Klumme: Grønt arbejde med minikonfirmander
Skrevet af: Signe Bang Hansen
For mig ligger værdierne fra Grøn Kirke som en overordnet vision for alt, hvad jeg laver som kirke- og kulturmedarbejder, og naturligvis også arbejdet med minikonfirmand. Jeg mener, vi skal have fokus på at formidle, at vi skal passe på Guds skaberværk. Men det skal ikke være på en måde, hvor vi kommer med fordømmelser og løftede pegefingre. Vi skal derimod pege på alt det vi elsker og nyder ved vores natur. For det vi er beviste om, at vi elsker og nyder, er vi mere tilbøjelige til at passe på.
En dag faldt jeg over en bamse formet som en jordklode. Den har arme og ben, og et ansigt med et udtryk, der får både børn og voksne til at udbryde: ”Nåååå”. Jeg købte straks bamsekloden, for at bruge den i min minikonfirmandundervisning. Kælekloden, som bamsen hurtig blev kaldt, er med i hele undervisningsforløbet, lige fra jeg besøger 3. klasserne på sognets folkeskole, og inviterer eleverne til at gå til minikonfirmand. Jeg fortæller eleverne, at til minikonfirmand skal vi undersøge, hvad kirke, Gud og tro er for noget. Så præsenterer jeg dem for Kælekloden, og siger, at den er med til minikonfirmand for at huske os alle på, at vi skal passe på vores klode. Børn i 3. klasse ved allerede meget om miljø- og klima, men typisk fra en vinkel, der handler om katastrofer og skræmmende kriser, der kan gøre enhver bange for fremtiden. I kirken ønsker jeg at koble jorden og naturen sammen med glæden, taknemligheden og kærligheden.
En af dagene til minikonfirmand handler om skabelse. Jeg kæder de to skabelsesberetninger fra biblen sammen samt en meget poetisk tekst om Big Bang. Ud fra teksterne taler vi nu sammen om, hvordan vi hver især tror verden blev til. Vi taler om hvem eller hvad vi tror Gud er, og vi taler om, hvad det vil sige at skabe. I den ene bibeltekst står, at Gud skabte Adam ved at forme ham af jorden. Altså må denne Gud have hænder. I den anden bibeltekst står, at Gus skabte både jorden, dyr og mennesker, bare ved at sige det. Vi taler om, om vi også kan skabe med vores hænder eller med vores ord. Måske er det i vores evne til at skabe, at vi ligner Gud? Men der er også meget mennesker ikke selv kan skabe. Her snakker vi om eksempler og om at være taknemlig for den store mangfoldighed i naturen.
Efter snakken skal minikonfirmanderne bruge deres egne skaberevner og forme fantasidyr ud af silk clay. Jeg siger, at de skal skabe de dyr som Gud ikke fandt på. Man kan mene, at silk clay ikke er det mest klima-rigtige produkt at arbejde med. Hvorfor ikke bruge ler eller et andet naturprodukt? Men silk clay er så let at arbejde med, og har så klare farver, at det inspirerer børnene. Jeg mener, at det er vigtigt ikke at blive fanatisk eller asketisk. Vores verden er fuld af både dårlige og gode plasticprodukter, og at forestille sig en verden uden plastic er ren utopi. Det vigtigste er at blive bedre til at udvikle mere klimavenlige plasticformer, og med til det hører, at lære at sortere og genanvende plasticen. Og til det har vi brug for generationer der er kreative og opfindsomme – og ikke tyngede af klimaangst. Den snak kan man sagtens have med minikonfirmanderne, mens de arbejder med silk clayen.
Når jeg har fokus på at give minikonfirmanderne et godt forhold til naturen, er det selvfølgelig også vigtigt at give dem oplevelser i og med naturen. Jeg bruger meget uderummet omkring kirken i undervisningen til forskellige lege og løb. Vi er heldige at have både græsplæner, en stor kirkegård og en lille skov ved vores kirke – så der er mange muligheder. Før lå mini-konfirmandforløbet om foråret. Der hentede vi kompostjord fra kirkegårdens kompostbunke. Vi blandede det med blomsterfrø og formede ”frøbumper”, som vi delte ud til kirkegængerene efter en gudstjeneste. Nu hvor forløbet ligger om efteråret har vi samlet og presset blade, som vi har brugt til lanterner af syltetøjsglas og botanik rammer.
Mit håb er, at minikonfirmanderne bliver bevist om, at vores jord er en fantastisk gave, som vi skal passe godt på.
