Skrevet af: Katinka Amalie Schyberg

Kirkegårdsbesøg på Gåser kirkegård

Det første, der møder en, når man ankommer til Gåser kirke øst for Ålborg, er den blomsterstribe, der er anlagt langs parkeringspladsen ud mod den lille landevej, der går igennem landsbyen Gåser. Her inviterer et diskret skilt kirkegårdens gæster til at plukke blomster fra striben, hvis de gerne vil lægge en buket på kirkegården. Men blomsterstriben virker også i sig selv inviterende på forbipasserende turister, der ofte cykler ad netop denne vej om sommeren for at komme ned til fjorden. Og det er noget, der ligger kirkegårdsleder Leif Christensen meget på sinde: at folk føler sig inviteret ind på kirkegården og har lyst til at opholde sig der. Det gør de ifølge ham bl.a. ved at kirkegården tager sig smukt ud, at der er ting at kigge på, og natur man kan forundres over. Derfor var noget af det første, han gjorde, da han overtog ansvaret for driften af kirkegården for 7 år siden at udskifte den ellers dominerende perlegrus med græs. I stedet for grusgange er gravstederne nu omgivet af græs, hvor diverse insekter kan bo og gøre kirkegården til et levende sted med masser af biodiversitet – bl.a. ved at fungere som føde for fuglene, der nu også tiltrækkes af kirkegården og skaber et herligt liv.

Til dem har graverne for øvrigt anskaffet sig en række fuglehuse, der er bygget af unge på et lokalt dagtilbud tilknyttet Fagcenter for Autisme og ADHD. Som Leif siger, sikrer det også en anden type bæredygtighed, nemlig social bæredygtighed i lokalområdet.

Når grøn drift skaber god økonomi

At udskifte perlegrus med græs har også sikret en hel tredje og væsentlig form for bæredygtighed: nemlig den økonomiske. På det tidspunkt, hvor Leif overtog driften af kirkegården, fandt der ikke mange nye begravelser eller urnenedsættelser sted og mange gravsteder lå tomme hen. Den tidligere graver passede pligtopfyldende gravstederne alligevel, lugede og rev gruset for at det skulle tage sig pænt ud på trods af, at gravene var tomme. En opgørelse over kirkegårdens økonomi viste, at denne drift var meget lidt økonomisk bæredygtig, idet det var meget arbejdskrævende, men ikke indtægtsgivende. Ved at nedlægge de tomme gravsteder og de hække, der omgav dem og i stedet plante græs, nedbragte Leif arbejdsbyrden samtidig med at gøre kirkegården til et hyggeligere sted at opholde sig. Fremfor at gæster blev dirigeret rundt af stier og hække – der i øvrigt omkransede tomme gravsteder, som kan tage sig triste ud – kan de nu bevæge sig friere rundt idet græsset giver et mere inviterende udtryk.

På Gåser kirkegård, er perlegrus gangene erstattet af græs.

Fuglekasserne på kirkegården bringer liv og glæde.

Kirkevandringer og kommunikation skaber grøn velvilje

Leif overtog driften i forbindelse med en sammenlægning af Gåser og Øster Hassing sogn, der bl.a. skulle sikre mere økonomisk sammenhængskraft. I den forbindelse, forklarer Leif, var der en del nervøsitet omkring hvad der ville ske med kirkegården i Gåser. Gåser var det lille af de to sogne i det nye pastorat, og menighedsrådet var derfor ved sammenlægningen bange for at deres kirke ville blive ”glemt”. De havde passet og plejet deres kirkegård – deres hjertebarn, som Leif siger – og ville ikke have at standarden blev forringet. Derfor var de også i begyndelsen skeptisk overfor Leifs nye tiltag. Derfor har Leif og de andre gartnere og gravere i hans team gjort meget ud af at kommunikere til både menighedsråd og den lokale befolkning omkring tiltagene. Bl.a. ved at deltage i menighedsrådets arbejde, skrive små oplysende tekster i sognebladet og på hjemmesiden – og så har de lavet kirkegårdsvandringer. Det er ifølge Leif en rigtig god måde at skabe velvilje overfor de nye tiltag man gerne vil lave på kirkegården. Gartnerteamet har inviteret menighedsråd, kirkens andre ansatte og interesserede borger på vandringer igennem kirkegården og givet dem indblik i logikkerne bag tiltagene. Når man hører Leif fortælle passioneret om sit arbejde, er det nemt at forestille sig at disse gæster udover at få oplysninger også er blevet overbevist om, at graverne og gartnerne tydeligvis brænder for at passe kirkegårdene på den bedst mulige måde. En anden måde, Leif sikrer samarbejde på er, at han arrangerer fælles ture for gartnere, gravere og menighedsråd, hvor de sammen kan få viden om og inspiration til kirkegården. Leif forklarer, at når de har fået denne viden og de idéer den måtte generere sammen, er det også nemmere at samarbejde om at implementere det efterfølgende.