Brænder du for klima, kommunikation og kirkeligt samarbejde? Grøn Kirke søger en studentermedhjælper til at arbejde med kommunikation, hjemmeside og netværksarbejde samt diverse ad hoc-opgaver på sekretariatet.
Grøn Kirke er et netværk af kirker, kirkelige organisationer, kirkegårde og skoler med kristent værdigrundlag, der alle viser omtanke for Guds skaberværk gennem tiltag i teologi og praksis, der sætter fokus på eller mindsker belastningen af klima og miljø. Vi arbejder økumenisk og orienterer os internationalt samtidig med, at vi er lokalt forankrede i de grønne kirker i Danmark.
Opgaver
- Skrive artikler til Grøn Kirkes hjemmeside og udsende nyhedsbreve
- Opdatere, vedligeholde samt bygge videre på hjemmesiden i WordPress
- Ansvarlig for Grøn Kirkes SoMe
- Planlægge og gennemføre kampagner, events, kurser og projekter sammen med projektleder
- Assisterende kontorarbejde såsom opdatering af database, pakke og sende post m.v.
Kvalifikationer
- Erfaring med skriftlig kommunikation
- Erfaring med brug af WordPress
- Evne til at arbejde selvstændigt og følge en opgave til dørs
- Lyst til og gerne erfaring med at arbejde i en kirkelig organisation
- Gode samarbejdsevner til at indgå i et dynamisk netværk fra en bred vifte af dansk kirkeliv
- Interesse for krydsfeltet mellem kirke og klima både i teologi og praksis
Grøn Kirke er et arbejdsområde under Danske Kirkers Råd, som er Danmarks nationale kirkeråd med 17 kirkesamfund og 40 kirkelige organisationer. Grøn Kirkes sekretariat er en del af Danske Kirkers Råds sekretariat, og du vil derfor blive en del af et lille team bestående af generalsekretær, projektleder og projektmedarbejder.
Stillingen er på 8 timer om ugen fra 5. august 2024. Der kan forekomme aften- og weekendarbejde i forbindelse med konferencer, kurser mm. Løn svarende til Finansministeriets takst per time.
Send ansøgning, CV samt en præsentation af dig selv, der ville kunne bruges på Grøn Kirkes hjemmeside (max. en halv A4 side) til dkr@danskekirkersraad.dk senest den 23. juni 2024 kl. 23.59. (Der afholdes samtaler tirsdag d. 25. juni 2024 om formiddagen).
Læs mere om Grøn Kirke på www.gronkirke.dk
Læs mere om Danske Kirkers Råd på www.danskekirkersraad.dk
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Grøn Kirkes projektleder Sofie Larsen Kure på mail: slk@danskekirkersraad.dk. Du kan også kontakte nuværende studentermedhjælp Anne Hjul på ahj@danskekirkersraad.dk