødet og for at samles i bøn for vores fælles klode. Repræsentanter fra forskellige kirker og kirkesamfund vil deltage i gudstjenesten, og prædikant er biskop Marianne Christiansen.
Samtidig vil der være mulighed for at samle ind til fordel for Folkekirkens Nødhjælp som hjælper med klimatilpasning og nødhjælp i lande hvor klimaforandringerne rammer allerhårdest.
Vi håber at du kan deltage i klimagudstjenesten. Tilmelding kan ske via dette tilmeldingslink.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Christian Arffmann på email: ca@interchurch.dk eller telefon 29911324.
Klimagudstjenesten er arrangeret i et samarbejde mellem Haderslev Domsogn, Folkekirkens Nødhjælp, Danske Kirkers Råd og Folkekirkens mellemkirkelige Råd.
I Skt. Lukas Kirke i Aarhus byder præst Maria Louise Bøg Sørensen og Kirke- og kulturmedarbejder Lærke Lilholt Hansen efteråret velkommen med en sanselig årstidsvandring i skoven.
Sommeren går på hæld og efteråret sniger sig stille ind på os. Træernes blade er grønne endnu, men et brunligt skær anes i kanten og snart løsner de sig og falder mod os side om side med solens gyldne stråler.
Sådan starter præst Maria Louise Bøg Sørensen og Kirke- og kulturmedarbejder Lærke Lilholt Hansen deres beskrivelse af deres Sanselige Årstidsvandring, som de mandag d. 23 september afholdte i Moesgaard skov.
Igennem nærværsøvelser, vandring på stranden i stilhed og samtaler om nuet og hvordan vi bærer lyset med ind i en mørkere tid, guidede Maria Louise og Lærke de deltagende til en både åndelig og sanselig refleksion over vores forbundethed til skaberværket. Under vandringen igennem skoven blev der afholdt nadver under træernes kroner og hele arrangementet sluttede med fællesspisning omkrig bålet imens der blev sunget.
Omend årstidsvandringerne er et nyt koncept i Skt. Lukas Kirke, er Maria Louise og Lærke ikke helt uerfarne med den sanselige tilgang til kirkelivet. I flere år har kirken afholdt sanselige vandringer i naturen og Maria Louise og Lærke afholder månedligt sanselige Gudstjenester i Skt. Lukas Kirken.
I dag tilbyder mange forskellige organisationer lignende vandringer i naturen, men for Lærke og Maria Louise kan netop kirken skabe en helt særlige ramme for vandringer i naturen:
Ved at lave en vandring der er faciliteret af kirken, kan det åndelige liv blive forankret i naturen og i kroppen.
– Lærke Lilholt Hansen
Mange af kirkens traditioner er dybt forankret i årestiderne – jul, påske, høstfejring – og igennem årstidsvandringerne håber Maria Louise og Lærke at kunne give folk en mulighed for at forbinde disse kirkelige højtider med den naturlige og daglige verden omkring os. Som Maria Louise forklarer det:
Hverdagslivet fylder unægtelig meget for mennesker. Sanselig gudstjeneste bygger på den teologiske tanke, at det også er i hverdagen, i relation til de mennesker, vi deler livet med, og i de omgivelser vi er i, at vi må kunne erfare Gud. Gud er, hvor vi er.
– Maria Louise Bøg Sørensen
Igennem årstidsvandringerne får deltagerne mulighed for at koble de mere abstrakte kirkelige højtider, symboler og ritualer til helt konkrete og fysiske forandringer i deres egen livsverden. Og årstidsvandringen giver også deltagerne mulighed for en dybere åndelig refleksion over deres egen placering i den foranderlige fysiske verden.
De sanselige årstidsvandringer tilbyder en ramme for refleksion og fordybelse, hvor deltagerne får mulighed for at komme tættere på skabelsen og mærke årstidernes cyklus i et åndeligt perspektiv. Dette er i tråd med kirkens forståelse af Gud som skaberen af alt liv, og det giver en naturlig kobling mellem troen og den verden, vi er en del af.
– Lærke Lilholt Hansen
Du kan ikke erfare skaberværket bag et skrivebord
For præst Maria Louise udgør skabelsesteologi en essentiel pille i hendes teologiske forståelse og virke. Dog er skabelsesteologien ikke noget hun udenlukkende ‘finder’ bag sit skrivebord begravet i gamle bøger. Maria Louise beskriver selv, hvordan hendes forkærlighed for den praktiske teologi driver hende til altid at tage udgangspunk i det praksisnære, når hun planlægger en gudstjeneste eller kirkeligt arrangement.
Jeg lader mig inspirere af verden omkring mig – fortid og nutid – og er bevidst om kirkens og teologiens historiske, liturgiske, bekendelsesskrifterne og teoretiske ramme – men jeg begynder i praksis uden tanke på hvilken teori eller kasse det passer ind i.
– Maria Louise Bøg Sørensen
Udgangspunktet for Maria Louises præstelige virke er således ikke ren teori og intellektuel fundering, men tværtimod den kropslige og åndelige erfaring. Som liturg har det for Maria Louise betydning, i hvilket “rum” en vandring og/eller gudstjeneste holdes, og hun forsøger igennem valg af tekststykker, salmer og refleksioner, at danne bro mellem nuet, fortiden og fremtiden.
Jeg tænker meget over, at vi står/sidder det rigtige sted, når vi fx. skal synge sammen eller sidde i stilhed og lytte. Ligesom jeg forsøger at få de ord jeg siger til at ”rime” med den setting vi er i – står jeg i vandkanten på stranden, ja så bruger jeg de fortællinger fra Bibelen, hvor havet spiller en rolle. Eller salmer hvor vand er omdrejningspunktet.
– Maria Louise Bøg Sørensen
Menigsfulde fællesskaber
Kirken har altid været et samlingspunkt for mennesker, og Maria Louise og Lærke håber, at årstidsvandringerne kan bidrage til at skabe nye rum for fællesskab og samvær udenfor kirkebygningen. Begge oplever de, at der i dag er en stor interesse for at komme ud i naturen med kirken, og ved at favne denne interesse kan vandringerne måske tiltrække en bredere skarer af folk, herunder de som normalt ikke deltager i kirkelige handlinger.
Sigtet er for mig altid at tilbyde en ramme for meningsfulde fællesskaber, hvor fordybelse og tro kan komme i spil. Hvor man som deltager får muligheden for at være midt i skaberværket og mærke den forbindelse som der er – mellem mennesker, mellem skaberværket og skabning, mellem skaber og skaberværk, mellem skaber og skabning. Forbundetheden i verdensaltet.
– Maria Louise Bøg Sørensen
I mandags mødte i alt 20 deltagere i aldre op til Lukas Kirkens første sanselige årstidsvandring. I følge Maria Louise og Lærke var de fleste af deltagerne ikke faste kirkegængere. Responsens på vandringen var god og igennem det næste år fortsætter Maria Louise og Lærke på deres sanselige vandring i skoven. Hvis du er interesseret i at høre, hvordan de næste årstidsvandringer forløber, så følger vi i Grøn Kirke med, når Maria Louise og Lærke d. 19 december vandrer ud for at fejre vindersolhverv.
Hvordan fejrer du din Skabelsestid?
Gennem Skabelsestiden deler vi historier fra hele landet, om hvordan både private, meningheder, organisationer mm. fejrer og markerer Skabelsestiden. Vil du dele din historie med hele det grønne fællesskab? Så send os en mail!
Klima tro, håb og handling var onsdag d. 25 september hovedemnerne, da teologistuderende Anne Sofie Hedegaard i samarbejde med Sct. Pauls Kirke, KFUM & KFUK, Grøn Kirke og Danmission afholdte Skaberværksaften i Skt. Pauls Kirke.
Hvilket ansvar har mennesket overfor skaberværket? Er vi forpligtet til at handle på den nutidige klimakrise og hvordan finder vi håb i en tid præget af klimakatastrofer?
Disse spørgsmål diskuterede et panel bestående af sognepræst Lise Palstrøm, frikirkepræst Hans Vindum Pettersson og præst v. metodistkirken Maria Thaarup. Panelet blev modereret af journalist Iben Maria Zeuthen, og hver især bidrog panelisterne til en samtale om menneskets rolle som både en del af naturen og som en ansvarshavende overfor naturen.
Igennem paneldebatten og spørgsmål fra deltagerne blev især den unge generations forhold til klimaudfordringerne diskuteret. Panelet var enige om, at vi må huske at høre den yngre generation, når konsekvenserne af klimaforandringer bliver debatteret, og at vi må tage de unges holdninger og indsigter seriøst. Fremfor at hengive os til frygt og apati, må vi huske at bevare håbet og holde os for øje, at vi som mennesker er skabt til at passe på Guds Skaberværk.
Men selvom vi som mennesker er skabt til at passe på Guds skaberværk, så har vi hidtil ikke været vores ansvar voksent. Dette påpegede Frikirkepræst Hans Vindum Pettersson, idet han på vegne af Kirken undskyldte for den manglende klimahandling.
Men en undskyldning kun bestående af ord er, ifølge Hans Pettersson, ikke nok – han pointerede ved paneldebatten at “Efter en undskyldning, skal der følge handling. Hvis jeg virkelig mener ‘undskyld’ må jeg også ændre adfærd“.
Efter en undskyldning, skal der følge handling. Hvis jeg virkelig mener ‘undskyld’, må jeg også ændre adfærd
Hvis Jesus havde levet i dag, ville han så være vegetar?
Mange engagerede deltagere stillede igennem paneldebatten spørgsmål til panelisterne. Hvordan skal vi helt konkret varetage Guds skaberværk? Har folkekirken som Danmarks tredje største jordbesidder et ansvar for at forvalte denne jord klimavenligt? Hvordan diskuterer vi klimakrisen, uden samtidigt at fordømme dem som ikke handler? Hvis Jesus havde levet i det 21 århundrede, ville hans så være vegetar?
For Anne Sofie Hedegaard understregede de fremmødtes ivrige deltagelse i paneldebatten vigtigheden af, at vi taler sammen om klimaudfordringerne. Anne Sofie oplevede, at hele aftenen blev taget meget seriøst og at samtalen blev mødt med stor interesse og passion. Flere af de fremmødte gav udtryk for, at debatten sagtens kunne være forsat i meget længere tid og den store opbakning kan forhåbenligt ligge grund til mange flere fremtidige arrangementer.
Hvordan fejrer du din Skabelsestid?
Gennem Skabelsestiden deler vi historier fra hele landet, om hvordan både private, meningheder, organisationer mm. fejrer og markerer Skabelsestiden. Vil du dele din historie med hele det grønne fællesskab? Så send os en mail!