Klumme – Granitbænke

Skrevet af: Lone Hage Rasmussen

I disse år bliver mange familiegravsteder sløjfet. Måske er de sløjfet men har ligget hen uden at være blevet betalt til.

Det er en problematik, som jeg synes menighedsrådet/graveren bør arbejde med.

Det har vi gjort hos mig hvor jeg er graver i Himlingøje og Vråby på Sjælland. De udgåede gravsten er blevet afhentet til knusning (stenhuggeren så på dem men kunne ikke genbruge disse med kobberindhuggede bogstaver).

Fundamenterne der er store, som er lavet af granit, har vi været kreative med og opsat til bænke. I gamle dage brugte man også altid gamle gravsten til trappesten, døbefonde blev fuglebade osv.

Bliver der ikke betalt for et gravsted da det er udløbet, så bliver det nedlagt. Jeg har ikke følelser for gravstenen, henter de pårørende den ikke, så henter vognmanden den til knusning.

Da jeg startede som graver i Himlingøje og Vråby var der som de fleste steder i Dk ikke nedlagt i mange år efter devisen at det var historien man smed ud, da der måtte ikke se tomt ud, da folk skulle kunne finde deres gamle skolekammerater osv.

Jeg har hørt om nogle der laver en fotobog over gravstenene før de smider dem ud. Det mener jeg er en god idé. Provster og økonomiportalen har ikke nostalgi når de skal afregne menighedsrådene,  da vi får ikke løn pr. sten.

Fredede gravsten 

Gravsteder er kun fredet hvis menighedsrådet har fået museet ud og i samarbejde udarbejdet en materialemappe over fredninger. Det er ikke en menighedsrådsbeslutning, som kan laves om ved næste møde eller ved næste nye menighedsråd.

Jeg gik i dialog med menighedsrådene de to steder og vi besluttede os for at få afhentet stenene til knusning da kobberbogstaver der er sømmet ind ikke kan genbruges. Nu kommer folk til og er forfærdede over at der ´pludseligt´ er nedlagt en masse – men det har de altså været i flere år. Folk har nydt godt af at have gratis pasning og det har været uretfærdigt overfor betalerne.

Mange steder bliver alle stenene kørt i lapidarium, da nogle mener at man ikke kan frede nogen, når det ikke er alle – da alle er lige. Man freder jo heller ikke alle huse i Danmark, det vigtige er at have begrundelserne i orden og nedskrevet for eftertiden.

Række op og ned med henkastede gravsten er skæmmende, hvis man skal have et lapidarium, skal det være pænt.

Min medhjælper og jeg er i gang i Himlingøje. Vi havde besluttet at bruge fundamenterne til bænke. Han kom med et lånt treben, som kan hejse stenene op med en wire man hiver i. Vi kørte en sten ad gangen på en sækkevogn, op af bakken i perlegrus. Vi havde bundet et tov om så vi begge kunne trække, som en slags heste for en plov. Nu står der bænke rundt på kirkegården til stor glæde for alle. Det er genbrug og i forskellige former. Hvilket glæder de besøgende.

Vi har også vendt nogle gravsten om og brugt som ben på bænken. I gamle dage blev gravsten gerne brugt i stor stil til trapper – også hjemme ud til terrasser. Murene rundt på kirkegården kunne også repareres med ituslåede gravsten, så ser man et bogstav hist og her.

Efter en hård dags arbejde, indviede vi de nye bænke med at slænge os med et glas koldt juice. Vi var trætte i kroppen, men glade over det udførte arbejde. Nu tænker folk måske hvorfor vi ikke ringede efter et entreprenørfirma til at komme med maskiner. Det ville jeg gerne have gjort, så kunne firmaet have klaret det ´kedelige´  arbejde så jeg havde haft bedre tid til min ekstra opgave. Men ikke tale om at firmaer skal komme og få betaling for at lave det ´sjove´ og jeg så skal lave det sure. Menighedsrådet har i øvrigt heller ikke økonomi til det, ligesom de ikke har penge til nyindkøb af bænke der hurtigt koster flere tusinde kroner stykket.

Granitsokler er ikke affald, det er bænke.