Du kan bruge fastetiden til at fokusere på Guds skaberværk og konkret reducere brug af plastik i din hverdag.
Vi er gået ind i fastetiden, som leder op til påskens under. I mange kirketraditioner bruges fasten aktivt til at vælge noget fra i sin hverdag som en bevidstgørelse af vaner og for at rette fokus på relationen til Gud. Mange faster traditionelt fra fødevarer som kød eller sukker, men fasten kan også bruges til at faste fra andet end det, du spiser. Du kan for eksempel faste fra plastik. Ved at bruge fasten til reducere brugen af plastik, kan starte på at ændre dine vaner omkring plastikmaterialer og sætte fokus på Guds skaberværk.Det er netop opfordringen og udfordringen fra The Church of England, der har lavet en kalender med inspiration og forslag til en ”plastic free lent”. Kalenderen indeholder ideer til konkrete handlinger, der hjælper den enkelte til at reducere brugen af éngangsplastik. Se kalenderen her og læs mere om kirkens opfordring her. Også den amerikanske blogger Ruth Valerio, der skriver om kristen tro, miljø og klima, opfordrer til en fastetid med mindre brug af plastik. Ruth har skrevet helt konkrete ideer og tips til, hvordan du kan bevæge dig væk fra dit forbrug af plastik. Det kan du læse om på hendes blog, som du finder her.Du kan også blive en del af en facebook gruppe, hvor du kan dele erfaringer og udfordringer med andre, der prøver at mindske deres brug af plastik. Se mere her. Eller måske er det en udfordring, der tages op i kirken som fællesskab: Hvordan kan vi i fastetiden tage skridt mod at bruge mindre plastik i vores kirke?
Photo: Bo Elde