Skrevet af Jens Lysdal

Du arbejder for at gøre musikbranchen CO2-neutral. Hvordan gør du det, og hvordan kan den blive det?

Jeg har siden januar 2014 været CO2-neutral med min egen transport. Dét vil sige at jeg CO2-neutraliserer når jeg kører eller flyver i forbindele med mine koncerter. Jeg gør det via en organisation der hedder Climatecare.org, som ligger blandt de øverste 10% i verden mht. “troværdighedspoint” (Gold Standard). Til mine egne koncerter opfordrer jeg publikum til i en krukke at betale et beløb, der svarer til det, der skal til for at neutralisere deres kørsel til og fra koncerten. Dét er jo konkret en meget lille dråbe i havet, men bevidsthedsmæssigt kan jeg mærke at folk lige stopper op når jeg – kort – gør opmærksom på, at det ikke er vores børn der klimamæssigt skal rydde op efter os, når vi er kørt til en koncert.

Jeg har nu samlet en fem-mands gruppe med bl.a. Leif Skov (leder af Roskilde festivalen i 25 år) og nogle andre tunge folk fra hhv. musik- og kommunikationsbranchen.

Vi forsøger at samle hele branchen omkring klimaopgaven;musikere, scenefolk, spillesteder, festivaller organisationer m.fl., så vi kan lave en stærk samlet indsats når vi begynder at kunne se hvordan coronasitationen kommer til at påvirke musikscenen på lidt længere sigt. Det er jo en branche med stor medieeksponering, så det er vores håb, at dét vil kunne skubbe markant på i bevidstheden hos de der endnu ikke helt har erkendt hvilken situation vi står i.

Hvorfra kommer dit engagement i klima- og miljøspørgsmål?


Jeg havde en dansklærer, da jeg gik i skole på Thurø. Han var meget engageret, og vi havde bl.a. en hel temamåned om forurening og miljø. Han fortalte, at der nogen steder i verden var vandmangel, bl.a. p.g.a. forurening og at det i fremtiden ville blive et hverdagsscenarie mange steder og han opfordrede os til at begrænse vores forbrug. Det satte sig i mig. Vi har som forbrugere en stor og afgørende magt når vi er bevidste om vores adfærd og hvad vi køber. Idag ville et supermarked uden økologiske varer have en meget kort levetid. Og det er blevet sådan, fordi nogle få mennesker insisterede på at lave giftfri fødevarer og fordi nogle gerne ville betale lidt mere for det, og så har det grebet om sig. Også bevægelsen væk fra kød og over til mere plantebaserede produkter, er et meget tydeligt tegn på hvad forbrugeradfærd kan flytte.

Praktisk talt alle virksomheder har , når man skærer markedsføringen og spin’et væk, reelt ét fokus – nemlig bundlinjen. Det er ikke som sådan en kritik, det er bare et faktum. Men dette meget snævre fokus, er faktisk et godt værktøj til at få dem til at ændre adfærd. Hvis én slags produkter begynder at sælge dårligt, mens andre begynder at sælge bedre, så må de jo – hvis de vil have positive regnskabe – ændre adfærd og produktion. Det er ret simpelt. Men det er også vigtigt, at politikere ved lovgivning støtter tydeligt og konkret op om denne bevægelse. Hvis man ser tilbage på de dekader hvor vi har vidst at vi havde dette store problem må konklusionen være, at de desværre ikke leverer før de føler deres egen position truet – fuldstændig ligesom med virksomhederne. Så vi SKAL skubbe på til det sker, ellers sker det ikke.

Kommer det til udtryk i din musik, dine tekster og i dine koncerter?

Jeg har tidligere både skrevet sange og lavet videoer der omhandler klimaspørgsmålet. Hvis kunst handler om at være med til at “vise os hvem vi er”, er det for mig som sangskriver og sanger

utænkeligt ikke at beskæftige mig med et emne som hele samfundet er meget optaget af. Et emne der, måske tydeligere end noget andet, viser hvordan samme “vi” reagerer på situationer der potentielt set kan være stærkt ødelæggende for vores overlevelsesmuligheder.

Jeg arbejder i øjeblikket på et album der har klima som omdrejningspunkt. Jeg forsøger at bruge musikken og teksterne til at italesætte situationen på en anden måde end de ildevarslende grafer og artikler som vi dagligt får kastet i hovedet og som vi – i mentalt selvforsvar – efterhånden er blevet immune overfor. Jeg bruger bl.a. humor, satire og poesi og forsøger i de fleste tilfælde at berøre emnet subtilt og indirekte. Til koncerterne – bl.a. med min kirkeduo med kirke- og hammondorganist Dan Hemmer – gir sangene mig en rigtig god mulighed for at berøre emnet uden at jeg behøver at holde lange foredrag. Og da kirkerummet er som skabt til at lytte både udadtil og indadtil, er det faktisk en idéel ramme.

Hvordan ser du kirkens rolle i Den grønne Omstilling” ?

Hvis det for den danske folkekirke er en central rolle at være børnenes, de fattige og de udsattes beskytter, kan jeg ikke se hvordan den ville kunne andet end massivt at omfavne dén klimabevægelse og klimakamp der er igang. Klimaforandringerne vil jo helt oplagt ramme netop de ovennænte grupper hårdest, Derfor må man simpelthen gå forrest, og i meget konkret handling vise flaget. Dét vil i første omgang sige, at få styr på eget energiforbrug og sin øvrige klimaadfærd og effektivisere grundigt over hele linjen. Når det så er blevet troværdigt sat i søen, må man blive en central spiller for dét folkekrav det er, at få drejet vores adfærd og ressource-attitude hen i en retning, der kan give håb for os og de kommende generationer, om en verden der er bare i nogenlunde balance.

For nylig besluttede et enigt menighedsråd, at Extinction Rebellion måtte bruge Marmorkirken i forbindelse med en aktion der brugte civil ulydighed til at gøre opmærksom på klimatruslen. Dét er et meget konkret og væsentligt signal om, at der er kræfter i den danske folkekirke der finder det afgørende at være på “the right side of history”. Om ikke så længe vil det være for sent at vælge side og man vil historisk blive betragtet som “nogen der ikke stillede op da det gjaldt”. Det er et pres også mange andre store institutioner og virksomheder føler i disse år, og mange er – ihvertfald retorisk – ved at ændre position så de ikke kommer til at blive defineret som problemet snarere end løsningen.

HVIS man aktivt og helhjertet går ind i denne opgave, er jeg til gengæld sikker på, at man vil få synliggjort og aktualiseret sin relevans som institution i et moderne samfund.