… og vi mener det
af Martin Ishøy
Sidste søndag i september var der skabelsestidsgudstjeneste i Roskilde Domkirke. Det er der hvert år. I år var gudstjenesten i klimaets tegn. FN holder nemlig sit store klimatopmøde i Glasgow i november, og igen i år er Europas kirker på banen med deres samfundsrelevante bidrag.
Vi valgte at hægte os på det initiativ, som Den Svenske Kirke har taget sammen med bevægelsen Fridays for Future. Initiativet hedder Walk for Future, og er en klimapilgrims-vandring fra Vadstena i Sverige til klima-topmødet i Glasgow. Alle kirker og menigheder er opfordret til at lave deres egne lokale vandringer, som via en hjemmeside med et budskab, indgår som dele i den samlede Walk for Future.
Vores lokale vandring gik fra Lejre til Roskilde Domkirke, hvor vi blev mødt af klimaaktivisten Sarah Hellebek, kendt bl.a. fra Den Grønne Studenterbevægelse, som var med til guds-tjenesten og gav os en opmuntrende og opløftende opsang om at ”være realist og kræve det umulige”.
At være realist og kræve det umulige – det er i grunden en ret god opskrift på kristen etik!