Affaldssortering i kirker og kirkelige organisationer

Affaldssortering har været med som en del af Grøn Kirkes tjeklister fra starten, og mange sorterer allerede deres affald i 2 eller flere fraktioner (affaldstyper). De seneste år er der sket meget med affaldssorteringen i Danmark, og siden den seneste udgave af Grøn Kirke-tjeklisten fra 2015 er man mange steder begyndt at sortere plastaffald.

Indtil nu har de affaldstyper, der skulle sorteres, varieret fra kommune til kommune, men med affaldsbekendtgørelsen fra december 2020 er dette blevet ensrettet, således at alle kommuner og virksomheder (herunder også kirker), skal affaldssortere i 10 fraktioner (affaldstyper) senest fra udgangen af 2022.

Det kan være en udfordring at affaldssortere, bl.a. fordi kirker anses som virksomheder, og derfor ikke kan være omfattet af den kommunale affaldsordning. Skal din kirke eller organisation i gang med at affaldssortere, eller skal I måske opdatere den løsning, I allerede har, så har vi i Grøn Kirke udviklet en guide der kan hjælpe jer med at komme godt i gang! Læs mere og find guiden på vores hjemmeside her.

I kan også læse om hvordan frikirken København Vineyard kom i gang med at affaldssortere neden under.

Fakta

• Inden udgangen af 2022 skal kirker og kirkelige organisationer affaldssortere 
• Der skal sorteres i: Pap, papir, glas, metal, plast, madaffald, mad- og drikkevarekartoner, restaffald, farligt affald og tekstiler.

HENT AFFALDSGUIDEN HER

Erfaringer fra netværket

Affaldssortering i køkkenet i København Vineyard.

Affaldssortering i frikirken København Vineyard

Som en vigtig del af arbejdet med at blive Grøn Kirke har de i København Vineyard indført affaldssortering i hele kirken.

Hvorfor har I indført affaldssortering i kirken? Det virkede meget naturligt, at vi også i kirken skulle sortere affald, som både mange af kirkens ansatte og medlemmer er vant til at gøre derhjemme. At affaldssortere er også en konkret måde at værdsætte skaberværket ved at anerkende materialernes værdi, også efter vi er færdige med at benytte dem.

Hvor startede I?Efter vi fik et ’go’ fra kirkens ledelse, undersøgte vi hvem der kunne afhente det sorterede affald, og hvor meget det ville koste i sammenligning med den eksisterende løsning. Oprindeligt var det Frederiksberg Kommune der afhentede affaldet, men da de ikke må hente sorteret affald, kunne de henvise til en liste med private vognmandsfirmaer. Vi var i kontakt med to forskellige og valgte det bedste tilbud.

Samtidig undersøgte vi, hvilken type affald vi havde, hvor det opstod henne og hvor meget vi havde af hver. Det var med til, at vi også satte en proces i gang med at undgå at bruge engangskopper, da de fyldte meget i vores affaldsspande.

Hvordan er jeres affaldsløsning nu? Vi har to køkkener, hvor vi sorterer de fleste typer af affald, madaffald, glas, metal, plast og restaffald. Ved printeren har vi papirsortering, og pap smider vi direkte i containeren i gården. I de øvrige lokaler har vi som det er nu enten ingen affaldsspande eller affaldsspande til restaffald. På sigt får vi måske affaldssortering som kirkens medlemmer har nemmere adgang til, men det er ikke vægtet højest, da det er ret begrænset, hvad der kommer af affald, efter vi ikke bruger engangskopper længere.

Hvad var udfordrende i processen?Det var lidt svært at gennemskue prisstrukturen for afhentning af sorteret affald. Man betaler en mindre afgift for det sorterede affald, men til gengæld er afhentningsprisen højere. Vi har i flere omgange rykket rundt og skiftet nogle af sorteringsspandende, enten fordi en spand ikke var stor nok eller ikke stod hensigtsmæssigt. Det har også krævet en tilvænning at alle de mange folk, der kommer i kirken, skal tage del i affaldssorteringen. Slutteligt har det også været vigtigt at tale om arbejdsfordelingen, i forhold til hvem der sørger for at sorteringspandende bliver tømt ud i containerne.