Fugle og insekter får nye levesteder på kirkegård
”På Sct. Olai Kirkegård i Kalundborg har vi et ønske om at forbedre biodiversiteten på kirkegården” siger kirkegårdsleder Steen Hendriksen.
Sct. Olai Kirkegård er i 2022 blevet medlem af Grøn Kirke som Grøn Kirkegård. Igennem flere år har medarbejderne på Sct. Olai Kirkegård været i gang med mange forskellige projekter og i slutningen af 2020 modtog de en bevilling på 7000 kr. til endnu et projekt med fokus på bæredygtighed og biodiversitet. Bevillingen kommer fra Roskildes Grønne Stiftsudvalg, som har et samarbejde med Grøn Kirke omkring bæredygtighed på kirkegårdene i stiftet. På Sct. Olai ville man gerne anlægge nogle flerårige blomsterstriber på et stort, skrånende stykke græs, som ikke benyttes til noget, og som kan være besværligt at pleje ellers. Desuden havde de et ønske om at opsætte fugle- og egernkasser i nogle af de mange store træer, som står op kirkegården. Formålet med begge dele af projektet er at skabe levesteder og fødekilder for insekter, fugle, og egern, og derved at hjælpe biodiversitet på kirkegården på vej. Derudover vil gæster på kirkegården få glæde af de mange blomster, samt se og høre de mange fugle og egern.
Om Sct. Olai kirkegård
- Grøn Kirkegård siden 2021
- Har udfyldt 35 punkter på tjeklisten
- Sct. Olai Kirkegård ligger i Kalundborg på Sjælland
- Kontaktperson: Steen Hendriksen
Nu har medarbejdere på Sct. Olai Kirkegård opsat 5 egernkasser og 17 fuglekasser. De er alle redekasser, som er foret med lidt haml og opsat i en højde som Dansk Ornitologforening anbefaler. Allerede samme dag, som de var opsat, viste et egern interesse for en af redekasserne. Og i den efterfølgende tid har alle redekasser være i brug – nogle endda flere gange. Kirkegårdsleder Steen Hendriksen siger: ”jeg kan tydeligt se, at der er kommet flere fugle på kirkegården, men det er ikke lykkedes egernerne at få levedygtige unger i denne sæson”. De håber naturligvis, at redekasserne fortsat vil være godt besøgt, og at der i fremtiden også kommer levedygtige egernunger.
Blomsterblandingerne, som skulle sås på skråningen, er endnu ikke blevet til virkelighed, da et større projekt med anlægning af parkeringsplads kom foran i køen. Men i foråret 2022 skal blomsterengen tilsås, og de forventer et smukt og biodiverst resultat.
Mangler du inspiration til lignende projekter, så læg vejen forbi Sct. Olai Kirkegård i Kalundborg. Har du spørgsmål til indkøb og opsætning af redekasser, valg af blomsterblanding og anlægning af blomstereng, så kontakt på kirkegårdsleder Steen Hendriksen på mail: steen@sctolai.dk
Book en grøn fortælling
Ønsker I at gøre jeres arrangement i Grøn Kirke overraskende og inspirerende? Grøn Kirke samarbejder med Trine Krarup fra Grønne fortællinger, som I kan booke til jeres arrangementer.
Levende historiefortælling skaber et særligt nærvær og intensitet. Det er en kommunikationsform, som åbner hjerter og taler til dele af hjernen, som gængse præsentationer og foredrag ikke når.
Trine Krarup er historiefortæller og hendes formålet er at give tro, håb og handlekraft i en udfordret verden. Hun fortæller positive historier, der inspirerer mennesker til at handle bæredygtigt.
Den gode fortælling giver handlekraft
Historiefortælling er en vigtig brik i den store, nødvendige omstilling til en mere grøn, bæredygtig og omsorgsfuld verden.
Flere og flere bliver ramt af klimaangst og sorg over, hvad der sker med vores klode i denne tid. Mange mennesker kan slet ikke overskue de tragiske nyheder, der fylder mediebilledet, så de vender det blinde øje til og gør som de plejer. Den menneskelige reaktion på frygt og sorg er handlingslammelse. Men verden har i den grad brug for, at vi gør noget andet end vi plejer og for historier, der opmuntrer, og giver tro, håb og handlekraft.
Om fortælleren
Trine Krarup er kvinden bag Grønne fortællinger. Trine er uddannet historiefortæller og har altid haft et stort hjerte for vores blå og grønne planet. Personlig formidling har været en rød tråd i hele hendes virke. Hun har en baggrund i forretningsverdenen og var i en årrække administrerende direktør for et mindre konsulenthus. For nogle år siden besluttede hun at forlade sit job og springe ud som historiefortæller for at bidrage til en grønnere og mere bæredygtig verden.
De grønne historier fortæller Trine for både mindre og større forsamlinger, som regel i forbindelse med klima- eller bæredygtighedsarrangementer. Når dagsordenen byder på foredrag og præsentationer, er det forfriskende og opløftende for publikum med en inspirerende historie. Trine deltager både i arrangementer sammen med andre oplægsholdere og alene.
Trine fortæller tre slags historier.
Den første slags er historier, som hun selv skaber, inspireret af den tid, vi lever i, og de udfordringer, vi står overfor. Det er moderne og positive fortællinger, der inspirerer til handling.
Den anden slags historier er oprindelige historier som myter, sagaer eller folkeeventyr. Det er helende historier, der minder os om, hvem vi er, hvor vi kommer fra og hvordan alting er forbundet. Trine har samlet en række fortællinger fra hele verden, der rører og åbner for vores iboende omsorg for naturen og hinanden.
Den sidste slags historier er historier om helte. Mennesker, der kæmper for en højere sag. Mennesker, der har sat livet på spil for at bevare hellige træer, redde elefanter eller forsvare rent drikkevand.
Podcast og hjemmeside
I begyndelsen af coronapandemien, da alle arrangementer blev lukket ned, startede Trine podcasten Grønne fortællinger for at nå ud med sine budskaber. Du kan lytte til historierne fra din podcast-app, eller her på podcasttjenesten Buzzsprout.
Vær opmærksom på, at historiefortælling med et levende publikum er en helt anderledes og mere intens oplevelse end at høre historier på podcast. Du kan læse mere om Grønne fortællinger og Trine her på hendes hjemmeside, hvor du også kan kontakte hende, hvis du vil booke Grønne fortællinger til et arrangement. Det er vigtigt, at fortællingerne passer til temaet, så ring og få en snak om, hvordan du ønsker arrangementet
[tcb_logo data-id-d=”2″ data-alt=”” data-img-style=”width: 100%;”]
Køb genbrugsgaver
Butikken Giv det videre
Af: Maria Skytt Fajsburg
Kender du det at du har noget, som du egentlig ikke har brug for længere…. Men på den anden side er det også bare for godt til at smide ud…. Du orker ikke rigtig maset med at lægge det på DBA, for så var der måske heller ikke mere værdi i det ift den arbejdsindsats du skal lægge i det, for at få det solgt?!
I Roskilde Vineyard har vi muligheden for at huse en lille Genbrugsbutik i kirkens kælder.
En Butik hvor du kan komme ned med de ting der stadigvæk er mere værd, og så kan nogle andre få glæde af det.
I vores Butik har vi ingen penge imellem os.
Skulle en ”ressourcestærk” falde over en dims de bare ikke kan leve uden, plejer vi at sige at de får den og så må de bare huske os, næste gang de rydder op.
En sjælden gang, kan der komme en gæst, som vi måske tænker vi skal støtte lidt i ikke at hamstre for meget, men når man så går hen og følger op, bruger tid på vedkommende, høre historien for hvorfor de er kommet ind i Butikken og hvad de har fundet på hylderne og hvem de vil give det til, så ender det ALTID med at man tænker ”Nej, vil du ikke have noget mere”.
Der kommer bare ikke nogen i den Butik som ikke er i nød, både materielt og åndeligt. Kom forbi Roskilde Vineyard, hvis du vil glæde andre med en brugt julegave eller hvis du selv mangler en julegave. Læs mere om butikken her.
Genbrugs-lys fra Danmission lyser op i landets stuer og kirker
Af: Kirstine Thye Skovhøj
Intet går til spilde, når de frivillige i Danmissions lysestøberi i Hårslev på Fyn forvandler tonsvis af lysestumper til nye fine lys i alskens farver og former.
Lysestumperne bliver doneret af private, kirker og restauranter og kan indleveres i Danmissions genbrugsbutikker.
I mere end 35 år er der blevet støbt Danmission Lys af frivillige ildsjæle, så der kan tændes lys rundt om i landets kirker, sognegårde og private hjem.
De frivillige på lysstøberiet sorterer, smelter, dypper og pakker lys i lange baner hele året. For mange af kunder, kirker og restaurationer er det blevet en fast tradition at købe julens lys i Danmission Genbrug og komme og aflevere lysestumperne, når julen er ovre.
Kig forbi din nærmeste genbrugsbutik og køb julens genbrugs-lys.
Skovrejsningsprojekt I Nordrup Kirke
I Nordrup Kirke i Roskilde stift, blev en forstående fornyelse af forpagtningsaftalen af præstegårdsjorden, til Nordrup kirke skov i 2016, til glæde for lokal samfundet og til gavn for klimaet.
Vi har spurgt Sognepræst Jacob B. Møller om at fortælle mere om projektet.
Hvilke overvejelser gjorde I inden projektet?
Som kirke stod vi foran en fornyelse af forpagtningsaftalen på 11 hektar præstegårdsjord. Vi overvejede at gå andre/nye veje. Fra Provstiets side blev vi opfordret til økologisk landbrugsdrift.
Andre havde fokus på tilplantning og forskellige former for rekreative områder. Vi fandt ud af, at det var muligt at få tilskud til at etablere skovdrift fra myndighedernes side. Desværre lå vores område ’forkert’ i forhold til lokalplanen. Derfor ansøgte vi Ringsted Kommune om at ændre lokalplanen, men det var en langsommelig proces, og inden de fik den behandlet, var muligheden for at søge det tilskud forpasset.
Heldigvis fandt vi ud af, at Region Sjælland, i forbindelse med byggeriet af ”Supersygehuset” i Køge skulle genetablere noget skov, som vi søgte og fik.
Fakta om Nordrup kirke Skov
- Åbnet i 2016
- Areal 9 ½ hektar
- Rummer: Skov, Sø, bålhytte
Hvad var formålet med projektet?
Formålet var at skabe et rekreativt område her i nærmiljøet. Der er 4-5 km til nærmeste skov, og nærmest ingen gang- eller cykelsti her i området, så det var et behov, vi følte, at sognet/området havde.
Nu er vi begyndt at tænke på næste skridt, nemlig at skabe samarbejde med andre ’aktører’ i området. Indtil nu har vi fået rigtig god hjælp af den lokale KFUM-spejdergruppe her, der -ligesom at børnehus og skole – gerne vil bruge skoven. Nu overvejer vi at skabe samarbejde med fx lokale biavler, ligesom at vi overvejer at lave en ”hundeskov” i skoven, for at imødekomme hundeejerne.
Hvilke tanker er der gjort omkring anvendelsen?
Formålet med anvendelsen var helt klart at skabe et rekreativt område, som kunne komme flest muligt til gavn. Og det er først senere i processen, at vi blev Grøn Kirke, og ’for alvor’ har tænkt biodiversitet ind.
Arealet. – Hvor er det placeret, hvor stort er det og hvordan blev det anvendt før projektstart?
Arealet (præstegårdsjorden) er på i alt 11 hektar, og vi er endt med at anlægge kirkeskov på 9½ hektar. Vi måtte ikke plante helt op til kirken, pga. indsigtslinjen og det har betydet, at vi i dag bortforpagter 1 hektar.
Hvor er meget er projektet budgetteret til og hvordan er det finansieret?
Jorden er præstegårdsjord, som stilles til rådighed, og ellers har vi fået kr. 41.000 ad 2 omgange fra provstiet. Resten er finansieret via eksterne midler. Region Sjælland gav os kr. 460.000,- til etableringen af skoven. Vi har fået en sø af Bane Danmark, der er anlagt som erstatning for en anden, som de har nedlagt i kommunen, og vi har søgt og fået penge bevilliget til en bålhytte af Naturstyrelsen. Ligeledes har vi søgt og fået penge til stierne, samt borde/bænkesæt af bl.a. Landsbyforum, Ringsted Kommune og af Sjællandske Medier.
Skulle I indhente særlige tilladelser til projektet, og hvordan forløb denne proces?
Vi spurgte Provsti og Stift, om de havde noget i mod at vi plantede skov på præstegårdsjorden. Det havde de ikke, men vi skulle selv stå for det økonomiske. Det var svære at få kommunen med til at ændre lokalplanen. Vi havde bl.a. også ønsket os at etablere en kælkebakke i skoven for områdets børn, men det vil Ringsted Kommune ikke give dispensation til!
Vil I opfordrer andre kirker til at lave et tilsvarende projekt, og har i et godt råd til dem?
Vi kan kun opfordre andre kirker til at udnytte præstegårdsjorden og gøre den til rekreative områder. Vi vil opfordre alle til at tage en skovfoged med på råd, og ikke ”kun” at lave skov, men også forskellige aktiviteter, som f.eks. bålhytte eller fitness. Ligeledes har vi valgt hvert år at fejre ”Skovens Dag”, og menighedsrådet arrangerer hver sommer grillaftner. Ligeledes har vi i de sidste par år lavet ”Påskeløb” for børn.
Julepilgrimsvandring
Julen er tid til familie og venner. Til hygge og samvær. Til gaver og guf. Til gran og guirlander.
Men julen er også en tid, hvor vi kan stoppe op, reflektere og grunde over de ting, som ligger i vores hjerte – sådan som Maria gjorde det. ”Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem.” Luk. 2, 19. Mange bliver fyldt op af larm, stres og støj i den travle juletid, og vi ønsker at få jer til at stoppe op og mærke jer selv, naturen og Gud.
Grøn Kirke har i samarbejde med pilgrimspræst, Elizabeth Knox-Seith, lavet en julepilgrimsvandring. Den består af 12 små refleksioner, som du kan printe ud og have med i lommen, næste gang du går en tur i skoven. De små refleksioner er bygget op om julens budskab og forsøger at tage os med igennem hele juleevangeliet, men der er også et grønt element, dvs. en undren og refleksion over skaberværk og natur. Er du også nysgerrig på, hvordan Jesusbarnet, stjernen og hyrderne kan lede tankerne hen på skaberværk, sårbarhed og forvalterskab, så dyk ned i julepilgrimsvandringen.
Du kan gå alene eller sammen med en anden. Der er ikke nogen bestemt rute, der passer til julepilgrimsvandringen – du bestemmer selv, hvor du vil gå. I skoven, langs stranden, i byen eller langs marker, mulighederne er mange. Det eneste, du behøver at gøre, er at downloade julepilgrimsvandringen og have den med på telefonen eller printe den ud og lægge den i lommen. Du behøver ikke nå alle refleksionerne igennem, du kan tage dem i din egen rækkefølge eller blot vælge nogen ud, som taler særligt til dig. Så tag en pause fra julestres og gå en tur i Guds smukke natur og reflekter over julens budskab på en ny måde med julepilgrimsvandringen.
Download julepilgrimsvandringen her
Grøn Kirke har også en klimapilgrimsvandring, som du kan finde på vores hjemmeside her
Haslev Kirkegård er ny grøn kirkegård
Haslev kirkegård er knap 40.000 kvadratmeter med både traditionelt præg, men også med lund-, park- og kommende skovpræg. Vi er otte gartnere ansat, hvoraf to kører fast ud til vores tre mindre landsbykirkegårde.
Arbejdet med tjeklistenHaslev Kirke har været Grøn Kirke siden 2009, hvor vi lige fra start har haft et meget engageret udvalg med faste møder ca. 4-5 gange årligt. I vores ”Grønne Udvalg” har der fra start siddet en repræsentant fra kirkegården, hvilket sikrer, at der ved hvert møde er blevet vendt nye tanker, ideer og muligheder til grønnere tiltag på kirkegården. Især med fokus på punkerne 19, 23, 30, 37,38, 40 og 47 på Grøn Kirke tjeklisten. Punkterne, som vi opfylder fra Grøn Kirkegård tjeklisten, er tiltag, vi allerede har foretaget, og punkter vi opfyldte, før vi gik i gang med at arbejde med denne liste.
Om Haslev kirkegård
- Grøn Kirkegård siden 2021
- Har udfyldt 28 punkter på tjeklisten
- Haslev Ligger på Sydsjælland
- Kontaktperson: Bent Skovbro Hansen
Dyrene har indtaget kirkegårdenSiden vi er begyndt at lade græsset stå højt og vildt flere steder, har vi fået besøg af flere harer, som ligger og trykker sig eller i ny og næ kommer spænende forbi én, mens man går og arbejder. Vi oplever generelt stigende antal af dyr og insekter, efter at vi har fokuseret påhjemmehørende og bi-venlige planter. Dyr og liv generelt på kirkegården er egern, bier, larver og sommerfugle.
Regnvandsopsamling er svære end man skulle troDet har overrasket os, hvor svært og krævende det er, den ”enkle” opgave at skulle regnvandsopsamle til eget forbrug på kirkegården, så vi kan vande ny udplantede stauder og sæsonblomster. Vi har forsøgt adskillelige gange at komme frem til en løsning, vi umiddelbart ”bare” kan udføre, men uden held. Dels fordi der ikke bliver samlet nok vand på et år til vores forbrug med de tanker, vi har nu, men også fordi der skal udarbejdes en metode, hvorpå alle, som skal vande (gerne 3 personer) kan tanke samtidigt. Og så er der en jo altid en begrænset økonomi.
OBS! Se mere fra Haslev kirkegård i videoen øverst på siden.
Østrup, Skeby og Gerskov kirkegårde er nye grønne kirkegårde
Østrup, Skeby og Gerskov kirkegårde er de første kirkegårde i Danmark, der officielt kan kalde sig ”grønne kirkegårde”. De bliver altså en del af Grøn Kirkes netværk og kirker, kirkelige organisationer, skoler med kristent værdigrundlag og nu altså også kirkegårde, som alle er med til at værne om skaberværket på den ene eller den anden måde.
Arbejdet med bæredygtighed er blevet mere vedkommendeHenning Madsen er graver ved de tre kirkegårde og fortæller, at de i mange år har tænkt bæredygtighed ind i deres arbejde. Derfor skulle der ikke laves så meget om i forbindelse med, at de udfyldte tjeklisten for grøn kirkegård. Henning fortæller: ”vi er glade for den nye tjekliste for grønne kirkegårde, for det gør, at det bliver meget mere vedkommende for os”. Så selvom de længe har haft fokus på bæredygtighed, så har tjeklisten været et godt og konkret arbejdsredskab for kirkegårdene på Nordfyn.
Om kirkegårdene
- Grøn Kirkegård siden 2021
- Har udfyldt 33 punkter på tjeklisten
- Kirkegårdene ligger på Nordfyn
- Kontaktperson: Gorm Skousen
Gasbrænderen er rykket ud, og dyrene er rykket indPå kirkegårdene i Østrup, Skeby og Gerskov har graverne ikke brugt gasbrænder de sidste 5 år men i stedet brugt et skuffejern, som er sat på deres fræser. Det fungerer godt med ukrudt og kræver faktisk mindre arbejde for dem også. Der er også sat fuglekasser op, hvor både tårnfalke og ugler er flyttet ind, ligesom de også er begyndt at se både grønspætte og halemejse efter deres anlæggelse af græs- og blomsterenge, der summer af mad for fugle. Insekterne har også fået deres egne hoteller. Der blev bl.a. fældet er grantræ, som blev skåret op og lagt ned, hvorefter der blev boret små huller i enderne, så insekterne kan flytte ind. Desuden lader Henning også ofte hækafklippet ligge i små bunker bagved buske og andet, så der er mulighed for pindsvin og andre smådyr kan bruge det som læ. Som noget nyt har kirkegårdene også tænkt på vand til både fugle og insekter, og der er blevet anskaffet fuglebade i udhugget sten.
Blomsterenge og langt græs der pynter både på kirkegården og inde i kirkenPå listen over nogen af de nyeste initiativer hører en 50 m2 stor blomstereng på Skeby Kirkegård. I foråret gravede de græstørven af, fik lagt et lag vasket grus og toppet med lidt muldjord. Der blev sået 20 slags forskellige, hjemmehørende arter af blomster. De summede allerede af liv henover sommeren. På Østrup Kirkegård har de områder med langt græs, hvor hjemmehørende blomster naturligt dukker op. Mange af de skønne blomster fra kirkegårdene bruges til at pynte kirken op med i stedet for at købe importerede blomster. Selv i vinterhalvåret er der smukke ting at finde på kirkegården, som kan bruges til udsmykning fx troldhassel, kristtjørn og viburnum.
Østrup, Skeby og Gerskov Kirker har sat 33 krydser ud af 50 på grøn kirkegård tjeklisten.
De første fem kirkegårde har tilsluttet sig nyt netværk for grønne kirkegårde.
Den 24. August 2021 udgav Grøn Kirke en tjekliste til en mere klimavenlig og bæredygtig kirkegård. Tjeklisten indeholder 50 konkrete tiltag der kan gøres på kirkegården og er udviklet i samarbejde med en ekspertgruppe, med input fra kirkegårdsfolk i hele landet. Grøn Kirke har nu modtaget de første ansøgninger til at blive del af netværket for grønne kirkegårde, efter de grønne udvalg fra de fem kirkegårde har udfyldt mindst 26 af 50 punkter. De fem kirkegårde er Skeby, Gerskov og Østrup kirkegårde på Fyn, Lysabild kirkegård på Als og Haslev kirkegård på Sjælland. Læs mere om Skeby, Gerskov og Østrups proces med at blive Grøn Kirkegård her, samt to artikler om Haslev og Lysabild kirkegårde som udkommer inden jul.
Der er en stor interesse for at blive mere bæredygtige på landets kirkegårde, og der er i Grøn Kirke en forventning om, at der vil komme mange flere nye, grønne kirkegårde. Mange kirkegårde har længe været med ombord på den grønne omstilling, og i mange af de grønne kirker har der allerede været et stort fokus på kirkegårdens rolle.
Et netværk for grøn udvikling og vidensdeling.At blive Grøn Kirkegård handler ikke kun hvad der sker lokalt men også at dele de gode erfaringer, så det kan blive til inspiration for hele netværket. Grøn Kirke er sammen med en projektfølgegruppe af kirkegårdsfolk i gang med at udvikle en digital platform, der skal muliggøre erfaringsudveksling i videoer, billeder og gode historier. I netværket bliver der også opfordret til at kontakte og besøge hinanden og danne erfagrupper.
Kontakt de grønne kirkegårde
Haslev KirkegårdBent S. Hansen, Administrationschef, bsh@km.dk
Gerskov, Skeby og Østrup KirkegårdeGorm Skousen, gskousen@outlook.dk
Lysabild Kirkegård:Kasper Kellgren Graver, kasper@lysabild-kirke.dkMedlem af Grøn Kirkegård projektfølgegruppen:Ulrik Christiansen, tidligere kirkegårdsleder og stifter af firmaet MONUMENTA info@monumenta.dk,
Grøn Kirkes sekretariat:Sofie Larsen Kure, Projekt koordinator, slk@danskekirkersraad.dk
Grøn julefrokost
Kan vi skære ned for vores overforbrug af julemad? Er der noget på menuen, som kan erstattes eller undværes?
Traditioner, traditioner, traditioner! Dem har vi mange af – især når det kommer til julemaden. I langt de fleste danske hjem, er det ikke rigtig jul uden flæskesteg, sovs og kartofler. Tanken om at lave om på menuen er for mange ikke noget, der kan komme på tale.
I den travle december måned fylder julefrokoster de fleste weekender ud. Mange bestiller maden udefra for at gøre det lettere og mere overskueligt. Det er dog langt nemmere at gøre julefrokosten grønnere ved selv at lave den. Det behøver hverken at blive dyre eller uoverskueligt. Man kan f.eks. lave potluck, hvor alle medbringer en ret til bordet.
Med Risengrød begynder vi, husk paa, der er en Mandel i! Og saa skal Gaas vi have.I Gaasens Ryg et Flag skal staa,og den har smaa Manchetter paaog Grankrans om sin Mave.
(Peters jul)
“Jeg har rigtig meget kontakt til de frivillige i kirken, og sammen med dem skal vi lave en masse forskellige aktiviteter og arrangementer fx fællesspisninger. Det vigtigste som kirke er at møde mennesket, der hvor de er og med de værdier, som de har og ikke trække noget ned over hovedet på dem. For nogen betyder fest, at man disker op med det bedste, man har, derfor kan det nogen gange være en udfordring, hvis jeg foreslår en kødløs menu. Så er vi nødt til at tale sammen, have respekt for hinanden og mødes midt i mellem.” fortæller Signe Bang Hansen, Kirke- og Kulturmedarbejder i Grøndalslund Kirke.”Grøn julefrokost” behøver altså ikke være noget, som skal trækkes ned over hovedet på andre. Det vigtigste er bare at være åben overfor nye forslag og komme hinanden i møde.
Tips til en mere bæredygtig julefrokost
Af: Catherine Schlicht-Bang, International Church of Copenhagen
I International Church of Copenhagen har de månedligt grupper, som mødes og laver klimavenlige retter og har snakke og indhold ved middagen, der har fokus på skaberværket.
ForberedelseDet bedste råd man kan bruge til alle højtider i forhold til madlavning, er at være forberedt! Bestil varer på forhånd, lav en indkøbsliste, find ud af hvor man kan hente/købe ingredienser; gerne lokalt, således at man undgår spildtid og transport. Lav mad til det antal gæster, som deltager – dvs. ikke lav for meget mad. Dermed undgår du bedst madspild! Husk også at købe ingredienser, der er i sæson og som er økologiske, fairtrade og med fokus på dyrevelfærd.
En god idé er at købe frugt og grønt, hvor du selv kan bestemme hvor mange stykker du køber – så undgår du også en masse indpakning (pap og plast).
Efter måltidetNår du er færdig med at lave mad, skal du huske at bruge resterne. Ben kan koges ned til en fond. Frugt og grønt kan blive til kompost. Hvis der nu er for meget mad alligevel, kan du komme resterne i fornuftige beholdere og fryse dem ned til et andet måltid.
Pynt bordet med naturlige ting—blade fra træerne, tørrede blomster—undgå plastik.
Grandækning og dekorationer
Julepynt ses både i kirken og på kirkegården. Når det kommer til jule-dekorationer og grandækning, er det særligt relevant at se på, hvordan det kan gøres mere bæredygtigt. Her har vi samlet lidt inspiration fra bl.a. Søften og Foldby kirke samt Haslev kirke.
Kort om grandækning
De danske kirkegårde køber hvert år tusinde af tons pyntegrønt til dækning af gravene op mod jul. Tidligere var der tale om et ret bredt udvalg af rød-og hvidgran samt bjergfyr kombineret med et mindre forbrug af nordmannsgran. Udviklingen har gjort at hvidgran ikke længere findes som salgsvare. Det samme gør sig gældende for rødgranen. Bjergfyrren findes dog stadig. Som følger af dette, har materialet til kirkegårdenes grandækning/-pyntninger gennem de sidste 10 år ændret i en sådan grad, at vi i dag stort set kun anvender fyr, nordsmanns- og nobilisgran.
Der bliver i gennemsnit lagt mellem 5-14 ton gran på en almindelig kirkegård pr. sæson.
De fleste kirkegårdsansatte starter i uge 43- 44 med at sætte fyr op bag gravminderne. Dette varer ca. 2 uger, hvorefter de begynder at lægge gran på. Ofte er de flere medarbejdere om at lægge gran på alle gravstederne.
Julen varer lige til påske – for det er en tradition, at granet ligger på gravene indtil påske.
Grandækning på kirkegårde – en gammel tradition
Grandækninge af gravsteder blev opfundet på bykirkegårdene i 1930’ernes arbejdsløshedsperiode, hvor man kunne beskæftige kirkegårdsgartnerne/ medhjælperne et par måneder længere – hvis man kunne sælge gravstedsejerne et ekstra produkt, nemlig en smuk gravstedspyntning. Her dækkede de følsomme roser eller andre planter på gravstedet på en dekorativ måde, mod betaling forstås. Siden har skikken bredt sig over det landet, og selv den mindste kirkegård formår at dekorere gravstederne op til jul.
Grandækning
Adventskranse
I Søften og Foldby kirker arbejder kirkegårdsmedarbejderne hårdt op til jul med grandækning, men alligevel er der tid til at være kreativ og tænke bæredygtigt i mange henseender. Der skal skabes mange dekorationer til både indendørs og udendørs, alt fra kranse, til opsatser, buketter og store granudsmykninger. Når de går i gang med at binde kranse, så hiver de gamle, flettede kranse frem, som er blevet gemt fra sidste år. Det er en oplagt måde at genbruge på. Dog er det svært, når halmkranse i dag bliver bundet med plastiksnor, for så kan de ikke komposteres i det grønne affald, når den ikke kan bruges mere. Derfor har de været opfindsomme i forhold til den store adventskrans, som plejer at hænge inde i kirken. Her bruger de et gammelt cykelhjul, som bliver pyntet. Det virker fantastisk godt og kan holde til at blive genbrugt i ufatteligt mange år. Når de så pynter alle deres dekorationer tænker de meget over at reducere indkøb af det grønne, og derfor er alt cypres, thuja og grene noget, som de selv klipper på kirkegården. De laver fx en stor bog i thuja og gran, som ligger på kirkegården. Grankogler kan bruges til skrive bogstaver i bogen, så man forstår, at den hentyder til juleevangeliet.
Juledekorationer
I Haslev Kirke har de et blomsterlaug, som året rundt laver dekorationer og buketter til at udsmykke og pynte i kirken. I sommerhalvåret kan de hente alle deres materialer fra kirkegården, hvor graverne har sået sommerblomster og stauder til formålet. I vinterhalvåret, hvor der ikke er så mange blomster at tage af, skal man være mere kreativ. Og det er blomsterlauget særligt op til jul. I år mødes de 5 stykker og samler grene, kogler, mos, gran og meget andet fra både kirkegården og naturen. En laver også tørrede appelsinskiver, som kan bruges til pynt. Selvom blomsterlauget ikke altid tænker over det, så er det en naturlig og bæredygtig måde at pynte op på. De laver flade dekorationer, som kan hænge på væggen. De består af grene, der er bundet sammen, så de ligner en stjerne og derefter pyntet med grønt, kogler og fx de tørrede appelsiner. Rundt omkring i kirken og de tilstødende lokaler er der glas, som er pyntet med grønt og lyskæder, ligesom der også er krukker med store grene, som er pyntet lyskæder og papirklip. Naturen sniger sig ind mange steder, og det giver god respons fra både kirkens medarbejdere og fra menigheden.