Mere grønt mad og mere grøn natur – Martin Keller fortæller gennem sang, musik og madlavning om vores spisevaners indvirkning på fremtidens bæredygtige landbrug.
Formidler og Verdensmålschef for Dansk Vegetarisk Forening Martin Keller deltager d. 1 november i Grøn Kirkes Årskonference. Igennem sang, musik og madlavning vil Martin fortælle om sammenspillet mellem grønnere fødevarer og et mere bæredygtigt landbrug.
Siden 2022 har Martin Keller arbejdet som verdensmålschef ved Dansk Vegetarisk forening. Dansk Vegetarisk Forening er den centrale aktør på det plantebaserede område i Danmark og foreningen udfører et omfattende politisk arbejde samt varetager et bredt samarbejde med landbruget, fødevarebranchen og andre aktører. Som verdensmålsformidler arbejder Martin på at engagere endnu flere aktører i omstillingen af vores fødevaresystem og herudover at formidle plantebaserede fødevarers kobling til verdensmålene.
På Grøn Kirkes Årskonference kan du selv komme og høre Martin, når han fortæller om det danske fødevaresystem, og hvordan vores spisevaner belaster kloden.
Martin Keller
© Dansk Vegetarisk Forening
Uddrag fra Martin Kellers Grundlovstale for grisene d. 5. juni 2024:
Hvor mange år vil der gå, før de danske svineproduktioner vil være historie?
Jeg tror, at det går hurtigt.
Jeg tror – at indenfor 10 år vil de danske svineproduktioner være historie…
Læs videre
(Martin står med et glas med en enkelt grøn ært i bunden af glasset.)
Jeg vil nu spise denne ene økologiske ært som et symbol på – at vi nemt kan løse vores naturkrise, hvis vi afvikler vores ødelæggende svineproduktioner med de giftfyldte fodermarker og omlægger halvdelen af arealerne med fodermarkerne – der producerer foder til grisene – og transformerer disse marker til store vilde sammenhængende giftfrie beskyttede naturområder, så vi kan opfylde EU’s målsætning om – at alle lande – også Danmark skal have omkring 30% vild beskyttede natur.
På de tilbageværende 50% af vores landbrugsareal kan vi producere økologiske grøntsager, bælgfrugter, kål kartofler til menneskemaver – og stadig producere foder til kvæg og høns, hvis det er det vi vil.
Vi kan producere rigeligt med mad til os mennesker på halvdelen af vores samlet landbrugsareal, når vi afvikler de ødelæggende griseproduktioner.
Martin Keller, Grundlovstale for grisene, Pustervig 8, 1126 København K, 5 juni 2024, dansketaler.dk.