Søgeresultater for: led

Øster Hassing kirkegård ligger i et område øst for Aalborg, hvor befolkningsudviklingen betyder, at der ikke etableres mange nye grave på kirkegården. Tværtimod bliver der – ligesom det er tilfældet på mange andre kirkegårde rundt omkring i landet – tommere og tommere. Det skyldes udover det faldende antal begravelser også, at mange i dag vælger at blive kremeret og nedsat i urne, hvilket kræver meget mindre plads end kistebegravelser. Men at beskrive denne tendens som at kirkegården bliver ”tommere” er ifølge kirkegårdens gartnere en fejl, for det faldende gravestedsareal betyder jo også, at der bliver mere plads til noget andet: til det levende, den levende natur og de mennesker, der kommer for at nyde den. Den øgede plads på kirkegården udgør ifølge gartnerelev Vinnie Sørensen et mulighedsrum for gartnere og graver, der kan bruge pladsen på grønne eksperimenter – i det omfang menighedsrådene tillader det, og gæsterne værdsætter det. På Øster Hassing kirkegård har gartnerteamet således plantet de tomme gravsteder til med forskellige nye planter og blomster, der pynter og – ikke mindst – gavner biodiversiteten. Menighedsrådet er glade for dette tiltag, da det camouflerer, at nogle af kirkegårdens områder er meget ”tomme”.

I de sidste par år, har gartnerteamet været strategiske, og sørget for, at der på et større område slet ikke blev anlagt nye grave, for at man her i stedet kan anlægge et område med parkpræg. Vinnie og kirkegårdsleder Leif Christensen fortæller, at de med hjælp fra en landskabsarkitekt har fået den idé at invitere det omkringliggende landskab ind på kirkegården. Sammen har de været på inspirationstur i omegnen, og har udvalgt naturlige elementer fra disse områder, som de nu vil ”kopiere” på kirkegården. Bl.a. vil de anlægge en række små høje, så parken bliver bakket som det omkringliggende landskab, og plante æbletræer på dem. Derudover vil de rydde en lang bøgehæk der lige nu står foran kirkegårdens dige og placere en bænk, så man kan se ud over det omkringliggende landskab.

En del af Øster Hassing kirkegård er anlagt som skovkirkegård. For nyligt har gartnerteamet lavet nogle tiltag i dette område for dels at sikre vejfarbarheden og dels at give området mere skovpræg end det tidligere har haft. Mange efterspørger i dag at blive begravet på andre måder end på de traditionelle gravsteder, hvor perlegrus og veltrimmede hække dominerer og tydeliggør at nogen passer og plejer de afdøde gennem deres gartneriske omhyggelighed. I dag er der flere, der ønsker at begraves i tættere kontakt med naturen, eller i hvert fald i omgivelser med større naturpræg, hvor æstetikken ikke er præget af ”kulturlig”, men snarere naturlig orden. Det betyder dog ikke, at det kun skal være naturens kræfter, der tager sig af de døde, da gravsteder med naturpræg bestemt også kræver gartnerens kræfter og kreativitet. På Øster Hassing kirkegård har de bl.a. anvendt en række mindre træer, de for nyligt har fældet i en anden del af kirkegården, som afgrænsende kanter på skovkirkegården. Det gør dels at kirkegården afgrænses klart fra andre dele af kirkegården, hvor en anden æstetik råder, og dels, at området får endnu mere skovpræg end før, hvor mange af kanterne var lavet af chaussésten. Graverne har derudover også brugt en del tid på at klippe hække ”ud af facon”, da meget af områdets beplantning tidligere var klippet som på resten af kirkegården, og at det primært var de mange træer, der gjorde det til en skovkirkegård.

Endelig eksperimenterer gartnerelev Vinnie i øjeblikket med at anvende nedfaldne blade som vinterdække i de forskellige bede på kirkegården. Som følge af skovkirkegården, falder der mange blade på kirkegården, og i stedet for at se dette som et problem, ser Vinnie det som en mulighed: hvorfor ikke bruge dem til noget?

På Hals kirkegård, der ligger i byen Hals ud til fjorden øst for Aalborg, praktiserer de det, graver Lise Jensen kalder ”kontrolleret vildt”. Det betyder, at der er sat klare grænser for, hvorhenne det vilde må udfolde sig på kirkegården, og at det er tydeligt, at det vilde er planlagt og at der er en idé med det. Det er, som Lise siger, afgrænset, tænkt og designet. Der er tænkt over farvesammensætningen og det vildtvoksende er afgrænset af klippede kanter. Hvor man på nogle kirkegårde kan gå ”all in” på det vilde, siger Lise, så passer den mere kontrollerede æstetik den æstetik, der allerede er her på Hals kirkegård og de mennesker, der kommer her.

I sit arbejde har Lise bl.a. fokus på, at de fleste ting kan bruges til flere ting. For eksempel ankom der under Grøn Kirkes besøg en stenhugger med en stor, gammel sten, der havde fået en fin, ny indgravering: ”Altid frejdig, når du går veje, Gud tør kende selvom du til målet når først ved verdens ende”. Stenen har tidligere været brugt som gravsten på en nu nedlagt grav, og i stedet for at kassere stenen og gøre den til vejgrus, har de på kirkegården fået den idé at genbruge den som et udsmykkende element på kirkegården. Store sten er jo, som Lise forklarer, en begrænset ressource, så hvorfor ikke genanvende den i dens fulde størrelse, fremfor at lave den til grus som mange andre, mindre sten kan blive til?

Fototekst: En tidligere gravsten, nu som udsmykning på kirkegården

Udover at genanvende sten, har Lise også fået den idé at genanvende overskydende jord til at anlægge et langt blomsterbed – et blomsterdige, kalder Lise det – langs den vej, der løber fordi kirkegården. Tidligere har de på kirkegården anset overskydende jord fra bl.a. anlæggelsen af grave som ” affaldsjord” og har fået det afhentet sammen med resten af deres affald. Men hver gang gartnerne nu står med overskydende jord, lægger de det simpelthen i forlængelse af dette bed, og så strør de med let hånd blomsterfrø henover det. Det både sparer dem penge, forskønner kirkegården og inviterer flere insekter til. Bedet er placeret således, at bilerne, der passerer kirkegården, har noget skønt at kigge på, og at de besøgende på kirkegården ser blomsterne før bilerne.

Videotekst: Lise fortæller om, hvordan hun har genanvendt overskydende affaldsjord til en fin blomstervold

Endelig har Lise også bygget et insekthotel på kirkegården ud af forskellige ting, hun har anskaffet sig gennem sit netværk. Insekthoteller er efterhånden blevet populære på kirkegårde blandt både gravere, menighedsråd, og kirkegårdens besøgende – bl.a. børnehaver og skoler, der kommer for at lære om naturen og insekternes liv. Og så selvfølgelig blandt inserkterne. Insekthotellerne inviterer således liv og biodiversitet ind på kirkegården i mange forskellige former. Det Lise her gør opmærksom på er, at et sådant insekthotel ikke nødvendigvis behøver at koste noget at lave, men kan laves af ting, man selv eller andre allerede har liggende. Lise har gjort brug af sit lokale netværk for at få fat i materialerne ved bl.a. at bruge byens fælles facebookside til at efterspørge overskydende paller. Og så har hun en lokal snedkerven, der tilbød at bygge et tag ud af sine overskydende materialer. Det er ikke sikkert, at ens lokalområde lige byder på paller og tagbyggere, men man kan jo også gøre det den omvendte vej rundt og lave bæredygtige tiltag simpelthen på baggrund af, hvad der er tilovers af ting og sager og ressourcer i ens lokalområde. Det kan godt være materialerne, der kommer først og så idéerne – fremfor den anden vej rundt.

Videotekst: Lise fortæller, hvordan hun fik bygget et insekthotel på kirkegården

Udover at genanvende ting, forsøger Lise også at hjælpe ny gravstedsejere til at ”tænke udenfor boksen” og eventuelt anlægge gravstedet for deres afdøde ud fra f.eks. bæredygtige principper. Ofte kigger man som ny gravstedsejer på, hvordan, der ellers ser ud på kirkegården, og så vælger man noget, der passer til det. Men man må endelig tænke i andre planter og former – også de, der måske er mere bæredygtige. Her kan gartneren og graveren være til stor hjælp.