Hvordan bruger vi kirkens jorde mere bæredygtigt og grønt?
Sådan spurgte en bus fyldt af præster og meninghedsrådsmedlemmer, da Grøn Kirke i samarbejde med Roskildes grønne stiftsudvalg mandag d. 16 september inviterede alle interesserede på en bustur rundt i Roskilde stift for at få inspiration til grønne og bæredygtige tiltag på kirkegårde og kirkejorde.
Turen startede med en kop kaffe på Ugerløse kirkegård, hvorefter graver Morten Christiansen viste de deltagende rundt på kirkegården og præsenterede dennes grønne tiltag.
Herefter gik turen mod Haslev kirke, hvor administrationschef Bent Skovbro og gartner Line Bahn tog gruppen med rundt i både kirken og på kirkegården, og fortalte om, hvordan Haslev kirke arbejde med forskellige grønne tiltag.
Sidste stop på ruten var Havdrup kirkegård og jorder hvor graver Ida Fischer viste rundt.
Hvordan deltager du i den grønne omstilling?
I Grøn Kirke ønsker vi at dele viden og inspiration til kirkens rolle i den grønne omstilling. Vi er sammen om at passe på Guds skaberværk og derfor hører vi meget gerne fra DIG hvis du har ideer, oplevelser mv., som du tænker, kan inspirere klima- og miljøtiltag i kirkelivet.
.
.
.