Ansgars Kirke er ny grøn kirke

I Menighedsrådet har vi haft Grøn Kirke på dagsordenen et par gange i løbet af 2020. Corona-krisen har faktisk skubbet positivt til også på denne måde at få indarbejdet grøn bevidsthed – og lade det få en konkret output som dette her.

I forlængelse af møderne har vi så nedsat et udvalg, bestående af både præst, kirketjener og kirkeværge. Og det er udvalget her, der har gennemgået spørgsmålene. Vores nye menighedsråd har netop konstitueret sig, og der kommer også repræsentant med herfra fremadrettet – ligesom vi også vil have Grøn Kirke på dagsorden et par gange om året.

 

Den vigtigste udfordringen fremadrettet er også den sværeste, oplever jeg: at selvom vi i Ansgars Kirken kommer ud med en ”flot score”, så er der stadig lang vej fra, hvad kirken og de ansatte gør, til at samme bevidsthed og prioriteringer når ud blandt søndagsmenigheden og kirkens mange brugere.

En anden udfordring: at det at være Grøn Kirke ikke bare bliver noget politisk korrekt pt. – men at selve forvaltertanken og klimaansvarlighed forankres centralt i vores teologi.

Tagget , ,