Højdevangskirken i København kan med 27 krydser på tjeklisten nu kalde sig grøn kirke og er en del af netværket. Her fortæller de om deres proces:

I Højdevangskirkens menighedsråd tog vi uformelt hul på samtale om Grøn Kirke i januar 2019. Stemningen omkring emnet var fra starten positiv, og der kom straks en begejstring over mulighederne, men også en vis bekymring over, om man nu kunne leve op til de mange gode forslag.Da det blev klart, at vi grundlæggende var enige om en grøn målsætning, tog vi principbeslutning om at arbejde hen imod at kunne blive certificeret som Grøn Kirke. Derefter gennemførte Grønt Udvalg en spørgeskemaundersøgelse blandt kirkens ansatte, frivillige og menighedsrådsmedlemmer om de 48 punkter på tjeklisten – dels for at undersøge, hvor mange af punkterne, vi allerede opfyldte, og dels for at orientere og gerne engagere så mange som muligt i projektet.De første svar på spørgeskemaet kom fra vore præster, og det var glædeligt, at de straks kunne sætte kryds ved punkt 1-5 af de grønne forslag, som især vedrører deres arbejde. Det teologiske argument for Grøn kirke kobler Højdevangskirken sammen med skabelsesberetningen, hvor Gud giver Adam (som betyder af jord) agerjorden at dyrke. Adam får lov at navngive dyrene og bliver tildelt et forvalterskab og ansvar for dem; hvilket rækker videre til os i dag. En af præsterne fortæller: “Personligt handler jeg lokalt, når jeg fx bestiller mad til arrangementer, så vi undgår kørsel med CO2 udledning bedst muligt.” Foruden inspirationen fra gronkirke.dk kom der konkrete input fra en kirke i nabokommunen. Korsvejens Kirke var lige blevet grøn og indbød til et seminar med inspirationsoplæg og værksteder, hvilket blev ophav til et insekthotel, lige til at tage med og installere, samt til drømmen om at få et bistade ved kirken. Højdevangskirken har en baghave, som ikke bruges særlig ofte. Nu kalder vi den ‘vildhaven’. Den smalle strimmel jord bearbejdes en smule om foråret og i efteråret, men overlades generelt til sig selv, så her kan blomster, planter og træer, med tilhørende insekter, fugle og evt. tilkommende pindsvin, få lov at boltre sig i et lidt friere miljø. Af hensyn til insekter venter vi med at klippe blomstrende hæk og buske til efter afblomstring. Dele af de græsdækkede områder kan stå urørt i længere tid, og nedfaldne blade kan i et vist omfang få lov at blive liggende til naturlig formuldning eller makuleret med græsslåmaskinen. Området har også flagermus. En kirkegænger fik nærmest en spirituel oplevelse engang, ved at møde en flagermus efter en aftengudstjeneste. I Højdevangskirken øver vi os i at tænke grønt.Ved renovering af kirkens menighedshus for nylig er alle de anvendte materialer miljømæssigt forsvarlige, ligesom vores stole i menighedssalen repareres og vaskes efter behov. På toiletterne har vi allerede for år tilbage fået vand-spare-haner med automatisk blanding af varmt og koldt vand. Vores kirketjener arbejder med kildesortering: Hård plast, blød plast, Glas, Batterier, Papir, Pap, Metal. Vi udfaser brugen af plastikbestik, plastglas og plastkrus for i stedet at benytte alm. knive og gafler, papkrus og paptallerkener. Også kirkens krea-gruppe er opmærksom på genbrug af stoffer og materialer. Ved dette års julefest erstattede vi en julestjerneplante til samtlige 72 deltagere med en blanding af økologiske frø som skal plantes i altankasser eller haver. Desuden talte vores kirke- og kulturmedarbejder varmt om Grøn Kirke, som modtog positive reaktioner.Grønne hilsner fra HøjdevangskirkenDecember 2019