Ny tjekliste gør landets kirkegårde grønne
Enkel og handlingsanvisende tjekliste til en mere klimavenlig og bæredygtig kirkegård, gør det nemt at skabe forandringer i en bæredygtig retning. Listen kan inspirere menighedsråd, ansatte og frivillige på de danske kirkegårde og er målrettet både kirkelige, kommunale og private kirkegårde.
Citat Ulrik Christiansen, medudvikler af tjeklisten: ”En gang imellem passer tingene bare helt fantastisk sammen – f.eks. når regeringens klimaplan, FN`s klimarapport, ønsket/kravet/behovet for nytænkning på de danske kirkegårde og til sidst Grøn Kirkes tjekliste til bæredygtig kirkegårdsdrift, supplerer og underbygger hinanden i en grad som sjældent er set. Det kan kun gå for langsomt! Lad os ønske hinanden held og lykke!”
Stor interesse landet overGrøn Kirke underbygger den bæredygtige udvikling af kirkegårde, bl.a. med facilitering af erfagrupper og kurser i bæredygtig kirkegårdsdrift. Nu følger vi arbejdet op med en let tilgængelig tjekliste for kirkegårde, som henvender sig til alle der interesserede. En tjekliste har længe været efterspurgt fra menighedsråd og engagerede medarbejdere på landets kirkegårde, og derfor glæder det Grøn Kirke at kunne lancere tjeklisten, som gør det muligt at blive registreret som grøn kirkegård, når der er udfyldt mindst 26 af 50 konkrete punkter bl.a. med fokus på, biodiversitet, bæredygtige arbejdsmetoder og affald. Find tjeklisten og læs hvordan du tilmelder dig her.
Udviklet af fagpersonerTjeklisten er udviklet af et konsulentteam bestående af: Kirkegårdsleder Steen Hendriksen, tidligere Kirkegårdsleder Ulrik Christiansen, Energi- og klimarådgiver Carsten Vejborg og kirkegårdskonsulent Fanny Møller. Teamet har til sammen, en bred erfaring med bæredygtig drift og udvikling af kirkegårde. I udviklingsprocessen har teamet inddraget idéer og feedback fra en række kirkegårdsfolk og kirkegårdskyndige fra hele landet.
Gratis kurser i bæredygtig kirkegårdsdriftUdgivelsen af tjeklisten følges op med en række endagskurser i bæredygtig kirkegårds drift, hvor flere af tjeklistens punkter bliver foldet ud. I september 2021 er der planlagt kurser i Århus, Fyn og Viborg Stifter og der vil blive afholdt yderligere to kurser i foråret 2022. Læs mere om kurserne her.
Kontakt: – Jonatan Haslund-Gjerrild Projektkoordinator, jhg@danskekirkersraad.dk, 42494983- Ulrik Christiansen, tidligere kirkegårdsleder og stifter af firmaet MONUMENTA info@monumenta.dk, 52102900
Tjeklisten er tilgængelig på Grøn Kirkes hjemmeside, og vil løbende vil blive opdateret med viden og inspiration til at underbygge de grønne initiativer på kirkegårdene. Udviklingen af tjeklisten er muliggjort med midler fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond.