For et halvt årstid siden nedsatte vi et lille udvalg der skulle søge at skaffe os status som Grøn Kirke. Vi samlede informationer i forskellige dele af vores organisation og sammenholdt oplysningerne med Jeres checkliste. Vi blev faktisk positivt overraskede over hvor meget medarbejderne har taget en bæredygtig tanke og praksis til sig. Resultatet er den vedhæftede fil med en statusliste over vore tiltag. Listen er godkendt af et samlet menighedsråd i maj 2020.
I Skejby-Lisbjerg kirker holder vi bl.a. gudstjenester med skaberværket som tema. Vi køber miljøvenlige produkter og bruger elektroniske medier fremfor papir – så længe det er muligt. Vi husker hinanden på at slukke for lyset, når man forlader et rum.
Vi opfylder 34 af de 48 punkter. I håb om velvillig behandling.
Grøn kirkegård
Kirkegården og kirkens andre udearealer er også en del af skaberværket, og vi ønsker at sætte fokus på dette i Grøn Kirkes arbejde. Gravere, gravermedhjælpere, kirkeværger, kirkegårdsledere, gartnere og alle andre, som er tilknyttet arbejdet på kirkegården kan være med til at gøre en forskel for den grønne omstilling og dermed også udvise omsorg for skaberværket. Derfor har vi samlet en masse inspiration til netop jer på denne side.
Bliv Grøn Kirkegård
Grøn Kirke har med hjælp af en gruppe eksperter, og med input fra dedikerede kirkegårdsfolk, udviklet en tjekliste for grønne kirkegårde. Tjeklisten er et konkret redskab og inspiration til, at starte eller forsætte arbejdet med bæredygtighed på kirkegården. Samtidig inviterer vi også alle kirkegårde, kommunale, private og kirkelige til at blive en del af netværket, ved at melde jer ind som Grøn Kirkegård. Læs mere om hvordan du kommer i gang med at blive Grøn Kirkegård her.
Find inspiration
Gå på opdagelse i forskellige emner, som alle sammen relaterer sig til bæredygtighed på kirkegården. Hvis du trænger til inspiration, så dyk ned i rapportager fra kirkegårde, som allerede er i gang med grøn omstilling på forskellige måder. Har du brug for mere faglig viden, så fordyb dig i alt fra emner såsom kompostering til stauder og affaldssortering. Find en liste over de aktuelle artikler om kirkegårde nederst på siden.
Hent Plantekatalog som inspiration her
Del dine erfaringer i en erfagruppe
Har du brug for sparring, så kig på listen over erfagrupper i hele landet, hvor kirkegårdsfolk arbejder med et fokus på bæredygtighed på kirkegården.
[tcb_post_list query=”{‘paged’:1,’filter’:’custom’,’post_type’:|{|’post’|}|,’related’:|{|’category’|}|,’orderby’:’modified’,’order’:’DESC’,’posts_per_page’:’6′,’offset’:’1′,’no_posts_text’:’There are no posts to display.’,’exclude_current_post’:|{||}|,’queried_object’:{‘ID’:7631,’post_author’:’8′},’sticky’:|{|{‘taxonomy’:’post_tag’,’terms’:|{|’256′,’248′,’62’,’102’|}|,’operator’:’ALWAYS IN’}|}|,’rules’:|{|{‘taxonomy’:’category’,’terms’:|{|’101′,’194’|}|,’operator’:’IN’}|}|}” type=”grid” columns-d=”3″ columns-t=”2″ columns-m=”1″ vertical-space-d=”34″ horizontal-space-d=”40″ ct=”post_list-44467″ ct-name=”Image & Text 18″ tcb-elem-type=”post_list” pagination-type=”numeric” pages_near_current=”2″ element-name=”Post List” css=”tve-u-17b775f43b5″ vertical-space-t=”50″ vertical-space-m=”20″ total_post_count=”16″ total_sticky_count=”26″ posts_per_page=”6″ featured-content=”0″ disabled-links=”0″ article-tcb_hover_state_parent=”” no_posts_text=”” class=” ][tcb_post_list_dynamic_style]@media (min-width: 300px){[].tcb-post-list #post-[tcb_the_id] []{background-image: linear-gradient(rgba(0, 0, 0, 0) 0%, rgba(0, 0, 0, 0.5) 100%), url(“[tcb_featured_image_url size=medium]”) !important;}}[/tcb_post_list_dynamic_style]
[tcb_post_tags default=” link=’0′ target=’0′ rel=’0′ inline=’1′]
[tcb_post_title link=’0′ target=’0′ rel=’0′ inline=’1′]
[tcb_post_content size=’words’ read_more=’|{|Læs mere|}|’ words=’7′ css=’tve-u-17b775f43b7′][/tcb_post_list][tcb_pagination data-list=’tve-u-17b775f43b5′ data-type=’numeric’ data-ct=’pagination-123′]
Page [tcb_pagination_current_page] of [tcb_pagination_total_pages]
[/tcb_pagination]Load More
I Paris ligger Frederikskirken, som er den første danske grønne kirke i Frankrig.
“Vi så et indslag med Grøn Kirke i de danske nyheder, kort efter en opfordring fra biskop Peter Fischer- Møller til at være klimavenlige. Vi tog testen, og kunne krydse nok af til, at komme med i det gode selskab.
Vi arbejder hele tiden på at tænke mere grønt og vil gerne som Grøn Kirke forpligte os til at fortsætte og udvikle det arbejde. Vi har nedsat et lille grønt udvalg og vil prøve at tænke grønnere i hele kirkens mange-facetterede liv. Vi er ikke kun kirkehus men også børnehus, ungdomshus, kulturhus og forsamlingshus.
Vi glæder os til at blive endnu grønnere.”
Danmark står i de kommende år overfor en grønnere omstilling. Hvad den konkret kommer til at betyde ved vi endnu ikke, men den vil indebære store forandringer, også i måden vi bor og bygger på. Af Carlo Volf, arkitekt og ph.d
Vi udleder i dag for meget CO2 og byggeriet er en af de store miljøsyndere. Byggeri og drift af bygninger svarer i dag til ca. 40 % af den samlede CO2 udledning i Danmark, så der er umiddelbart et potentiale for forbedring. Men hvordan kommer vi i mål og hvordan kan byggeriet bidrage til den grønne omstilling? Kan teknologisk udvikling alene løse vores problemer så vi fortsat kan bygge som vi gør i dag, eller skal der ske forandringer i måden vi bygger og bor på?
Alle vil udvikling men ingen forandringDet står i hvert fald klart at der skal ske omfattende forandringer hvis vi globalt skal nå i mål i forhold til Paris aftalen og vi skal handle hurtigt. Men både globalt og regionalt har vi, med Kirkegaards ord, lidt svært ved forandring. Det blev særligt tydeligt efter den 24. COP klimakonference i Polen, hvor lande som gerne vil udvikle sig rent økonomisk, grundlæggende ikke ønsker de store forandringer, og lande som Danmark ej heller umiddelbart ser det store behov for mærkbare forandringer, men i stedet satser benhårdt på teknologisk udvikling.
CO2 og ”det glemte naturmål”Vi danskere bruger rigtig meget CO2, godt 8 tons årligt per indbygger. Det bliver til en samlet, årlig udledning på godt 46 Mio tons CO2, og bringer dermed danskerne i verdens Top 10 når det gælder udledning pr. indbygger. Vi bærer med andre ord et stort ansvar, når det gælder CO2 udledning og den grønne omstilling. Men grøn omstilling handler ikke blot om reduktion af CO2-udledningerne, det handler også om et lidt overset og knapt så målbart… ja, ligefrem ”glemt naturmål”; nemlig biodiversitet. En konvention blev rent faktisk vedtaget af Danmark allerede helt tilbage i 1993 og er i dag ratificeret af 196 lande med henblik på bl.a., ”at bevare mangfoldigheden af levende organismer og benytte jordens ressourcer mere bæredygtigt”. Men hvordan konkretiserer vi det mål? Og hvordan kan målbare, ambitiøse CO2-mål gå hånd i hånd med ønsket om at bevare og styrke biodiversitet og mangfoldighed?
Forandring indenfor byggeriet kan reducere CO2-udledning og skabe biodiversitet Måden vi bygger og bor på spiller en vigtig rolle og rummer faktisk nøglen til begge dele, men det kræver forandring og ikke kun udvikling af nye, industrielle ”tekniske løsninger”. I bedste fald kan udvikling gøre byggeriet til en lidt mindre miljøsynder, men hvis byggeriets rolle skal udnyttes optimalt, når det gælder de positive effekter for CO2 og biodiversitet, kræver det en forandring af måden vi bygger på. Men hvordan kan byggeriet gøre dette i praksis?Hvis vi ser på byggeriet kan det bidrage positivt ved, at lagre CO2 i byggematerialerne. I dag findes der såkaldte LCA-modeller (Life Cycle Assessment), der beregner huses CO2-profil over en periode på 120 år. Her betyder materialevalg og konstruktion meget. Fremstillingen af materialer udgør nemlig op til 40 % af den forventede CO2 udledning for en bygning i 120 år. Grobare materialer, såsom træbaserede materialer, vil i den forbindelse lagre CO2 gennem hele perioden og dermed reducere bygningens samlede CO2-udledning markant. Byggeriet kan samtidigt ved, at tænke naturlige materialer ind bidrage til, at øge industriens grønne omstilling og derved øge biodiversiteten – i form af afledte effekter af et grønnere byggeri; øget skovbrug, øget biodiversitet, frilægning af sammenhængende naturområder, skovrejsning i DK, naturlige omgivelser, etc.
CO2 forbruget alene til byggematerialer udgør i dag ca. 40 % af det samlede byggeris CO2-belastning over en periode på 120 år. Det samlede CO2-udslip for et byggeri kan med andre ord ikke adskilles fra materialeforbruget. Kurven viser CO2-forbruget for et referencehus på 145 m2. Bemærk at træbaserede materialer bidrager ”negativt” på CO2-udslip fordi træ lagrer CO2 igennem hele perioden. Kilde: Realdania publikation Typehuset – bedre og grønnere 2014
Nature back to workPå den måde kan byggeriet folde sig ind i traditionen og naturen hvis vi vel at mærke vil det. Det vil betyde at vi i højere grad benytter jordens ressourcer i stedet for at udnytte og udtømme dem. Vi kan i det hele taget lade naturen inspirere os. I naturen eksisterer der jo ikke noget affald, alt forvandles fra føde til føde ned igennem planternes og dyrenes økosystemer. I stærk modsætning hertil producerer byggesektoren alene ca. 4.1 Mio. tons affald årligt i Danmark, hvoraf hovedparten er ikke-fornybare materialer, såsom cement, isoleringsmaterialer og glas. Byggeaffaldet svarer til hele 35 % af al affald her i landet. Hvis vi i stedet anvender grobare og fornybare byggematerialer, vil vi ikke blot kunne reducere byggeaffaldet betragteligt, men samtidigt kunne lagre CO2, ved hjælp af f.eks. ålegræs, træ, etc., og derved reducere og på sigt ligefrem gøre Danmarks samlede CO2-aftryk fra byggeriet positivt.Det vil rent faktisk kunne skabe både udvikling og forandring, og vil samtidigt øge biodiversiteten, hvis vi inddrager naturen og naturens egne kræfter som en vigtig forudsætning for vores liv, både i og udenfor vores bygninger.
Økologisk byggeriAlt i alt er der mange muligheder for at byggeriet kan gå forrest i den grønne omstilling og vise fremtidens muligheder når det gælder bæredygtighed, til gavn for både dyr og mennesker, sundhed, bæredygtighed og grøn omstilling… men det kræver forandring.
Cirkulært byggeri kan reducere byggeaffaldet ved at tænke alle faser ind fra starten. Fra valg af materialer og til nedtagning, med henblik på genanvendelse. Kilde: Publikation om ”Tower of Wood – Aarhus”, som er et læringsprojekt om genanvendeligt etagebyggeri i træ, udarbejdet af Teknologisk Institut, Rambøll A/S og Carlo Volf Arkitekter
Naturlige omgivelsers betydning for biodiversitet og sundhedUndersøgelser viser at vi gennemsnitligt opholder os 90 % af tiden indenfor i bygninger. Den generation som vokser op i dag bliver ligefrem kaldt ”the indoor generation” fordi de unge ikke i samme grad som tidligere generationer leger udenfor, men i stedet tilbringer deres tid indendørs. Her kan arkitekturen og byggeriet spille en vigtig rolle. Byggeri kan give adgang til lys og luft året rundt og appellere til sundheden ved, f.eks. at skabe let og direkte adgang til frisk luft og naturlige omgivelser. I det indendørs miljø kan naturlige materialer understøtte naturlig fugtighed i kroppen ved f.eks., at optage og afgive fugt, v.hj.a. træbaserede materialer. Sundhed i omgivelserne kan være ”naturlighed” i materialer der virker beroligende og varme, og som samtidigt giver blødere lyd/akustik. Egenskaber som virker hjemlige og ligefrem er med til, at sænke vores blodtryk. Ifølge undersøgelser kan adgang til træer betyde lavere niveau af kortisol, mindre stress, samt mindre inflammation og dermed på sigt bidrage til, at reducere samfundets sundhedsudgifter.
Betragtninger fra Ingolf og Tanges “Tænke Boble”
Vi er to “gnavne” gamle mænd (70 og 80 år) fra Ærø pastorat, der mødes hver tirsdag og prøver at “ordne verdenssituationen”. I anledning af Corona krisen har vi gjort os visse tanker, vi gerne vil delagtiggøre jer i. Nu har vi været igennem godt 2 måneders isolation på grund af Corona – pandemien. Får indtrykkene og erfaringerne herfra os til at se Klimaspørgsmålet i et andet skær?
JA – Der er både POSITIVT og NEGATIVT
Landets klimaminister har fremført, at selv hvis vi havde 2 corona pandemier om året, ville det ikke være nok til at opfylde Danmarks målsætning om 70 % reduktion af CO2 udledningerne. Os der bor herude i udkantsdanmark har kunnet glæde os over udsigt til en blå himmel uden kondensstriber fra fly. POSITIVT. De der bor i større byer, har kunnet glæde sig over meget mindre biltrafik. POSITIVT. Fabrikker ligger uvirksomme hen, ingen rygende skorstene. POSITIVT / NEGATIVT.Er der da slet ingen af disse ting, der sætter sig aftryk på CO2 udledningen? Det må der jo være, men det er åbenbart bare slet ikke nok! Der må være nogle andre mekanikker vi skal ind og justere på. Der er nogle meget større hjul og håndtag vi skal dreje på. Hvis vi skal være de gode forpagtere af denne klode, som det er blevet os pålagt, må vi udvise større mod og indsigt. ENERGIBALANCE:CO2 udledningen skal nedbringes – Der er flere veje til at nå derhen. FOSSILE BRÆNDSTOFFER: (Olie, Gas, Kul)Lad den fossile olie blive i undergrunden, og lad os for alvor få gang i den vedvarende energi. Sol, vind og vand energien skal øges. I anledning af corona pandemien er olie produktionen crashed, især den svinende og natur ødelæggende skiferolieudvinding lider svært under faldende priser. Dertil findes kun et svar. Lad Olien forblive i undergrunden.LANDBRUGS PRODUKTION:En anden måde at nedbringe CO2 udledningen på, ville være at omlægge landbrugets produktionensmetoder. Jordens befolkning ville med lethed med en lettere omstilling af kostvaner, kunne ernæres af en brøkdel af de produkter, som for nuværende bruges til kødproduktion. Animalsk produktion udleder enorme mængder CO2.LANDSKABSFORVALTNING:Ser man på verden som helhed, bliver der mindre og mindre natur, og mere og mere landbrugsland og bebygget land. Der bliver mindre og mindre naturområder, der kan optage store mængder CO2 (Regnskov, Urskov, Vågende og Vadehav) Udlæg større områder til skov og vådområder. Dette ville samtidig give større biodiversitet og mindre forurening.FORBRUG:Moderne økonomer betragter forbrug som løsningen på mange problemer; men er det i virkeligheden ikke mørk overtro? Stort forbrug skaber godt nok værdi for mange, men det forbruger også enorme mængder ressourcer; både råvarer og energi til at produktionen.Mange økonomer og politikere har en fast tro på, at løsningen på den økonomiske afmatning er et øget forbrug. Det er det nok også på kort sigt, men vi må vænne os til at forbruge mindre, så der også er noget til vores børn, – børnebørn, – oldebørn etc. etc. Vi kunne selvfølgelig også prøve at fordele goderne lidt bedre. Som det ses, har vi nu mulighederne for at vælge nye veje. Lad det blive de POSITIVE løsninger der vælges.Coronakrisen har lært os, at vi godt kan sætte tempoet lidt ned. Der er endnu ingen, der er døde af kedsomhed. Faktisk er der opstået en følelse af sammenhold og vilje til det POSITIVE. Alle siger at vi nu har en enestående chance for en ny start, Men lad det dog for vore efterkommeres skyld gå i en fornuftigere og mere bæredygtig retning. Verden skal nok holde vores tid ud! Men hvad med vore efterkommere?Maj 2020
Læs Verdensmålsbogen her: https://www.verdensmaalsbogen.dk/
I Verdensmålsbogen kan vi finde inspiration til møder i kirkerne, børnekirke, konfirmations-undervisning, cellegrupper og meget andet. I bogen finder vi refleksioner over, hvad Bibelen og kristendommen har at sige om de enkelte Verdensmål. Temaerne er langt fra nye for kirken, men forhåbentlig kan denne bog inspirere til nye vinkler, tanker og handling.
Verdensmålene repræsenterer noget nyt og noget gammelt. Kampen for fred, miljø og retfærdighed er på ingen måde ny. Men det er aldrig før sket, at verdens ledere er blevet enige om så omfattende og ambitiøse mål for fremtiden. Verdensmålene skaber en ny drivkraft. De giver os en chance, som vi må gribe. Det skylder vi alle, som fortsat lever i fattigdom og uretfærdighed. Det skylder vi de nye generationer, som skal arve jorden. Kan Bibelen, den kristne tro og teologisk refleksion være en ressource i arbejdet med Verdensmålene? For at opnå Verdensmålene må vi stå sammen. Alle kan tage ansvar, om det er i større sammenhæng eller i det små.
Hvad bogen bl.a. siger om klimaforandringer:
“I FN’s Verdensmål 13 lyder det, at vi skal bremse klimaforandringerne. Desværre er de menneskeskabte klimaændringer i gang allerede, men vi har mulighed for at bremse dem. For at hindre de mest dramatiske klimaforandringer, må vi sørge for, at den globale temperaturstigning ikke overskrider 1,5 grader. Det er muligt at realisere, men i så fald må verdens stater tilsammen reducere udslippet af klimagasser med 50% før 2030. Skal vi klare det, er vi nødt til at arbejde sammen globalt, så både enkeltindivider, civilsamfund, erhvervsliv, stater og internationale organisationer tager deres del af ansvaret.”
“I FN’s Verdensmål 7 står der, at alle mennesker skal have adgang til bæredygtig energi til en overkommelig pris inden 2030. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, bruger tre milliarder mennesker røgfyldte ovne eller bål for at tilberede mad, og omkring fire millioner dør hvert år som følge af denne skadelige røg. Skal vi nå Verdensmål 7 om bæredygtig energi, kræver det en stor satsning. Vi må gøre den grønne energi mere effektiv, og vi må sikre, at alle kan købe strøm til en pris, de har råd til. Alle skal have mulighed for at lave mad uden sundhedsskadelig røg og for at kunne læse lektier med lys, når solen er gået ned.”
GE er en relativt lille efterskole med omkring 80 elever, med en efterhånden gammel historie. Her fortæller en medarbejder om skolen og deres vej til at blive grønne.Vi er en efterskole, hvor kristendommens grundbudskaber om, at Jesus er Guds søn og verdens frelser, og at vi skal behandle hinanden, som vi gerne selv vil behandles, er rammen omkring vores hverdag. Ingen bliver tvunget til at mene noget som helst, men vi giver masser af muligheder for, at man frivilligt kan deltage i arrangementer, hvor kristendommen er hovedbudskabet. Skolens organisatoriske bagland er Indre Mission. Vores kerneydelse som efterskole formulerer vi: Vi vil skabe gode og trygge rammer for nærvær, læring og trivsel for de unge mennesker, vi bliver betroet.Vores proces ift. at blive en mere grøn skole startede i efteråret 2018, hvor vi fik nedsat et udvalg med fire ansatte; tre lærere og vores rengøringsassistent. Udvalget havde egentlig bare overskriften “Bæredygtighed” og i det kommissorium vi arbejdede ud fra hed det sig ganske kort, at vi skulle: “Gennemtænke muligheden for at GE bliver gennemsyret af en bæredygtig tilgang til alle aktiviteter i huset”. Det var en meget stor opgave! Igennem flere møder fik vi os arbejdet ind på, at det, vi skulle prioritere her i første omgang, var at se på, hvad vi allerede gjorde, og hvordan vi kunne gøre mere/gøre det bedre. Og så især have fokus på de ting, som eleverne var en aktiv del af. Vi har kigget en del på rengøring, køkkenet, generelt forbrug, genbrug og undervisning og oplysning. Det har været dejlig konkret at dele det lidt op og se specifikt på, hvordan tingene fungerer, og hvordan vi kunne gøre det hele mere bæredygtigt. Efter at have været i gang et års tid, så var vi alle fire med til et bestyrelsesmøde, hvor vi skulle fremlægge vores tanker og ideer, og også komme med et estimat på, hvad det ville koste. Her mødte vi kæmpe stor opbakning til projektet, og har også hele vejen igennem gjort det fra vores ledelse. Aftenens lidt sjove indslag var da vi kunne fortælle, at vi faktisk vil spare penge på vores elregning ved at lægge om til 100% grøn strøm. Så vi har stort set fået de penge på budgettet, som vi gerne ville og er nu godt i gang med at implementere de forskellige tiltag.Det har været godt for os, at have vores rengøringsassistent med i udvalget, for hun har siddet med enormt meget viden inden for hendes felt, som har givet rigtig god mening for os, og har også flere områder bare tænkt lidt anderledes omkring tingene, end tre lærere gjorde det, hvilket har været rigtig sundt og godt. Hun kommer mere rundt på skolen på en anden måde end vi gør som lærere og har nogle andre øjne på tingene.Det næste vi skal i gang med er at få lavet en plan for, hvor vi gerne vil være om både 2-5 og 10 år. Der er mange steder man kan tage fat, men det vi nok især gerne vil blive bedre til er elevinddragelsen. Drømmen er, at det i høj grad også bliver deres projekt på en måde, hvor de også selv kommer med initiativer. Derfor har vi også afsat penge i budgettet til, at eleverne kan få lov til at realisere deres ideer.Når vi som skole gerne vil gå foran, når det handler om bæredygtighed, så er det både fordi vi selvfølgelig skal sætte det eksempel, som vores elever kan følge efter, men også fordi vi skal være gode forvaltere af den jord, som vi har fået. Vi vil gerne have fokus på bæredygtighedsdannelse som en del af den almene dannelse, vi som skole også lægger vægt på.Vi er selvfølgelig også opmærksomme på, at vi som skole langt fra er i mål. Vi har mange områder af vores dagligdag, hvor vi kunne have et større fokus og gøre en større indsats for, at vores levevis var ordentlig bæredygtig. Men vi er godt begyndt og fast besluttet på, at vi, ligesom alle andre, nu skal sætte handling bag ordene.April 2020
Vi står midt i en forfærdelig krise. Den sender os til tælling. Nogle helt konkret som smittede. Mange flere fordi vi går og bliver bange. Ikke bare fordi vi risikerer selv at blive smittet, men også mere diffust. En angst har ramt os for, hvordan ”alting” dog skal komme til at gå. Noget af det frygtelige er, at man mister modet. Men det skal ikke ske. Vi skal kæmpe imod angstens grå dæmon. Vi skal finde troens, modets og håbets voksesteder.Vi skal finde den gode jordbund fra Jesu lignelse om sædemanden. Vi må finde den gunstige vind, der kan blæse os hen til den gode jord – så vi ikke sygner hen på grund af fejlernæringen i underholdningsindustriens overfladiske jordbund eller i idealernes helvede, hvor vi kvæles af tårnhøje forventninger, der vokser os over hovedet. Nej, vi må lade den gunstige vind blæse os hen som såsæd til den gode jord. Men hvor er det? Hvor er fredens, oprejsningens, livsbekræftelsens jordbund?Som 60-årig peger Martin Luther i en prædiken på de elementære ting i livet. Han skriver: ”Kort sagt er vores hus, gård, mark, have og det hele fuldt af bibel, da Gud gennem skabningen ikke kun prædiker, men også banker på vores øjne, rører ved vore sanser og ligesom lyser lige ind i hjertet, sådan så vi opdager og mærker hvordan opstandelsen af døde bliver billedliggjort og malet os for øje”.Grundtvig skriver noget lignende i ”Verdens igenfødelse” 235 i salmebogen. De siger ikke bare, at naturen er fin og flot, og at man kan blive glad i låget af dens skønhed, men at skønheden kommer med et budskab, og at den lader os mærke noget, som er andet og meget mere end godt humør. I det rette lys lader naturens forekomster os mærke – helt ind i hjertet – den opstandelsens fred og livsbekræftelse, som vi på den ene side kun kender som et løfte, men som på den anden side kan give os den vildeste glæde og gåpåmod. Den glæde og det gåpåmod som manifesterer livets sejr over døden.
Af Martin Ishøy 31-03-2020
Myndighederne arbejder på at forsinke smittespredning af COVID-19 i Danmark, derfor er der iværksat omfattende tiltag for at undgå situationer, hvor mange personer opholder sig tæt sammen. Gudstjenesterne i folkekirken er omfattet af regeringens beslutning om, at alle offentlige institutioners indendørs aktiviteter indstilles med øjeblikkelig virkning. Det betyder, at alle gudstjenester er aflyst i de kommende 14 dage. Det samme gælder menighedsråds aktiviteter i sognegårde og lignende offentlige arrangementer, hvor menighedsrådet er vært.
Alle frivillige foreninger og trossamfund uden for folkekirken opfordres ligeledes kraftigt til at gøre det samme, og mange trossamfund har da også sendt meddelelser ud om, at alle gudstjenester og unødigt aktivitet indstilles. Lukningen af indendørs aktiviteter gælder i foreløbigt fjorten dage.
Kirkeminister Joy Mogensen opfordrer alle i folkekirken og andre trossamfund til under lukningen at være tilgængelig for mennesker på andre platforme.
– I den nuværende situation vil jeg opfordre alle til at tænke kreativt i forhold til, hvordan vi som mennesker kan tænde håb hos hinanden. Ville det for eksempel være en mulighed at bruge nettet, de sociale medier, Skype, lokalradioen eller de gode gamle telefonkæder til at nå de danskere, som ikke kan komme i kirken, men har brug for trøst. Jeg stoler på, at de enkelte menigheder bedst ved, hvad der ville give mening for deres sogn og takker for forståelsen for, at vi er nødt til at hjælpe hinanden, især vores mest sårbare, ved at holde os fra hinanden, siger Joy Mogensen.
Kirkelige handlinger som dåb, bryllup og begravelse/bisættelse er ikke offentlige, men er omfattet af forbud mod forsamling af flere end 100 mennesker indendørs. Folkekirkens biskopper har udsendt nærmere vejledning til præster og menigheder, som I kan finde her: https://usercontent.one/wp/www.gronkirke.dk/wp-content/uploads/2020/03/Folkekirkens-Coronatiltag-NY-vejledning_Udkast-fra-Peter-Skov-Jakobsen-med-KM-bem_-002.docx?media=1717489955
På DKR’s kontor arbejder medarbejderne også så vidt muligt hjemmefra, og vi må derfor bede om forståelse for forlænget ekspeditionstid på fx postforsendelser, ligesom kontortelefonen ikke besvares. For henvendelser skriv da til Sofie Larsen Kure slk@danskekirkersraad.dk
Mursejlerne har både været kendt som “djævlens fugle” og som en karakterfugl for kirketårne. Ny viden har gjort os klogere, men alligevel er mursejlerne i klar tilbagegang. Det positive budskab er, at kirkerne med få virkemidler kan afhjælpe tilbagegangen ved at genåbne kirketårnene for dem. Af Jesper Toft, mursejlerne.dk
Foto: Copyright Per Hallum
Mursejlere var i gamle dage kendt som “Djævlens fugl”. De var tilknyttet mørkets kræfter – de var skrigende sjæle fra døde mennesker, der rejste til helvede. På trods heraf har mursejlerne aldrig været forfulgt som andre dyr, der blev associeret med djævelen. Faktisk yngler de i Jerusalems Grædemur, et af de mest hellige steder i jødedommen.I dag har større viden om mursejlere gjort os klogere: Vi ved, de yngler i vore bygninger og vi ved, at de kan sove flyvende i luften. Mursejlerne er tilpasset livet i luften. De er indbegrebet af sommer og glæde og deres akrobatiske flyvekunster er dybt fascinerende.Kun i yngletiden lander de ved deres redeplads i sprækker i bygningerne. De er meget trofaste mod samme redeplads hele livet, som de vender tilbage til år efter år. De lægger 2-3 æg og ungerne er flyvefærdige efter ca. 8 uger. Så skal de klare sig selv, og de forbliver i luften indtil de yngler i 3-4-års alderen.Mursejlerne ynglede oprindeligt i klipper, men den tilpassede sig og har siden Middelalderen ynglet i vores bygninger med deres mange revner og sprækker, herunder kirketårne. I dag er mursejlerne helt afhængige af vores bygninger, især de lidt ældre og større som f.eks. kirker.For bare 50 år siden ynglede der mursejlere i mange kirketårne, og de var en karakterfugl for kirketårnene. Det er desværre ikke længere tilfældet. Vi mennesker er blevet en stigende trussel for dem: Vi renoverer og bygger nyt og gør bygningerne tætte i klimaet navn. Det levner ingen plads til mursejlere, der lever i vores bygninger. Kirketårnene er på samme måde blevet lukket af for bl.a. mursejlerne. Det er ikke altid sket bevidst, da kendskabet til mursejlernes levevis ikke er så udbredt. Resultatet er, at mursejlerne er i klar tilbagegang.
Foto: Copyright Rose Marie Schultz
Mange kirker har haft en ubrudt kirkelig funktion i op mod 900 år og har derfor også en overordentlig stor kulturhistorisk værdi – de udgør en fornem kulturarv. Mange kirketårne dannede også tidligere ramme for en del af vores naturarv, idet de dannede levesteder for dyr og fugle, som i dag bliver mere og mere sjældne. Mursejlerne er blot et eksempel på, at kirketårnene er vigtige for biodiversiteten, som i dag har det skidt.Ynglende mursejlerne kræver ikke megen plads og påfører på ingen måde skader på bygningerne:
- De har ingen adgang til selve kirketårnet.
- De er renlige og efterlader meget få (hvis nogen) fugleklatter ned ad facaden.
- De er ryddelige og bruger kun lidt redemateriale.
- Deres reder kræver ingen vedligeholdelse.
- De bliver ikke generet af klokkeklang.
Der er derfor mange gode grunde for grønne kirker til at hjælpe mursejlerne her og nu:
- Genåbn glamhullerne ved at fjerne lemme, jalousier, trådnet eller ruder.
- Genåbn lydhuller, glugger og gennemløbende bomhuller, så de ikke længere er tilmurede eller på anden måde fast blokeret. Forskallede luger åbnes ligeledes.
- Placer redekasser bag ved åbningerne og bag lamellerne i klokketårne med et passende lille flyvehul til mursejlerne og undgå dermed, at mursejlerne kommer ind i kirketårnet.
Rundt om i Europa er der mange grønne initiativer i gang i kirkerne for at hjælpe mursejlerne, her 4 eksempler:
- England: https://www.caringforgodsacre.org.uk/guidelines-for-installing-swift-nest-boxes-in-church-belfries/
- Tyskland: http://nabu-tbb.de/?p=27
- Østrig: https://www.kirchturmtiere.at
- Schweiz: https://ovkerzers.ch/mauersegler.htm
Det ligger lige for, at det spændende danske Grøn Kirke initiativ slutter op og tager ansvar for at være med til at bevare mursejlerne og dermed biodiversiteten og vor fælles naturarv. Læs mere om mursejlerne på mursejlerne.dk eller kontakt Jesper Toft på Jesper(a)toft.dk.
Februar 2020