LED I KIRKER KAN SPARE OP TIL 85% PÅ ELREGNINGEN
Som Kirke der skifter til LED-belysning, er med til at mindske udslippet af CO2. Samtidig bliver udgifterne til at udskifte hurtigt sparet ind igen, fordi der er mange penge sparet på elregningen.
Det er flere år siden, det blev forbudt at producere og importere gammeldags glødepærer og halogenpærer i EU. Forbuddet er en del af EU’s klimapakke, der har det overordnede mål at begrænse udledningen af CO2 til gavn for klimaet.
Derfor anbefaler Grøn Kirke også som et punkt på tjeklisten, at menigheder, kirker og kirkelige organisationer skifter deres eksisterende belysning ud med LED baseret belysning. På den måde tager vi alle medansvar for de klima- og miljøudfordringer, verden står overfor.
Men der er også andre fordele ved at gå ind i den grønne omstilling. Der er nemlig ofte penge at spare ved at være klimavenlig. Det gælder også, hvis man skifter til LED.
LED har mange farvetemperaturer
Hvor LED-lys tidligere fremstod meget koldt og blåligt, har teknologien udviklet sig gennem årene. Det betyder, at lysets farvetemperatur nu fås i mange forskellige nuancer.
Lysets farve måles i grader Kelvin, og angiver varmen/nuancen af lyset
Lysekrone med ny LED belysning i Sædder kirke.
Store besparelser på elregningen
Fordi teknologien i LED-belysning er meget mere effektiv, når energien skal omdannes til lys i forhold til de traditionelle pærer, så kræver LED belysning meget mindre energi.
Faktisk bruger LED-lys op mod 85 % mindre energi end de gamle, traditionelle glødepærer, og det kan ses på elregningen. Samtidig har LED-pærerne en meget længere levetid end glødepærerne, hvilket også giver en økonomisk besparelse.
Derfor sparer vi samlet set en masse energi, når vi skifter til LED-lys i stedet for traditionelt lys. Udover det tydeligt kan aflæses på elmåleren, så er det lavere strømforbrug med til at mindske CO2-udledningen til gavn for klimaet.
Derfor er de udgifter, der er forbundet med at skifte til LED-belysning, betalt tilbage inden for en kort årrække ofte indenfor 1,5 til 3 år.
Mange forskellige farvetemperatuer
Tidligere har mange holdt sig tilbage i forhold til at skifte til LED-pærer, fordi de har oplevet LED-lyset som både dårligere og ’koldere’ end lyset fra traditionelle glødepærer. Men sådan er det ikke længere.
I dag kan du købe LED belysning med mange forskellige farvetemperaturer. Det betyder, at lyset kan have en mere kold farve i stil med dagslys eller en varmere farvetemperatur, som egner sig bedre til mere hyggelig belysning.
Bedre belysning lig bedre arbejdsmiljø
Udover at skifte til LED-pærer i eksisterende lamper og lysekroner, så er det også muligt at sætte egentlige LED-lamper op.
Det kan være som et LED-panel, der kan erstatte en eller flere loftsplader i et forsænket loft. Dermed bliver lyset i rummet bedre, til fordel for arbejdsmiljøet. LED-lys har også den fordel, at det ikke flimrer som lys fra almindelige lysstofrør. Det betyder, at LED-lys ikke belaster øjnene på samme måde, som hvis man arbejder i et rum med lysstofrør, hvor det flimrende lys kan være belastende for ens øjne.
Det er også muligt at sætte LED-lamper op i arbejdsrum, for eksempel på kirkens kontorer, eller på kirkegården, hvor det bedre lys sikrer, at man kan se og læse ordentligt.