Næstved Kirkegårde består af Østre Kirkegård og Næstved Gl. Kirkegård. Østre kirkegård er opdelt i gravgårde, med hver sit individuelle udtryk, mens Næstved Gl. Kirkegård er en traditionel kirkegård med karakter af park. Langt de fleste gravsteder ligger her som små individuelle øer i en stor mosaik, som kirkegårdene selv udtrykker det på deres hjemmeside.
Grøn Kirkegård-tjeklisten udarbejdet af Næstved Kirkegårde vidner om et stort og alsidigt grønt engagement med en række krydser i alle kategorier. Alligevel er der særligt to områder, hvor kirkegårdene synes at have lagt et ekstra stort fokus: “Formidling af grønne tiltag til brugere af kirkegården” og “biodiversitet – rum til dyr og planter”.
Formidling af grønne tiltag til brugere af kirkegårdenAt være Grøn Kirkegård handler selvfølgelig i høj grad om det, der gøres. Men tilsvarende vigtigt er det, hvordan det kommunikeres til kirkegårdenes brugere. Både fordi, kirkegårdens brugere må vejledes, hvis mange af de grønne tiltag skal lykkes. Men også fordi vi i Grøn Kirke gang på gang hører, at de kirker og kirkegårde, som formår at formidle og inddrage brugerne, oplever en meget stor opbakning til den grønne omstilling. Kommunikation og inddragelse kan være med til at skabe en ændring i mentalitet og fokus. Den grønne kirkegård kan desuden blive et sted, hvor der kan undervises, og hvor biodiversitet og bæredygtige tiltag kan opleves i praksis. Det er netop tilfældet på Næstved Kirkegårde, hvor man underviser i bæredygtighed på kirkegården og inddrager kirkegårdene i kirkens øvrige aktiviteter. Kirkegården brugere vejledes i korrekt affaldssortering, og pårørende vejledes i bæredygtig praksis for beplantning og vedligehold af stauder. I dialog med lokale bedemænd sætter Næstved Kirkegårde fokus på bæredygtig praksis for begravelser og urnenedsættelser, og lokalmiljø, lokale foreninger og menighederne involveres i planlægning af brug af kirkegårdenes arealer.
Biodiversitet – rum til dyr og planterDer skal ikke meget til, for at der er plads til både dyrelivet og kirkegårdens brugere. Fuglekasser, brændestabler, gamle træer og stammer, kvas, kompostbunker og kirkegårdsdiger er alle gode levesteder for dyr og insekter, hvis de får lov at være. Og på Næstved Kirkegårde er biodiversitet tænkt ind i planlæsningen og driften af kirkegårdene, og brugerne informeres om tiltagene. Kirkegårdene prioriterer områder til naturgræs og vilde planter. Der er leve- og ynglesteder, som tiltrækker insekter, krybdyr, fugle og andet dyreliv på kirkegårdene. Flere-årige blomster plantes på kirkegårdenes arealer – og så vidt muligt hjemmehørende arter. Næstved Kirkegårde prioriterer også hjemmehørende træer og buske, når der skal plantes nyt, og undgår så vidt muligt beskæring. Døde og døende træer efterlades, når og hvor det er muligt, og det samme gælder fældede stammer og kvas. Man har reduceret arealerne med perlesten og grus, og kirkegårdene har steder med åbent vand til insekter og andre dyr – områder, som selvfølgelig er sikre og tilgængelige for dyr.
Billeder er lånt fra Næstved Kirkegårdes hjemmeside.
Arbejdet med de grønne tiltag på kirkegårdene skriver sig i Næstved Kirkegårdes tilfælde ind i en lang historie, som går helt tilbage til starten af 1800-tallet. Du kan læse om kirkegårdenes historie i folderen ”Kirkegårdskultur 1821-2021 – Næstved Gamle Kirkegård”.
En tanke om “Næstved Kirkegårde er grønne”
Der er lukket for kommentarer.
[…] Kirkegård er ny grøn kirkegårdNors Kirkegård er ny grøn kirkegårdNæstved Kirkegårde er grønneNæstved Kirkegårde er grønneBåde kirker og kirkegårde i Gangsted – […]