BLIV PARTNERSKABSKIRKE
I kan som registreret grøn kirke indgå i et partnerskab med Grøn Kirke. Partnerskabsordningen betyder, at Grøn Kirke kan målrette vores ydelser til de kirker, som ønsker at arbejde lidt dybere med den grønne omstilling – det være sig både i teologi og praksis. På den måde kan Grøn Kirke levere konkret materiale til din kirke, så I ikke behøver opfinde den dybe tallerken. Der vil hvert år være nyt spændende materiale at hente, hvorfor det også giver mening at forny partnerskabsaftalen fra år til år.
INDGÅELSE AF PARTNERSKAB
Som kirke kan I indgå i et partnerskab ved at bestille det, vi kalder partnerskabspakken. Derudover kan I også vælge nogle ekstra ydelser efter behov. Læs mere i boksene nedenfor.
Partnerskabspakken
- Deltagelse ved Grøn Kirkes årlige konference for op til 2 personer.
- Undervisningsmateriale og inspirationshæfter tilsendt
- Prædikenvejledning med grøn inspiration
Kr.
1000
/år* **
*Partnerskabspakken kan købes af den enkelte grønne kirke. Har man har flere kirker i samme sogn eller pastorat, så regnes der per menighedsråd og ikke per kirkebygning.
**Efter konferencen er afholdt, koster partnerskabet 500 kr. for det resterende år.
Med partnerskabspakken får I to pladser til Grøn Kirkes årlige konference. Derudover får partnerskabskirker tilsendt nyproducerede inspirationsmaterialer, samt mulighed for gratis at bestille det materiale, Grøn Kirke allerede har udgivet.
Ekstra ydelser
- Besøg af frivillig konsulent til faglig sparring/inspirationsoplæg.
- 1000 kr. (eksklusiv kørselsbidrag)
- 1 times telefon/online vejledning fra Grøn kirkes sekretariat
- 500 kr.
Kr.
500-1000
/ydelse
De ekstra ydelser dækker over følgende:Et besøg fra vores frivillige konsulentkorps, som har meget relevant viden indenfor emner såsom energi, forbrug, affald, miljøledelse, grøn teologi, bæredygtighed på kirkegården, biodiversitet, omlægning og planlægning af nye tiltag og systemer. Konsulenterne kan bookes til et besøg i jeres kirke, enten angående et oplæg eller til et møde med faglig sparring. Der vil forekomme en ekstra omkostning i form af kørselsgodtgørelse ved et besøg fra en konsulent.Se de frivillige konsulenter her.
Et online eller telefonisk møde med en fra Grøn Kirkes sekretariat af 1 times varighed. Det kan være, at I har brug for sparring eller vejledning indenfor tjeklistens punkter. Det kan være rådgivning og inspiration angående afholdelse af arrangementer, mulighed for at udforske netværk eller andre relevante emner for den enkelte grønne kirke.
TILMELDING
Det er simpelt at tilmelde sig som partnerskabskirke. Da kirken allerede er registreret som grøn kirke, mangler vi blot nogle få informationer. Udfyld formularen nedenunder, så vender vi tilbage med en bekræftelse og betalingsoplysninger hurtigst muligt. OBS: Vær opmærksom på om den indtastede mailadresse er korrekt. Du vil kort efter du har trykket “send besked”, modtage en automatisk genereret e-mail, som bekræftelse på at vi har modtaget de sendte oplysninger.
2020 har været en mærkeligt og et hårdt år pga. corona. Paradoksalt nok har pandemien også skabt et tiltrængt pusterum for skaberværket, pga. færre flyrejser og mindre trafik i det hele taget. Allerede kort tid efter den globale nedlukning i foråret kunne man se markant forberede forhold for dyre- og planteliv. Det siger noget om, hvor stor belastningen af skaberværket er under normale omstændigheder, og hvor stor en forskel det gør, når vores adfærd ændres.
De positive effekter for skaberværket gør selvsagt ikke de menneskelige konsekvenser mindre alvorlige. Vi skal stadig gøre alt, hvad vi kan for at bekæmpe virusset samt de store sociale konsekvenser af nedlukningen, men hele sagen viser for mig én ting, som giver anledning til håb, nemlig at vi mennesker rent faktisk formår at ændre adfærd, og at verdens gang kan ændres, hvis bare vi i fællesskab beslutter os for det.
Nogle gange kan man få den tanke, at fremtiden ikke kan ændres, og at alting ligger fast på forhånd. Dén pessimistiske tanke er kommet til kort: Vi kan ændre retning. Vi kan tage store beslutninger, der sætter en ny kurs for fremtiden, hvilket det sidste år med corona har vist os. Spørgsmålet er bare, om vi gør det (også når det gælder naturen) – ikke om vi kan.
Denne erkendelse giver for mig håb for fremtiden. Det er ikke et håb, der bare siger, at alting nok skal ende godt. Det kristne håb har en anden karakter end det: Det kristne håb siger, at fremtiden er åben. Men det er op til os, om vi udnytter den åbenhed til gavn for hele skaberværket eller kun til gavn for os selv. Men fremtiden er åben; verdens gang kan ændres. Dét er håbet, også i en svær tid.
Vi har brug for håbet for at kunne handle. Håbet holder os på en måde i live, ligesom det at trække vejret. Det har Iben Krogsdal sat flot ord på i sangen “December: årets endeligt”, der er kommet med i den nye udgave af Højskolesangbogen. Her hedder det i et af versene:
For håbet trækker vores vejr
fordi vi ved hvor små vi er
i vinterkuldens hænder
imens vi tæller tællelys
der tæller ned til alt fornys
og døgnets rytme vender
I det store skaberværk ved vi, hvor små vi mennesker er. Men håbet trækker vores vejr, så vi kan handle og vente på, at alt fornys.
Med håb for hele skaberværket og med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår
Jan Nilsson
Præst på Diakonissestiftelsen og medlem af Danske Kirkers Råds arbejdsgruppe for Økumenisk Dialog og dannelse
VIDEOER MED INSPIRATION FRA KIRKEGÅRDE I ROSKILDE STIFT
Grøn Kirke har været på besøg på en række kirkegårde i Roskilde stift, for at lære af nogle af de erfaringer som de har gjort sig om bæredygtig kirkegårds drift. Disse videoer kan fungere som inspiration på tiltag og ideer som kan implementeres på kirkegårde andre steder i landet.
St Heddinge KirkegårdKompost, HarveanlægBitten Nørby er Kirkegårdsleder på St. Heddinge Kirkegård i Roskilde stift. I videoen forklarer Bitten hvordan de på St. Heddinge Kirkegård, komposterer deres grønne affald, f.eks. blomsterbuketter, afklippet græs, blade mv. Engang hvert, eller hvert andet år lejer, de et harpe anlæg som kan sortere komposten, så den kan bruges som næring til lerjorden omkring staudebede og i busketter. St Heddinges løsning betyder, at kirkegården både får næring til kirkegårdens jord, samt at de sparer de penge det koster at bestille afhentning af det grønne affald.Se med i Videoen nedenunder og hør Bitten fortælle om løsningen.Herlufsholm KirkegårdDitte Marie Buchwald fra Herlufsholm kirkegård.
Du kan også læse artiklen fra Viborg stift kirkegård og deres tanker om solceller og selvforsynende her.
ERFA-grupper
Rundt om i de forskellige stifter i Danmark findes engagerede kirkegårdsfolk, som arbejder med bæredygtighed på kirkegården i ERFA-grupper. Herunder finder du en oversigt over ERFA-grupperne.
Hvis du ikke bor tæt på en nuværende ERFA-gruppe, vil vi gerne hjælpe dig med at starte en gruppe i dit nærområde. Du er velkommen til at kontakte os på gronkirke@gronkirke.dk
Midtjylland
SkanderborgKontaktperson: Peder Lund, peder@landsbykirkegaardene.dk
Nordjylland
Vester HassingKontaktperson: Leif Christensen, vesterhassinggraver@mail.dk
Sulsted Sogn Kontaktperson: Ulla Kjærgaard, ukubbesen@gmail.com
Landsdækkende
Grøn ERFA-gruppen er landsdækkende Kontakt: groentudvalg@herlufsholm.dk
Fyn
Syd- og Midtfyn:Kontaktperson: Claus Aagaard, rudkoebingkirkegaard@mail.dk
Artikler vedrørende grønne kirkegårdeNedenunder finder du liste med links til artikler om bære-dygtighed på kirkegården. Det er godt sted at finde tips og inspiration til arbejdet på kirkegården.
Inspiration fra Haslev Kirkegård
Tips fra en kirkegård ved vintertid
Projektsamarbejde om bæredygtighed på kirkegården
Temadage og studietur om grøn kirkegårdsdrift i Roskilde stift
Grøn kirke ønsker mere liv på kirkegården
Hverdagen som Grøn Kirke – Plastik potter på kirkegården i Sulsted
Menighedsrådet og kirkens medarbejdere bakker fortsat op om Grøn Kirke projektet og tilstræber at leve op til tiltagene, hvor det er relevant. Vi opfylder i 2020 de 34 af checklistens punkter, som hermed fremsendes med følgende bemærkninger:
Punkt 14)
Vi har i modsætning til seneste checkliste ikke mulighed for afkrydsning her bl.a. fordi større arrangementer og kirkekaffe, hvortil der som hovedregel blev indkøbt økologisk og fairtrade i år er aflyst pga. corona smittefaren
punkt 17)
Vi anser punktet for opfyldt, idet vi i forbindelse med en lidt større renovering af en af kirkens sidebygninger næsten udelukkende har brugt oprindelige materialer såsom kalkmørtel og hvidtekalk uden kunstige tilsætningsstoffer
punk 40)
Er opfyldt ved, at vi ved fornyelse af et mødelokale kun har brugt genbrugsmøbler (borde og stole)
Punkt 37/38)
Kirkens have har i år fået lov at stå næsten urørt uden græsslåning til synlig gavn for insekter og fugle, hvorfor vi mener at kunne afkrydse her
I International Church of Copenhagen (ICC) er kvinderne fra kirken gået sammen om at lave mundbind til alle medlemmerne. Vi mener at det er et Grønt initiativ, da maskerne kan genbruges. Vi står klar med dem ved indgangen til vores kirke, så folk undgår at brug de blå engangsmundbind.
I starten var lavede vi dem i forskelligt eller bare ”almindeligt” stof, men nu hvor julen er på vej, er vil gået over til at bruge stof med juleprint. De fåes i alle størrelser. Der er ca. 10 kvinder fra kirken, der er med på holdet til at klippe og sy de færdige mundbind. De er umiddelbart gratis for alle medlemmer, men det vil også være muligt at donere 25 kr. pr. styk.
St. Heddinge Kirkegård ligger skønt i udkanten af en mindre by tæt på Stevns Klint. Her er der to kirkegårde at passe for de 3 fastansatte gravere samt nogle ekstra hænder i særligt i sommermånederne. Den ene kirkegård er efterhånden overgået mere til park, da de gamle gravsteder bliver nedlagt, mens den anden kirkegård fungerer i mere traditionel forstand. Men fælles for begge steder er, at de drives af en kirkegårdsleder og nogle medarbejdere, som tænker bæredygtighed ind, hvor det kan lade sig gøre.
På St. Heddinge Kirkegård har kirkegårdslederen, Bitten Nørby, en særlig forkærlighed for stauder. Hvor der findes et tomt gravsted, der bliver også plantet stauder til glæde og gavn for både mennesker og insekter. Stauderne indkøbes fra en staudeplanteskole, som gerne tager plastikpotter retur, når planterne er leveret. På den måde undgås for meget plastikspild, og det kræver blot et par store sække eller en kasse at opbevare bøtterne, indtil de afhentes igen. På kirkegården sendes også oasisforme i plastik retur, idet der er taget kontakt til den lokale blomsterhandler, som er med på ideen. Kirkegårdsmedarbejderne samler plastikformere i en sæk og afleverer den hos blomsterhandleren, når den er fuld – til gengæld kan de vælge en buket eller andet til forskellige anledninger i personalestaben. Et fint cirkulært system, som ikke kræver den store indsats og som kommer alle parter til gode.
Det helt store grønne initiativ på St. Heddinge Kirkegård er kompostering. Der findes bagerst på kirkegården, gemt væk bag træer og buskads, et ca. 100 m2 stort område, hvor alt nedbrydeligt affald fra kirkegården havner. Der er en stor bunke udelukkende til grenaffald og en anden til staudeafklip, ukrudt, blade, hækafklip og andet fra kirkegården. Der havde gennem 10 år ophobet sig kompost i kæmpe bunker, men for 2 år siden fik de mulighed for at leje et harpeanlæg, som kunne knuse og sortere komposten, så jorden kunne fyldes direkte på trillebøre og køres ud til brug på kirkegården. Fremover kan denne proces gøres oftere, så ikke de samme kæmpe mængder ophober sig. Hver gang medarbejderne kører afsted med et læs til genbrugsstation, koster det 5000 kr. at komme af med det grønne affald. Lejen for harpeanlægget var omkring 10.000 kr., så det er ikke svært at se, at pengene nemt er tjent ind. Ligeledes fungerer kompostbunkerne som levested for mange småbiotoper, ligesom man får et cirkulært system op at køre, hvor det affald man generer kan bruges til kompost på gravsteder og til jordforbedring. Det er ikke alle, der har mulighed for at lave kompostering i denne størrelsesorden, men mindre kan også gøre det. ¨
På St. Heddinge Kirkegård er der kommet nye 30 års planer, som omhandler anlæggelse af naturkirkegård. Det betyder, at de lige grusstier skal sløjfes til fordel for naturstier, plantning af træer, etablering af vilde græsenge og meget mere. Her vil den hjemmelavede kompost og grenflis komme til god brug også i anlæggelsen af stier og ved træplantning.
Af natkirkepræst Sarah Ziethen, Roskilde Domkirke
I denne uge af november er vi en flok samlet i Løgumkloster, på FUV, for at forstå den teologiske baggrund bag Grøn Kirke bedre. Velindpakkede i mundbind og håndsprit og med passende afstand bladrer vi rundt i elektroniske artikler og medbragte bøger, mens forelæsere forsøger at samle trådene.
Kristologi, miljøetik, skandinavisk skabelsesteologi, pilgrimsvandring og Hartmund Rosas resonansteori er alt sammen nogle af de emner vi kommer om. Alt sammen under det store fælles spørgsmål om, hvordan vi som kirke og som kristne kan tage ansvar for det skaberværk vi alle er en del af. Økoteologi, kalder vi det.
De fleste af deltagere på kurset har en tilknytning til Grøn Kirke. Enten fordi deres kirke allerede er med i Grøn Kirke-netværket og de gerne vil have en dybere forståelse af, hvad det er for en teologi, der ligger bag den mere praktiske udfoldelse af de principper, Grøn Kirke bygger på. Andre er her, fordi de gerne vil lære om økoteologi som nyere teologisk retning indenfor den systematiske teologi, om det er politisk teologi eller partipolitik at tale klimaforandringer i kirken.
Uanset hvad baggrunden for at deltage i dette kursus bliver vi udfordrede. Martin Ishøy, som har arrangeret kurset, har sørget for at vi kommer vidt omkring og ikke bliver lukket inde i et resonanskammer, hvor vi kun hører dem, vi er enige med. Ikke fordi der er nogen her, der stiller sig kritiske overfor klimaforandringer – men fordi vi kan forholde os teologisk til dem. Og som altid hvor præster (og andre godtfolk) er forsamlede, er der mange forskellige holdninger.
Her bliver heller ikke givet konkrete opgaver ifht. at løse klimaudfordringerne – men der bliver diskuteret naturens betydning i teologi. Dybdeinkarnation peger på Kristi nærvær i hele kosmos, den skandinaviske skabelsesteologi synger med Grundtvig om den dybe sammenhæng i verden, og betydningen af vores verdenssyn i de etiske valg vi træffer. Der er ikke en partipolitisk agenda bag kurset – tværtimod. Men et oprigtigt ønske om at dele overvejelser om troen og teologiens betydning for kirkens bæredygtige profil.
Kurser på FUV bærer præg af en daglig gudstjeneste-rutine. Morgen og aftensang sætter dagens rytme. Hver morgen lytter vi til et digt, hvor naturen spiller en poetisk rolle og salmerne knytter an til naturens sprog. Således indrammes dagens politiske, etiske og religiøse tanker af troens og kirkens sprog.
Om Roskilde Domkirke bliver Grøn Kirke fordi jeg har været her, tror jeg ikke. Men jeg er ikke i tvivl om, at jeg har fået et teologisk sprog og en økoteologisk refleksion med mig, som betyder at jeg bedre kan bringe kirken, klimaforandringerne og kristologien i spil. For vi kan ikke bare vente på, at der sker noget, så naturen ikke forandres, for det er sket. Men trods de stigende have er alt håb ikke ude – men det kræver, at vi som kirke og kristne tør tage del i den bæredygtige bevægelse. Og det kan vi gøre med vores teologi på ”det tørre”.
Helsingør Vineyard er glade for at kunne være med i netværket af grønne kirker.
Helsingør Vineyard er en lille frikirke, som end ikke har sin egen kirkebygning. Vi lejer os ind i byens forsamlingshus, når vi mødes til gudstjenester og arrangementer, ellers mødes vi i mindre netværksgrupper i privaten. Vi er en kirke, som ønsker at møde mennesker og gøre en forskel, der hvor vi bor, og derfor er det naturligt for os at tænke grønt ind i dette også.
At have fokus på bæredygtighed og omsorg for skaberværket er også at have omsorg for hinanden og næsten. Vi har flere gange haft praktiske gudstjenester, hvor vi i stedet for at holde gudstjeneste går på gaden for fx at samle skrald. Det er med til at gøre en forskel for naturen, for vores by og for de mennesker, som bor der.
Til gudstjenesterne bruger vi kun porcelænsservice, serverer fortrinsvist økologisk eller fairtrade, og gør hvad vi kan for at spare på vandet. I børnekirken er størstedelen af legetøjet indkøbt brugt, ligesom vi flere gange har holdt tøjbytteaften eller loppemarkeder. En af vores store udfordringer er, at vi ikke ejer en kirkebygning, så vi har ikke styr på, hvordan huset bliver administreret resten af ugen, ligesom vi ikke kan lave energigennemgang eller forbedringer på udendørsarealer på samme måde, som andre kirker måske kan.
I gudstjenesten er det naturligt for os at vise taknemmelighed overfor de gaver, som Gud har givet os. Det kommer bl.a. til udtryk i vores lovsang, bøn og prædiken. I vores netværksgrupper mødes vi og snakker liv og tro, og her har vi flere gange haft temaer om skaberværket, klimasituationen og de frustrationer, som kan følge med.
Vi ønsker at være med til at skabe håb i vores verden og vores by ved at have fokus på omsorg for skaberværket og bæredygtighed i kirkens liv og virke.
