INSPIRATION FRA KLIMAGUDSTJENESTE I BRORSONS KIRKEN I KØBENHAVN
Brorsons Kirke arrangerede i marts en klimagudstjeneste, som en del af deres arbejde med at være Grøn Kirke. Klimagudstjenesten var arrangeret af August Kjær og Emma Pilegaard, der er teologistuderende og frivillige i Brorsons Kirkes grønne udvalg i samarbejde med sognepræst Nicolaj Stubbe Hørlyck.
Vi har bedt Emma om at dele lidt om, hvordan gudstjenesten forløb og hvilke tanker, de havde gjort sig inden.
Kan du kort beskrive hvordan klimagudstjenesten forløb?
Klimagudstjenesten forløb med instrumental musik af Oliver Hoiness fra Skammens Vogn og Esben Eyermann, som er kapelmester i Brorsons. Musikken var orienteret mod skaberværket og Gud som skaber.
Som et anderledes element i gudstjenesten havde August og jeg valgt, at bibellæsningen skulle være som responslæsning. Det valgte vi, fordi vi håbede at inddrage menigheden på en anden måde end ved sang. Ved gudstjenesten blev en grøn udgave af Fadervor og Trosbekendelsen læst op sammen af menigheden (alle tekster og bønner kan findes i gudstjenestens sangark, som du kan downloade her).
Prædiken blev holdt af Mikkel Gabriel Christoffersen, som er forsker på det Teologiske Fakultet i København.
Hvad var konceptet for klimagudstjenesten, og hvilke tanker havde i gjort på forhånd?
Tankerne bag har været at involvere frivillige i at skabe en gudstjeneste. Konceptet for gudstjenesten var, at de frivillige selv måtte bestemme gudstjenestens indhold i samarbejde med Brorsons Kirkes præst, Nicolaj. August og jeg var liturger, og det var første gang vi skulle prøvet det.
Derudover har tankerne været at gøre opmærksom på skaberværket og de klimaudfordringer, vi står overfor, på en positiv måde, hvor menigheden bliver opfordret til at tænke på deres egen rolle i forhold til den jord, vi alle deler.
Hvad var budskabet for gudstjenesten, og hvordan spiller det sammen med at være Grøn Kirke?
Vi vil gerne have en teologisk opmærksomhed på klimadebatten, og det mente vi, at vi kunne skabe ved at afholde en gudstjeneste med klima i fokus.
Budskabet var, som også Mikkel sagde i sin prædiken, at skabe lyst til handling og forandring på en positiv måde, hvor vi ikke mener, at det skal udvikle sig til klimaskam, men i stedet skal være en opfordring til handling.
Hvordan blev gudstjenesten taget imod?
Gudstjenesten var meget besøgt især af unge fra vores menighed og vores konfirmander.
Frivillige konsulenter
Som medlem af Grøn Kirke, har du mulighed for at få et besøg fra vores frivillige konsulentkorps. Disse er ikke professionelle konsulenter, men har meget relevant viden indenfor emner såsom energi, forbrug, affald, miljøledelse, grøn teologi, bæredygtighed på kirkegården, biodiversitet, omlægning og planlægning af nye tiltag og systemer. Konsulenterne kan bookes til et besøg i jeres kirke, enten angående et oplæg eller til et møde med faglig sparring. Der vil forekomme en ekstra omkostning i form af kørselsgodtgørelse ved et besøg fra en konsulent.
Skriv til os for at få et besøg nederst på siden eller meld dig som frivillig konsulent på gronkirke(at)gronkirke.dk.
Lise Palstrøm
Cand. theol., sognepræst i 25 år, medlem af Grøn Kirkes arbejdsgruppe og koordinator for Grøn Kirke i Aarhus Stift.
To hovedpunkter for mig i den grønne samtale i alle hjørner af kirkelivet:
Grøn omstilling i kirken: Jeg er optaget af at gøre Grøn Kirke til et begreb, der både dækker praktisk omstilling vedr. energi, forbrug, vanetænkning, kirkegårdsdrift mv. OG på det teologiske plan vedr., hvorfor vi i kirken naturligt er/bør være særdeles grønne og sætte mindst mulige klimamæssige fodaftryk og størst mulige forvaltermæssige, næstekærlige, diakonale grønne fodaftryk
Bæredygtigt alterbord: Jeg interesserer mig for, hvordan vi med små, men stædige og vedholdende skridt kan tage selvfølgeligheder op i kirken og ’grønne’ dem, som jeg har forsøgt at beskrive det i hæftet ”Et bæredygtigt alterbord”, der handler om alle hjørner af kirkelivet i gudstjenesteligt regi – fra blomster, nadverbrød og lys i kirkerummet til kirkegården, sorgbearbejdelse, teologi og energi. Hæftet fungerer heldigvis ret godt som afsæt for samtalen med de grønne kirker, vi er frivillige konsulenter for.Key words: bæredygtighed i det små, grøn teologi, grøn kirkegård,
Per Windfeld-Hansen
Civilingeniør fra 1991 med speciale i grundvandsforurening.
Jeg har arbejdet med og undervist i miljøledelse i fra 1991 til 2000. Siden har jeg bevaret min interesse for miljøområdet, men arbejder ikke længere professionelt med området. Jeg har særlig fokus på de ressourcer, der bliver brugt f.eks. vand, strøm og materialer og kan hjælpe med vejledning i omlægning og opnåelse af mål.
Har været frivillig grøn konsulent siden 2014
Key words: Miljøledelse, ressource flow, forbrug (vand, el, varme)
Carsten Dybkjær
Cand.theol, sognepræst i 25. år. Nu selvstændig kirkekonsulent.
Jeg har interesseret mig for bæredygtighed i mange år og har erfaringer med elbil, solceller og solvarme samt fairtrade og andre mærkningsordninger.
På portalen www.kirkepartner.dk har jeg lavet en Grøn indkøbs checkliste. Kryds af og søg, så finder du leverandører i kategorier som: Miljøkrav og miljømærker, bæredygtighed, vedvarende energi og arbejdsmiljø.Se også online kirkegårdsmesse og Danmarksmester i grøn kirkegård, som jeg har stablet på benene.
Key words: indkøb, energi, grøn kirkegård, miljøkrav, miljømærke, elbil
Gorm Simon Skousen
El-installatør, projektleder, og designer af lyslederanlæg. Min baggrund som frivillig grøn kirke konsulent er, som el-installatør, og ansat i et energiselskab i 40 år, hvor mange af de kompetencer jeg har arbejdet med i mit professionelle arbejde har medført, at jeg direkte kan drage paralleller til den grønne omstilling, som samfundet har befundet sig i de seneste 25 år. Her kan nævnes udviklingen inden for alternativ energi, med bl.a. vindmølleindustrien, hvor min opgave ofte har været miljømæssig tilslutning uden store tab i ledningsnet og elektriske overførelsesformer. Omlægningen af gadebelysning til moderne belysningsanlæg med mindre optagen energi og mere afgiven lysudbytte, hvilket stadig er et stort issue. Opbygning af lyslederbaseret transmissionsanlæg, som jeg har designet, giver også store besparelser (tænk på møder der fremover faktisk ikke behøver at være fysiske, men på en fin måde kan gennemføres virtuelt)
Grøn Kirke:Omkring grøn kirke, har jeg været med fra den spæde start, med tilblivelsen af de 48 punkter på tjeklisten. Disse punkter er nok for mange i dag irrelevante og for banale initiativer efter den udvikling samfundet har gennemlevet de sidste mange år. Heldigvis er der muligheder for at tilføje sine egne punkter. Det kunne snart være godt at listen blev revideret og fik nye mål at arbejde med. Med udgangspunkt i den eksisterende liste, føler jeg mig særlig kompetent indenfor: Forankring af det grønne arbejde, Kirkens indkøb, kirkens energi, kirkens udearealer og affald. Har været med til at designe et modulopbygget kompostanlæg, som i princippet kan forlænges og afkortes år for år efter behov. Som frivillig grøn kirkekonsulent, er jeg tilknyttet Fyn og omliggende øer, samt Sydjylland. Har godt kendskab til menighedsrådenes arbejde og det bureaukrati hvorunder arbejdet må udføres. Har i mange år været formand og er nu kirkeværge tilknyttet 3 kirker uden for rådet, som alle arbejder med det grønne.
Jeg er sikker på at kirken fremover bliver meget mere digitaliseret, streaming af gudstjener og direkte transmitterede gudstjenester på andre medier end f.eks. DR og TV2. Det vil være naturligt at grøn kirke også er aktiv i denne proces.Key words: energi, LED-pærer, indkøb, kompostering, affald, online
Den lysende kirke i Sædder
Selv fra motorvejen er kirken til at få øje på. Og for mange bilister er den et pejlemærke på vej sydover på Sjælland. Kirken i Sædder lyser nemlig op om aftenen og natten.
– Vi ville have skiftet de gamle, udendørs lamper, men vi kunne ikke finde nogle nye, der havde den samme varme, som de gamle lamper, fortæller Thomas Hjerrild Jensen, der er formand for Sædder Sogns menighedsråd.
Netop varmen i lyset har hele tiden været vigtigt for menighedsrådet, forklarer Thomas Hjerrild Jensen:
– Oprindelig havde vi en lysingeniør på, så kirken har hele tiden været oplyst ude med et meget varmt lys. Derfor har det hele tiden været vigtigt for os, at farvetemperaturen var den samme, når vi skulle vælge nye lamper. Derfor var det lidt prækært at skifte lamperne, men der er ingen, der har lagt mærke til udskiftningen.
Fakta om Løsningen
I Sædder kirke blev de gamle projektører på 400 Watt, skiftet ud til LED projektører på lige under 100 Watt. Dette har givet dem en energibesparelse på godt 75%.
Den store energibesparelse opnås, når LED teknologien kombineres med avancerede optiske løsninger, så man kan fokusere lyset, nedbringe lysforureningen og reducere elforbruget med mellem 75 og 95%.
Nye lamper på prøveDe nye lamper blev valgt i samarbejde med lysrådgiveren Brightr Group® , der havde indledt et samarbejde med stiftet og Køge Provsti om muligheden for at skifte den tidligere belysning ud med nye LED-lamper. Menighedsrådet havde inden været i kontakt med flere leverandører, der ikke kunne levere et lys med den ønskede varme.
Sædder kirke fik mulighed for at låne en projektør af lysrådgiveren, så de kunne prøve den af og ved selvsyn konstatere, at lyset havde nøjagtig den varme farve, som menighedsrådet efterlyste.
Her kan du se en video af kirken i Sædder med lys på
Thomas Hjerrild Jensen foran en af de nye LED-projektører
Godt for økonomi og miljøEfter udskiftningen af den udendørs belysning er formanden for menighedsrådet tilfreds med resultatet. Ikke kun på grund af varmen i lyset, men også fordi kirken med de nye lamper er blevet mere grøn.
– Der er selvfølgelig en økonomisk fordel ved LED, fordi lamperne bruger meget mindre strøm end de gamle. Men der er også hel miljøperspektivet. Fordi de bruger mindre strøm, så betyder det også, at vi er med til at nedbringe udledningen af CO2, siger Thomas Hjerrild Jensen.
Ønsker du at høre mere om LED løsningen i Sædder kirke, så er du meget velkommen til at at skrive til os på gronkirke@gronkirke.dk, så vil vi gerne sætte jer i kontakt med Sædder kirke eller lysrådgiveren.
TEMA: SÅDAN BLIVER KIRKERNE GRØNNERE – LED
I det næste stykke tid sætter vi fokus på, hvordan kirkerne til fordel for både økonomien og miljøet kan benytte LED belysning. LED giver en betydelig besparelse på energiforbruget, samtidig med det giver en lavere udledning af drivhusgasser og en lavere elregning.
Artiklerne kommer til at sætte fokus på, hvordan man kan installere LED i kirkens bygninger, hvilke farvetemperaturer lyset har og hvordan man får den optimale løsning i forskellige kirker.
Målet om 70 % reduktion af drivhusgasser
I 2019 fik Danmark en ny klimalov. Et af målene i den var en reduktion af drivhusgasser med 70 % i 2030. Også folkekirkens biskopper støtter op om målet, og meldte i januar sidste år ud, at de bakker op om 70 %’s målet, og ønsker at folkekirkerne forholder sig til det. Derfor er det vigtigt at fokusere på, hvordan kirkerne når målet, så de opnår de ønskede besparelser, og en klar fornemmelse af, hvor store omkostninger, der er forbundet med reduktionen af drivhusgasser.
I Grøn Kirke vil vi dele nogle af de gode historier om enkle løsninger, der gør en forskel i de danske kirker og som samtidig bidrager til 70 % reduktionsmålet.
Forskellige eksempler
I løbet af temaet vil vi for eksempel fortælle om, hvor man som kirke eller kirkelig organisation kan bidrage med at nå 70 %’s målet. Vi vil også fokusere på, at der ud over en CO2 besparelse, er andre fordele ved at tænke grønne løsninger i forhold til kirkernes eller organisationens økonomi og arbejdsforhold for medarbejdernes og organisationens medlemmer.
Vi håber, at I via artiklerne får lidt inspiration og mere viden om LED, og har din kirke en god eller særlig oplevelse med at skifte til LED eller andre grønne løsninger, så er I velkomne til at dele jeres erfaringer i kommentarsporet eller skrive til os på gronkirke@gronkirke.dk.
Læs mere her:
Biskopperne om klimamålet https://www.kirke.dk/biskop-klimatiltag-er-udtryk-kirkens-verdslige-ansvarlighed
Tidligere artikler om LEDhttps://www.gronkirke.dk/julebelysning-god-samvittighed/
Svinninge Kirkegård ligger i en mindre by mellem Holbæk og Kalundborg. På kirkegårdene Svinninge og Hjembæk arbejder tre faste medarbejdere plus nogle flexjobbere og praktikanter, som alle er med til at pleje og drifte. I Svinninge ligger den gamle kirkegård nær kirken, og en nyere lidt længere nede ad gaden, som også lige er blevet udvidet med 1700 m2 til en dedikeret naturkirkegård. Dette område er stadig forholdsvis nyt, og der mangler derfor at blive plantet en masse træer og buske, som skal skabe den rigtige stemning. Men allerede står der en række æbletræer, som Svinninge Kirke plantede i reformationsåret som håbssymboler.
Grandækning indgår som en fast del af jobbet som graver ved Svinninge og Hjembæk kirkegårde, før jul. Der bruges omkring 3,5 ton gran hvert år til at klare denne opgave. Dog har en graver på eget initiativ suppleret grandækningen med stedsegrønt afklip fra natur, kirkegård og egen have for at skabe nuancer og farvespil – derudover er dette et fint bæredygtigt initiativ, som sparer på den sprøjtede gran og bruger af de ressourcer, som i forvejen er tilgængelige på en kirkegård. Graverne har tidligere har en aftale med den lokale skovfoged om, at han hentede den brugte grandækning retur efter endt sæson. Skovfogeden har så kørt grannet tilbage til den skov, hvor det er klippet og spredt det ud i skovbunden, så det kunne kompostere, hvor det naturligt ville have faldet, hvis ikke det var blevet klippet. Dette er et fint eksempel på et cirkulært system, hvor grannet kommer tilbage og komposterer og tilfører næring til de træer, som skal producere næste års grandækning.
Graverne ved Svinninge Kirkegård fortæller om nogle af de udfordringer, som klimaforandringerne fører med sig, nemlig mildere vintre. Dog ser det lyst ud, hvad angår frost denne vinter. Og netop frosten er med til at gøre gode ting for arbejdet på kirkegården. I løbet af efteråret falder bladene af træerne, men hvis der kommer frost blot en eller to nætter, så falder alle bladene af træerne på én gang. Dermed sparer graverne en masse arbejde ved at skulle samle blade sammen hen over flere måneder. Desuden sætter frosten også en stopper for ukrudtets vækst. Hvis det ikke bliver rigtig vinter med frost og sne, så vokser meget ukrudt ufortrødent videre i løbet af vinteren, og det giver ekstra arbejde til graverne.
Slutteligt drømmer graverne i Svinninge om at plante stauder på de tomme gravsteder, som de står med flere og flere af. I kirken er man allerede begyndt at lave alterbuketter selv med afklip fra kirkegården suppleret med købeblomster, men med stauder kan kirken blive stort set selvforsynende. Desuden gavner det både mennesker og dyr, når der vokser stauder hen over det meste af året.
Skrevet af Jens Lysdal
Du arbejder for at gøre musikbranchen CO2-neutral. Hvordan gør du det, og hvordan kan den blive det?
Jeg har siden januar 2014 været CO2-neutral med min egen transport. Dét vil sige at jeg CO2-neutraliserer når jeg kører eller flyver i forbindele med mine koncerter. Jeg gør det via en organisation der hedder Climatecare.org, som ligger blandt de øverste 10% i verden mht. “troværdighedspoint” (Gold Standard). Til mine egne koncerter opfordrer jeg publikum til i en krukke at betale et beløb, der svarer til det, der skal til for at neutralisere deres kørsel til og fra koncerten. Dét er jo konkret en meget lille dråbe i havet, men bevidsthedsmæssigt kan jeg mærke at folk lige stopper op når jeg – kort – gør opmærksom på, at det ikke er vores børn der klimamæssigt skal rydde op efter os, når vi er kørt til en koncert.
Jeg har nu samlet en fem-mands gruppe med bl.a. Leif Skov (leder af Roskilde festivalen i 25 år) og nogle andre tunge folk fra hhv. musik- og kommunikationsbranchen.
Vi forsøger at samle hele branchen omkring klimaopgaven;musikere, scenefolk, spillesteder, festivaller organisationer m.fl., så vi kan lave en stærk samlet indsats når vi begynder at kunne se hvordan coronasitationen kommer til at påvirke musikscenen på lidt længere sigt. Det er jo en branche med stor medieeksponering, så det er vores håb, at dét vil kunne skubbe markant på i bevidstheden hos de der endnu ikke helt har erkendt hvilken situation vi står i.
Hvorfra kommer dit engagement i klima- og miljøspørgsmål?
Jeg havde en dansklærer, da jeg gik i skole på Thurø. Han var meget engageret, og vi havde bl.a. en hel temamåned om forurening og miljø. Han fortalte, at der nogen steder i verden var vandmangel, bl.a. p.g.a. forurening og at det i fremtiden ville blive et hverdagsscenarie mange steder og han opfordrede os til at begrænse vores forbrug. Det satte sig i mig. Vi har som forbrugere en stor og afgørende magt når vi er bevidste om vores adfærd og hvad vi køber. Idag ville et supermarked uden økologiske varer have en meget kort levetid. Og det er blevet sådan, fordi nogle få mennesker insisterede på at lave giftfri fødevarer og fordi nogle gerne ville betale lidt mere for det, og så har det grebet om sig. Også bevægelsen væk fra kød og over til mere plantebaserede produkter, er et meget tydeligt tegn på hvad forbrugeradfærd kan flytte.
Praktisk talt alle virksomheder har , når man skærer markedsføringen og spin’et væk, reelt ét fokus – nemlig bundlinjen. Det er ikke som sådan en kritik, det er bare et faktum. Men dette meget snævre fokus, er faktisk et godt værktøj til at få dem til at ændre adfærd. Hvis én slags produkter begynder at sælge dårligt, mens andre begynder at sælge bedre, så må de jo – hvis de vil have positive regnskabe – ændre adfærd og produktion. Det er ret simpelt. Men det er også vigtigt, at politikere ved lovgivning støtter tydeligt og konkret op om denne bevægelse. Hvis man ser tilbage på de dekader hvor vi har vidst at vi havde dette store problem må konklusionen være, at de desværre ikke leverer før de føler deres egen position truet – fuldstændig ligesom med virksomhederne. Så vi SKAL skubbe på til det sker, ellers sker det ikke.
Kommer det til udtryk i din musik, dine tekster og i dine koncerter?
Jeg har tidligere både skrevet sange og lavet videoer der omhandler klimaspørgsmålet. Hvis kunst handler om at være med til at “vise os hvem vi er”, er det for mig som sangskriver og sanger
utænkeligt ikke at beskæftige mig med et emne som hele samfundet er meget optaget af. Et emne der, måske tydeligere end noget andet, viser hvordan samme “vi” reagerer på situationer der potentielt set kan være stærkt ødelæggende for vores overlevelsesmuligheder.
Jeg arbejder i øjeblikket på et album der har klima som omdrejningspunkt. Jeg forsøger at bruge musikken og teksterne til at italesætte situationen på en anden måde end de ildevarslende grafer og artikler som vi dagligt får kastet i hovedet og som vi – i mentalt selvforsvar – efterhånden er blevet immune overfor. Jeg bruger bl.a. humor, satire og poesi og forsøger i de fleste tilfælde at berøre emnet subtilt og indirekte. Til koncerterne – bl.a. med min kirkeduo med kirke- og hammondorganist Dan Hemmer – gir sangene mig en rigtig god mulighed for at berøre emnet uden at jeg behøver at holde lange foredrag. Og da kirkerummet er som skabt til at lytte både udadtil og indadtil, er det faktisk en idéel ramme.
Hvordan ser du kirkens rolle i Den grønne Omstilling” ?
Hvis det for den danske folkekirke er en central rolle at være børnenes, de fattige og de udsattes beskytter, kan jeg ikke se hvordan den ville kunne andet end massivt at omfavne dén klimabevægelse og klimakamp der er igang. Klimaforandringerne vil jo helt oplagt ramme netop de ovennænte grupper hårdest, Derfor må man simpelthen gå forrest, og i meget konkret handling vise flaget. Dét vil i første omgang sige, at få styr på eget energiforbrug og sin øvrige klimaadfærd og effektivisere grundigt over hele linjen. Når det så er blevet troværdigt sat i søen, må man blive en central spiller for dét folkekrav det er, at få drejet vores adfærd og ressource-attitude hen i en retning, der kan give håb for os og de kommende generationer, om en verden der er bare i nogenlunde balance.
For nylig besluttede et enigt menighedsråd, at Extinction Rebellion måtte bruge Marmorkirken i forbindelse med en aktion der brugte civil ulydighed til at gøre opmærksom på klimatruslen. Dét er et meget konkret og væsentligt signal om, at der er kræfter i den danske folkekirke der finder det afgørende at være på “the right side of history”. Om ikke så længe vil det være for sent at vælge side og man vil historisk blive betragtet som “nogen der ikke stillede op da det gjaldt”. Det er et pres også mange andre store institutioner og virksomheder føler i disse år, og mange er – ihvertfald retorisk – ved at ændre position så de ikke kommer til at blive defineret som problemet snarere end løsningen.
HVIS man aktivt og helhjertet går ind i denne opgave, er jeg til gengæld sikker på, at man vil få synliggjort og aktualiseret sin relevans som institution i et moderne samfund.
Skrevet af Lone Rasmussen
Ingen, som i absolut ingen af mine store børn ville spise de fine æbler. Træet havde jeg plantet så det sås fra køkkenvinduet.
Drømmen levede: Jeg ville stå i køkkenet og se ud på et flot æbletræ imens. Et veldækket spisebord og hyggelig p4 musik i radioen. Simremad i gryden og dessert i fryseren, hjemmelavet. Manden skulle komme hjem fra arbejde, give mig et kærligt klem om livet og et langt kys så jeg bagefter måtte hive efter vejret.
Vi skulle gå på bare fødder ud til æbletræet, solen varme vores kroppe og lysne vores hår. Så kunne vi måle og veje æblerne, notere dem i vores havedagbog for derefter hele banden guffe løs.
Men ingen, undtagen undertegnede ville spise dem. Tilbage i maj måned begynder historien: Jeg havde netop født vort 5. barn hjemme i stuen. Min mand dengang og ungerne gravede et hul under æbletræet og begravede moderkagen efter at have taget billeder af den først. En moderkage som er ´slået ud´ ligner livets træ, ganske smukt. ” det giver næring til æblerne” fortalte jeg hele sommeren. I efteråret hang der store røde æbler på træet, men de ville ikke spise dem. ” Adr”, sagde de.
Hvad ville du gøre hvis verden gik under, plant æbletræer…. Ja ja, vi kender nok det udsagn kære Luther. I maj når træerne blomstrer er der insekter der lever af blomsternes nektar og pollen. Fugle lever af insekter, andre dyr lever af fugle og andre dyr lever af de andre dyr og til sidst ender det hele i jorden igen, nematoder, svampe, forrådnelse, næring, liv til nyt liv, det hele i en smuk livscyklus.
Mit menighedsråd på arbejdet har besluttet at jeg skal lave en æblelund. Derfor købte jeg forskellige sorter æbletræer af den lokale planteskolemand der poder selv. Ham og konen poder ikke corona patienter i næse og hals, kun planter.
Til høst vil vi invitere sognebørn til at komme til æblekage og æblemost. De kan gå en tur rundt og se på gravsteder, mindes de døde, føle livet og mærke smagsløgene bagefter ved at drikke en most presset på Ingrid Marie og spise kage lavet af Fillipa.
Menighedsrådet kunne også have valgt at der skulle være græs i arealet. Grundet de stigende temperaturer ville det efterhånden skulle slås hele året rundt. Eller de kunne have valgt perlegrus. Så skulle jeg skuffe og rive ugentligt. De har valgt træerne, det er jeg glad for. Ukrudtet skal stadig luges, bladende flyttes, men det er sjovere med æbletræer.
Man kunne gå videre med moderkageideen. En baby fødes, og en moderkage smides respektløst i skraldespanden. Vi kan som kirke tilbyde livets cyklus fra jord er du kommet og skal blive osv. Efter fødslen fryser forældrene moderkagen og ved dåben tager de den med til kirke. Efter dåben ude æblelunden lægges moderkagen ned i et lille hul som når man sætter en urne ned pyntes med blomster og bede et fadervor. Derefter tages billeder ved træet og forevige dagen til evigt minde.
Det er en ide jeg lige har fået, et behov ingen vidste de havde, men jeg har set det og tror bestemt at det bliver et punkt på næste menighedsrådsmøde.
Nu skal jeg til kaffepause, jeg tror der er en, der har æblekage i køleskabet.
Der er i denne tid et stigende fokus på den grønne dagsorden i vores samfund, og vi mærker ligeledes et stigende engagement og en øget tilslutning af grønne kirker i vores netværk i Grøn Kirke. Vi er utroligt glade for denne udvikling og stolte over, at alle kirkerne i netværkets engagement er med til at skabe denne udvikling. Derfor ønsker vi i endnu højere grad at kunne inspirere og understøtte jeres arbejde i de lokale kirker. Derfor vil vi fremover tilbyde alle eksisterende og kommende grønne kirker at indgå i et partnerskab med Grøn Kirke. Læs mere om det konkrete indhold af partnerskabsordningen her.
Med indførelsen af partnerskabsordningen vil det være nemmere for de kirker, som virkelig ønsker at styrke deres grønne arbejde. Med partnerskabsordningen vil samarbejdet mellem Grøn Kirke og partnerskabskirken blive tættere, og vi vil bedre kunne rådgive og hjælpe den enkelte kirke efter deres behov. Det vigtigt for os at understrege, at det fortsat er muligt at være en del af Grøn Kirkes netværket som gratis medlem. Dog vil der være materialer og udgivelser, som fremover kommer til at koste penge, hvorimod partnerskabskirkerne får dette tilsendt som en del af partnerskabspakken.
Partnerskabsordningen betyder, at vi i Grøn Kirke kan målrette vores ydelser til de kirker, som ønsker at arbejde lidt dybere med den grønne omstilling – det være sig både i teologi og praksis. Ved indgåelse af partnerskabsordningen får kirken bl.a. sikret pladser til vores årlige konference, får tilsendt nyeste udgivelser til inspiration og får leveret en færdigpakke med en temaaften el.l., der fokuserer på emner såsom kirke, klima, bæredygtighed, grøn teologi, biodiversitet mm. På den måde kan Grøn Kirke levere konkret materiale til din kirke, så I ikke behøver opfinde den dybe tallerken. Der vil hvert år være nyt materiale at hente, hvorfor det også giver mening at forny partnerskabsaftalen fra år til år.
Grøn Kirke håber, at partnerskabsordningen kan være med til at styrke netværket af grønne kirke og være med til at målrette vores ydelser til dem, der efterspørger det.
Titel: Curam Creaturae (Omsorg for skaberværket)
Komponist: Verner Larsen
År: 2019
Opførelse: 2020 i Klosterkirken
Ideen til et større musikværk om skaberværk opstod i begyndelsen af 2019. Jeg har længe været optaget af menneskets placering i universet, relationen til Gud og herunder vores ansvar for den klode vi bebor. Jeg begyndte at orientere mig efter kirkemusikalske begivenheder, der tidligere har adresseret emnet. Ud over et værk fra 2015, ”Forvaltere af den solbeskinnede”; en messe af Christian Hildebrandt med tekst af Ursula Andkjær Olsen, var det relativt begrænset, hvad jeg stødte på i min søgen efter større kirkemusikalske værker.
I takt med at klodens tilstand bliver stadighed mere kritisk har jeg set den grønne dagsorden trænge sig på i stadig flere områder af samfundslivet, herunder kirkerne. Det gælder ikke kun klimaforandringer, men i det hele taget vores omgang med naturressourcer, vores behandling af dyr osv. Derfor satte jeg mig for at komponere et værk for kor og orkester, der både skulle kunne stå alene, men også kunne integreres i en gudstjeneste.
Mit udgangspunkt har været, at værket først og fremmest skulle være en hyldest og ikke en dommedagsprofeti, men samtidig skal det kalde på vores ansvarlighed og handling for jordens bevarelse. Værket er derfor grundlæggende lyst i udtrykket. Det er inspireret af barokstilen men henter også inspiration fra flere nyere genrer, afpasset efter teksterne, der er af både ældre eller nyere dato. I formen er værket et oratorium med kor og orkester. Det er opbygget over leddene fra den klassiske katolske messe, men suppleret med satser, der adresserer værkets hovedtema. Herudover indgår tre koraler, som inddrager publikum i fællessang.
Tekstgrundlaget for værket blev valgt med fokus på relationen mellem mennesket og skaberværket og inddrager både ældre bibeltekster samt nyere tekster fra bl.a. Grøn Kirkes tekstsamlinger.
I sin helhed varer værket 50 minutter, og kan stå alene som koncert, men netop på grund af sin grundlæggende messe-form kan der indlægges tekstlæsninger og –fortolkninger, prædiken mv. mellem satserne. Derved kan værket også udgøre den musikalske del af en Gudstjeneste om skaberværket. I denne udgave blev værket senest opført den 8. november i Klosterkirken i Horsens af kirkens oktet udvidet til 16 medlemmer samt fire musikere.
Teksterne til værket kan hentes her. Er du yderligere interesseret i værket, eventuel med tanker på opførelse, kan du kontakte Verner Larsen vla@via.dk. og få tilsendt noder og link til en lydoptagelse af gudstjeneste-versionen.
Haslev Kirkegård er tilknyttet Haslev kirke og strækker sig over et areal på knap 40.000 kvadratmeter. Kirkegården ligger i flotte grønne omgivelser. Medarbejderne på kirkegården er entreprenør på yderligere 3 kirkegårde – Freerslev, Bråby og Testrup. De er 8 faste gravere ansat.
På Haslev Kirkegård har graverne mange drømme, som er ved at blive iværksat. Heriblandt har de planer om at anlægge en mindre sø, en eng og et bøgeskovområde bagerst på kirkegården. De vil dermed åbne kirkegården op mod de rekreative områder, som ligger lige rundt om, marker og højskolehave med adgang via låge og stisystemer. Dermed kan kirkegården indgå i området som endnu er rekreativt område og altså også bruges som en slags park for de besøgende.
På kirkegården har de eksperimenteret med at opsamle regnvand, men det er svært for dem at lave effektiv regnvandsopsamling. De har et par tønder, som hurtigt fyldes, men ikke nok tagflader til at opsamle den mængde, som det kræves for at kunne indgå som et aktiv for pasning af kirkegården. Dog skal den planlagte sø være med til at samle regnvand nok til, at det også kan bruges til vanding.
Når der mangler maskiner, deler de med andre kirker om de dyre indkøb. Heriblandt har de købt en multimaskine, som kører på ren el, ligesom deres slåmaskiner samt hækkeklippere også er eldrevne. Dermed spares der lidt på de benzindrevne maskiner, der gradvist bliver skiftet ud, efterhånden som de trænger til det. De drømmer om solceller på taget af mandskabsbygningen, så maskiner kan lades op med ren strøm, men der er nogle udfordringer omkring det. Der må nemlig ikke være noget i højden, som skæmmer udsigten til kirketårnet og kirkebygningen.
Kirkegården ligger i et grønt område. Her har de plantet en bivenlig blomsterstribe, som de har lavet langs græsset og klippet det i organiske former. Dette tiltrækker forskelligt dyreliv – både insekter, men også harer gemmer sig i det lange græs. Derudover har de opsat to stærehoteller og tyve fuglekasser til forskellige slags fugle. Det er frivillige, som har været med til at lave fuglekasserne. Når der bliver klippet hæk to gange årligt, bliver der taget hensyn til, at mange fugle ligger på rede omkring juni måned, hvor man normalt klipper hæk. Fuglene lades i fred og hækklipningen udsættes nogle uger.
På en kirkegård genereres der meget grønt affald. Dette fyldes i en container, som tømmes 10 gange om året. Det koster dem 40.000 kr. årligt at komme af med grønt affald. Bl.a. derfor drømmer de om at kunne begynde på at kompostere på egen jord, men det kræver plads og planlægning. Det er dog ikke alle planter, der bliver smidt ud med det samme. Graverne har lavet deres egen miniplanteskole. To store bede, hvor overskudsplanter fra nedlagte gravsteder havner. Disse genbruges på nye gravsteder eller i skærebede.
På denne tid af året bliver der lagt gran på gravstederne. Her bruger de 5 ton gran om året til grandækning, hvor de tidligere har brugt 14 ton. Efter de er begyndt at bruge sliskesystemer og optimere processen, har de skåret gevaldigt ned på forbruget. De har anlagt en skærehave/klippebed med stedsegrønne planter, som fremover også skal indgå i kirkepyntning og grandækning. Det er fx småtræer og buske fra nedlagte gravsteder, som de gemmer og planter i det nye skærebed.
Haslev Kirkegård er med i en ERFA-gruppe, hvor de snakker ideudvikling, ergonomi, økonomi samt bæredygtighed. Møderne bliver afholdt 4 gange om året hos de forskellige medlemmer. programmet består oftest af et indslag, efterfulgt af en gåtur på kirkegården, hvor de ser de nye tiltag. Til slut spiser de sammen. En fin måde at erfaringsudveksle med kollegaer.