Lige nu mødes mange af verdens topledere i Baku, Azerbaijan, for at diskutere, hvordan de fremadskridende klimaforandringer skal håndteres og forhindres. Særligt spørgsmålet om, hvem der skal betale regningen, når oversvømmelser, tørker og storme rammer verdens mest udsatte område, er på dagsordenen.
I Grøn Kirke har vi lavet en klimabøn som kan bedes i anledning af COP29. Du kan bede bønnen for dig selv, med dine nærmeste, i din menighed eller i naturen.
Skabelsesbøn i anledning af COP29
Kære gode Gud,
Når viden river og bider,
varmer vi os ved troen på, at milde vinde igen vil blæse
Når alt visner og forvitrer,
slår vi rødder i troen på, at alt igen vil spire
Når mørket tynger og knuger
lyser vi op i troen på, at solen igen vil skinne
Når klimaforandringerne hærger og ødelægger,
beder vi i håbet om, at magthaverne vil tage ansvar og handle
Når din skabelses værdi gøres op i kroner og ører,
beder vi i kærlighed for, at alt må tilkendes værdi i sig selv
Når politikerne i Baku farer vild i forhandlingerne,
beder vi i tillid til, at du må lede dem og vise dem vej
Når vi føler os magtesløse, små og ene,
finder vi håbet i, at du aldrig lader os vandre alene
Amen
Af Louise Østergaard Knudsen