De første fem kirkegårde har tilsluttet sig nyt netværk for grønne kirkegårde.
Den 24. August 2021 udgav Grøn Kirke en tjekliste til en mere klimavenlig og bæredygtig kirkegård. Tjeklisten indeholder 50 konkrete tiltag der kan gøres på kirkegården og er udviklet i samarbejde med en ekspertgruppe, med input fra kirkegårdsfolk i hele landet. Grøn Kirke har nu modtaget de første ansøgninger til at blive del af netværket for grønne kirkegårde, efter de grønne udvalg fra de fem kirkegårde har udfyldt mindst 26 af 50 punkter. De fem kirkegårde er Skeby, Gerskov og Østrup kirkegårde på Fyn, Lysabild kirkegård på Als og Haslev kirkegård på Sjælland. Læs mere om Skeby, Gerskov og Østrups proces med at blive Grøn Kirkegård her, samt to artikler om Haslev og Lysabild kirkegårde som udkommer inden jul.
Der er en stor interesse for at blive mere bæredygtige på landets kirkegårde, og der er i Grøn Kirke en forventning om, at der vil komme mange flere nye, grønne kirkegårde. Mange kirkegårde har længe været med ombord på den grønne omstilling, og i mange af de grønne kirker har der allerede været et stort fokus på kirkegårdens rolle.
Et netværk for grøn udvikling og vidensdeling.At blive Grøn Kirkegård handler ikke kun hvad der sker lokalt men også at dele de gode erfaringer, så det kan blive til inspiration for hele netværket. Grøn Kirke er sammen med en projektfølgegruppe af kirkegårdsfolk i gang med at udvikle en digital platform, der skal muliggøre erfaringsudveksling i videoer, billeder og gode historier. I netværket bliver der også opfordret til at kontakte og besøge hinanden og danne erfagrupper.
Kontakt de grønne kirkegårde
Haslev KirkegårdBent S. Hansen, Administrationschef, bsh@km.dk
Gerskov, Skeby og Østrup KirkegårdeGorm Skousen, gskousen@outlook.dk
Lysabild Kirkegård:Kasper Kellgren Graver, kasper@lysabild-kirke.dkMedlem af Grøn Kirkegård projektfølgegruppen:Ulrik Christiansen, tidligere kirkegårdsleder og stifter af firmaet MONUMENTA info@monumenta.dk,
Grøn Kirkes sekretariat:Sofie Larsen Kure, Projekt koordinator, slk@danskekirkersraad.dk