Skrevet af Lone Rasmussen

Ingen, som i absolut ingen af mine store børn ville spise de fine æbler. Træet havde jeg plantet så det sås fra køkkenvinduet.

Drømmen levede: Jeg ville stå i køkkenet og se ud på et flot æbletræ imens. Et veldækket spisebord og hyggelig p4 musik i radioen. Simremad i gryden og dessert i fryseren, hjemmelavet. Manden skulle komme hjem fra arbejde, give mig et kærligt klem om livet og et langt kys så jeg bagefter måtte hive efter vejret.

Vi skulle gå på bare fødder ud til æbletræet, solen varme vores kroppe og lysne vores hår. Så kunne vi måle og veje æblerne, notere dem i vores havedagbog for derefter hele banden guffe løs.

Men ingen, undtagen undertegnede ville spise dem. Tilbage i maj måned begynder historien: Jeg havde netop født vort 5. barn hjemme i stuen. Min mand dengang og ungerne gravede et hul under æbletræet og begravede moderkagen efter at have taget billeder af den først. En moderkage som er ´slået ud´ ligner livets træ, ganske smukt. ” det giver næring til æblerne” fortalte jeg hele sommeren. I efteråret hang der store røde æbler på træet, men de ville ikke spise dem. ” Adr”, sagde de.

Hvad ville du gøre hvis verden gik under, plant æbletræer…. Ja ja, vi kender nok det udsagn kære Luther. I maj når træerne blomstrer er der insekter der lever af blomsternes nektar og pollen. Fugle lever af insekter, andre dyr lever af fugle og andre dyr lever af de andre dyr og til sidst ender det hele i jorden igen, nematoder, svampe, forrådnelse, næring, liv til nyt liv, det hele i en smuk livscyklus. 

Mit menighedsråd på arbejdet har besluttet at jeg skal lave en æblelund. Derfor købte jeg  forskellige sorter æbletræer af den lokale planteskolemand der poder selv. Ham og konen poder ikke corona patienter i næse og hals, kun planter.

Til høst vil vi invitere sognebørn til at komme til æblekage og æblemost. De kan gå en tur rundt og se på gravsteder, mindes de døde, føle livet og mærke smagsløgene bagefter ved at drikke en most presset på Ingrid Marie og spise kage lavet af Fillipa.

Menighedsrådet kunne også have valgt at der skulle være græs i arealet. Grundet de stigende temperaturer ville det efterhånden skulle slås hele året rundt. Eller de kunne have valgt perlegrus. Så skulle jeg skuffe og rive ugentligt. De har valgt træerne, det er jeg glad for. Ukrudtet skal stadig luges, bladende flyttes, men det er sjovere med æbletræer.   

Man kunne gå videre med moderkageideen. En baby fødes, og en moderkage smides respektløst i skraldespanden. Vi kan som kirke tilbyde livets cyklus fra jord er du kommet og skal blive osv. Efter fødslen fryser forældrene moderkagen og ved dåben tager de den med til kirke. Efter dåben ude æblelunden lægges moderkagen ned i et lille hul som når man sætter en urne ned pyntes med blomster og bede et fadervor. Derefter tages billeder ved træet og forevige dagen til evigt minde.  

Det er en ide jeg lige har fået, et behov ingen vidste de havde, men jeg har set det og tror bestemt at det bliver et punkt på næste menighedsrådsmøde.

Nu skal jeg til kaffepause, jeg tror der er en, der har æblekage i køleskabet.