Aastrup kirker ligger tæt på Haderslev og er begge bygget i romansk stil i 11-1200-tallet. Nu er den også blevet grøn, og det samme er Aastrup kirkegård.
Arbejdet med tjeklisterne: inspiration og fælles retningI snart et år har hvert menighedsrådsmøde haft punktet ’Grøn Kirkegård’ på dagsordenen, og i kirken har man arbejdet med Grøn Kirke-tjeklisten i et halvt år. Begge tjeklisterne – både den for kirkegården og for kirkerne – har nu 29 grønne krydser, og der arbejdes løbende med at vinge endnu flere punkter af på listen. Ole Toft Sørensen, som er graver på Aastrup Kirkegård, udtaler: “Vi er kun lige kommet i gang. Det er jo en proces, som alle er indstillet på skal forsætte. At arbejde sammen frem mod samme mål, gør altså bare arbejdsdagene mere interessante!” Både Ole og menighedsrådet har haft et ønske om inspiration til og retning på den fremtidige drift af kirkegården. Den grønne tjekliste og det grønne netværk, som kirkegården og kirkerne nu er en del af, kan netop dét.
Vonsbæk kirke
At indstille sit blik på bæredygtighedI Aastrup kirker såvel som på Aastrup Kirkegård har man oplevet, at der allerede var en del ting på tjeklisterne, som man levede op til. Men det betyder ikke, at man nu vil læne sig tilbage og tænke, at man er i mål med det grønne. Sognepræst Inge Lindhardt Mikkelsen fortæller: ”På mange måder har det mest overraskende været, hvor lidt der skal til for at blive mere grøn. Når man får det grønne fokus på det, vi laver i kirken, er der mange små ting, som kan gøres, for at blive mere grønne”. Ole Toft Sørensen supplerer: ”Allerede fra starten kunne vi opfylde mange af punkterne på tjeklisten, men det har i lige så høj grad drejet sig om at ændre hele tankegangen. Det har både været det sværeste, men også det mest spændende.”
Aastrup kirke
Opbakning fra kirkegårdens brugerePå Aastrup Kirkegård har man oplevet, hvordan den gode kommunikation og inddragelse af kirkegårdens brugere kan være med til at gøre processen god. Kirkegården er opbygget som en traditionel landbykirkegård, hvor det nuværende udtryk – stort set – er fra seneste regulering i 1954. Selvom der allerede er enkelte områder med nedlagte gravsteder lagt ud i græs, vil kirkegårdens brugere altså formodentlig have oplevet, at der er nogle ting, som ser anderledes ud. Derfor har man fra begyndelsen sat skilte op på kirkegården med information om, hvad tanken bag de nye tiltag var. Og de er kun blevet taget godt imod.