I haven omkring sognehuset ved Jerne Kirke mødtes frivillige d. 9 september med havedesigner Marie Uth for at tage det første spadestik til sognehusets nye vilde og klimavenlige have.
Jerne Kirke, som siden 2022 har været Grøn Kirke, har længe arbejdet med den grønne omlægning af kirken og dennes tilhørende arealer.
I starten af september blev de første frø til kirkens nyeste grønne tiltag sået. En stor gruppe frivillige mødtes d. 9 september i sognehusets have med havedesigner Marie Uth. Hidtil har sognehusets 900 m2 store have bestået af en stor græsplæne, enkelte rækker af lindetræ, og et par mindre bede.
Marie Uth fra Naturlig Havedesign har rig erfaring med at skabe vilde naturhaver som både beriger menneske og dyreliv. I august præsenterede Marie tankerne bag den nye naturhave til en sogneeftermiddag.
Den nye have skal være god for klima og biodiversitet, og samtidigt skal den være indbydende for besøgende. For at øge biodiveristeten skal den store græsplane omlægges til:
- Blomsterbede med både insektvenlige blomster og stauder til dekoration til kirkens arrangementer.
- En skoveng med områder, hvor græsset får lov at gro langt, og områder hvor græsset er fjernet og frøblandinger er sået. Her skal der også ligges blomsterløg og plantes spredte buske.
- Et haverum med plæne omkranset af buske og skovbundsurter.
- Rundt i haven skal der laves en række forskellige naturelementer, der tilbyder ressourcer og levesteder til vilde arter.
Omlægningen af haven vil foregå i to etaper. Første etaper blev ved hjælp fra de frivillige gennemført d. 9 september og anden og sidste etape vil blive foretaget i efteråret 2025.
Fremadrettet vil haven blive passet af den nuværende havemand, samt de to kirketjenere i Jerne Kirke. Desuden vil en havegruppe af frivillige muligvis deltage i vedligeholdelsen af haven.
Hvis du vil lære mere om Marie Uth’s arbejde med vilde naturhaver og få inspiration til din egen, din kirkes eller en helt tredje have, så kan du følge hende på Facebook eller besøge hendes hjemmeside:
Hvordan fejrer du din Skabelsestid?
Gennem Skabelsestiden deler vi historier fra hele landet, om hvordan både private, meningheder, organisationer mm. fejrer og markerer Skabelsestiden. Vil du dele din historie med hele det grønne fællesskab? Så send os en mail!