KIRKELEDERE OPFORDRER TIL AT MARKERE SKABELSESTIDEN
BRUG HØSTGUDSTJENESTEN TIL AT MARKERE SKABELSESTIDEN
GRØN KIRKES FORMAND: “SKABELSESTIDEN ER MODVÆGT TIL NUTIDENS GRÅDIGHED”
KIRKELEDERE OPFORDRER TIL AT MARKERE SKABELSESTIDEN
SOGNEPRÆST: VERDENS ØKONOMI PÅ KOLLISIONSKURS MED KLODENS ØKOLOGI
Brabrand kirke
Sønder Årslev kirke
Vores Grøn Kirke udvalg blev nedsat i november 2019 og har arbejdet fra januar 2020.
Mit kendskab til Grøn Kirke ligger faktisk ca 10 år tilbage, da jeg var med til at gøre StudenterMenigheden i Aarhus (SMÅ), til Grøn Kirke. Her var vi pga. menighedsrådets sammensætning af studerende, dermed mere ens i alder og progressivitet samtidig med at SMÅ ikke skulle arbejde med kirkegård og kirkebygninger, var det mere overskueligt at blive Grøn Kirke.
Derfor har jeg i nogen tid også tænkt på, om ikke vi også skulle være Grøn Kirke i Brabrand og Sønder Aarslev kirke. Det er her i min 2. periode i menighedsrådet, efter at være kommet mere inde i menighedsrådsarbejdet og fordi vi er et meget aktivt pastorat, har jeg brugt lidt tid på at snakke med vores medarbejdere og stikke en finger i jorden for at høre hvad deres holdninger var og for at se hvor meget vi allerede gør.
Det var faktisk lidt af en øjenåbner! For vi var ærligtalt ret så godt med, så det at udfylde skemaet og de min 25 punkter vat meget let. Alligevel har vi lavet et udvalg, som igennem foråret har mødtes flere gang for at lave en handleplan for hvad vi gerne vil arbejde mere med i fremtiden.
De gode oplevelser har været, at flere i vores to kirker har samme interesser inden for Grøn Kirke samt de samtaler og ideer der et kommet frem (og forhåbentligt vil komme) til at blive grønnere, hvilket gælder både medarbejdere og menighedsrådsmedlemmer.
Vi har lavet en liste over hvad vi allerede gør og hvad vi kunne tænke os at arbejde videre med. Pt kan vi allerede sætte hak ved 40 af de 48 punkter, hvilket også er det som overrasker mest.
Her er nogle af vores initiativer:
- Vi har tradition for mindst en årlig udendørsgudstjeneste, der gerne i samarbejde med kommune/naturvejleder kombineres med naturvandring og undervisning om natur og vilde urter.
- Vi deltager i Folkekirkens Nødhjælps landsindsamling i marts – i 2020 netop for fattige ramt af klimaforandringer
- Kirken prioriterer i videst muligt omfang at anvende elektronisk kommunikation frem for papirforbrugende tryksager.
- Det trykte Sogneblad produceres i samarbejde med Werks Grafiske Hus, og omdeles af frivillige, altovervejende til fods og på cykel.
- Vi køber gerne i genbrugsbutikken hvis muligt.
– Erfaringer fra tilblivelsen af Grøn Kirke i Asminderød Sogn
Af kbf sognepræst og initiativtager til Grøn Kirke Jon Skjold Henriksen.
I Asminderød Kirke valgte vi at tilmelde os Grøn Kirke for et par år siden, og processen med at gøre kirken endnu grønnere har på mange måder været ligetil. Det skyldes ikke mindst listen med forslag fra Grøn Kirke, der har gjort det nemmere at overbevise skeptikere i menighedsrådet, og visualisere de grønne tiltag hos initiativtagerne. Lad det dog være sagt med det samme: Skeptikere har der været! Nogle anså det ikke som kirkens opgave at tænke miljøbevidst. Andre anså Grøn Kirke som en politisk bevægelse, og ønskede ikke at blande politik og kirke alt for meget sammen. Endelig har der været rådsmedlemmer som kort og godt ikke orkede nye opgaver i menighedsrådet.
Det er vigtigt at anerkende forskellige synspunkter, men i det lange løb har de gode argumenter for en større miljøbevidsthed dog sejret, og processen med at tænke grønt ikke været særlig kompliceret. På nuværende tidspunkt består det stående Grøn Kirke udvalg af kirkegårdslederen, kordegnen, kirketjeneren og undertegnede.
Initiativgruppen besluttede meget hurtigt at fast holde et par møder om året. Dette kan formentlig variere fra sted til sted, men hos os var det den mest realistiske kadence for møder, og vi syntes alle at realisme var vigtigt.
Dernæst var der selve tiltagene, og lad mig her give nogle eksempler på hvorledes Grøn Kirke har influeret på vores tanker om forbrug, planlægning og kirkelige handlinger i Asminderød Sogn.
Forbrug. Som noget af det allerførste så vi på kirken forbrug – i selve kirken, sognegården, i undervisningslokalerne og på kirkegården. Asminderød Sogn er et travlt sogn med mange kirkelige handlinger, foredrag, undervisning, koncerter og koraktiviteter, så alle faciliteter er ofte i brug samtidig og i mange timer. Det betyder et stort forbrug af el, vand og varme, og vi kastede os snart ud i anskaffelse af lyssensorer, lamper og elpærer. Rundt omkring blev gamle 35 Watts pærer med kultråd udskiftet med 4 Watts LED pærer. Vi brugte meget tid på at anskaffe nye pærer med et godt lys der ikke virkede for kunstigt, og hidtil er udskiftningen dårligt nok blevet bemærket, hvilket vi betragter som en succes. Det kan være vigtigt at betragte udskiftningen som en proces over tid, så ikke opgaven bliver for uoverskuelig.
Gamle toiletter er endvidere blevet udskiftet til fordel for lavskyldstoiletter, og alle vandhaner er blevet forsynet med en spareventil, der forhindrer unødig vandforbrug. Allerede nu kan dette ses på vores vandregning. Også nu er varmekilden bragt i spil. Kirken stod alligevel overfor udskiftning af sit gamle gasfyr, og med regeringens nye udmeldinger er mere miljøvenlige tiltag blevet aktualiseret.
Planlægning. Dernæst har planlægning været et emne som har optaget initiativgruppen. Indkøbsvaner er blevet ændret – i dag indkøbes stort set kun svanemærkede sæber, papirvarer og lignende. Men også andre indkøbsvaner er blevet taget op til revision. Et gammelt the-køkken som skulle fjernes blev ikke smidt ud, men genopført som værksted et andet sted af vore kirketjener. Transportmæssigt har kirken også anskaffet en cykelvogn med kirkens emblem til indkøb i den lokale Superbrugs, ligesom der er blevet indkøbt et stort antal genanvendeligt plastikservice til kirkens aktiviteter, således at man undgår unødig plastikaffald. Dette rummer selvfølgelig en PR-mæssig værdi, men skaber også gode samtaler med sognebørnene, og den oplysningsmæssige del af Grøn Kirke er vigtig. Genopladelige batterier er blevet anskaffet, og alle lysestumper bliver sendt til omsmeltning hos Kirkens Korshær. Mange mindre tiltag, er måske ikke særligt spektakulære, men processen hvor initiativtagerne løbende er kommet på nye ideer er i sig selv noget man ikke skal underkende.
Endelig har Grøn Kirke også influeret på vore vaner. Kirkegårdens udskiftning af materiel sker primært til miljøværktøjer, således at el bliver den primære energikilde indenfor de næste 5 år. Meget arbejde i den forbindelse består dog blandt andet i forhandling af rabatter og derfor vil udskiftningen ske over en årrække. Dette er én vane der er ændret. Også vaner med hensyn til brugen af kirkens fælles kalender er præget af Grøn Kirke, fordi vi nu vedvarende opfordrer vore brugere til rettidige aflysninger af kor og personale. Korledere bedes eksempelvis skrive antal kordeltagere ind i kalenderen, men derved indkøbes der ikke for meget.
Gudstjenestelige tiltag. Grøn Kirke flugter meget med de forskellige kirkelige handlinger, jeg i øvrigt forestår som præst. Således har jeg i en del år eksempelvis afholdt jagtgudstjenester og årstidsgudstjenester, men listen kan sagtens forlænges, når det kommer til fokus på Guds Skaberværk. Her tror jeg grundlæggende, at man som præst meget skal aflæse hvilket sogn man befinder sig i. Er der tale om et bysogn giver høstgudstjenester måske ikke så meget mening, som pilgrimsvandringer, og sogneudflugter på cykel.
Det må alt sammen komme an på inspirationen som hele tiden melder sig i arbejdet med at gøre kirken mere grøn, men her Asminderød har processen meget været som at løbe en åben dør ind…
(anbefaling fra Martin Ishøy)
Nej, det er ikke den Danske Folkekirke, som har udsendt en velgennemtænkt og perspektivrig 150 sides rapport om især husdyretik udarbejdet af en kreds af sagkyndige naturvidenskabsfolk og teologer. Folkekirken er mere optaget af højmessens liturgi og den slags. Det er folkekirkens søsterkirke, Tysklands evangeliske kirke, EKD, som i 2018 satte sit kammer for bæredygtig udvikling (som gennem årene har produceret flere lignende rapporter) til at udarbejde denne rapport i spændingsfeltet mellem landbrug, dyreetik, dyremedicin, erhvervsliv og ernæringspolitik på kirkeligt grundlag. En oplagt opgave for en kirke, som ønsker at være en del af samfundet. I maj 2019 blev rapporten vedtaget af EKDs øverste organ, hvilket betyder, at kirken nu står på mål for indholdet. Men det er jo i Tyskland.
At dyreetik er et påtrængende emne i en hård presset og pressende landbrugssektor og videre i forbrugersamfundet, bør ingen være i tvivl om. I Danmark er situationen, at staten ud over Det etiske råd også har Det dyreetiske råd (hvis arbejde får alt for lidt offentlig opmærksomhed), men til ingens overraskelse blænder kirke og kristendom med sit fravær. Derfor er denne tyske rapport interessant læsning for mennesker med tilhørsforhold til kirke og kristendom.
Nu vil nogle måske spørge, hvad dyreetik og kristendom har med hinanden at gøre? Det samme som etik og kristendom! Der bør være sammenhæng mellem vores selv- og tilværelsesforståelse og så den måde, vi faktisk lever på. Hvis vi som kristne mennesker mener, at det ikke er ligegyldigt, hvordan vi forholder os til vores nabo, må det samme gælde koteletten på vores tallerken, for den kommer fra et dyr, der lige så skabt og elsket af Gud som naboen. Det er bare som om, forholdet mellem dyreetik og religion kun kommer til orde på dansk, når folk som elsker svinefabrikker højere end indvandrere finder lejlighed til at overfalde muslimsk halalslagtning. Hvis man tænker, at der nok er mere og væsentligere at sige end det, er Husdyr og medskabning! Dyrevelfærd, ernæringsetik og bæredygtighed i evangelisk perspektiv, som rapporten hedder, et godt sted at tage fat, og SKABELSESTIDEN er et passende tidspunkt at vie den sin opmærksomhed: ”Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så at det var godt”. Hvor godt går det egentligt med forvaltningen?
Rapporten består af 6 kapitler i en logisk rækkefølge, startende med forholdet mellem mennesker og dyr i bibelsk perspektiv. Her understreges modsætningen til den menneskecentrerede dualisme, som opstår med renæssance og oplysningstid (I. Kant). I bibelen er dyr og mennesker forskellige skabninger, men meget på samme niveau. Et udtryk for en begyndende overvindelse af blindheden for dyrs værdighed findes i den tyske grundlov, hvor det hedder, at ”ingen må påføre et dyr smerter, lidelser eller skader uden en fornuftig grund”. I den bibelske tradition står mennesket under et ubetinget bud om vidtgående formindskelse af vold over for skabningen og alt levende, hvilket giver grund til at favorisere vegetarisk kost og hvad rapporten kalder en ”kritisk transformatorisk livsstil”.
Kapitel 2 og 3 tænker nationalt og internationalt. Kapitel 2 om forholdet mellem menneske og dyr i tysk landbrugsproduktion er tankevækkende også for danskere. Hvordan eksempelvis med værdigheden hos de millionvis af hanekyllinger, som rutinemæssigt aflives, fordi de ingen salgsværdi har? Selv om der kan være konfliktende målsætninger mellem dyre-, menneske- og skabelsesvelfærd, hænger de uløseligt sammen. Med sin globale horisont peger kapitel 3 blandt andet på den ubekvemme sandhed, at menneskehedens nuværende forbrug ville kræve tre planeter, hvis naturens ressourcer skulle kunne følge med. Som det hed i et EKD-studie fra 2005:”Lige så nødvendige som politiske krav er – fra kirkeligt synspunkt – indøvelsen af bæredygtige livsstile”. Den kulturelle omstilling på påkrævet i alle verdens lande.
Herefter er det oplagt, at kapitel 4 tager fat i de kirkelige bidrag til et ansvarligt, dyreetisk paradigmeskifte. Stikord er her verdensmålene, stop for madspild, ansvarsetik, forvaltning. I en af det mange, lange og fremragende fakta-bokse redegøres der for emnet dyrs intelligens, og der gøres opmærksom på den indlysende antropocentriske forudindtagethed, der ligger i at måle dyrs intelligens på menneskers. Dyr har i høj grad egne former for intelligens og kompetencer for tilegnelse.
Forvaltning er også kirkelig forpagtning af landbrugsjord, og her gennemgår rapporten (på baggrund af lokale redegørelser) status i kirkerne i flere af landsdelene (Tyskland er et stort land), og det konkluderes, at kirkerne har et højt egetansvar for at gå foran med gode eksempler.
I forlængelse heraf gennemgår kapitel 5 en række ”læresteder” så som kirkeår og kirkelig undervisning. Særlig interessant også for danske kirkedage er strategien fra 2013 (Kirkedagen spiser grønt og fair), hvor præsidiet for de tyske kirkedage tager ansvar for og i 2019 lykkedes med 100% økologi og fair trade produkter. Blandt de tankevækkende eksempler er den række samfundspolitiske diskussioner som kirken i Nordtyskland siden 2005 har indbudt til under titlen ”Kød er ikke grøntsager”, hvor landmænd m/k er gået i brechen for en bedre sammenhæng mellem erhverv og skaberværkets bevarelse, husdyrhold og husdyretik.
Den evangeliske kirke i Tyskland ser det som sin opgave som ”Mahner, Mittler und Motor” (formaner, formidler og motor) sammen med partnere i civilsamfundet at bidrage til en kulturel transformationsproces i retning af bæredygtig dyreetik og moderat kødkonsum. Det understreges af, at rapporten slutter med 10 centrale og udfordrende punkter for en bæredygtig husdyretik efterfulgt af 16 centrale udfordringer fra kirkeligt perspektiv – bl.a. til dyretransporter og regulering af frihandelen.
Også i Tyskland er kirken et inkluderende fællesskab. Som det et sted siges med en spidsformulering”, hører vegetarer, flexitarer, reduktionsvillige såvel som ubekymrede kødspisere sammen i fællesskabet om Herrens bord”. Men at stikke hovedet i buske og ignorere påtrængende udfordringer i et naivt håb om ikke at lægge sig ud med nogen er utroværdigt for en kirke og den sikre vej til at gøre sig selv helt overflødig. EKD’s bæredygtighedskammer har med rapporten præsteret et beundringsværdigt arbejde, som meget klart peger i retning af forbedret dyreetik, bæredygtighed, reduceret kødproduktion og lignende som kirkelige forventninger og som noget, vi alle bærer et ansvar for.
Rapporten foreligger både på tysk og engelsk. Pdf her:
Find mere inspiration til en grønnere børnekirke her
Det kan være sjovt og kreativt at inddrage skabelsestiden i børnekirken eller derhjemme. Derfor har vi samlet nogle ideer, som I kan inspirere jer til at fortælle børnene om skaberværket på en anderledes måde.
- Byg et fuglehus
- Lav en planteskole
- Bag klimavenlige kager (find opskriften her)
- Bliv grøn børnekirke og modtag et diplom (download her)
- Byg et insekt bo
Der er flere forskellige måder at fejre skabelsestiden på:
- Husk at tage billeder under fejringen, for at inspirere andre kirker til at gøre det samme.
- Del det på de sociale medier: facebook, instagram mm.
Gør evt brug af dette bibelvers:
”Sandelig siger jeg jer: Hvad I binder på jorden, skal være bundet i himlen, og hvad I løser på jorden, skal være løst i himlen. Jeg siger jer også: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt jer.” Matt 18:18-20.
Et bønnemøde er en simpel og smuk måde at fejre skabelsestiden på. Ikke blot for kirkens medlemmer, men det er også en god måde at få en forbindelse til dem udenfor kirken.
Start med en checkliste:
- Bed alle kirker der er med, om at reklamere for bønnemødet.
- Lav flyers, hæng plakater op og del det på sociale medier.
- Sørg for at der er en leder fra hver kirke, til at medlede bønnemødet.
Forslag til et bønnemøde
Åbnings bøn
Tænd et lys som det første. ”Vi samles her i dag, i skaberen, frelseren, Guds navn. Pris Herren! Gud er lys og liv, skaberen af universet, kilden af al liv. Englene synger; lyset af alle mysterier, kendt og ukendt for menneskene, og liv som leves” (Hildegard of Bingen, 13th Century)
Åbnings sætning
En: Vi samles i Guds billede
Alle: Vi alle er et fællesskab af kærlighed
En: Vi samles i navnet på frelseren.
Alle: Vi alle forsoner alle skabninger.
En: Vi samles i nærværet af livsgiveren.
Alle: Vi alle er inspireret af nyt liv og fornyer det.
Læs: Salme 104
Sange
Syng en salme som priser Gud som skaber. Find en salme, som deler alle traditionerne, hvis det er muligt.
Her er en liste over engelske salmer
Her er en playliste med forslag til lovsange
Skrevet af Martin Leif Ishøy
At holde livet i vore hænder. Det er noget vi gør konstant. Du har aldrig med et andet menneske (eller dig selv) at gøre uden at holde noget af dets liv i dine hænder – som en dansk teolog har formuleret det. Men det gælder også i bredere forstand. Mennesket har på det seneste opnået en uhørt stor magt over kloden med alt dens liv. Så det er i ret høj grad hele klodens liv, vi holder i hænderne. Spørgsmålet er, om vores hænder er store nok. Og om vi er indstillet på det ansvar, som vores magt medfører.
HÅBstomater er en lille, dejlig øvelse i at være opmærksomme på livets udvikling og i at tage vare på det. ”Tomatgartneren” skal tage vare på væksten – fra lille bitte frø til færdige tomater på planten. Den himmelske løn er smagen af de søde tomater.
HÅBstomater sås i september. HÅBstomater er små. HÅBstomater står i en vindueskarm. HÅBstomater vokser frem, hvor alt andet er på vej i dvale.
Noget for jer?
HÅBstomater giver mulighed for at involvere en lang række forskellige grupper og er et relationsskabende projekt. Her kan der skabes relationer mellem kirkens mange forskellige aktører. Projektet giver mulighed for gode billeder og omtale i såvel kirkernes egne kommunikationskanaler (fx. FB, instagram, kirkebladet) samt i lokal- og regionalpressen.
Konfirmandhold
Under forårets corona-prøvelser var HÅBstomater en gave til nogle hjemsendte konfirmandhold, og det kan meget passende være et bidrag til efterårets nye konfirmander. Tomaterne kan sås og passes i kirkens lokaler eller hjemme hos de enkelte konfirmander.
Minikonfirmandhold
Tomaterne kan for minikonfirmanderne være en startaktivitet, som senere bæres hjem og planterne får lov til at vokse sig store og tomaterne modne hjemme.
Det folkekirkelige børne- og ungdomsarbejde
FDFerer og spejdere kan inviteres til et forløb med skabelsesfortællinger som omdrejningspunkt. På mødeaftenen kan præsten eller kirke-kulturmedarbejderen komme og så tomaterfrø med børnene og samtidig får børnene fortællinger omkring skaberværket.
Skolesamarbejde
Tomaterne kan være led i et forløb med gentagne besøg i kirken eller præsters gentagne besøg på skolen. Med udgangspunkt i den konkrete aktivitet det er at så tomater, kan der skabes et fælles projekt, som også taler ind i skolernes opgave.
Strikkeklubben, mandeklubben, debatklubben, babysang, medarbejderne
Når de forskellige klubber mødes i sognet er det muligt at have et projekt, som giver en yderliger dimension til arbejdet. Tomaterne skaber glæde og fællesskab – der er noget at gøre sammen, når tomaterne skal vandes og plejes.
Fællestomater
Tomaterne kan være omdrejningspunkt på en sognedag, en høstgudstjeneste eller en familiegudstjeneste. Her vil aktiviteten med at dyrke tomaterne blive en del af hele sognets arbejde og dermed både give mulighed for en indendørs tomathave i sognehuset og tomaterplanter i mange hjem.
Om projektet
Ideen og produktet kommer fra BY RUM SKOLE og Tomatdatabasen.dk, som sammen har udviklet projeket som en HÅBshilsen. I al sin enkelthed sker der det, at ”Tomatgartneren”, konfirmanden eksempelvis, modtager en pakke, hvor der befinder sig nogle spændende og forskellige tomatfrø, af sorter, der ikke bliver store og som ikke skal knibes. I pakken findes desuden alt, der skal bruges for at komme i gang med at dyrke tomater, inkl. økologisk beriget jord. ”Tomatgartneren” bliver hjulpet godt på vej af en Ti Trin Til Tomat – en tomatguide, som trin for trin forklarer, hvordan man kommer fra frø til tomatplante. Desuden er TOMAT-dagbogen en del af HÅBshilsenen. Her kan man tegne og følge tomaters vækst.
I forbindelse med forårets konfirmandprojekt sagde projektleder Anette Schjødt Thorsen fra BY RUM SKOLE:
”Tomater er fantastiske at arbejde med, når det drejer sig om børn og unge. At se et lille bitte frø vokse sig til en flot tomatplante med adskillige tomater, tænker vi giver HÅB i denne her tid, hvor konfirmanderne ikke kan komme til konfirmationsforberedelse og hvor deres konfirmation nu også er udskudt til sensommeren”.
Læs mere om bestilling, projektudvikling, samt den bibelske sammenhæng her
