Bellinge kirkes vej mod at blive grøn startede i efteråret 2016.
De har nedsat et grønt arbejdsudvalg bestående af 2 medlemmer af menighedsrådet og en organist og har afholdt flere møder med repræsentanter fra resten af kirkens personale (præst, kirketjener, og graver) hvor de har gennemgået tjeklisten.
Kontaktperson Bjørn Krog Thesbjerg fortæller om processen:” Mange af punkterne opfyldte vi i forvejen, men vi har ændret følgende:
• Vi har skiftet til økologisk fairtrade kaffe og køber nu fortrinsvist økologisk fx vin, the, smør etc.
• De 98% af elpærene i kirker og Sognehus er skiftet til LED.
• Vi har delvist skiftet til karklude uden mikroplast. Vi mangler at finde nogle i forskellige farver.
• Vi har fået en større papirskraldespand
• Vi er gået over til miljøvenlig benzin.
• Vi har haft en energikonsulent til at besøge Bellinge kirke angående den mest miljøvenlige opvarmning. Konklusion: vi fortsætter med elvarme.
• Vi skifter til Vind-strøm hos Energi Fyn.
• Vi har besluttet at Grøn kirke kommer på menighedsrådsmødet hvert år i oktober.
• Ligeledes kommer Grøn kirke også årligt på et personalemøde.
Kontaktperson: Bjørn Krog Thesbjerg
Juni 2017