Det grønne stiftsudvalg i Aalborg deltager i Naturmødet i Hirtshals under temaet ”Der er håb”.
I weekenden samles et hav af mennesker til det årlige nationale folkemøde om naturen – ’Naturmødet’ i Hirtshals. Blandt de mange naturdebatter- og oplevelser, kan man også møde Grøn Kirke. Det grønne stiftsudvalg i Aalborg deltager nemlig som en del af Folkekirkens stand under temaet ”Der er håb”.
Grøn Kirke har i disse år et strategisk fokus på netop håbet. For uden håbet bliver vi opgivende og magtesløse og mister motivationen til at kæmpe for den klode, som Gud har skabt. For Grøn Kirke er omtanken for Guds skaberværk er en naturlig del af kirkelivet, og det er vi ikke ene om synes.”Naturen er en helt essentiel del af kristendommen”, fortæller initiativtager til Folkekirkens deltagelse på Naturmødet, sognepræst Bjarne Hougaard til Aalborg Stift. Her kan du læse hele interviewet om naturen og Naturmødet.
Du finder Grøn Kirke på Folkekirkens stand nr. 41 i The Village. Se kort her.
Du kan se programmet for standen her