Skovby Kirkegård er ny grøn kirkegård
Skovby Kirkegård ligger i Skanderborg. Deres proces med at blive grøn har stået på siden 2018.
Nedestående er Kirkegårdens egen fortælling om deres grønne tiltag: Der har været opbakning hele vejen rundt fra menighedsråd, medarbejdere, gravstedsbrugere m.m.
Det har været positivt at opleve, når vores indsats har båret frugt, f.eks. da vi så det første pindsvin på kirkegården, efter at vi, i to sæsoner, havde lagt kvas, grene og vand ud til dem, eller da sommerfuglene indtog kirkegården efter, at vi plantede sommerfuglebuske.
Om Skovby kirkegård
- Grøn Kirkegård siden 20222
- Har udfyldt 40 punkter på tjeklisten
- Skanderborg Ligger i Østjylland
Introduktion af kirkegården:
Kirkegården er en traditionel landsbykirkegård, hvor der er begravet mennesker siden Vikingetiden. Kirken er bygget i ca. 1160.
Vi har pt 348 aktive gravpladser med 219 urner og 129 kister. Vi har 12-15 begravelser om året, heraf 1-2 som kistebegravelser.Indtil 2015 var kirkegården meget traditionel med kistegravsteder og urnegravsteder omringet af thujahæk samt en fællesplæne og en pladeplæne.
I 2015 etablerede vi et naturgravstedsområde, som tidligere lå i græs. Nu er det tilplantet med guldjordbær. Det er etableret under, og i forbindelse med en stor blodbøg. Det er blevet vores ”guldæg”. Nu foregår 1/2 – 1/3 af begravelserne her.
I 2018 blev en stor del af kirkegården omlagt. Vi havde for mange tomme gravsteder og for mange hække. Omlægningen medførte, at de tomme gravsteder blev nedlagt og lagt i græs. Grusgangene blev omlagt til græs, og gravstederne blev kortet af samt forhækkene fjernet. Det har åbnet gravstederne op og givet en langt mere frodig kirkegård. Den har fået mere park-agtig karakter.
Vi har fået to nye gravstedstyper: Enkeltbed og dobbeltbed i to typer med roser/taks som bagkant og bunddække som beplantning. Det er gravsteder der kræver minimal vedligeholdelse.
Vi har udarbejdet en klimahandlingsplan med udgangspunkt i den plan, der blev udarbejdet i Favrskov Provsti for et par år siden.
Vi har ca. 50 flagermus på kirkeloftet. For at sikre disse et ordentligt fødegrundlag, udsår vi diverse blomster- og engblandinger på tomme gravsteder og planter generelt stauder og planter, der tiltrækker insekter. Gravstedsbrugerne får lov til at plukke buketter til gravstederne.
Vi har fået pindsvin på kirkegården efter, at vi har lagt grankviste, grene og kvas ud under bøgehæk og bøgepur, der omkranser kirkegården. Dræbersnegle mv. er væk.
Vi anvender ingen gift og ingen gasbrænding.Vi har 7 bænke rundt omkring på kirkegården.
Vi sorterer al affald med det resultat, at restaffald er reduceret til et minimum. 3 affaldsøer på kirkegården grovsorterer affaldet. Efterfølgende sorteres det i diverse fraktioner ved en større affaldsø ved sognehuset. VI har to kompostbeholdere med orm. Bortkørsel af affald er minimeret til bortkørsel af jord.
Læs mere om Skovby Kirkegård på deres hjemmeside her
Skovrejsningsprojekt I Nordrup Kirke
I Nordrup Kirke i Roskilde stift, blev en forstående fornyelse af forpagtningsaftalen af præstegårdsjorden, til Nordrup kirke skov i 2016, til glæde for lokal samfundet og til gavn for klimaet.
Vi har spurgt Sognepræst Jacob B. Møller om at fortælle mere om projektet.
Hvilke overvejelser gjorde I inden projektet?
Som kirke stod vi foran en fornyelse af forpagtningsaftalen på 11 hektar præstegårdsjord. Vi overvejede at gå andre/nye veje. Fra Provstiets side blev vi opfordret til økologisk landbrugsdrift.
Andre havde fokus på tilplantning og forskellige former for rekreative områder. Vi fandt ud af, at det var muligt at få tilskud til at etablere skovdrift fra myndighedernes side. Desværre lå vores område ’forkert’ i forhold til lokalplanen. Derfor ansøgte vi Ringsted Kommune om at ændre lokalplanen, men det var en langsommelig proces, og inden de fik den behandlet, var muligheden for at søge det tilskud forpasset.
Heldigvis fandt vi ud af, at Region Sjælland, i forbindelse med byggeriet af ”Supersygehuset” i Køge skulle genetablere noget skov, som vi søgte og fik.
Fakta om Nordrup kirke Skov
- Åbnet i 2016
- Areal 9 ½ hektar
- Rummer: Skov, Sø, bålhytte
Hvad var formålet med projektet?
Formålet var at skabe et rekreativt område her i nærmiljøet. Der er 4-5 km til nærmeste skov, og nærmest ingen gang- eller cykelsti her i området, så det var et behov, vi følte, at sognet/området havde.
Nu er vi begyndt at tænke på næste skridt, nemlig at skabe samarbejde med andre ’aktører’ i området. Indtil nu har vi fået rigtig god hjælp af den lokale KFUM-spejdergruppe her, der -ligesom at børnehus og skole – gerne vil bruge skoven. Nu overvejer vi at skabe samarbejde med fx lokale biavler, ligesom at vi overvejer at lave en ”hundeskov” i skoven, for at imødekomme hundeejerne.
Hvilke tanker er der gjort omkring anvendelsen?
Formålet med anvendelsen var helt klart at skabe et rekreativt område, som kunne komme flest muligt til gavn. Og det er først senere i processen, at vi blev Grøn Kirke, og ’for alvor’ har tænkt biodiversitet ind.
Arealet. – Hvor er det placeret, hvor stort er det og hvordan blev det anvendt før projektstart?
Arealet (præstegårdsjorden) er på i alt 11 hektar, og vi er endt med at anlægge kirkeskov på 9½ hektar. Vi måtte ikke plante helt op til kirken, pga. indsigtslinjen og det har betydet, at vi i dag bortforpagter 1 hektar.
Hvor er meget er projektet budgetteret til og hvordan er det finansieret?
Jorden er præstegårdsjord, som stilles til rådighed, og ellers har vi fået kr. 41.000 ad 2 omgange fra provstiet. Resten er finansieret via eksterne midler. Region Sjælland gav os kr. 460.000,- til etableringen af skoven. Vi har fået en sø af Bane Danmark, der er anlagt som erstatning for en anden, som de har nedlagt i kommunen, og vi har søgt og fået penge bevilliget til en bålhytte af Naturstyrelsen. Ligeledes har vi søgt og fået penge til stierne, samt borde/bænkesæt af bl.a. Landsbyforum, Ringsted Kommune og af Sjællandske Medier.
Skulle I indhente særlige tilladelser til projektet, og hvordan forløb denne proces?
Vi spurgte Provsti og Stift, om de havde noget i mod at vi plantede skov på præstegårdsjorden. Det havde de ikke, men vi skulle selv stå for det økonomiske. Det var svære at få kommunen med til at ændre lokalplanen. Vi havde bl.a. også ønsket os at etablere en kælkebakke i skoven for områdets børn, men det vil Ringsted Kommune ikke give dispensation til!
Vil I opfordrer andre kirker til at lave et tilsvarende projekt, og har i et godt råd til dem?
Vi kan kun opfordre andre kirker til at udnytte præstegårdsjorden og gøre den til rekreative områder. Vi vil opfordre alle til at tage en skovfoged med på råd, og ikke ”kun” at lave skov, men også forskellige aktiviteter, som f.eks. bålhytte eller fitness. Ligeledes har vi valgt hvert år at fejre ”Skovens Dag”, og menighedsrådet arrangerer hver sommer grillaftner. Ligeledes har vi i de sidste par år lavet ”Påskeløb” for børn.
Østrup, Skeby og Gerskov kirkegårde er nye grønne kirkegårde
Østrup, Skeby og Gerskov kirkegårde er de første kirkegårde i Danmark, der officielt kan kalde sig ”grønne kirkegårde”. De bliver altså en del af Grøn Kirkes netværk og kirker, kirkelige organisationer, skoler med kristent værdigrundlag og nu altså også kirkegårde, som alle er med til at værne om skaberværket på den ene eller den anden måde.
Arbejdet med bæredygtighed er blevet mere vedkommendeHenning Madsen er graver ved de tre kirkegårde og fortæller, at de i mange år har tænkt bæredygtighed ind i deres arbejde. Derfor skulle der ikke laves så meget om i forbindelse med, at de udfyldte tjeklisten for grøn kirkegård. Henning fortæller: ”vi er glade for den nye tjekliste for grønne kirkegårde, for det gør, at det bliver meget mere vedkommende for os”. Så selvom de længe har haft fokus på bæredygtighed, så har tjeklisten været et godt og konkret arbejdsredskab for kirkegårdene på Nordfyn.
Om kirkegårdene
- Grøn Kirkegård siden 2021
- Har udfyldt 33 punkter på tjeklisten
- Kirkegårdene ligger på Nordfyn
- Kontaktperson: Gorm Skousen
Gasbrænderen er rykket ud, og dyrene er rykket indPå kirkegårdene i Østrup, Skeby og Gerskov har graverne ikke brugt gasbrænder de sidste 5 år men i stedet brugt et skuffejern, som er sat på deres fræser. Det fungerer godt med ukrudt og kræver faktisk mindre arbejde for dem også. Der er også sat fuglekasser op, hvor både tårnfalke og ugler er flyttet ind, ligesom de også er begyndt at se både grønspætte og halemejse efter deres anlæggelse af græs- og blomsterenge, der summer af mad for fugle. Insekterne har også fået deres egne hoteller. Der blev bl.a. fældet er grantræ, som blev skåret op og lagt ned, hvorefter der blev boret små huller i enderne, så insekterne kan flytte ind. Desuden lader Henning også ofte hækafklippet ligge i små bunker bagved buske og andet, så der er mulighed for pindsvin og andre smådyr kan bruge det som læ. Som noget nyt har kirkegårdene også tænkt på vand til både fugle og insekter, og der er blevet anskaffet fuglebade i udhugget sten.
Blomsterenge og langt græs der pynter både på kirkegården og inde i kirkenPå listen over nogen af de nyeste initiativer hører en 50 m2 stor blomstereng på Skeby Kirkegård. I foråret gravede de græstørven af, fik lagt et lag vasket grus og toppet med lidt muldjord. Der blev sået 20 slags forskellige, hjemmehørende arter af blomster. De summede allerede af liv henover sommeren. På Østrup Kirkegård har de områder med langt græs, hvor hjemmehørende blomster naturligt dukker op. Mange af de skønne blomster fra kirkegårdene bruges til at pynte kirken op med i stedet for at købe importerede blomster. Selv i vinterhalvåret er der smukke ting at finde på kirkegården, som kan bruges til udsmykning fx troldhassel, kristtjørn og viburnum.
Østrup, Skeby og Gerskov Kirker har sat 33 krydser ud af 50 på grøn kirkegård tjeklisten.
