Søgeresultater for: led

Aarhus Metodistkirke er ny Grøn Kirke

Betlehemskirken

Betlehemskirken i Århus

Betlehemskirken er Grøn kirke 

De økumeniske bredder vokser inden for grøn kirke. Den metodistiske kirke Betlehemskirken i Århus er blevet grøn kirke. 

Kirken skriver og fortæller: Vi har i Betlehemskirken arbejdet med at blive Grøn Kirke siden februar 2021, hvor vi efter et oplæg fra metodistkirkens landsdækkende klimaråd nedsatte et lokalt klimaudvalg i vores kirke i Aarhus.

Vi opfylder på nuværende tidspunkt 27 punkter. Vi er en kirke, der primært er drevet af frivillig arbejdskraft, og mange er interesserede i at bidrage til kirkens udvikling og dagligdag. Derfor blev der hurtigt nedsat et klimaudvalg i kirken bestående af mennesker med en stor diversitet i alder, køn, interesser og kompetenceområder/viden. På den måde sikrer vi at have en bred repræsentation af menigheden samt mange forskellige øjne på vores arbejde med klima, miljø og bæredygtighed.

Det har været meget givende at opleve de forskellige typer af interesseområder, som de frivillige i udvalget har. Det er alt fra teologiske aspekter af klima (som økoteologi), digitalisering og elektronik, bæredygtig madproduktion, projektledelse og formidling og kommunikation af vores arbejde og nye tiltag til resten af menigheden. En af de ting, som vi haft meget fokus på og talt meget om i klimaudvalget, har været vores overvejelser vedrørende implementeringen af vores tiltag samt formidlingen af dem. 

Det er vigtigt for os at favne bredt og at bevare en kirke, hvor der er plads til alle, og klimavenlige valg kan for nogle være en udfordring og virke som en meget stor forandring. Det er noget, vi fortsat kommer til at have fokus på, da vi gerne vil hæve barren i forhold til at tage klimavenlige valg i kirken samtidig med, at alle føler sig som en del af fællesskabet. Vi glæder os til fremadrettet at arbejde videre med resten af tjeklisten samt egne idéer til bæredygtigetiltag i vores kirke.

Du kan finde mere om betlehemskirken på deres hjemmeside her.

Tagget , , , ,

Graverkursus Lolland-Falster

Kursusdag Lolland Falster Stift

Bæredygtighed på kirkegården

Hvad: Velkommen til en spændende kursusdag med fokus på bæredygtighed på kirkegården. Vi vil, igennem flere oplæg, inspirere til at opnå en mere bæredygtig drift af kirkegården med fokus på en øget biodiversitet og brug af ressourcer. Derudover vil deltagere blive introduceret til Grøn Kirkegård tjeklisten samt få en rundvisning på Sandby Kirkegård.

Hvem: Målgruppen er kirkegårdsledere, gartnere, gravere og gravermedhjælpere, samt kirkeværger eller menighedsrådsmedlemmer med ansvar for kirkegården. (Det prioriteres at der er repræsentanter fra så mange sogne som muligt, derfor kan det blive nødvendigt at begrænse antallet af tilmeldte pr. sogn til 2 eller 3 deltagere.)

Hvornår: Kursusdagen foregår i Stormarkskirken, Ringvejen 64, 4900 Nakskov og på Sandby Kirkegård, Bagerstræde 1, 4912 Harpelunde d. 7. juni 2022kl. 9.45-15.00.

Pris: Kursusdagen er gratis og tilmelding sker ved at skrive til gronkirke@gronkirke.dk senest 16. maj.

Program for kursusdagen

Kl. 09.45            Kaffe og rundstykker

Kl. 10.00            Velkomst og præsentation af kursusdeltagerne

Kl. 10.10            Præsentation af Grøn Kirke og introduktion til Grøn Kirkegård tjeklisten

Kl. 10.30            Oplæg 1: Mere plads til vilde dyr og rig natur på kirkegårdene

                          Biodiversitet er det mylder af liv, som findes overalt på kloden, i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt                              levende, men hvordan finder vi plads til det på kirkegården? Vi kigger på de praktiske muligheder for at                                      understøtte biodiversiteten på kirkegårdene.

Kl. 11.00            Tid med Grøn Kirkegård tjeklisten i grupper

Kl. 11.10            Oplæg 2: cirkulær kirkegård, fx selvforsyning m. stauder og egen kompost

                          Hvordan kan vi inddrage klimahensyn og bæredygtighed i forhold til vedligeholdelse, renovering og daglig                                 drift af kirkegårdene? Praktisk gennemgang af hvor vi kan forbruge mindre, genbruge og genanvende                                       ressourcerne så meget som muligt.

Kl. 11.40            Plenumsnak og vidensdeling

Kl. 12.00            Frokost

Kl. 12.45            Oplæg 3: brug af naturen på kirkegården som rum for både refleksion og rekreation

                           Inspirationsoplæg om muligheder for at styrke kirkegårdens værdi i forhold til naturindhold og landskabet,                                   den omkringliggende by, til historien og kulturarven. Og perspektiveret i forhold til forskellige brugergruppers                             behov for aktiviteter, sorgbearbejdning og fordybelse.

Kl. 13.15            Afgang mod Sandby Kirkegård

Kl. 13.45            Start på kirkegårdsvandring på Sandby Kirkegård

Kl. 14.45            Opsamling på indtryk og introduktion til ERFA-grupper

Kl. 15.00            Tak for i dag

Tagget , , , , ,

Graverkursus Helsingør Stift

Kursusdag Helsingør Stift

Bæredygtighed på kirkegården

Hvad: Velkommen til en spændende kursusdag med fokus på bæredygtighed på kirkegården. Vi vil, igennem flere oplæg, inspirere til at opnå en mere bæredygtig drift af kirkegården med fokus på en øget biodiversitet og brug af ressourcer. Derudover vil deltagere blive introduceret til Grøn Kirkegård tjeklisten samt få en rundvisning på Helsingør Kirkegård.

Hvem: Målgruppen er kirkegårdsledere, gartnere, gravere og gravermedhjælpere, samt kirkeværger eller andre som fx menighedsrådsmedlemmer med ansvar for kirkegården. (Det prioriteres at der er repræsentanter fra så mange sogne som muligt, derfor kan det blive nødvendigt at begrænse antallet af tilmeldte pr. sogn til 2 eller 3 deltagere.)

Hvornår: Kursusdagen foregår i Laxmandssalen, Hestemøllestræde 3B, 3000 Helsingør og på Helsingør Kirkegård, Møllebakken 5, 3000 Helsingør d. 12. maj 2022kl. 9.45-15.00.

Pris: Kursuset er gratis og tilmelding sker ved at skrive til gronkirke@gronkirke.dk senest 29. april.

Program for kursusdagen

Kl. 09.45            Kaffe og rundstykker

Kl. 10.00            Velkomst og præsentation af kursusdeltagerne

Kl. 10.10            Præsentation af Grøn Kirke og introduktion til Grøn Kirkegård tjeklisten

Kl. 10.30            Oplæg 1: Mere plads til vilde dyr og rig natur på kirkegårdene

                          Biodiversitet er det mylder af liv, som findes overalt på kloden, i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt                              levende, men hvordan finder vi plads til det på kirkegården? Vi kigger på de praktiske muligheder for at                                      understøtte biodiversiteten på kirkegårdene.

Kl. 11.00            Tid med Grøn Kirkegård tjeklisten i grupper

Kl. 11.10            Oplæg 2: cirkulær kirkegård, fx selvforsyning m. stauder og egen kompost

                          Hvordan kan vi inddrage klimahensyn og bæredygtighed i forhold til vedligeholdelse, renovering og daglig                                 drift af kirkegårdene? Praktisk gennemgang af hvor vi kan forbruge mindre, genbruge og genanvende                                        ressourcerne så meget som muligt.

Kl. 11.40            Plenumsnak og vidensdeling

Kl. 12.00            Frokost

Kl. 12.45            Kirkegårdsvandring, Helsingør Kirkegård

Kl. 14.00            Kaffe og Kage

Kl. 14.15            Oplæg 3: brug af naturen på kirkegården som rum for både refleksion og rekreation

                           Inspirationsoplæg om muligheder for at styrke kirkegårdens værdi i forhold til naturindhold og landskabet,                                  den omkringliggende by, til historien og kulturarven. Og perspektiveret i forhold til forskellige brugergruppers                             behov for aktiviteter, sorgbearbejdning og fordybelse.

Kl. 14.45            Opsamling på indtryk og introduktion til ERFA-grupper

Kl. 15.00            Tak for i dag

Tagget , , , , , ,

Klumme – Desperation og bæredygtighed

Indhold: Denne klumme omhandler, panik, tro, og bæredygtighed. Af:  Sognepræst Martin Leif Ishøy af Sankt Jørgensbjerg kirke i Roskilde. 

“Kristendommen forener desperationen overfor de kriser som vi simpelthen ikke ved, hvad vi skal gøre ved, forener den desperate tro, med det målrettede, fornuftige, gennemtænkte arbejde”

Panik og tro

Det er vigtigt ikke at gå i panik. Rusland er et økonomisk ret tilbagestående land, men landet råder over en af de største hære i verden, og de regeres af en sindssyg diktator. Vi er muligvis på vej ud af en pandemi, som har hærget vores samfund ret alvorligt, og der er ingen, som ved noget, der tror, det bliver den sidste pandemi, vi kommer til at opleve. Vi – menneskeheden – har presset naturgrundlaget så hårdt, så faren for tilblivelsen af sådanne pandemier er blevet alvorligt forværret. Og det peget på det mest grundlæggende problem, af dem alle; vores forhold til naturen, som har givet sig udslag i kriser vedrørende klima, biodiversitet, syntetiske naturfremmede stoffer, også kaldet kemi i naturen, den såkaldte plastikforurening. Vi har heller ingen anelse om, hvad alle nanostofferne gør ved naturen. Vi har ingen anelse om, hvad den ube-grænsede produktion og spredning af kunstgødning, dvs. kvælstof over kloden vil medføre. Der er en lang række såkaldte planetære grænser, som er blevet overskredet på grund af os – nogle af dem helt sikkert uafvendeligt og yderst problematisk.

Så det handler om ikke at gå i panik. Eller gør det? For hvis alternativet til panik er ”business as usual” – på området for fred og sikkerhed, på det økonomiske område, på områderne for vores forhold til naturen, så er et svært at sige, hvad der er værst; panik eller ”business as usual”. Vi har ikke hørt meget til Gretha Thunberg på det sidste, og hun er også en kompleks person, som er ved at blive voksen. Hun har været til stor inspiration for alle de grønne ungdomsbevægelser, som er dukket op. Men da hun rasende snerrede i ansigtet på verdens ledere, at hun ville se panik, så var der en stor og uafviselig sandhed inde i hendes ord (sammen med hvad der i øvrigt også var). Sandheden skal man også nogle gange høre fra vrede teenagere, der råber.

I dag hører vi i teksten om en anden, som er i panik: en far, som er ved at miste sin elskede søn, og han er tydeligvis parat til at gøre hvad som helst og også at tro hvad som helst bare hans søn bliver helbredt. Og her har vi det jo på et sølvfad: tro og handling, tro og gerning hører uadskilleligt sammen. Ikke sådan at man ikke kan nøjes med en af delene, men er nød til at komme op med begge dele , hvilket er en meget almindelig misforståelse. Men sådan, at tro og gerning (handling) er uadskillelige. Det ene er der ikke, hvis det andet ikke er der. Det er et afgørende vigtigt punkt, som teologer siden Paulus (og Jesus, hvis vi kalder ham teolog) har gjort meget for at understrege. Med Paulus taler Luther om ”tro virksom i kærlighed”, mens den katolske tradition taler om ”tro formet af kærligheden”. Det kan de så skændes om, men resultatet er det samme: det ene er der ikke uden det andet.

Det der ikke må overses, er, at den desperate fars udråb, ”jeg tror, hjælp min vantro”, er en gerning, en handling, og den første gerning i en lang række gerninger, som er uadskillelige fra troen på Jesus Kristus, verdens frelser. Jesus Kristus, og dermed den treenige Gud, er blevet fortegnet for den mand, for hvad han gør i medgang og modgang. At sige noget er at gøre noget, og overgangen fra ord til fysisk handling er meget lille, hvis ordene er troens ord. Det som det jo så er en påmindelse om, er, hvad tro, kristen tro, religiøs tro er og ikke er. Det er ikke en samling principielle meninger og opfattelser. Tro er virkelighed. Og hvem har så den pågældende desperate fars tro, som er parat til at lægge alt i Jesu hænder? Det er et andet spørgsmål, som bør få os alle sammen til med disciplene at bede om en større tro. Eller rettere sagt en tro, som er virksom også udover desperationen.

Bæredygtighed i kirken  

Men faderen i teksten er desperat, og vi har adskillige grunde til at blive desperate. Allermest, hvis vi elsker vores børn og efterkommere. Men ”Nu må der ikke gå religion i det”, som indtil flere har udtalt konfronteret med de fuldstændig uoverskuelige naturkriser, der tårner sig op. Eller er det nu rigtigt? Hvad er egentlig alternativet? Mig bekendt er religion det eneste fænomen, som nogen sinde har været reelt og bæredygtigt adfærdsregulerende, fordi nemlig: religion taler til den enkeltes egen tilegnelse, eftertanke og ærlighed overfor Gud. Religion er det eneste fænomen som no-gen sinde reelt og på sigt, dvs. bæredygtigt har ændret menneskers selvforståelse og dermed retningen i deres liv. Religion er fri tilegnelse i modsætning til tvang og ydre regler. For det er jo det der er alternativet, hvis vi ikke skal fortsætte med ”business as usual” – tvang og vold som i diktatur. Vi kender et par af dem med adresse lidt længere østpå, hvor mennesker, som ikke følger den officielle linje, pludselig kommer til at blive ”forsvundet”, fordi de ytrede kritik af præsidenten. For: sådan kan man også få mennesker til at gå i samme retning, med vold.

Så vil jeg faktisk foretrække, at der går ”religion” i vores forhold til naturen og de andre kriser, vi står overfor. Altså: ”business as usual” vil jo sige, at vi bare fortsætter, som vi plejer, og i realiteten forsøger at afværge kriserne med de midler, som fra begyndelsen har fremkaldt dem. Men der er faktisk grænser for vækst, ”Limits to Growth” for nu at nævnte titlen på en vigtig rapport som kom for (i år) 50 år siden, men som aldrig blev taget alvorligt af dem, der træffer beslutningerne i denne verden. Det er ALDRIG – heller ikke efter finanskrisen – lykkedes af afkoble vækst fra nedbrydningen af natur, klima eller miljø.

Så jeg vil anbefale religion, og ja især kristendom. For hvad er religion? Religion er det fænomen (af alle) som forener panik og bæredygtighed, forener det, at det er ”nu” og helt akut, forener det med et levet liv, med hele klodens levede liv i foreløbigt over 13 mia. år. Kristendommen (og det gælder vel alle religioner på deres måde) forener nuet og tidens gang, men kan også sige tid og evighed, for evigheden tangerer tiden i hvert troens mange øjeblikke.

Troen 

Et meget tilgængeligt udtryk for det har vi i de ord ”bed og arbejd”, Ora et labora, som har været et kristent motto siden det sjette århundrede, dvs. ca. 1000 år inden reformationen. ”Bed og arbejd”. I bønnen er den bedende ude af sig selv, har ikke styr på sig selv, men satser alt på, at Gud som man beder til, har styr på det. I bønnen mangler man noget, men satser blindt på, at Gud kan give det. ”Ske din vilje, som i himlen således også på jorden”. Det er den tiltro, den gudstro, man tager med ind i arbejdet, ind i arbejdet på det daglige brød, på slægtens videreførelse, på at elske sin næste som sig selv, på at forvalte kloden som Gud har pålagt os, dvs. at gøre det i Guds billede og lighed. Kristendommen forener desperationen overfor de kriser som vi simpelthen ikke ved, hvad vi skal gøre ved, forener den desperate tro, med det målrettede, fornuftige, gennemtænkte arbejde. Så jo, der skal gå religion i det, hvis denne klode overhovedet skal have en bæredygtig fremtid.

Det måske allermest klassiske udtryk for det, er den første tekst vi hørte i dag – fra den første skabelsesberetning, menneskets skabelse. Der står, at vi skal underlægge os og herske over den øvrige skabning. Hvad der ligger i de ord, er blevet diskuteret indgående i økoteologien, dvs. blandt mennesker som tænker kristendom og økologi sammen, men hvis man løfter næsen bare ganske få centimeter over teksten, er det indlysende fra sammenhængen, at vi skal gøre det i Guds billede, dvs. med kærlighed, kærlighed til alt hvad Gud har skabt sådan så kloden, dens mennesker, men også alle de andre skabninger kan blomstre, udvikle og glæde sig på Jorden.

Tagget , , ,

Er din kirke eller organisation klar til at sortere affald inden udgangen af 2022?

Affaldssortering i kirker og kirkelige organisationer

Affaldssortering har været med som en del af Grøn Kirkes tjeklister fra starten, og mange sorterer allerede deres affald i 2 eller flere fraktioner (affaldstyper). De seneste år er der sket meget med affaldssorteringen i Danmark, og siden den seneste udgave af Grøn Kirke-tjeklisten fra 2015 er man mange steder begyndt at sortere plastaffald.

Indtil nu har de affaldstyper, der skulle sorteres, varieret fra kommune til kommune, men med affaldsbekendtgørelsen fra december 2020 er dette blevet ensrettet, således at alle kommuner og virksomheder (herunder også kirker), skal affaldssortere i 10 fraktioner (affaldstyper) senest fra udgangen af 2022.

Det kan være en udfordring at affaldssortere, bl.a. fordi kirker anses som virksomheder, og derfor ikke kan være omfattet af den kommunale affaldsordning. Skal din kirke eller organisation i gang med at affaldssortere, eller skal I måske opdatere den løsning, I allerede har, så har vi i Grøn Kirke udviklet en guide der kan hjælpe jer med at komme godt i gang! Læs mere og find guiden på vores hjemmeside her.

I kan også læse om hvordan frikirken København Vineyard kom i gang med at affaldssortere neden under.

Fakta

  • Inden udgangen af 2022 skal kirker og kirkelige organisationer affaldssortere 
  • Der skal sorteres i: Pap, papir, glas, metal, plast, madaffald, mad- og drikkevarekartoner, restaffald, farligt affald og tekstiler.

HENT AFFALDSGUIDEN HER

Erfaringer fra netværket

Affaldssortering i København Vineyard frikirke

Affaldssortering i køkkenet i København Vineyard.

Affalssorteringsspande i frikirke

Affaldssortering i frikirken København Vineyard

Som en vigtig del af arbejdet med at blive Grøn Kirke har de i København Vineyard indført affaldssortering i hele kirken.

Hvorfor har I indført affaldssortering i kirken? Det virkede meget naturligt, at vi også i kirken skulle sortere affald, som både mange af kirkens ansatte og medlemmer er vant til at gøre derhjemme. At affaldssortere er også en konkret måde at værdsætte skaberværket ved at anerkende materialernes værdi, også efter vi er færdige med at benytte dem.

Hvor startede I?Efter vi fik et ’go’ fra kirkens ledelse, undersøgte vi hvem der kunne afhente det sorterede affald, og hvor meget det ville koste i sammenligning med den eksisterende løsning. Oprindeligt var det Frederiksberg Kommune der afhentede affaldet, men da de ikke må hente sorteret affald, kunne de henvise til en liste med private vognmandsfirmaer. Vi var i kontakt med to forskellige og valgte det bedste tilbud.

Samtidig undersøgte vi, hvilken type affald vi havde, hvor det opstod henne og hvor meget vi havde af hver. Det var med til, at vi også satte en proces i gang med at undgå at bruge engangskopper, da de fyldte meget i vores affaldsspande.

Hvordan er jeres affaldsløsning nu? Vi har to køkkener, hvor vi sorterer de fleste typer af affald, madaffald, glas, metal, plast og restaffald. Ved printeren har vi papirsortering, og pap smider vi direkte i containeren i gården. I de øvrige lokaler har vi som det er nu enten ingen affaldsspande eller affaldsspande til restaffald. På sigt får vi måske affaldssortering som kirkens medlemmer har nemmere adgang til, men det er ikke vægtet højest, da det er ret begrænset, hvad der kommer af affald, efter vi ikke bruger engangskopper længere.

Hvad var udfordrende i processen?Det var lidt svært at gennemskue prisstrukturen for afhentning af sorteret affald. Man betaler en mindre afgift for det sorterede affald, men til gengæld er afhentningsprisen højere. Vi har i flere omgange rykket rundt og skiftet nogle af sorteringsspandende, enten fordi en spand ikke var stor nok eller ikke stod hensigtsmæssigt. Det har også krævet en tilvænning at alle de mange folk, der kommer i kirken, skal tage del i affaldssorteringen. Slutteligt har det også været vigtigt at tale om arbejdsfordelingen, i forhold til hvem der sørger for at sorteringspandende bliver tømt ud i containerne.

Tagget , ,

How to: komposteringsanlæg

Samarbejdsprojekt mellem Roskilde Grønne stiftudvalg og Grøn kirke

I løbet af 2021 er der blevet lavet et samarbejdsprojektet mellem Roskilde Grønne Stiftsudvalg og Grøn Kirke om bæredygtighed på kirkegården. Det har været muligt for kirkegårdene i stiftet at søge et mindre beløb til at komme i gang med de grønne projektet og initiativer. Her har graver Leo fra Allerslev Kirkegård ved Præstø modtaget midler til at bygge et komposteringsanlæg på kirkegården.

Den nedesående artikel er en guide af graveren Leo til, hvordan du kan lave et komposteringsanlæg. 

Komposteringsanlægget er så vidt muligt uden brug af beton, søm og skruer. Der bliver brugt ca. 18 rafter per sektion. Rafterne er af gran og fra 5 -9 cm i diameter og 220 cm. lange. Forsiden af båsene kan lukkes med engangspaller, når der er behov for det. Engangspallerne bliver fastgjort til en stolpe, så de kan drejes, og båsen åbnes. Båsenes størrelsen varierer, alt efter det jeg mener, der er brug for her på kirkegården, fortæller graveren Leo. 

Størstedelen af stolperne (certificeret Robinie,12-15 cm i diameter, der er skåret over på midten og 205cm lange) er gravet ned i ca. 60 cm dybde. Det giver en hegnshøjde på 135 cm. To stolper sættes ved siden af hinanden med et mellemrum, der på grund af den naturlige udformning af træet er ret varierende. Sæt den flade siden udad for bedre at kunne klare trykket af kompostmaterialet, når det bliver lagt. 

Jorden bliver fyldt i hullet og stampet rundt om stolperne. Forsøg ikke at banke ovenpå stolperne alt for meget, da træet kan flække.

Toppene har jeg været nødt til at låse fast, da vægten fra rafterne får stolperne til at bøje udad. Det foregår ved at bore huller i toppene, 22mm i diameter, isætte egetræs rundstokke og sætte en klods, med tilsvarende huller, af Robinie ovenpå. De er savet af stolperne, da de ikke kunne levere den længde der var bestilt. Men heldigt, når jeg nu skulle bruge et eller andet til at låse toppene med. Se eksempel på billedet nedenfor. 

At bore hullerne er temmelig svært, da træet er hård og sejt. Der skal bruges en kraftig boremaskine. Jeg brændte en af, fordi den kunne ikke klare at blive presset ned i hullet. Der bliver nok også slidt et par bor op, og derfor kommer rundstokkene kun 3-4 cm ned. Det er nok minimum. Speedbor er nok det bedste. Det er en god ide at lave en sektion ad gangen, da det ellers kan være ret besværligt at lægge rafterne på plads, fordi stolperne er skæve i alle retninger. Mellemrummet er derfor ret varierende, og stolperne står derfor ikke i en lige linje fra bund til top, selvom de bliver sat langs en snor.

Tagget , ,

Jerslev, Hellum og Mylund er ny Grøn kirkegård

Jerslev Kirke med kirkegård i forgrunden

Jerslev, Hellum og Mylund er ny grøn kirkegård

Jerslev, Hellum og Mylund er tre kirke i sammenslutning med fælles menighedsråd. Jerslev, Hellum og Mylund har været Grøn Kirke siden 2019 og menighedsrådet, så efterfølgende, at der også var mulighed for at blive grøn kirkegård, og derfor er Jerslev, Hellum og Mylund nu ny, grøn kirkegård.

Jerslev, Hellum og Mylund fortæller, at de syntes, de har arbejdet i den grønne retning gennem mange år efterhånden, og at det er naturligt for dem at have fokus på miljøet og ressourcerne både i kirkerne og på kirkegårdene.

De prioriterer eldrevne maskiner, hvor det er muligt praktisk og ikke uforholdsmæssigt dyrt, ved f.eks. truck, løvsuger og deres hækklippere.Affaldssortering har været en praktis igennem rigtig mange år fortæller

Om Haslev kirkegård

  • Grøn Kirkegård siden 2022
  • Har udfyldt 35 punkter på tjeklisten
  • Jerslev, Hellum og Mylund ligger i Nordjylland
Omlægning

Ved den største af deres kirkegårde i Jerslev, er der slettet samtlige ralbelagte gange og erstattet med græs for den grønne omstilling. Derudover er der lavet plantegrupper med træer og busketter, der hvor arealerne tillader det. 

Jerslev, Hellum og Mylund udfylder 30 punkter på listen og har tilføjet 5 punkter med inspiration fra dels listen, men også fra kollegaer og folk i andre brancher, der kan medvirke til, at vi har en masse ting, de kan arbejde med fremadrettet. Derved opnår Jerslev, Hellum og Mylund 35 afkrydsninger på tjeklisten, incl. Deres fem egne tilføjelser. Alt i alt har vi ikke ændret i mere end et par punkter inspireret af jeres tjekliste, men der er stadig fokus på omstillingen of forbedringer.

Tagget , , ,

Humlebæk kirkegård er ny grøn kirkegård

Sø omringet af træer

Humlebæk kirkegård er ny Grøn Kirkegård

Humlebæk kirkegård er omringet af smuk natur med sø og udsigt ud til Øresund. Humlebæk kirkegård består af to dele, Humlebæk og Torpen. Humlebæk har fokus på udvikling og ønske om at lære mere.  Det gør de blandt andet som medlem af grøn kirke. Du kan i nedestående tekst læse om deres udvikling . 

I flere år har Humlebæk kirkegård arbejdet med forskellige tiltag til den grønne omstilling. På nuværende tidspunkt tjekker de 31 punkter af på listen. I deres fortælling om udviklingen af at blive grøn kirkegård, fortæller Humlebæk kirkegård at de for første gang  i 2018 brugte net grandækning. Det har fra 2018 til 2021 reduceret deres gran forbrug med ca 20 % og det samme gør sig gældende for sommerblomsterne. Derudover har kirkegården skiftet tre af de truck der bliver brugt dagligt, fra benzin eller diesel til el. Dertil har de også udskiftet deres hækklipper, græstrimmer løvblæser håndgræsklipper til el.

Som en del af udviklingen er kirkegården nu blevet omlagt til at der nu bliver solgt genbrugsgravsten på 3 afdelinger af kirkegården.

I forhold til planterne har Humlebæk kirkegård plantet ca. 500 bi venlige stauder og et stort antal Budeleje Sommerfuglebuske for at skabe plads for biodiversiteten og skabe en hyggelig summen for gæster. Dertil har kirkegård også fået et diplom fra Danmarks biavlerforening. På de få ledige gravsteder der måtte være på kirkegården bliver der plantet til løbende med hjemmehørende buske. 

Humlebæk kirkegård fortæller: “at det er vigtigt at fordi vi har fået en grøn kirkegårds logo på vores hjemmeside er ikke ensbetydende med vi er færdige, og den størst udforing ligger i at bevare traditioner og vores kirkegårdskultur i forhold til biodervisiten”For at lære mere og inkludere laver kirkegården forskellige foredragsrækker og ideudvikling.Se flere billeder af kirkegården og find informationer på deres hjemmeside her

Genbrugsgravsten

Tagget , , ,

samarbejdsprojektet mellem Roskilde Grønne Stiftsudvalg og Grøn Kirke

Kvinder er ved at bygge fuglekasse

Bæredygtighed på kirkegården

I løbet af 2021 er der blevet lavet et samarbejdsprojektet mellem Roskilde Grønne Stiftsudvalg og Grøn Kirke om bæredygtighed på kirkegården.

Lone Hage Rasmussen fortæller om hendes arbejde på kirkegården, samt samarbjedet med grøn kirke om at skabe en bæredygtig kirkegård og et bedre miljø for fuglene.

Lone Hage Rasmussen fortæller

Vi er bidt af en gal fugl min kollega og jeg. Når vi kører bil kan vi finde på at stoppe for at se på en fugl vi lige har spottet. Kikkerten har fast plads i sidelommen i døren. Alle fugle har vores interesse, undtagen spøgefugle. 

“Fugleinteressen kan alle dyrke, blinde kan nyde fløjten, døve kan nyde synet, børn, voksne, jagere, botanikere, det er en interesse alle kan mødes om”

Kirkegårde i tidens løb har været holdt sirligt, perlegrusgange, små klippede hække, formklippede stedsegrønne buske. Natur siger nogle, kultur siger vi. Vi er i 2022 og skal lære hvordan vi laver begge dele så alle er glade med respekt for fremtiden.

Om vinteren er min yndlingsfugl rødhalsen, den er så nuttet når den sidder og kigger på mig tæt ved på jorden eller i busken. Jeg elsker også sangsvanens smukke gule næb og lange lige hals. I foråret er jeg bedåret af halemejsens besøg på foderbrættet. Så smuk så jeg tror det er en undsluppet voliere fugl. Om sommeren prøver jeg at følge mursejleren i luften og efteråret er trækfuglene alle ture i blæst og regn udenfor værd.

Fugle og deres æg er føde for egernet. Egernet som alle synes er søde. Blomster giver lækkert nektar og pollen til insekterne. Insekter incl. de irriterende myg er føde for fuglene.

De kolde facts: Fuglebestanden er nedafgående for flere år i træk. Tidligere tiders sprøjtning, dræning af vådområder, færre levesteder pga menneskers indgriben, det hele har gjort sit. Bøndernes små gårde med plads til svalereder og korn til gråspurve er der heller ikke mere.

Ved Himlingøje og Vråby kirker ønsker menighedsrådene mere natur. Vi har rodehjørner hvor grene og vissent løv giver vinterskjul til pindsvinet. Træer, buske og eng giver blomster og levesteder til insekter og fugle. Vi manglede blot redekasser. Jeg er graver i de to små sogne og penge er der ikke mange af. Derfor den dag i december skrev jeg en ansøgning på mail til Grøn kirke.

Jeg kender til Grøn kirke da jeg følger dem på de sociale medier, nyhedsbreve fra dem selv, hjemmesiden, fra stift og provsti, foredrag for kirkeansatte og menighedsråd samt den grønne erfa gruppe jeg sidder i. Grøn kirke svarede hurtigt tilbage.  Grøn Kirke samarbejder med Roskilde Grønne Stiftsudvalg omkring bæredygtighed på kirkegården. Derefter bevilliges de  2000 kroner som var søgt om til fuglekasser. Jeg informerede mine formænd og så ringede jeg til min medhjælper, han kom straks med trailer for nu skulle der handles materialer ind.

I byggemarkedet valgte vi at købe krydsfinersplader. Træ er ikke bare træ. Planker fragtet fra den anden ende af verden ville vi ikke have. Ej heller de trykimprægnerede. En æske skruer samt plader blev betalt på konto. Himlingøje kirke får som virksomhed 20 procent rabat i forhold til almindelige strøgkunder. De lagde ud og fik pengene refunderet fra Grøn kirke.

Vi kørte det hele hjem i Ottos lade og gik så på juleferie. Nej, det gjorde vi ikke, da vi er gravere, men det blev i hvert fald jul og så blev det januar. Jeg kom hjem til Otto og vi startede med morgenkaffen mens vi søgte på nettet efter modeller til ugler og mursejlere samt småfugle. Otto har en masse snedker og tømmer maskiner, jeg vil ikke rode mig ud i navnene på dem, men nemt var det at lave med det rigtige udstyr og en udlært tømmer.

Tagene har fået tagpap til taget og træet transparent træbeskyttelse. Kasserne har fået numre på som vi havde tilovers fra nedlagte gravsten.

Jeg har haft det sjovt med at skrue og save og stå på værkstedet her i januar regnen og glæder mig til at følge husenes brug.

I foråret 2022 er sognebørnene inviteret til opsætning af husene med efterfølgende kaffe og kage. De er indbudte da vi gerne vil give byen kendskab og ejerskab over kasserne og tænker de vil kaste et blik på kassen når de går forbi og tænke på livet. Og så er det bare at vente på liv blandt de døde. 

Tagget ,

Skelund er Grøn kirkegård

Skelund Kirkegård er ny Grøn Kirkegård

Skelund Kirkegård ligger tæt ved Hadsund. Kirkegården ved Skelund kirke er todelt. Den ældste og mest traditionelle del ligger omkring kirken, og en senere annekskirkegård ligger på den anden side af vejen.

Skelund Kirke har siden 2016 været Grøn Kirke, og nu er de også Grøn kirkegård. Efter at være blevet Grøn Kirke færdiggjorde Skelund kirke samme år en udviklingsplan for kirkegårdene i samarbejde med Tinna Engquist fra ENG Arkitekter

Da konceptet med Grøn Kirkegård kom, gennemgik graver Allan Møller kriterierne og fandt ud af, at Skelund kirkegård kunne leve op til kravene. Både udviklingsplanen fra 2016 og kravene til Grøn Kirke inspirerede Allan Møller, til at skabe et grønt miljø med gode vilkår for diversitet i planter og insektet. Kirkegården bliver drevet uden pesticider og kunstgødning – og med opmærksomhed på resurser og affaldssortering.

Om Skelund kirkegård

  • Grøn Kirkegård siden 2022
  • Har udfyldt 37 punkter på tjeklisten
  •  Skelund ligger i Nordjylland 

Inklusion

Alle disse tiltag er blevet implementeret på kirkegården samtidig med, at kirkegårdene er blevet udviklet med gravoaser, skovbegravelsespladser og i det hele taget en mere varieret tilplantning. Skelund kirkegård tjekker 37 punkter af på tjeklisten, hvor den ene blandt andet er sammenarbejde med skoler og konfirmandundervisning i at undervise om bæredygtighed, samt at involvere lokalmiljø og menighed i at bruge kirkegårdens arealer. Skelund er den femte kirkegård i Danmark til at blive grøn, og det er de stolte af, ligesom de er indstillede på at udvikle yderligere.

Tagget